DENNE SIDE ER ERSTATTET AF TRE NYE SIDER, FORDI DEN BLEV FOR LANG

 

Jeg savner lidt inspiration for rigtigt at komme i gang med modelbygningen. Det giver ikke rigtigt mening for mig bare at bygge et tilfældigt hus eller at sætte lys i en tilfældig bil eller for den sags skyld at hælde ballast ud over en tilfældig skinne.

Så jeg skal enten opfinde nogle stationer og opdigte deres historie, eller jeg skal vælge noget fra virkeligheden at bygge – simplificeret naturligvis.

Jeg har lagt mig fast på en mellemting, idet jeg tager udgangspunkt i denne sporplan, som vises hhv. i alle 2-3-4 etager samlet, etagerne “foldet ud” og kun det synlige:

Den sidste tegning er ikke helt rigtig: De hvide skinner skal ikke være så symmetriske og dybden (dvs. højden af tegningen) ikke så stor. De to sporskifter til højre er ikke nødvendige. Og det vil være pænere uden dem.

Historien skal være, at den nederste station er Skive og den øverste Spøttrup.

Og selvom begge stationer er fra virkeligheden, så vil det kun være visse dele, der vil være genkendelige fra virkeligheden, og materiellet vil heller ikke komme til at hænge sammen tidsmæssigt.

Jeg har et par overvejelser omkring layoutet:

1. Bliver det for kedeligt med så få synlige skinner? Måske. Jeg behøver dog ikke ligefrem at skjule underetagen. Dels kan fronten være åben og dels kan jeg sagtens sætte lys op i form af nogen LED strips.

2. Endnu bedre: Der skal laves en “paradestrecke” i form af nederste blå etage, som skal være en del af det rigtigt synlige både forrest og i højre side – ligesom Kamstrupvej banen. Om det betyder, at jeg skal ofre hele eller dele af vigesporet på Skive station, eller gøre første del af strækningen mod Spøttrup til vigespor i stedet for det ovenfor indtegnede, eller om hele banen skal være en tand bredere for at lave endnu et spor på blå etage? Det skal overvejes nærmere. Måske kan man lave et aftageligt modul, så man kan gøre banen 15 cm smallere, når der kommer gæster og værelset skal bruges til noget andet?

3. Der er ikke meget plads til at rydde op efter uheld i underetagen. Igen skal der lukkes så lidt af som muligt. Alligevel kommer en hel del afsporinger sikkert til at skulle klares liggende på ryggen inde under banen og ved at famle i blinde oppe ved sporene. Hvis altså ikke det er nemmere at afmontere overetagens moduler (se senere).

4. Krydset mellem de blå skinner kan måske blive en udfordring for signalleringen i JMRI. Jeg bliver nok nødt til at repræsentere den som to (virtuelle) sporskifter af hensyn til signalleringen. Og så skal jeg sørge for, at warrants kun bliver routet lige over. Skulle det vise sig umuligt at få til at fungere, så er plan B at sænke den ene af de to krydsende skinnestykker vha. en lille helix i hver ende. Eftersom det vil være at bygge nedad, må det kunne “eftermonteres”. Men det skal på den anden side også kunne lade sig gøre at få krydset til at fungere.

5. Der er ingen rangerspor og ingen drejeskive eller andet specielt. Men jeg vil også helst bare køre med togsættene og ikke sætte togstammerne sammen. Jeg interesserer mig mest for persontog, selvom der også sagtens kan komme et godstog på banen. I det hele taget burde layoutet give mulighed for i hvert fald 8 togsæt. Nok også 10, hvis det skal være. Og det er vist egentlig ret mange på forholdsvis lidt plads.

For at adressere punkt 1 og 2 har jeg udvidet sporplanen med en “paradestrecke”. Det betyder, at banen bliver endnu 10 cm bredere/dybere, så den i alt bliver 120 x 255 cm. Men hvis disse ekstra centimeter laves som noget, der enten kan klappes ned eller tages af, så går det også.

