![\"img_0098\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/IMG_0098.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nDette og meget mere er nu bygget ind i digitalstationen:<\/p>\n\n\n
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nDet er vigtigt at g\u00f8re sig klart:<\/p>\n\n\n\n
- \n
- Om digitalstationen skal kunne samarbejde med et PC-program om at styre banen.<\/li>\n\n\n\n
- Om digitalstationen skal kunne bruges uden PC.<\/li>\n\n\n\n
- Om digitalstationen skal kunne bruges sammen med en ekstra throttle (som jeg ikke kan overs\u00e6tte til dansk. Hedder det styreh\u00e5ndtag, ekstra styrepult, flere knapper til styrepulten, eller noget helt andet?) Se et eksempel her<\/a>.<\/li>\n\n\n\n
- Om digitalstationen skal kunne bruges fra en iPad og\/eller smartphone. Om ikke andet, s\u00e5 kan man bruge disse devices til at tilg\u00e5 JMRI, som s\u00e5 igen kan styre digitalstationen, hvis den alts\u00e5 kan sluttes til PC’en.<\/li>\n\n\n\n
- Hvilke typer dekodere, der skal kunne styres (DCC, M4\/MFX, FX, Delta, Seletrix osv.)<\/li>\n\n\n\n
- Hvilke interface typer, der skal v\u00e6re underst\u00f8ttet derudover, f.eks. til tilbagemeldingsmoduler, ekstra throttles, andre digitalstationer osv. Det kan f.eks. v\u00e6re LocoNet, S88 (kun tilbagemelding), ECoSLink, CBus osv. Overdriv dog ikke vigtigheden af dette interface. S\u00e5 l\u00e6nge du bare har gennemt\u00e6nkt valget af kombinationen af tilbagemeldingsmoduler og digitalstation.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Jeg er landet p\u00e5 at have to digitalstationer:<\/p>\n\n\n\n
IB-COM<\/a>, som kun styrer “pynten” p\u00e5 banen, dvs. signaler samt hvad der ellers skal v\u00e6re af bev\u00e6gelige figurer, lys i huse og p\u00e5 gader og veje osv. K\u00f8bt fordi jeg troede, at jeg kun ville bruge den via PC’en.<\/p>\n\n\n\n
ECOS<\/a>, som styrer alt det kritiske, dvs. f\u00f8rst og fremmest lokomotiver, sporskifter og tilbagemelding. K\u00f8bt fordi jeg fandt ud af, at det alligevel er meget rart at kunne bruge den b\u00e5de med og uden PC.<\/p>\n\n\n\n
Dekoder i lokomotiver<\/h2>\n\n\n\n
K\u00f8rer man digitalt, skal lokomotiverne have en computer ombord, som kan “tale” med digitalstationen om, hvor hurtigt lokomotivet skal k\u00f8re og i hvilken retning. Desuden hvilket lys, der skal v\u00e6re t\u00e6ndt, hvilke lyde, der skal aktiveres osv. Til geng\u00e6ld sparer M\u00e4rklin \/ AC \/ 3-skinne folket retningsomskifteren. En god lokomotivdekoder<\/a> koster i st\u00f8rrelsesordenen 250 kroner (dog en hel del dyrere, hvis det skal v\u00e6re med lyd).<\/p>\n\n\n
\n![\"img_0100\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/IMG_0100-300x172.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nAlt efter valg af digitalstation kan man tvinge sig selv til at n\u00f8jes med en dekodertype eller give sig selv friheden til at blande f.eks. M\u00e4rklin MFX, M\u00e4rklin FX og DCC dekodere.<\/p>\n\n\n\n
Dvs., at hvis man vil kunne bruge M\u00e4rklin lokomotiver uden at skifte de originale dekodere ud, skal man anskaffe sig en digitalstation, der ikke er begr\u00e6nset til kun at k\u00f8re DCC. Begge mine digitalstationer har multi-protokol evner.<\/p>\n\n\n\n
MFX kaldes ogs\u00e5 M4. Det er ESU’s navn for dekodertypen, som de er n\u00f8dt til at bruge. For selvom det egentlig var ESU, der oprindeligt gjorde opfindelsen, s\u00e5 var det bestilt af M\u00e4rklin, som derfor har rettighederne til MFX navnet. Et tredje navn for MFX er “M\u00e4rklin\/Motorola neu”.<\/p>\n\n\n\n
