2018 del 4 – Warrants, lange vogne, koblinger og mere landskab

11. september

Jeg har prøvet at køre med mere end et Märklin MFX lokomotiv under JMRI + ECOS kontrol. Og det fungerede ikke. Men frygt ej. Fejlen i JMRI er rettet og inkluderet i næste JMRI release.

Og jeg er i gang med at støve banen af og definere SCWarrants, så jeg kan have et antal tog til at køre.

Det fungerer fint nok. Men mine Heljan B-vogne er ikke stabile nok. De afsporer. Så det bliver indtil videre uden dem. Jeg skal nok have skåret hullerne til koblingskulisserne lidt bredere som beskrevet af Perfect Trains. Så kan jeg jo passende samtidig montere lys og sætte passagerer i. Men det bliver ikke foreløbig.

Når jeg får lidt mere sammenhængende tid til modeltog, vil jeg videre med landskabet. Så må Heljan vogne være Heljan vogne. De er jo også vældig fine at se på i vitrinen.

Der er også et problem med ét af MFX lokomotiverne i ét af mine to trevejs sporskiftere. Når den skal helt mod venstre og kører meget langsomt, stopper den midt i sporskiftet. Det er slæbeskoen, der lige netop mister forbindelsen. Jeg overvejer at indbygge en powerpack jvf. denne beskrivelse: https://moba-hgh.de/index.php/modellbahn/tippstricksinfos/622-maerklin-trix-power-pack

26. september

Jeg har givet SCWarrants en overhaling. Endnu ikke indgivet som change request til JMRI, men det bliver det snart:

1. Jeg bruger endnu mindre af standard warrant koden ud fra devisen at mindre kode er lig med færre fejl og dermed bedre stabilitet.

2. Jeg har indført en nødstop funktion. Jeg tager strømmen fra hele banen, hvis et tog kommer på afveje, eller hvis jeg mister forbindelsen til det tog, som styres af warranten.

3. Hvis flere warrants vil i gang og vil bruge de samme blokke, venter de nu pænt i en kø i stedet for bare hele tiden at prøve at allokere blokkene, og derved i bedste fald køre i tilfældig rækkefølge, i værste fald favorisere warrants med kortest rute, så langturstogene aldrig kommer af sted.

4. Jeg har fået det til at fungere (som det hele tiden har burdet fungere) sådan at hvis lokomotivet ikke kan detekteres i startblokken, når warranten startes, så starter warranten alligevel toget i det øjeblik det detekteres. Det er f.eks. rart, såfremt strømmen til layoutet er frakoblet, mens warranten startes. Så vil toget starte, når man tænder for strømmen.

Udover disse SCWarrant forbedringer er jeg begyndt på et nyt script til at afvikle warrants og derved få dem til at køre togene rundt. Hidtil har jeg tænkt køreplaner, dvs. hele serier af warrants, som skal bringe et tog helt rundt på banen og tilbage til udgangspunktet. Men det er blevet for omfattende og giver også noget ensformig kørsel. Og så har jeg skullet vente på at alle tog kommer til deres hjemmeblok, før jeg har kunnet slukke, fordi mit script har krævet et fast udgangspunkt med alle tog i deres hjemmeblok og så de vender i den rigtige retning. Og med mange tog kan det tage lang tid.

I stedet er mit nye script indrettet, så det hele tiden gemmer på PCens harddisk, hvilken blok et tog befinder sig i, og om lokomotivet kører frem eller tilbage. På den måde kan jeg slukke og tænde programmet når bare alle tog er på en eller anden perron, og altså ikke lige nu kører under kontrol af en warrant. Scriptet leder så efter en warrant, der tager udgangspunkt i den aktuelle blok, der kører toget i den rigtige retning og hvor destinationsblokken er fri.

I stedet for at scriptet skal fodres med serier af warrants, der udgør hele ruter, skal det nye script blot have den totale liste af warrants, samt oplysning om start- og slutblok samt retning (dvs. om toget bakker eller kører frem) af hver enkelt warrant. Og desuden skal scriptet vide, hvilke blokke, der er endestationer for toget, så det ved, hvor toget skal ændre retning.

Det kommer til at betyde lidt mere tilfældig kørsel, men jeg håber også, at det kommer til at betyde simplere definition af mulige veje for et tog samt ikke mindst at togene ikke i så høj grad kommer til at vente på hinanden. F.eks. vil jeg kunne definere warrants for hver af de to perroner på Skive H, og togene vil så vælge den frie perron helt af sig selv. Vigtigst for husfreden er dog, at tiden der går fra der kaldes og til jeg kan forlade futtoget nedsættes væsentligt.

8. oktober

Flere test kørsler med flere samtidige warrants. Det gik ikke godt.