Desuden er der tilføjet sporskifte og lidt bane til remisen i Spøttrup samt de to stationsbygninger (markeret med de to firkanter). Og så er sporskifter og spor vendt ligesom de to spor nærmest stationsbygningen på den virkelige Spøttrup station:

Måske kan man oven i købet lave kanten bag paradesporet som en slags net eller lignende, så man kan se igennem det, hvis man tænder lyset over den ellers skjulte skyggebanegård. Eller man kan måske gøre den aftagelig?

Skinnerne kommer til at koste ca. 4730 kroner (hos lokdok, som er en af de billigste). Og det er foruden de skinner, jeg allerede har fra min prototypebane. Derudover koster en servo til hvert sporskifte 25 kroner. Og dem er der 22 flere af på denne bane i forhold til prototypen. Dekoderne koster ikke stort, så dem lader vi ude af betragtning.

For ikke at tage hele denne udskrivning på en gang og fordi byggeriet med høj sandsynlighed kommer til at strække sig over lang tid, har jeg tænkt på at begynde med nedenstående bane som en første fase. Jeg venter lidt med banen mellem Skive og Spøttrup (den kommer naturligt sidst alligevel), og i første omgang sparer jeg nogen af vigesporene væk. De gule skinner er dem, der senere skal skiftes ud med sporskifter. På denne måde sparer jeg et par tusinde kroner i første omgang (prisen kommer ned på 2760 kroner for skinnerne, og jeg skal “kun” bruge 11 servoer):

Til trods for manglerne vil jeg kunne få erfaringer med at bygge i flere etager, få den nye bane sat op i ECOS og ikke mindst i JMRI inklusive signaler, warrants m.v. og få en hel del tog sat i drift.

Realistisk set vil der gå en rum tid med at få denne første del af banen etableret. Især hvis jeg skal kunne løfte Skive laget af, så jeg kan komme til at reparere eller bygge videre på skyggebanegården. Men så er jeg i gang, og kan bygge videre bid for bid, og kan hele tiden anbringe den næste bid, hvor den hører til.

Som et alternativ eller som et supplement til skyggebanegården er det måske værd at overveje en Nelevator. Problemet er, at den er hundedyr. Og så er det ikke helt naturtro (for nu at sige det mildt), at togene stables i en fler-etages elevator. Yderligere vil den ikke kunne styres af hverken ECOS eller JMRI. Men på den positive side ville det gøre alle tog synlige i modsætning til skyggebanegården.

Man kan selvfølgelig bygge en elevator selv vha. nogle skinner til skuffeudtræk (kan måske købes i IKEA?) og noget trisseværk med kontravægte samt en solid/præcis motor, der trækker på en spindel på en eller anden måde. Det vil selvfølgelig kunne gøre noget for prisen, selvom det ikke bliver helt billigt. Alene en god stepmotor koster nemt et par tusindlapper. Det kan man trods alt godt købe en del sporskiftere til en klassisk skyggebanegård for. Hvis man f.eks. laver styringen på en Raspberry Pi, så vil det være muligt omend meget besværligt at få JMRI til at styre det med passende udvidelser. Se her, hvordan man et eller andet sted i Tyskland er gået i gang. Eller søg på Google efter vertical fiddle yard.

I første omgang laver jeg dog ovenfor viste lettere begrænsede udgave af skyggebanegården.

I det følgende vil jeg beskrive elementerne, som jeg lige nu overvejer på banen, lidt nøjere. Jeg forestiller mig, at de måske kunne anbringes nogenlunde således:

Spøttrup Station

Historien går nogenlunde sådan her: Vi er nået til ca. 1990, og har fundet ud af, at SVJ (Skive Vestsalling Jernbane) stadigvæk findes, selvom den i virkelighedens verden blev nedlagt i 1966, da jeg kun var 2 1/2 år. Dog har Spøttrup station (som ellers havde en ret stor remise, som ses på de følgende billeder) på min bane kun to af sine spor og kun en lille del af sin remise tilbage.