FX er, s\u00e5 vidt jeg kan finde ud af, protokolm\u00e6ssigt det samme som ogs\u00e5 kaldes “M\u00e4rklin Delta”. (Hvor man dog ikke kan s\u00e6tte adressen via digitalstationen, men skal skille lokomotivet ad og \u00e6ndre p\u00e5 nogle switche – tror jeg nok. Jeg ejer ikke en Delta dekoder). Og et tredje navn er “M\u00e4rklin\/Motorola alt”.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har pr\u00f8vet b\u00e5de FX, MFX og flere fabrikater DCC dekodere (M\u00e4rklin, Zimo, Lenz og ESU). Og min konklusion er, at FX dekodere ikke er gode nok. Og langt fra alle DCC dekodere er lige gode.<\/p>\n\n\n\n
De vigtigste forskelle p\u00e5 dekodere er, hvor godt de kan styre en motor (dvs. f.eks. hvor langsomt et lokomotiv kan k\u00f8re) og hvor stabile de er til at styre lys m.v. Jeg har f.eks. et togs\u00e6t, hvor funktionsdekoderen i styrevognen lever sit eget liv mht. lyset p\u00e5 styrevognen.<\/p>\n\n\n\n
Hvis jeg har muligheden, vil jeg til enhver tid v\u00e6lge ESU LokPilot eller LokSound DCC dekodere af nyeste aftapning. Som regel kan man dog ikke v\u00e6lge selv, idet der jo sidder en ganske bestemt type dekoder i de lokomotiver, man k\u00f8ber.<\/p>\n\n\n\n
Med mindre alts\u00e5 at man ofrer ekstra penge p\u00e5 at udskifte den originalt monterede dekoder, eller hvis man k\u00f8ber et gammelt lokomotiv uden dekoder og selv bygger det om.<\/p>\n\n\n\n
Man kan i princippet godt selv bygge en dekoder til et lokomotiv. Men jeg tror aldrig, det bliver rigtig godt. Og s\u00e5 dyr er en ESU dekoder heller ikke.<\/p>\n\n\n\n
Sporskiftedrev<\/h2>\n\n\n\n
Der er intet nyt i sporskiftedrev. Det havde man ogs\u00e5 i de gamle analog-dage. Da hed det bare “elektriske sporskiftere”.<\/p>\n\n\n\n
Men specielt i forbindelse med computerstyring er det n\u00f8dvendigt at g\u00f8re sine sporskiftere digitale, dvs. udstyre dem med b\u00e5de drev og dekoder.<\/p>\n\n\n\n
Det nemme valg er selvf\u00f8lgelig at bruge de drev, som leveres af sporskifte fabrikanten. Men s\u00e5 skulle jeg bruge M\u00e4rklin drev, fordi jeg bruger M\u00e4rklin skinner. Det g\u00f8r jeg ikke, fordi de er for dyre og fordi de skifter med et lydeligt KLAK.<\/p>\n\n\n\n
Viessman<\/a> laver et drev uden KLAK lyde. Men de koster en bondeg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r en mini servo <\/a>derimod ikke. Da jeg skrev dette, var prisen 25 kroner hos NiceLED. Den p\u00e5 billederne nedenfor er en lidt dyrere (men stadigv\u00e6k n\u00e6rmest r\u00f8rende billig) model fra rc-netbutik<\/a>. Begge f\u00e5s til lavere priser direkte fra Kina eller hvor det nu er – f.eks. p\u00e5 E-bay. Men jeg har ikke villet handle udenlands og betale mere porto og g\u00e5 glip af reklamationsretten for at spare en tier pr. servo.<\/p>\n\n\n\n
Dvs. indtil jeg opdagede ali-express.com. Det tager sin tid, men det bliver sendt portofrit. Og man er helt nede p\u00e5 under en Euro pr. servo.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil vove den p\u00e5stand, at totalpris for drev og dekoder pr. sporskifte udg\u00f8r ca. 10 kroner med billigste servo og hjemmebygget dekoder, 300 kroner for originalt M\u00e4rklin og 350 for Viessman drevet. De to sidstn\u00e6vnte skal man lige lede lidt efter til de priser. Gang selv op med antallet af sporskiftere. S\u00e5 begynder det at rive lidt i Dankortet, ikke sandt?<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5fremt det er knebent med pladsen, alts\u00e5 at servoen ikke m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 h\u00f8j, at den g\u00e5r nedenfor skinnen, s\u00e5 overvej denne servo: https:\/\/hobbyking.com\/en_us\/2-4ghz-supermicro-systems-single-linear-servo.html<\/a> Jeg har ikke pr\u00f8vet den.<\/p>\n\n\n\n
En servo kan vha. et lille stykke 0,6 mm pianotr\u00e5d monteres p\u00e5 de fleste sporskiftere. Dog ikke M\u00e4rklin M skinner alias de gamle blik skinner. Se her<\/a>, hvordan jeg monterer servoer p\u00e5 M\u00e4rklin C skinner.<\/p>\n\n\n