Til en start satte jeg gang i alle de tog, jeg har. Og i løbet af et minut stod alt stille. Det var en fejl i JMRI, der betød, at den tråd i programmet, som kører en af mine warrants, døde i forbindelse med at opdatere et ikon på PC skærmen. Den fejl “rettede” jeg ved at sørge for, at den underliggende fejl ignoreres.

Samtidig fik jeg dog pillet i noget kode, som ellers fungerede OK, lige indtil jeg pillede. Og det gik der lang tid med, før jeg opdagede fadæsen og fik det rettet tilbage.

Desuden fik jeg rettet to andre egentlige fejl i dag:

Den måde, som SCWarrants afgør, om ruten er fri, var defekt. Faktisk blev hele ruten dømt fri, såfremt bare en enkelt blok var allokeret. Eftersom SCWarrants er kodet med både livrem og seler, så havde fejlen ikke de store umiddelbare konsekvenser, men måske kunne den få en warrant sat i gang, selvom en blok langs ruten er optaget, dog sådan at toget blot kommer til at standse ved det signal, der viser stop. Og det kunne muligvis også give uønskede effekter i at få for mange warrants til samtidig at kæmpe om at få deres ruter allokeret.

Mit nye script til afvikling af warrants kunne vælge en warrant, der kører toget i den forkerte retning. Samtidig med at jeg rettede det, indførte jeg også en forbedring: I stedet for kun at checke om destinationsblokken er fri, når næste warrant skal vælges, checker scriptet nu hele ruten.

10. oktober

For et lille års tid siden var jeg i gang med at nivellere banen ud, så jeg kunne få de lange Bn vogne til at køre rundt i de alt for skarpe sving og stejle hældninger, jeg har på min bane. Det lykkedes også – næsten. Jeg har dog netop i dag sat mig for, at vognene skal trækkes af mit Märklin MY lokomotiv.

Det kan også næsten lade sig gøre ved hjælp af Fleishmann Profi kortkoblingerne. Et enkelt sted kobler vognene dog af lokomotivet. Det fik jeg udbedret ved at sætte endnu en skrue i, så skinnerne blev skruet endnu bedre fast til underlaget. På stedet svævede de nemlig cirka en halv milimeter.

Men eftersom jeg er helt ude i de marginaler, så tænker jeg, at profikoblingerne lige netop ikke kan løse opgaven med så lange vogne og overgangene til mine meget stejle hældninger. Derfor prøvede jeg med standard bøjlekoblingerne, som vognene leveres med, sammen med den Märklin kortkobling, som lokomotivet leveredes med. Stor katastrofe. Forreste vogn afsporer i første sving. Bøjlekoblingerne betyder, at kortkoblingskinematikken ikke kommer i funktion, og derfor kommer koblinger og puffere i karambolage med hinanden.

Jeg satte dernæst en bøjlekobling af lidt mere tvivlsom herkomst på lokomotivet i stedet for Märklin kortkoblingen, som efter hvad jeg kan læse mig til, ikke kan bruges sammen med andet end Märklin materiel. Og det så ud til at være sandt. I hvert fald kommer toget nu lidt længere rundt i svinget – faktisk næsten hele vejen rundt, før katastroferne sker igen. Nu skiftevis afkobling af vognene og afsporinger. Jeg skal åbenbart have kortkoblingskinematikken i sving, hvis jeg skal have det til at lykkes.

Så mine tanker fra sidste år omkring koblingsstænger i stedet for koblinger skal muligvis prøves af. Eller også skal jeg prøve Roco universalkoblinger (som ikke er det samme som Roco kortkoblinger). Disse får ganske vist grove høvl på den hjemmeside, jeg henviste til sidste år. Men mange tyske hjemmesider, som sammenligner koblinger, fremhæver dem som det bedste, der findes. Og det ligner da også kombinationen af at kunne lave sammenkoblinger, der sideværts er stive nok til, at kortkoblingskinematikken kommer i funktion, og af at ikke kunne afkobles ved at den ene vogn løftes op, og dermed at de ikke (lige så nemt som Profi koblingerne) afkobler af sig selv ved overgangene til mine stejle stigninger.

Se f.eks. http://blog.mailez.de/eblog/2014/06/22/close-couplers-for-h0-models/

11. oktober

Som tænkt, så gjort. Jeg købte i dag en Roco varenummer 40395, dvs. 12 stk. universalkoblinger. Og det ser umiddelbart ud til at løse alle problemer. Jeg bruger dem ikke som universalkoblinger ved at koble dem sammen med andre typer af koblinger. Jeg bruger udelukkende disse nye koblinger i hele togstammen. Og det giver sideværts stive nok sammenkoblinger til at kortkoblingskinematikken fungerer, og op og ned kan man ikke længere bare løfte den ene vogn op og derved afkoble.