Jeg har tænkt mig kun at bygge den del, der ligger bag porten længst til venstre på billedet ovenfor. Den del ses bedre (fra bagsiden) her:

For at passe stationen ind nogenlunde rigtigt, vil jeg nok tilføje et sidespor til sidesporet, som “peger” tilbage mod Skive, og ender inde i remisen. Jeg har ikke tænkt mig at bygge drejeskiven eller de andre sidespor. De fylder for meget. Se denne sporplan fra den virkelige Spøttrup Station:

Om jeg bygger selve stationsbygningen må lige nu stå hen i det uvisse. Virkelighedens bygning (som stadig står) ser således ud:

Heljans model af Videbæk station ligner selvfølgelig ikke specielt godt. Og den er (som vist alle Heljan huse) for lille. Alligevel kommer den måske i første omgang til at udgøre stationsbygningen:

Eftersom Spøttrup station kommer til at udgøre en tidslomme, så er det også en lejlighed til at have et vingesignal på min bane. For sådan et stod der nemlig på den rigtige Spøttrup station:

Signalet var enkelt vinget. Det der måske ligner en vinge nummer to var lys (et armatur med et lysstofrør måske?). Så vidt jeg ved, kan man ikke købe sådan et dansk signal. Men man skulle dog kunne købe dele af det, som f.eks. vingen. Jeg har tænkt mig at nøjes med en Viessmann model 4500 (250 kr), som f.eks. kan købes hos Lokdoc.

Den kræver en dekoder til magnetartikler. Og selvom jeg godt selv kan bygge sådan en, så kan det også være et af de punkter, hvor jeg køber mig fra det i form af en ESU SwitchPilot (260 kr).

Desuden skal der bruges en 14-16V 0,7A transformator. Men det behøver jeg ikke. Alle mine signaler drives af min IB-COM. Og dens kørestrøm burde være fuldt tilstrækkelig. Blot skal jeg være helt sikker på, at jeg har begrænset spændingen, så jeg ikke brænder signalet af.

Alternativt ville en Märklin 70392 også kunne bruges. Men den koster det samme som Viessmann 4500 og ESU SwitchPilot tilsammen.

Det kan selvfølgelig også tænkes, at jeg forsyner en af mine Paco dekodere med et darlington array som driver og noget andet software. Sådan et darlington array koster 3 kroner, og jeg har den allerede. Se diagrammet her, selvom jeg modificerer det, så den ikke har separat strømforsyning.

Selve signalet skal måske males, så masten bliver grå og vingen helt rød på dansk maner. Så tror jeg, at det vil være fint nok for mig. Signalet ser således ud:

Hvorimod et korrekt dansk signal ser således ud:

Hvis man maler vingen helt rød og masten helt grå er det vist ikke helt galt. Jeg kan godt se, at der skal være huller i vingen, men så meget nittetæller er jeg heller ikke. Det tyske rød/hvide stykke på midten af masten skal pilles af. Og det samme skal klumpen nederst på masten, der forestiller en el-motor.

Se også denne vejledning fra Freja.

Desuden var der ikke rød/grøn lanterner på signalet på Spøttrup station. Men det var der på andre danske signaler – i hvert fald de sidste vingesignaler. Så på et eller andet tidspunkt i tidslommen er de lanterner kommet til. Basta. Altså med mindre de kan skæres af uden at ødelægge resten af signalet.

Det virkelige signal i Spøttrup så således ud:

Skive Station

Den virkelige Skive station så således ud på de spor, der anvendtes af SVJ:

Bemærk signalerne. Jeg har tænkt mig at nøjes med et enkelt PU signal på udkørslen mod Spøttrup.

Derimod kommer signalerne på hovedsporene til at svare til dem, der er på selvsamme spor i dag: I-signaler med 4 lanterner og U-signaler med 2. Der står ganske vist også et PU-signal med 6 lanterner i retningen mod Struer. Men det glemmer jeg muligvis lige så stille, fordi det er nemmere at placere dem med 2.