\n![\"img_1744\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/IMG_1744-300x225.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n<\/p>\n\n\n
\n![\"Processed](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/image-5-300x200.jpeg\")
<\/a>Sporskifte, drev og dekoder.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n Generelt om hjemmegjort elektronik<\/h2>\n\n\n\n
Jeg har selv bygget noget af elektronikken. Det kan du ogs\u00e5 g\u00f8re. Men hvis du ikke har lyst, beh\u00f8ver du ikke. Eller du kan v\u00e6lge at g\u00f8re det noget af vejen. Alle mellemting findes lige fra f\u00e6rdigk\u00f8bte l\u00f8sninger, over bygges\u00e6t eller bare print, hvor du selv k\u00f8ber og lodder komponenterne p\u00e5, til ogs\u00e5 selv at fremstille printplader eller – som jeg – bruge veroboards:<\/p>\n\n\n
\n![\"image\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/image-46-300x155.jpeg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nStort set alle de konstruktioner, jeg beskriver nedenfor, er baseret p\u00e5 micro controllere i PIC familien. Det er i princippet bittesm\u00e5 computere bygget som en lille IC (popul\u00e6rt kaldet “en chip”).<\/p>\n\n\n\n
V\u00e6r ikke forskr\u00e6kket: De er meget billige og andre har skrevet det program, der skal k\u00f8re i PIC’en.<\/p>\n\n\n\n
12F629<\/a>, som anvendes i mine servo dekodere og signaldekodere er en 8-bens IC. den koster cirka 8 kroner. Der skal selvf\u00f8lgelig bruges lidt flere komponenter, men der er rigtig langt op til de 220 kroner, som en ESU dekoder koster.<\/p>\n\n\n\n
Dog skal der bruges en PIC programmer for at programmere PIC’en, dvs. for at downloade et f\u00e6rdigt program hentet fra internettet i form af en HEX fil til PIC kredsen – med mindre alts\u00e5 at man k\u00f8ber et samles\u00e6t eller en helt f\u00e6rdig dekoder fra f.eks. litra.dk<\/a>. En PIC programmer<\/a> koster 275 kroner og man skal ogs\u00e5 helst have en ordentlig sokkel<\/a> til at s\u00e6tte PIC kredsen i, mens den bliver programmeret. Den koster yderligere sm\u00e5 200 kroner hos Reichelt. Begge dele f\u00e5s dog til en br\u00f8kdel af prisen fra aliexpress.com.<\/p>\n\n\n\n
Til geng\u00e6ld kan man frit og gratis downloade PicKit2 softwaren fra Microchip<\/a>, som fremstiller PIC kredsene. S\u00e5 kan man b\u00e5de overs\u00e6tte fra assembler kildetekst til HEX filer (og dermed \u00e6ndre i programmerne, hvis man vil) og dowloade programmet \/ HEX filen til PIC kredsene.<\/p>\n\n\n\n
Desuden skal man naturligvis have noget v\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst og fremmest skal man have en ordentlig loddekolbe – termostatstyret og med en tynd long-life spids – dvs. en loddestation. Det kan godt betale sig at k\u00f8be noget virkelig godt grej<\/a>. K\u00f8b f.eks. en Weller loddestation. Og n\u00f8jes ikke med den billigste. Jeg har set loddestationer til 300-400 kroner hos flere modeltogsforhandlere. De er sikkert udm\u00e6rkede. Men jeg vil hellere ofre 1000 kr p\u00e5 noget ordentligt end 700 kr p\u00e5 noget, man senere fortryder.<\/p>\n\n\n\n
Og f\u00e5 s\u00e5 en stor rulle meget tyndt loddetin. Og en tinsuger<\/a> til n\u00e5r man lodder forkert eller n\u00e5r man skal reparere.<\/p>\n\n\n\n
Et multimeter er ogs\u00e5 et must, s\u00e5 man i det mindste kan m\u00e5le sp\u00e6ndinger samt m\u00e5le sig frem til afbrudte eller kortsluttede forbindelser. De f\u00e5s enormt pr\u00e6cise og dermed dyre. Jeg n\u00f8jes indtil videre med Harald Nyborgs dyreste model. Den fungerer fint nok til at give et godt fingerpeg om sp\u00e6ndinger, modstandsv\u00e6rdier osv. I hvert fald kan den m\u00e5le kortslutninger.<\/p>\n\n\n\n
