I f\u00f8rste omgang var jeg ret sikker p\u00e5, at str\u00f8mf\u00f8lere er den rigtige l\u00f8sning. Jeg har ganske enkelt str\u00f8mf\u00f8dt hver blok gennem sin egen str\u00f8mf\u00f8ler.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder, at enhver str\u00e6kning – selv sporskifterne – har en sensor, s\u00e5 PC programmet kan f\u00f8lge alle lokomotiver overalt. Men det betyder ogs\u00e5, at vogne uden str\u00f8mforbrug ikke kan detekteres. Og PC programmet kan ikke se i hvilken del af blokken, lokomotivet befinder sig.<\/p>\n\n\n\n
Som alternativ til str\u00f8mf\u00f8lere kan man bygge sp\u00e6ndingsf\u00f8lere. Dertil beh\u00f8ves en spole. Gad vide om denne type kan bruges http:\/\/www.reichelt.de\/TLC-10A-10-\/3\/index.html?&ACTION=3&LA=446&ARTICLE=105596&artnr=TLC+10A-10%C2%B5&SEARCH=10+uh<\/a> ?<\/p>\n\n\n\n RocRail foresl\u00e5r en noget anderledes strategi: To og helst tre sensorer pr. blok. Og definitionen af en blok er en str\u00e6kning uden sporskifter.<\/p>\n\n\n\n Eftersom jeg jo bruger en LocoNet encoder, vil RocRail se de nuv\u00e6rende sensorer som et event, n\u00e5r der begynder at blive trukket str\u00f8m – dvs. n\u00e5r f\u00f8rste sl\u00e6besko kommer ind i blokken – og et nyt event, n\u00e5r der ikke l\u00e6ngere tr\u00e6kkes str\u00f8m, alts\u00e5 n\u00e5r sidste sl\u00e6besko forlader blokken.<\/p>\n\n\n\n RocRail beskriver de s\u00e6dvanlige punkt-sensorer: Reed switche, hall sensorer, str\u00f8msensorer, en infrar\u00f8d sensor samt endelig den nemmeste og billigste for C-skinner: En afbrudt skinne-sektion i et 3-skinnesystem.<\/p>\n\n\n\n Og RocRail n\u00e6vner ogs\u00e5 de s\u00e6dvanlige kommercielt tilg\u00e6ngelige systemer, der ogs\u00e5 kan identificere lokomotivet – bl.a. Lissy. I denne kategori er der dog ogs\u00e5 et par selvbyggersystemer, der kunne v\u00e6re en overvejelse v\u00e6rd:<\/p>\n\n\n\n Per’s Model Train Recognition System http:\/\/www.persmodelrailroad.net\/ir.html<\/a><\/p>\n\n\n\n Barjut Barcode Reader http:\/\/wiki.rocrail.net\/doku.php?id=barjut-en<\/a><\/p>\n\n\n\n MERG RFID scanner http:\/\/wiki.rocrail.net\/doku.php?id=rfid12-en<\/a><\/p>\n\n\n\n Per’s kr\u00e6ver elektronik i form af en PIC og et par infrar\u00f8de dioder i hver lokomotiv, og genkender alts\u00e5 kun lokomotiver og evt. vogne med str\u00f8m i. De station\u00e6re dekodere afleverer data til PC’en via en seriel forbindelse – alts\u00e5 helt uden om LocoNet og DCC. Den serielle forbindelse ville vel kunne erstattes med USB. If\u00f8lge hjemmesiden begyndte Per p\u00e5 sit projekt i 2004 og siden er senest opdateret i 2012, hvor der kun fandtes et simpelt test program p\u00e5 PC’en. Men protokollen er yderst simpel, s\u00e5 man m\u00e5 n\u00e6sten kunne hj\u00e6lpe manden med en RocRail driver. Derudover er den allerede med p\u00e5 RocRails liste over underst\u00f8ttede kommandostationer.<\/p>\n\n\n\n Barjut kr\u00e6ver kun et klisterm\u00e6rke med en stregkode p\u00e5 hvert lokomotiv og evt. hver vogn. Al elektronik er station\u00e6r. Selve sensoren best\u00e5r af en laserdiode fra en billig pege-pen og en fototransistor. Og elektronikken er Atmel ATMega baseret. Barjut afleverer data til PC’en via USB, men if\u00f8lge hjemmesiden er RocRail driveren ikke f\u00e6rdig (senest opdateret i 2009, s\u00e5 det bliver den m\u00e5ske aldrig). Og protokollen ser i \u00f8vrigt alt andet end simpel ud. Men p\u00e5 RocRails liste over underst\u00f8ttede kommandostationer er allerede ogs\u00e5 barjut.<\/p>\n\n\n\n MERG l\u00f8sningen er s\u00e5 vidt vides integreret i RocRail. En RFID tag skal klistres under hvert lokomotiv og evt. hver vogn. S\u00e5 ingen elektronik i rullende materiel. Det er en del af MERG CBUS l\u00f8sningen, s\u00e5 udfordringen kunne v\u00e6re at f\u00e5 den konverteret til LocoNet eller p\u00e5 anden vis interface til PC’en.<\/p>\n\n\n\n Et helt andet aspekt, der m\u00e5ske snarere skulle efterforskes, er, hvis man t\u00e6ller hjul. Det kan sikre mod tabte vogne. Her er en 8-ports LocoNet wheelcounter, der er f\u00f8dt ind i RocRail familien, og som er beregnet som indgangssensor i en blok: http:\/\/wiki.rocrail.net\/doku.php?id=mgv141-en<\/a>. Den er underligt nok baseret p\u00e5 en ATMega.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske bedste l\u00f8sning er en wheelcounter i indgangen af hver blok og en “almindelig” punkt-agtig sensor ved udgangen? Men hvad s\u00e5 med de blokke, der skal kunne befares i begge retninger? Og virker det dersens hjult\u00e6llehall\u00f8j, hvis en kort vogn mistes midt i et sporskifte? Det b\u00f8r jo n\u00e6sten udforskes.