Selve stationen ser således ud i virkeligheden:

Som det ses, ligger stationen ind i en skrænt, så der er 4 etager ud mod perronerne og 2 mod parkeringspladsen.

Jeg har hamstret Heljans udgave af “en moderne station”, som ikke produceres længere, men dog stadig er på lager hos Togdillen. Den er i 2 etager, og synligt inspireret af Skive station. Modellen er 48 cm lang, hvilket sikkert er for lidt (Heljans huse er for små), men det fylder rigeligt på min lille bane. Modellen ser således ud:

Facaden mod P pladsen kan gøres lidt nærmere virkeligheden ved at montere DSB vingerne over indgangen i stedet for på gavlen og i øvrigt holde gavlen “ren” som i virkeligheden.

Facaden mod perronen kan også gøres mindre forkert ved at undlade baldakinen. Men det er på den side at virkelighedens station er i 4 etager, så det bliver naturligvis aldrig bare tilnærmelsesvis rigtigt.

Imidlertid har jeg tænkt mig at anbringe stationsbygningen så godt oppe i højden, at de to spor, der drejer opad i venstre side af min sporplan, forsvinder ind under stationen. Så slipper jeg for at lave et bjerg i et fladt land, hvor der i virkeligheden ikke findes bjerge, og samtidig får jeg Skive station til at ligge lige så højt over sporene som i virkeligheden.

Jeg ved endnu ikke, hvad jeg gør med de døre på modellen, der vender ud til perron siden. Måske maler jeg dem, så de ligner vinduerne. Måske gør jeg dem til franske altaner med et gitter.

Jeg ved ikke, hvordan jeg ender med at udforme de overdækkede trapper ned til perronerne. Men måske tager jeg mig endnu større friheder og laver en hal a la hovedbanegården i København (nedskaleret til mine få spor naturligvis). Vi får se.

Andre elementer

Jeg bor i Taastrup i et hus fra 1997. Så det har selvfølgelig ikke noget at gøre på en bane fra Skive egnen anno 1987 / 1962.

Men jeg vil nu gerne prøve at bygge mit eget hus, så det skal nok finde en plads. Måske i Rødding, som er navnet på byen hvor Spøttrup station ligger.

Desuden skal der være plads til noget landevej, så min enlige Faller bil kan komme ud at køre. Måske en cirkel, så vejen begynder ved Skive station, fører gennem byen og op for at krydse banen med bomme osv. ved enden af Spøttrup station (ude ved kirken), fortsætter langs banen / perronen ved Spøttrup station hele vejen langs kanten af banen, fører ind igennem Rødding, fortsætter ind under banen, som føres over en bro, og tilbage til Skive. Vejen kan så være ensrettet og dermed smal. Skal der være lidt “sjov”, så kan jeg lave mig et “sporskifte” i de to byer, der leder ind på en P-plads, hvor bilen stopper, indtil den genaktiveres af strøm til en elektromagnet.

Landevejen skal endvidere krydse banen et eller andet sted – måske ved Spøttrup station, hvor der i virkeligheden ikke var nogen vej, der krydsede sporet. Men den kan jo være blevet bygget senere, ikk’?

Derudover vil jeg godt have en sø, hvor der kan laves lidt sandstrand. På den måde kan jeg prøve at lave vand. Og så kan der både være nogen, der fisker og nogen, der bader. Det giver liv.

Måske en campingplads ved søen?

Det er tilsyneladende også in at lave et tivoli, men det er jeg nu ikke sikker på at jeg vil have.

Skive by

Derimod kunne jeg finde på at lave posthuset og posthustorvet i Skive. Der er der nemlig nogen gange skøjtebane om vinteren. Og det kunne være sjovt at lave nogle skøjteløbere, der bevæger sig i virkeligheden. Så kan det godt være, at resten af banen bliver om sommeren, mens det ene element er ved vintertide.

Desuden giver det plads til en pølsevogn (som jeg ganske vist ikke mindes noget om fra Skive)

For at udgøre en by skal der være lidt flere huse i Skive. Men der kan jeg godt nøjes med nogle byggesæt fra f.eks. Faller. For selvom det er tyske huse, kan nogen af dem godt gå for at være danske fra omkring år 1900.