Er man mere prof. end jeg er, kan man desuden k\u00f8be sig fattig i str\u00f8mforsyning, oscilloskop osv.<\/p>\n\n\n
\n![\"DSO150\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/DSO150-300x300.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nMht. oscilloskop, s\u00e5 har jeg i 2018 anskaffet mig et til 150 kroner, som ganske vist er meget begr\u00e6nset i b\u00e5ndbredde, men som snildt kan klare DCC signaler:Og s\u00e5 skal man naturligvis have en pincet, en bidetang og lidt mere sm\u00e5t h\u00e5ndv\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n
Om du vil investere i alt dette eller om du hellere vil k\u00f8be f\u00e6rdige dekodere? Det er din afg\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg kan ikke se, hvordan man kan undv\u00e6re loddekolbe og andet v\u00e6rkt\u00f8j, hvis man bygger modelbane. Der er som minimum en masse ledninger, der skal loddes. Det kr\u00e6ver dog naturligvis lidt mindre af loddekolben.<\/p>\n\n\n\n
For mit vedkommende er det dog en stor del af forn\u00f8jelsen at bygge b\u00e5de elektronik, software og ogs\u00e5 selve modelbanen.<\/p>\n\n\n\n
Sporskifte dekoder<\/h2>\n\n\n\n
Alt efter om man har valgt KLAK-KLAK sporskiftedrev eller servoer, skal man bruge forskellige typer dekodere for at styre disse drev. Hos ESU (bare for at tage et eksempel – jeg sv\u00e6rger p\u00e5, at jeg ikke f\u00e5r provision fra dem) hedder KLAK typen SwitchPilot<\/a> og servotypen sjovt nok SwitchPilot servo<\/a>.<\/p>\n\n\n\n
Men som bekendt er jeg for n\u00e6rig til at give over 200 kroner for en dekoder til 4 servoer \/ sporskifter. S\u00e5 jeg bygger selv Paco’s 4-servo decoder<\/a>, men med en alternativ firmware, som g\u00f8r det muligt at justere endestop positionerne enkeltvis i stedet for bare at kunne styre vandringen. Firmware’n er beskrevet og kan downloades her<\/a>. Brug version 3.5.<\/p>\n\n\n\n
Diagrammet ser s\u00e5ledes ud:<\/p>\n\n\n
\n![\"image\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/image-300x290.gif\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nJeg har k\u00f8bt komponenterne hos Reichelt.<\/a><\/p>\n\n\n\n
En dekoder ser s\u00e5dan ud (hvor jeg kun har monteret stik til 2 servoer). De to fastloddede ledninger er sluttet til digitalstationen p\u00e5 samme udgang som skinnerne. Det er godt nok lidt fy-fy, for man kan \u00f8del\u00e6gge print und alles, hvis man rykker forkert i ledningerne. Men ordentlige connectorer koster lige s\u00e5 meget som resten af dekoderen, s\u00e5 den risiko tager jeg:<\/p>\n\n\n
\n![\"Processed](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/image-4-300x200.jpeg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nHvis man vil bygge p\u00e5 en rigtig printplade, s\u00e5 har Paco tegningen. Eller dekoderen kan k\u00f8bes som bygges\u00e6t eller i f\u00e6rdig tilstand hos litra.dk<\/a>. Dog har han delt elektronikken op i flere dele – som jeg ogs\u00e5 er g\u00e5et over til – se nedenfor.<\/p>\n\n\n\n
Min dekoder er bygget p\u00e5 et veroboard (hulprint) som skitseret her:<\/p>\n\n\n
\n![\"4-servo-veroboard\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/4-servo-veroboard-300x219.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nDe r\u00f8de boller indikerer der, hvor banerne skal afbrydes. De gr\u00f8nne er t\u00e6nkt som huller til at skrue fast med. De to gr\u00f8nne streger, der g\u00e5r skr\u00e5t opad til h\u00f8jre er ledninger fra skinneudgangen p\u00e5 digitalstationen.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg adderede sporskifte nummer ca. 20 gik det imidlertid ikke l\u00e6ngere at tage str\u00f8mmen til servoerne fra ECOS’en. En servo tager ca. 200 mA, n\u00e5r den bev\u00e6ger sig. Og det g\u00f8r som regel kun en servo af gangen. Men lige n\u00e5r str\u00f8mmen t\u00e6ndes, vil alle servoer bev\u00e6ge sig. Og det kan ECOS ikke levere str\u00f8m nok til.<\/p>\n\n\n