Jeg har i første omgang prøvet dem af på en togstamme, der består af lidt kortere vogne end Bn vognene. Den togstamme kan med disse koblinger klare både sving og overgange til stigninger.

Flere tests med andre lokomotiver og med Heljan vogne og ikke mindst Bn vognene skal også udføres, før jeg endeligt vil erklære det for en success. Men indtil videre er det meget positivt.

13. – 21. oktober

Mck Bn vognene fungerer desværre slet ikke med Roco universalkoblinger. Der er ikke plads til koblingerne. Dvs. ikke før jeg fjernede en løsdel, der sidder i vejen i den ene side under / lige ved siden af den ene puffer.

Men selv uden nævnte løsdel afsporer vognene stadigvæk. Vognene blev leveret med koblingskulisser, hvor nogen af dem fungerede fint og andre ikke. Derfor fik jeg for et års tid siden udleveret nye koblingskulisser fra forhandleren. Jeg har nu skiftet koblingskulisser, men det var heller ikke nok.

Som en bibemærkning kan jeg fortælle følgende om, hvordan man skiller en Mck Bn vogn ad: Jeg har kunnet læse mig frem til, at vognene skilles ad ved at hive forsigtigt ud i dens sider, hvorved bunden skulle glide ud af sig selv. Den forklaring er rigtig, men ikke helt fyldestgørende. Jeg endte med at klippe et visitkort i 6 stykker og derefter sætte et stykke visitkort ind mellem vognside og vognbund hver af de 6 steder, hvor der er “gribekløer”, der holder vognen sammen. Derefter kunne jeg forsigtigt manøvrere bund og top fra hinanden uden at knække trappetrinene i enderne. Bremseslangernes forbindelse til den klods, der sidder på bunden, var allerede knækket på mine vogne. Men ellers ser det ud til, at man er nødt til at skære slangen fri først.

Dernæst skiftede jeg Bn vognenes hjul ud med de AC-hjul, jeg købte sidste år. Og jeg gik tilbage til Fleishmann profi koblinger i hele stammen. Heldigvis ser det ud til at fungere. Ellers havde jeg ikke vidst, hvad jeg skulle gøre. Det er dog stadigvæk lige på kanten af det mulige: Kun ved at vende midterste vogn om fik jeg nogenlunde elimineret tendenserne til afkoblinger. Så trækstænger er nok ønskværdige. Det lykkedes mig at få plads til Roco universalkoblingerne ved at klippe og file den nederste del af koblingen på lokomotivet af. Så jeg er nu skiftet tilbage til dem, og toget kører stabilt.

Jeg ville sluttelig have haft mine Heljan B vogne til at køre trukket af Heljan MX lokomotivet. Men desværre er MX’eren ikke længere køreklar. Strømoptaget er helt til hest, og gummimalingen holdt ikke. Det går simpelthen af hjulene nu. Strømproblemet viste sig at skyldes, at slæbeskoen er faldet af. Ved at klipse den ordentligt på plads fik jeg gang i lokomotivet. Så hvis jeg giver den en ny gang gummimaling, kan jeg måske få den til at trække vogne igen. Men jeg vil gerne have en langtidsholdbar løsning, så jeg har spurgt Gentofte Togcenter, om de vil kunne lave en rille i hjulene, så der kan sættes hæfteringe på. De er villige til at gøre forsøget. Så stay tuned – de har fået lov at prøve.

I mellemtiden har jeg prøvet med Märklin lokomotivet foran Heljan B vognene. Det duer dog heller ikke. Med Fleishmann profi kobler vognene fra. Med Roco universalkoblinger afsporer de. Afsporingerne skyldes koblingerne. Også her har jeg dog fået det til at fungere med Roco universalkoblingerne ved at modificere koblingen på lokomotivet, så den kan være der for sneploven.

Da jeg indleverede MX lokomotivet til ombygning, købte jeg AC hjul til Heljan vognene. Roco  nummer 40196 passer efter sigende. (Jeg tror dog ikke det var dem, jeg købte hos Gentofte Togcenter.) Og atter en gang gjorde AC hjul underværker. Jeg har observeret en enkelt afsporing, så det kan være, at jeg skal have skåret i vognbundene som beskrevet af Perfect Trains. Jeg vil dog først testkøre en hel del mere med AC hjulene. En enkelt svale gør jo som bekendt ingen sommer.

Summa summarum: Det ser ud til, at kombinationen af AC hjul og Roco universalkoblinger har fået både Bn og B vognene til at fungere.

27. oktober

Jeg fik lige nogle minutter til at prøvekøre Heljan B-vognene. Jeg har 3 stk. Og den bagerste afsporede konsekvent på forreste boogie, når den skulle rundt i svinget i det inderste hjørne af togrummet og ned mod forreste skyggebanegård.