Højdeforhold

Som allerede beskrevet skal Skive station residere højt over de forreste spor. Derfra skråner terrænet yderligere opad både i retningen mod højre og opad. På denne skråning ligger den by, det skal gøre det ud for Skive og bl.a. indeholder Posthustorvet.

Yderligere mod højre og opad går det op, indtil den maksimale højde nås i Rødding, som ligger helt oppe i hjørnet modsat Skive station.

Måske skal Rødding ligge så højt, at jeg kan lave en vejbro hen over banen?

Rødding by

Rødding består af stationsbygningen og 2 til 3 huse mere. Bl.a. kunne det være mit barndomshjem, som det så ud i 1963, da jeg blev født inde i selvsamme hus. Huset mindede lidt om nummer 2 fra venstre på dette billede (som dog er fra Ringkøbing):

Dog var der kun et enkelt vindue i den ene gavl (på førstesalen). Kvisten (som stadig er der) er lidt bredere, og har 7 enkeltrudede vinduer. Vinduerne i facaderne var med 6 ruder som dette. Dog var der efter min hukommelse et eller andet med en bue for oven:

I Rødding var der også en iskiosk, der solgte Grotte is. Det var ikke den her, men den lignede sikkert:

Og kirken er næsten lige bagved stationen – nærmest modsat byen. Den kommer helt sikkert ikke med i første omgang, men den kan blive en sjov udfordring på et tidspunkt med dens mange typer byggematerialer fra forskellige tidsaldre og med dens spidse spir:

Langs med landevejen mellem Skive og Rødding ligger der marker og vel også et par huse. Et af dem kunne være det Faller hus, jeg har bestilt for at begynde med et eller andet.

Derudover kan jeg naturligvis lave et trinbrædt, som der var nogen stykker af mellem Skive og Spøttrup stationer.

Jeg ved ikke, om der bliver plads til Spøttrup Borg. Men det kunne da være lidt sjovt:

Nymølle teglværk er også blandt mine meget tidlige barndomsminder. Det forsvandt vist sidst i 60’erne. I dag står kun skorstenen tilbage:

Måske kunne man få plads til selve ringovnen en gang ad åre?

Den praktiske opbygning

Der er god inspiration at hente på www.stahlbahn.de.

Banen skal bygges op på en ramme af højkvalitets træ, som til gengæld skal være i forholdsvis spinkle dimensioner. Jeg har tænkt mig at købe forrammetræ i Silvan i dimensionen 21×43 mm. 3,3 meter koster 115 kroner. Men først skal almindelige høvlede brædder på ca. 10×100 mm overvejes. De koster kun en tredjedel.

Denne ramme bygges i niveau med de nederste skinner. Skinner, der skal ligge højere, og selve landskabsmodulerne anbringes på en art klodser oven på rammen.

Og for at spare nogle få dyrebare centimetre i dybden kunne jeg montere styrepulten på en hylde, der kan skubbes ind under anlægget ligesom man (som en ergonomisk katastrofe) nogen steder gør med et tastatur til en computer. Hertil kunne f.eks. disse skinner bruges.

Skinnerne skal ligge på krydsfiner. Jeg køber bare en plade eller to i Silvan. Jeg skal dog have fundet ud af, om 6 mm er nok. Men det er jeg rimelig sikker på, at det er. Det virker stift nok. En plade på 6,5x1220x2440 mm koster 150 kroner. Skal det være helt perfekt skal jeg måske til Krydsfinerhandelen i Rødovre. De har noget 3 mm højkvalitet krydsfiner, som vist nok skulle være det helt rigtige. Witzel Hobby har også et udvalg. Men det er dyrt.