\n![\"Servo](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/Servo-decoder-diagram-300x282.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n![\"Servo](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/Servo-decoder-layout-300x241.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n![\"CBB0EBC8-9F6C-4511-8AF7-7CE1619A0FF8\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2019\/01\/CBB0EBC8-9F6C-4511-8AF7-7CE1619A0FF8-300x179.jpeg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n![\"DCC-5V-converter-v2\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/DCC-5V-converter-v2-300x110.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nJeg er derfor g\u00e5et over til at have en separat str\u00f8mforsyning til dekodere og servoer. Jeg har k\u00f8bt en 5V \/ 10A str\u00f8mforsyning fra Kina. Og nu hvor jeg er begyndt med Kina-indk\u00f8bene, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 pludselig r\u00e5d til at k\u00f8be connectorer, s\u00e5 jeg er fri for at lodde ledninger direkte p\u00e5 printet. Det har f\u00e5et mig til at modificere det hele, s\u00e5 diagrammer m.v. nu ser s\u00e5dan ud:Det kr\u00e6ver s\u00e5 til geng\u00e6ld, at jeg s\u00e6tter en adapter foran, s\u00e5 DCC signalet ikke kommer bl\u00e6sende ind med +\/- 17 V, men kun med 5V:Hvis der er behov for at drive flere dekodere end udgangen p\u00e5 6N137 kan klare, s\u00e5 tilf\u00f8j nogle buffere eller invertere (f.eks 74HC04).<\/p>\n\n\n
\n![\"Decoder-programmer\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/Decoder-programmer-300x76.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nDenne modifikation g\u00f8r, at jeg har mindre behov for krydsfeltet beskrevet l\u00e6ngere nede, for nu er alle dekodere forbundet \u201ci serie\u201d med en lang ledning. Til geng\u00e6ld kr\u00e6ver servo dekoderne et specielt programmeringsinterface for at kunne programmeres. Interfacet svarer til de komponenter, jeg har fjernet fra dekoderne:N\u00e5r en dekoder skal programmeres, piller jeg p\u00e5g\u00e6ldende dekoder af den lange ledning ved at hive stikket ud direkte p\u00e5 dekoderen og i stedet forbinde dekoderen via programmeringsinterfacet til programmeringssporet.<\/p>\n\n\n\n
Tilbagemeldingsmoduler<\/h2>\n\n\n\n
I den analoge verden har man ikke brug for tilbagemelding. Men for at en PC skal kunne styre modeltog, skal PC’en kunne holde \u00f8je med, hvor togene er henne. Tilbagemeldingsmodulerne er s\u00e5ledes indgange til digitalstationen og dermed PC’en. Eller i nogen tilf\u00e6lde direkte til PC’en.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har efterh\u00e5nden lagt mig fast p\u00e5 S88-N moduler, som beskrevet her<\/a>. Se sidste del af siden.<\/p>\n\n\n\n
Hvis du vil k\u00f8be et f\u00e6rdigt modul, s\u00e5 har s\u00e5vel M\u00e4rklin som ESU f\u00e6rdige S88 moduler. Men det er ikke det samme som S88-N. Sidstn\u00e6vnte burde v\u00e6re mere stabile. Jeg har ingen personlige erfaringer med det, men jeg har l\u00e6st om folk, der har problemer med S88. Is\u00e6r hvis man bruger for lange ledninger. ESU har ogs\u00e5 ECoSDetector moduler med indbyggede str\u00f8mf\u00f8lere, og som passer til ECoS og kun den (alts\u00e5 ikke S88 moduler). De koster dog b\u00e5de en bondeg\u00e5rd og spidsen af en jetjager, s\u00e5 med mit budget er de aldeles udelukkede.<\/p>\n\n\n\n
