2014 del 2 – Første prototypebane

Indtil videre har jeg ikke tilladelse til at inddrage store dele af et værelse til en togbane. Så jeg begynder med en lille plade, der lige præcis kan proppes ind under en gæsteseng. Ikke stor nok til at bygge noget som helst realistisk, men stor nok til en oval med et vigespor, så jeg kan prøve noget teknik af.

Første indkøb i nyere tid:
1. Uhlenbrock IB-COM (Gentofte Togcenter)
2. Uhlenbrock LocoNet tilbagemeldingsmodul til 3-skinnedrift (Gentofte Togcenter)
3. Märklin BR216 tysk diesel lokomotiv (Lokdoc.dk)
4. Diverse lysdioder, 555 timerkredse, ensrettere, 7805, 7812 osv. samt ikke mindst en ordentlig motherfucker transformer, som var en hel del billigere end den Uhlenbrock og Gentofte Togcenter nok synes, jeg skulle have købt (Mouser.com)

Processed with Snapseed.

Billede af det nye lokomotiv

Lysdioderne m.v. skal bruges til både huse, de lokomotiver, jeg stadig har planer om at ombygge, og meget andet. Men i skrivende stund (oktober 2014) ligger de stadigvæk trygt og godt i deres poser. Flere af de andre komponenter er dog kommet i anvendelse.

I Silvan blev indkøbt noget spånplade, der som det første blev omdannet til et “møbel”, der lige passer ind under sengen i gæsteværelset. Møblet har dog befundet sig inde i stuen lige siden det blev bygget, og kommer nok ikke under sengen, før det skal give plads til juletræet anno 2014 med tilhørende blikskinne togbane.

På møblet blev der opbygget en prototypebane, så forsøg med elektronik og computerstyring kunne komme i gang. En simpel oval med et vigespor og et par planlagte rangerspor – bygget med de gamle blikskinner. Det helt basale virkede med det samme. Dog var der lige lidt bøvl med at få Uhlenbrock software til at køre på Windows 7 64-bit. Men Uhlenbrock support var søde til at hjælpe, så der gik under en uge, før det nyindkøbte lokomotiv futtede rundt på ovalen:

Processed with Snapseed.

Oval med blikskinner

Translate »