Jeg begynder med rammen. Dernæst krydsfiner og spor for alt undtagen sporet mellem Skive og Spøttrup. Krydsfineren skal skæres i strimler, der kun er et par cm bredere end skinnerne på hver side. Og så skal de spændes op, så skinnerne får de rigtige fald og stigninger i bløde buer. Jeg har læst et par gode råd på stahlbahn.de og jeg har set et billede af skyggebanen på kamstrupvej.dk, som tilsammen har givet mig følgende:

• Jeg anvender primært 10×60 mm lister, selvom de er dyre.
• Krydsfineren (6 mm) skal ligge på en liste på den flade led.
• Denne liste skal være vinkelret på skinnerne.
• For at sikre det vinkelrette skal der nogen steder i svingene laves kileformede klodser, der hvor søjlerne skal skrues på rammen.
• Liste og krydsfiner skal både limes og skrues sammen, så krydsfineren kan tvinges både op og ned.
• Fastgørelse af underligger-listen til søjlerne skal ske med kun én skrue ind i enden af listen. På den måde kan traceen bøje sig på langs. Evt. skal listen forstærkes helt ude i enden med en rest krydsfiner eller spånplade, hvori skruen kan gøres fast. En 10 mm liste er lidt tynd at skrue noget i.
• Som “søjler” kan benyttes stort set hvad som helst, alt efter hvor meget plads, der er.
• Et trekantstykke kan forstærke samlingen mellem søjler og underliggere, men det kan måske ødelægge muligheden for at fungere som drejeled.
• Jeg antager, at en afstand på ca 30 cm mellem opklodsningerne er passende.
• Så store strækninger som muligt spændes fast med skruetvinger, indtil den rigtige højde og hældning er fundet. Derefter sættes der skruer i.

Så følger landskabet i form af en serie (3 eller 4 stk.) moduler. Og som en del af disse moduler kommer sporet til Spøttrup. Her bliver det spændende at få moduler til at sidde så præcist, at skinnerne kan saves over ved modulovergangene, mens toget stadig er i stand til at passere.

Skelettet af modulerne skal også laves af lister. Måske igen 10×60 mm til de bærende dele.

Modulerne skal have en passende størrelse, så de er små nok til at håndtere, men store nok til at der ikke er behov for at et hus eller lignende strækker sig ud over en enkelt blok. Måske 60 cm brede og så dybe, at de rækker fra skinnerne på Skive H og helt til væggen.

Alle elektriske forbindelser til et modul skal samles i et enkelt 25 polet stik, så det er enkelt at montere eller afmontere et modul.

Da der aldrig kan være plads nok på banen til alle tog, vil der også blive brug for en vitrine til de tog, der ikke er i drift. Her er en tilsyneladende god og billig opskrift på sådan en.

Sammen med landskabet skal landevejen til Faller bilen anlægges. Jeg er ikke ganske klar over, hvilket underlag bilen skal have at køre på. Måske kan man nøjes med strimler af 2 mm pap? Det ville gøre det nogenlunde bøjeligt og nogenlunde nemt at fræse en rille til køretråden, hvis den da ikke bare kan tapes fast på bagsiden af pappet. Faller foreslår 3 mm krydsfiner. Dertil kræver det dog noget, der ligner Fallers rillefræser (775 kr). Man kan også ofre nogle hundredlapper på Fallers laserskårne “skinner”. Eller jeg kan kopiere Jørnebanen, som ovenpå krydsfinerpladen lægger det grønne parketgulvsunderlag og ovenpå igen lægger det han kalder “tynd plastik” med køretråden tapet fast nedenunder. Hvor han skaffer dette plastik og hvad det præcist er for noget vides ikke. Måske nogle tynde Evergreen plader, eller dem her.

Sammen med vejen skal også overkørslen mellem vej og jernbane anlægges.

Jeg ved endnu heller ikke, hvad terrænet skal bestå af. Det kunne være flamingoplader (som kan bære et hus). Det kunne også være hønsetråd og pap mache (som nok kræver noget ekstra understøttelse, der hvor der skal stå et hus). Under alle omstændigheder skal der nok være en ramme af lister og/eller krydsfinerstrimler. Se denne video med hønsetråd og gipsbandager, som kan købes på apoteket. Eller hele denne serie om modulbygning.