F\u00e6rdige S88-N moduler har jeg heller ikke meget viden om. Men jeg har set, at man kan k\u00f8be et hos NiceLed<\/a> eller hos Nettog.dk produceret af et firma ved navn Digikejs<\/a>. Og det er s\u00e5 tilpas billigt, at jeg nok ville k\u00f8be det, hvis jeg skulle starte forfra. Komponenterne til selvbyg modulerne koster ogs\u00e5. Og ikke mindst, s\u00e5 koster det nemt en hel dag at bygge et modul med 16 str\u00f8mf\u00f8lere og et S88 modul. S\u00e5 man m\u00e5 overveje, om man synes det er sjovt at bygge selv, eller om man hellere vil betale et par hundrede kroner ekstra og spare en dag pr. modul ved at k\u00f8be f\u00e6rdigvaren.<\/p>\n\n\n\n
Det modul, jeg linker til, indeholder str\u00f8msensorer. Samme modul findes ogs\u00e5 i en udgave uden sensorer. Det findes i \u00f8vrigt ogs\u00e5 i en LocoNet udgave i stedet for S88-N.<\/p>\n\n\n\n
HEX filen til programmeringen af PIC kredsene i det modul, jeg har bygget, kan downloades hos Sven Brandt<\/a>, hvor tilbagemeldingsmodulet i \u00f8vrigt ogs\u00e5 kan k\u00f8bes som bygges\u00e6t. Ogs\u00e5 her kan man bygge str\u00f8msensorerne ind i modulet, hvis det \u00f8nskes.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har k\u00f8bt printene og SMD modstandene hos litra.dk<\/a>. Man kan ogs\u00e5 k\u00f8be et f\u00e6rdigt modul samme sted. Eller modsat, s\u00e5 kan modulet ogs\u00e5 sagtens bygges p\u00e5 et veroboard. Str\u00f8msensorer f\u00e5s samme sted, men p\u00e5 et print for sig.<\/p>\n\n\n\n
Bem\u00e6rk, at litra.dk selv bruger S88 og ikke S88-N. Hans S88 system indeholder et separat S88 interface, som via et RS232 interface, (der ikke findes i nogenlunde nye PC’er), forbinder sig direkte til en PC. Det modul kan ikke bruges til S88-N.<\/p>\n\n\n\n
Det kan derimod S88-N-P modulet fra Sven Brandt<\/a>, som jeg har bygget en forenklet udgave af p\u00e5 et veroboard, som beskrevet her<\/a>. S88 stikket til digitalstationen ses til venstre \u00f8verst og S88-N stikket mod S88-N modulerne (som fysisk er et ganske almindeligt LAN stik\/kabel) ses til h\u00f8jre nederst:<\/p>\n\n\n
\n![\"img_2242\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/IMG_2242-300x225.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nDet skal lige siges, at Digikejs modulerne ser ud til at kunne interface direkte til en S88 indgang i en digitalstation. Men s\u00e5 f\u00e5r man ikke den galvaniske adskillelse, som skal beskytte digitalstationen.<\/p>\n\n\n\n
Sensorer<\/h2>\n\n\n\n
Sensorerne sidder f\u00f8r tilbagemeldingsmodulerne og f\u00f8ler, hvor p\u00e5 banen, der er et tog. Mine sensorer f\u00f8ler helt specifikt, om der bliver trukket str\u00f8m igennem en ledning. Men der findes ogs\u00e5 andre typer sensorer<\/a>.<\/p>\n\n\n\n
Som efterh\u00e5nden beskrevet flere steder p\u00e5 denne side, forbinder jeg hver enkelt blok til digitalstationen via en str\u00f8msensor, som er bygget s\u00e5ledes (minus kondensatoren, som ikke er n\u00f8dvendig, hvis man bruger den rette optokobler – se nedenfor):<\/p>\n\n\n
\n![\"Processed](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/image-3-300x162.jpeg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nJeg har fundet ud af, at man kan beskytte optokobleren ved at bruge en lidt st\u00f8rre modstand. P.t. k\u00f8rer jeg med et board med 10 ohm og et andet med 20 ohm. De fungerer lige godt. Jeg har skiftet mine optokoblere ud med CNY17\/IV<\/a>, fordi de har bedre optisk forst\u00e6rkning end 4N25.<\/p>\n\n\n\n
Jeg samler 16 sensorer p\u00e5 et veroboard, og monterer dem sammen med et tilbagemeldingsmodul, enten f\u00e6rdigk\u00f8bt (som jeg gjorde f\u00f8rste gang):<\/p>\n\n\n
\n![\"image\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/image-45-200x300.jpeg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\neller med S88-N modulet:<\/p>\n\n\n