<\/p>\n\n\n\n Alternativt skulle man m\u00e5ske fors\u00f8ge sig med en mere standardagtig punkt-sensor?<\/p>\n\n\n\n Fra RocRail manualen: Whether occupancy sensors which can supervise a whole rail segment, or impulse sensors which deliver only one short impulse while crossing are to be used, depends on the respective intended purpose, the rail system and the costs: The occupied-sensor according to its function is only useful if designed as an occupancy sensor, however, an exit-sensor can be an impulse sensor without any difficulties. Recommendable for the dual rail DC-System, e.g., could be the following combination: An occupancy sensor to generate the enter-event, for all other events (shortin, pre2in, in) the cheaper impulse sensors will fulfil the requirements<\/p>\n\n\n\n Reichelt har fem forskellige IR komponenter, som alle indeholder en IR lysdiode og en tilsvarende fototransistor. Alle koster mellem en halv og en hel Euro pr. stk.<\/p>\n\n\n\n To af dem har diode og transistor til at sidde ved siden af hinanden og er beregnet til at detektere, hvis lyset fra dioden reflekteres af et eller andet, s\u00e5 det kastes tilbage p\u00e5 transistoren. M\u00e5ske kan man anbringe s\u00e5dan en under et hul i en skinne, s\u00e5 den kan detektere, n\u00e5r et tog k\u00f8rer hen over hullet?<\/p>\n\n\n\n De andre har n\u00e6rmest en u-form, s\u00e5 lyset fra dioden skinner p\u00e5 transistoren med mindre der anbringes et objekt midt i u-formens \u00e5bning. M\u00e5ske kan man anbringe s\u00e5dan en, s\u00e5 den titter op p\u00e5 hver sin side af en skinne? S\u00e5 vil den detektere, n\u00e5r et hjul kommer i vejen for lysstr\u00e5len.<\/p>\n\n\n\n Nu k\u00f8ber jeg forel\u00f8big en af hver. Og s\u00e5 k\u00f8ber jeg ogs\u00e5 lidt diskrete IR dioder og foto-transistorer. S\u00e5 kan jeg jo pr\u00f8ve mig frem – b\u00e5de med refleksion mod vognbunde, hjul eller hele vognkasser, der afbryder lysstr\u00e5len og hvad jeg ellers kan finde p\u00e5 af kreative anbringelser. Og jeg m\u00e5 huske at teste i st\u00e6rk sollys og andre vanskelige forhold.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 kan jeg nu ikke helt afholde mig fra at konstatere, at der ikke er den store prisforskel p\u00e5 detektortyperne. Jeg kan godt frembringe en str\u00f8msensor til en halv Euro. Men hvis jeg skal bruge str\u00f8msensorer til at standse togene meget pr\u00e6cist, skal jeg enten bruge nogle meget korte skinnestykker, eller jeg skal i gang med en Dremel for at sk\u00e6re midterlederen over i et skinnestykke.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 skal jeg s\u00f8rge for, at b\u00e5de forreste og bagerste vogn har sl\u00e6besko og str\u00f8mforbrug – i hvert fald hvis toget skal kunne k\u00f8re i begge retninger. Det kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 vise sig at kunne v\u00e6re vejen frem.<\/p>\n\n\n\n Efterskrift: Med JMRI og SCWarrants har jeg kunnet lave en rimelig god automatisk togdrift, hvor togene stopper rimeligt pr\u00e6cist samme sted hver gang. Og det til trods for, at jeg stadigv\u00e6k k\u00f8rer med en enkelt str\u00f8mf\u00f8ler i hver blok og intet andet.<\/p>\n\n\n\n Jeg har dog k\u00f8bt lidt photo transistorer og IR-dioder og har konstateret, at det er rimelig nemt at lave s\u00e5dan en sensor. Jeg ved dog ikke hvor nemt det er at anbringe flere\/mange s\u00e5danne sensorer, uden at de forstyrrer hinanden.<\/p>\n\n\n\n Det eneste, jeg stadigv\u00e6k skal v\u00e6re bange for, er tabte vogne.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I f\u00f8rste omgang var jeg ret sikker p\u00e5, at str\u00f8mf\u00f8lere er den rigtige l\u00f8sning. Jeg har ganske enkelt str\u00f8mf\u00f8dt hver blok gennem sin egen str\u00f8mf\u00f8ler. Det betyder, at enhver str\u00e6kning – selv sporskifterne – har en sensor, s\u00e5 PC programmet kan f\u00f8lge alle lokomotiver overalt. Men det betyder ogs\u00e5, at vogne uden str\u00f8mforbrug ikke kan … Continue reading Sensortyper<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-262","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/262"}],"collection":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=262"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/262\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3788,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/262\/revisions\/3788"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=262"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}