Når alt landskab er på plads, skal der sås græs over det hele (dog minus vejen, som skal have en asfalt-agtig omgang vægmaling) og alle synlige spor skal males rustrøde og ballasteres. Så er vi på steppe landskabsniveau.

Og så er vi klar til at begynde at anbringe signaler, huse, broer, figurer og andet pynt, hegne markerne ind, så korn og grøntsager, lave gadelygter, fylde vand i søen osv. osv.

Elektronik og kabelføring

På min prototype har jeg bare skruet alt elektronik op på undersiden af pladen og hængt ledningerne op på kroge under pladen. Og ledningerne er i øvrigt “tykke nok” (0,75 mm2).

Det fungerer ikke på et anlæg, der dels ikke er bygget på en plade, og dels kræver adgang nedefra til de skjulte spor.

Jeg går over til lidt tyndere ledning, elektronikken skal monteres pænt på en plade på bagvæggen, og alle ledninger mærkes i begge ender, så man kan se, hvad der er hvad.

På prototypen har jeg monteret omskiftere for tilkobling til hhv. skinnestrøm og programmeringsspor for selve programmeringssporet og for alle sporskifte- / servodekodere.

Med flere dekodere bliver det nemt forvirrende. Så måske vil det være bedre at lodde en masse connectorer på et veroboard og på den måde lave et krydsfelt, hvor en kort ledning pr. dekoder forbinder til enten programmeringsspor (hvor der kun er en enkelt connector) eller til skinnestrøm (hvor der er mange connectorer).

Jeg har købt nogle RCA bøsninger hos Reichelt. Det er den slags bøsninger, der sidder i stort set alle forstærkere og andre Hifi enheder. Der sidder 4 på en plade, og jeg har købt 5 plader. Én bøsning skal forbindes til programmeringsspor udgangen på ECOS. Én anden på ditto udgang på IB-COM. Resten skal forbindes til enten skinneudgangen på ECOS (til sporskiftedekodere) eller til ditto udgangen på IB-COM (til signaldekodere og andet “pynt”). Hver dekoder samt programmeringssporet får skinnestrøm via et RCA stik, der normalt er sat i en bøsning med skinnestrøm, men kan flyttes over i programmerings-bøsningen.

Ledningsføringen fra elektronikpladen og ud til de enkelte steder på banen skal også tænkes igennem:

Sporskifter: Dekoderen anbringes stadigvæk i nærheden af de 4 sporskifter. Derved skal der kun 2 ledere ud til dekoderen.

Tilbagemelding: Selve S88-N signalet (almindeligt netværkskabel) er ikke støjfølsomt, men det er S88 signalet, dvs. ledningen mellem S88-N-P modulet og ECOS. Så S88-N-P modulet skal anbringes så den forbindelse bliver så kort som muligt. Eller jeg køber en adapter fra Digikejs, som i princippet gør S88-N-P modulet overflødigt. Jeg beholder det dog for at beskytte min ECOS. Eller er det med S88 støjfølsomheden bare fordi Märklin i tidernes morgen brugte dårlige kabler? Det er vel mindst lige så godt at bruge et skærmet kabel med standard S88 stik som at bruge et almindeligt netværkskabel?

Skinnestrøm: Der skal trækkes en ret tyk (f.eks. 1mm2 eller 2 x 0,75 mm2) ledning til stelforbindelsen som en bus hen midt under anlægget. Fra den skal der cirka for hver blok forbindes en ledning (0,5 mm2) til skinnerne. Den anden forbindelse fra ECOS’en skal gå via strømfølerne ved S88-N modulerne. Dvs., at der skal trækkes en 0,5 mm2 ledning til hver blok.