\n![\"img_2244\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/IMG_2244-300x225.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n![\"CurrentSensor-ILQ-620\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/CurrentSensor-ILQ-620-300x180.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n![\"266E8B49-1348-4E09-9A02-52F050A8AFD5\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/266E8B49-1348-4E09-9A02-52F050A8AFD5-300x225.jpeg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n![\"Str\u00f8mf\u00f8ler_2\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2017\/12\/Str\u00f8mf\u00f8ler_2-1-300x217.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nSidst i 2017 er jeg g\u00e5et over til en lidt anden type optokoblere, ligesom jeg ikke l\u00e6ngere bruger diskrete dioder, men brokoblede ensrettere:Str\u00f8mf\u00f8lere baseret p\u00e5 almindelige optokoblere som f.eks. 4N25 eller CNY17, og hvor man har sparet den kondensator v\u00e6k, som ses p\u00e5 \u00f8verste diagram i dette afsnit, giver ikke et ordentligt output til S88 modulet. Det giver noget, der ligner en firkant-sp\u00e6nding med skiftevis 0V og 5V. Og det er ret tilf\u00e6ldigt, om det bliver opfattet som et 0 eller et 1 af S88 modulet. Det viste sig ved at 14 ud af 32 sensorer holdt op med at virke hen over en sommerperiode, hvor de d\u00e5rligt nok var i brug. De kan dog bringes til at fungere ved at vende IR-dioden omvendt i forhold til diagrammet ovenfor, alts\u00e5 at forbinde ben 1 p\u00e5 optokobleren til blokken og ben 2 (via 20 ohm modstanden) til DCC signalet. Se indl\u00e6ggene fra medio december 2017.<\/p>\n\n\n\n
Men ILQ620 detekterer str\u00f8m i begge retninger, og derfor kommer der noget der ligner et p\u00e6nt DC signal p\u00e5 ca. 0V ud af den optokobler i stedet for ovenn\u00e6vnte firkant. Og dertil er brokobleren noget mere kompakt end de fire diskrete dioder.<\/p>\n\n\n\n
Dekoder til signaler<\/h2>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 her kan man selvf\u00f8lgelig k\u00f8be sig fra det, hvis man hellere vil det. Se f.eks. p\u00e5 SignalPilot fra ESU<\/a>.<\/p>\n\n\n\n
Men igen vil jeg hellere spare en masse penge, og har bygget selv. Jeg bruger samme str\u00f8mforsyning og DCC adapter som til servodekoderne beskrevet ovenfor. Faktisk er signaldekoderne hardwarem\u00e6ssigt n\u00e6sten identisk med servo dekoderne. Eneste forskel er, at der ikke er monteret stik til servoer, men at udgangene via en formodstand er forbundet til lysdioderne i signalerne.<\/p>\n\n\n\n
De best\u00e5r kun af PIC kredsen og R1 og R2. Dette billede er af f\u00f8rste hurtige prototype, hvor jeg har monteret modstandene noget sjusket:<\/p>\n\n\n
\n![\"img_1805\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/IMG_1805-300x225.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nFirmwaren er en helt anden, men ogs\u00e5 fra Paco. Se hans beskrivelse her<\/a>. Og se ogs\u00e5 beskrivelsen p\u00e5 litra.dk<\/a>. Bem\u00e6rk, at jeg ikke bruger nogen form for driver til at drive signalerne. Jeg bruger PIC kredsens udgange direkte. Det kan jeg g\u00f8re, fordi jeg kun tilslutter en eller maksimalt to lysdioder pr. udgang. Se mere p\u00e5 min side om signaler<\/a>. Se ogs\u00e5 mere samme sted om hvordan jeg bruger tre NAND gates (dvs. en IC med fire NAND gates) til at f\u00e5 de to nederste gr\u00f8nne lysdioder i signaler med h\u00f8jre\/venstre visning til at fungere korrekt. For disse signaler bruger jeg en hel dekoder til at styre hovedsignalets 4 lysdioder og 1\/4 af en anden dekoder + n\u00e6vnte NAND kreds til at styre retningsviseren.<\/p>\n\n\n\n