Det viste sig at være bagerste koblingskulisse på den midterste vogn, der ikke går helt perfekt i yderpositionen. Jeg har derfor byttet rundt på bagerste og midterste vogn, så det er den uperfekte koblingskulisse, der kører bagerst og derfor ikke er i brug. Det ser ud til at gøre en meget stor forskel. Men der skal nok køres lidt mere warrantkørsel, før det hele kan godkendes endeligt.

En anden koblingskulisse har tilsyneladende mistet sin fjeder og slasker bare fra side til side. Dens bevægelser er dog gode nok, så vognene får den rette afstand i svingene. Den manglende fjeder ser således ikke ud til at have nogen betydning.

Jeg kunne godt skille vognene ad for at perfektionere kulisserne. Men hvis jeg ikke oplever yderligere afsporinger, så har jeg ikke tænkt mig at gøre noget ved det.

11. november

JMRI / SCWarrant ændringerne nævnt 26. september er nu indgivet som pull requests.

Og mine tog kører egentlig ganske stabilt under JMRI kontrol nu.

Mit layout er dog ganske lille, så selvom jeg har lavet “parkeringspladser” til mange tog, så er der reelt kun en enkelt hovedstrækning. Så 2 tog af gangen – maksimalt 3 – kører bedst.

Hvis jeg forsøger mig med tog nummer 4, så kommer der lange ventetider og måske endda fastlåste situationer ud af det.

Julen 2018

Jeg blev lidt irriteret over et par steder, hvor banen hældte sideværts udad – bl.a. hele paradestrecke. Så det har jeg fikset.

Desuden har jeg taget tråden op fra påsken, hvor jeg fik begyndt på at lave en afdækning af venstre side af fronten udformet som en græsskrænt og af midten udformet som havnebroen i Struer. Begge dele nåede jeg ikke længere med end at jeg har råformen skåret og høvlet ud i flamingo: FD279DA7-2778-450B-AEE6-54F82BD1C5297813EB29-7448-4406-8648-53CE2172B927Nu er jeg så nået til højresiden, hvor udfordingen er at få plads til mit lille godssidespor. Jeg fantaserede om at lave en bygning, som jeg ville lade togene forsvinde ind i.

Jeg er nået til at interessere mig for en kornsilo, som Heljan tilbyder (vist nok Heljan nummer 806). Den er for så vidt fin nok. Men efter at have fremstillet en mock-up i papir med cirka de rigtige mål har jeg droppet ideen igen. Det kommer til at se forkert og nærmest latterligt ud.

I stedet laver jeg et kompleks af tunnelportaler og støttemure – muligvis med lidt græs på toppen. Alt sammen på basis af 10 mm flamingoplade. Foreløbig er jeg begyndt med en papir mock-up og lidt løst opstablede flamingo rester:9E1396AC-39BD-402D-98F8-763C7D83DAF7Næste skridt var at skære lidt i noget flamingo. Men jeg har pudsigt nok samme problem som i venstre side: Der er ingen plads. Ikke engang til 10 mm flamingo. Og da slet ikke i denne side hvor der også skal være plads til godsspor og et lille pakhus. Så der skal trylles hele vejen igennem.

Efter en dags “arbejde” og især overvejelser har jeg fremstillet skelettet i 10 mm flamingoplade – holdt sammen af knappenåle indtil limen tørrer:imageimageFor at få alle målene til at passe begyndte jeg med at printe det hjørne af layoutet ud fra AnyRail i 1:1. Det fylder 20 A4-ark, som skal klippes ud og limes/tapes sammen:imageDernæst har jeg ud fra tegningen og ud fra diverse målinger på det fysiske layout fremstillet skabeloner i papir og pap, som jeg har skåret flamingoen efter:imageTilbage er at lave pæne kanter vha. sandpapir. De gabende huller, som togene skal køre ind og ud af, skal forsynes med en tunnelportal af et eller andet tilsnit. Buerne har jeg tænkt mig at fylde ud med sten præget i det grønne parketgulvsunderlag, mens selve buerne skal ligne støbt beton. Dette inspireret af S-togsstrækningen mellem Kbh. H og Nørreport:E321D271-8D28-44E3-8091-5600D1B0F734Og så skal det hele selvfølgelig spartles og males.

Men allerførst skal resten af fronten lukkes af:imageDet store firkantede hul midt mellem buerne bliver jeg nødt til at lukke med noget meget tyndt – måske noget Heljan murstensplade. For skinnerne ligger kun netop med tilstrækkelig afstand. Så der er ikke plads til 10 mm flamingo. Med mindre altså at det kan lykkes mig at få det til at gå op med buerne, sådan at der er en åbning på det mest kritiske sted.

Mere derom efter nytår.