Der er mange meninger om ledningstykkelser. Og så er der denne side, som er lidt mere faktabaseret: http://www.modelskibet.com/tips-tricks/ledninger/

Hvis man regner med en længste ledning på 2,5 meter og et strømforbrug i et lokomotiv på 1 ampere, fås følgende:

Jeg bruger en ledning med et tværsnit på 0,5 mm² og en total længde på 2,5 meter til at forbinde skinnestrømmen, og dermed er ledningens interne modstand

0,0175 Ω × 2,5 meter / 0,5 mm² = 0,0875 Ω
Vi regner som sagt med et max. forbrug på 1 A i en blok. Dermed kan vi beregne hvor mange Watt, der afsættes i ledningen:

0,0875 Ω × 1² A = 0,0875 W
En afsat effekt på langt under 1 W er helt OK.

Spændingsfaldet beregnes som:

0,0875 Ω × 1 A = 0,0875 V
Ved en start-spænding på 18 V giver det en slutspænding på 17,9 V (et tab på 0,5%), hvilket er helt OK.

Med 0,14 mm² bliver tallene: Modstand: 0,3125 Ω. Effekt: 0,3125 A. Spændingsfald: 0,3125 V. Det kan gå til en servodekoder, hvor der ikke bruges strøm hele tiden. Men det er nok sådan lige på kanten til skinnerne.

Jeg overvejer to muligheder vedrørende selve monteringen:

Mulighed 1: De ledninger, der er loddet i skinnerne, skal kun række 10 centimeter ud under pladen, som bærer skinnerne. Der samles den med en kronemuffe til den længere ledning hen til strømfølerne hhv. stel-bussen. På den måde kan skinnerne monteres og fjernes uden at rykke alting fra hinanden.

Mulighed 2: Ledningerne loddes først på skinnerne og føres derefter frem langs og limes på “understellet” med en limpistol. Såfremt det senere skal skilles ad, klippes ledningerne over på et sted, hvor de kan samles med en kronemuffe.

Mulighed 2 er selvfølgelig den mest elegante, men nok også den mest tidskrævende.

Signaler: Også her skal dekoderne ud til signalerne. 1 dekoder pr. signal. Gerne fra en fælles strømforsyning (forsynet af IB-COM skinnestrøm) placeret på elektroniktavlen.

Elektronikpladen og hoveddiagram

Eftersom signal- og sporskiftedekoderne stadig anbringes “decentralt”, skal elektronikpladen indeholde følgende:

• IB-COM
• Transformator til IB-COM
• Raspberry Pi
• Måske en ekstra Raspberry Pi til intelligent styring af nat og dag, lys eller lignende
• Ethernet switch
• Transformator til ECOS
• S88-N-P modulet
• “Krydsfeltet” til dekodere og programmeringssporet
• Strømforsyningsdelen til signaldekodere
• 3 stk. S88-N moduler med strømfølere
• Loconet tilbagemeldingsmodul til trykknapper, reed switche eller andet
• Strømforsyninger til lysdioder m.v. i sporskiftere og huse
• Timerstyring til lys i huse
• Måske elektronik til jernbaneoverskæringen
• Strømskinne til alt ovenstående + ekstra kapacitet til strømforsyninger, lys over banen osv. Mindst 12 udgange. Gerne 2 x 10 = 19.

Pladen arrangeres efter simplest mulig ledningsføring:

 

Det nye hoveddiagram ser sådan ud:

Sikring af komplette tog

En anden væsentlig ting er tilbagemeldingen på de skjulte banegårde: Jeg tænker, at det kan blive vigtigt at være sikker på, at sidste vogn kommer med ind i en blok – især destinationsblokken. Derfor overvejer jeg en yderligere form for sensor udover strømfølerne. Og da det skal være noget, som kun detekterer sidste vogn, er min eneste ide lige nu en reed-switch i starten af blokken og en magnet bagerst i de vogne, der udgør bagenden af togene. Mine Jython scripts skal så føle på disse reed-switche.

Udover magneten skal sidste vogn også altid være udstyret med en slæbesko og bruge noget strøm, så JMRI kan “se” at den blok, hvori vognen befinder sig, er optaget. Hvis ikke risikeres det, at et signal sættes forkert, og en blok frigives for tidligt med kollisioner til følge.