Til de f\u00f8rste prototyper har jeg programmeret CV v\u00e6rdier vha. min PIC programmer ved at s\u00e6tte CV v\u00e6rdierne inde i kildeteksten (ASM filen) og generere min egen HEX fil pr. dekoder.<\/p>\n\n\n\n
I mellemtiden har jeg dog lavet programmeringsadapteren til servodekoderne. Og den kan naturligvis ogs\u00e5 bruges til signaldekoderne.<\/p>\n\n\n\n
Signaler<\/h3>\n\n\n\n
Jeg har ikke endnu bygget et signal f\u00e6rdigt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har lavet et par prototyper, fordi jeg troede, at jeg kunne g\u00f8re noget smart. Se beskrivelsen her<\/a>.<\/p>\n\n\n
\n![\"image\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/image-35-300x225.jpeg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nMen n\u00e6ste gang g\u00f8r jeg det rigtigt. Se her<\/a>. Jeg er ikke l\u00e6ngere bange for lakeret kobbertr\u00e5d. Det er mere solidt, end man skulle tro. Og det er forbavsende let at arbejde med.<\/p>\n\n\n\n
Kabling<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r man har flere digitalstationer, en masse dekodere til sporskifter og signaler, tilbagemeldingsmoduler osv. samt n\u00e5r man overvejer b\u00e5de almindelig drift og programmering af dekodere – b\u00e5de f\u00f8rn\u00e6vnte og dem i lokomotiverne, s\u00e5 bliver kablingen ikke helt s\u00e5 simpel som bare at tilslutte den r\u00f8de og den gr\u00f8nne ledning fra digitalstation til skinner.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har en del omskiftere for at v\u00e6lge, hvad jeg vil have i normal drift og hvad der skal v\u00e6re i programmerings-modus, og fra hvilken af de to digitalstationer, det skal v\u00e6re:<\/p>\n\n\n
\n![\"hoveddiagram\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/Hoveddiagram-300x214.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nSom det ses har jeg valgt, at mine signaldekodere overhovedet ikke kan programmeres, som allerede n\u00e6vnt tidligere.<\/p>\n\n\n\n
Og med flere sporskiftedekodere end p\u00e5 min prototypebane er det ikke praktisk med en omskifter for hver af dem. I stedet har jeg lavet et patch-panel, hvor jeg kan flytte et enkelt stik for den dekoder, der skal programmeres. Her beh\u00f8ves IB-COM programmering i \u00f8vrigt ikke mere. Nu kan JMRI lige s\u00e5 vel bruge ECOS til programmering:<\/p>\n\n\n
\n![\"hoveddiagram-3-etager\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/Hoveddiagram-3-etager-300x215.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
Og med den separate str\u00f8mforsyning og programmeringsinterface til dekoderne er patch-panelet s\u00e5m\u00e6nd heller ikke s\u00e6rlig n\u00f8dvendigt mere. Men nu har jeg det og beholder det.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg vil her opsummere, hvad jeg har l\u00e6rt omkring elektronikken pr. efter\u00e5r 2016. Derudover vil jeg\u00a0opsummere og\/eller give lidt flere detaljer om den del af elektronikken, som jeg selv har bygget. Beskrivelsen er endvidere efterf\u00f8lgende l\u00f8bende f\u00f8rt up-to-date. Digitalstation Digitalstationen er “styrepulten”. I de gamle analoge dage havde man en transformer med en knap, der … Continue reading Elektronik overblik<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-252","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/252"}],"collection":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=252"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/252\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3762,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/252\/revisions\/3762"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=252"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}