{"id":27,"date":"2016-10-08T20:08:28","date_gmt":"2016-10-08T19:08:28","guid":{"rendered":"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/?page_id=27"},"modified":"2016-12-03T20:04:15","modified_gmt":"2016-12-03T19:04:15","slug":"signaler","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/?page_id=27","title":{"rendered":"Signaler"},"content":{"rendered":"

I nyere tid er man i gang med at erstatte signal systemet p\u00e5 de danske baner med en sk\u00e6rm i hvert lokomotiv – det s\u00e5kaldte ERTMS<\/a> system.<\/p>\n

\"ertms\"<\/a><\/p>\n

Men min bane er fra 1987. Og p\u00e5 det tidspunkt var der signaler langs med alle danske baner. N\u00e6rmere bestemt danske daglys signaler. I \u00e6ldre tid var det ikke lysende signaler, men mekaniske signaler. Se denne fantastiske hjemmeside ang\u00e5ende danske signaler, deres udseende og anvendelse: http:\/\/www.lundsten.dk\/dk_signaling\/dksignal.html<\/a><\/p>\n

Det er ikke s\u00e5dan, at jeg insisterer p\u00e5, at min bane skal v\u00e6re korrekt ned i enhver detalje omkring signaleringen. Men det duer heller ikke helt uden fysiske signaler p\u00e5 banen. Det ser simpelthen dumt ud.<\/p>\n

Og naturligvis skal disse fysiske signaler se ud som dem, der findes langs de danske banestr\u00e6kninger.<\/p>\n

Bem\u00e6rk i \u00f8vrigt, at signaler er to helt forskellige ting:<\/p>\n

    \n
  1. De fysiske signaler, som i 1987 var master med r\u00f8de, gr\u00f8nne og gule lamper i.<\/li>\n
  2. De logiske signaler i JMRI, som er n\u00f8dvendige for overhovedet at f\u00e5 computerstyret togdrift til at fungere p\u00e5 modelbanen.<\/li>\n<\/ol>\n

    De to h\u00e6nger naturligvis sammen, s\u00e5ledes at de fysiske signaler anbringes cirka samme sted p\u00e5 banen, som de logiske er definerede, dvs. ved overgangen mellem to blokke. Derudover styrer de logiske signaler de fysiske, s\u00e5ledes at det aspekt (f.eks. “k\u00f8r” eller “stop”), som det logiske signal har, ogs\u00e5 er det aspekt, som det fysiske signal viser.<\/p>\n

    Denne side omhandler de fysiske signaler, og hvordan jeg fremskaffer \/ bygger dem. De logiske signaler omtales p\u00e5 siden om ops\u00e6tning af JMRI.<\/p>\n

    Signalerne p\u00e5 modelbanen best\u00e5r af to hoved-elementer:<\/p>\n

      \n
    1. Selve signal-masten med lysdioder i.<\/li>\n
    2. En dekoder, der oms\u00e6tter DCC signalet til str\u00f8m til dioderne.<\/li>\n<\/ol>\n

      Software<\/h2>\n

      Udfordringen med signaler kan l\u00f8ses i JMRI, som ogs\u00e5 p\u00e5 dette punkt er besv\u00e6rligere men en hel del mere fleksibel end RocRail. Jeg er faktisk ikke sikker p\u00e5, at den plan, jeg beskriver i det f\u00f8lgende, lader sig udf\u00f8re i RocRail. Men det kan den i JMRI. I v\u00e6rste fald kan man skrive sig ud af det i Python.<\/p>\n

      Udfordringerne er f\u00f8lgende:
      \n1. Signalerne skal v\u00e6re danske, eller i hvert fald t\u00e6t p\u00e5. Og de danske aspekter er ikke n\u00f8dvendigvis underst\u00f8ttet af software’n.
      \n2. Der er mange lamper i danske signaler. Hvis der skal bruges en accessory dekoder udgang pr. lampe, s\u00e5 skal der bruges mange.
      \n3. JMRI kan ikke med sin autogenererede logik finde ud af at blande retningsvisning og aspekt, som det sker med de danske signaler.<\/p>\n

      JMRI underst\u00f8tter, at man selv kan definere et signal-system med forskellige typer signaler, et s\u00e6t aspekter samt hvordan hver type fysisk signal viser hver enkelt aspekt.<\/p>\n

      Jeg har til fuld gavn for f\u00e6llesskabet defineret de typer af signaler, som jeg anvender med det begr\u00e6nsede s\u00e6t af aspekter, som jeg anvender. Og det er inklusive de (mange forskellige) ikoner, der skal vises p\u00e5 sk\u00e6rmen.<\/p>\n

      Jeg har f\u00e5et det indkorporeret i JMRI, s\u00e5 enhver der installerer JMRI kan frit bruge det. Og skulle nogen have brug for flere signal typer og\/eller flere aspekter, s\u00e5 er man velkommen til at bygge videre p\u00e5 dette danske signal system i JMRI. Men husk at indsende dine forbedringer til JMRI, s\u00e5 alle andre JMRI brugere ogs\u00e5 kan f\u00e5 gl\u00e6de af det.<\/p>\n

      Jeg har fremstillet ikoner for de tre aspekter “stop”, “k\u00f8r” og “k\u00f8r igennem” for hovedsignalet og to (t\u00e6ndt og slukket) for forgreningshovedet. Ved at anbringe ikoner for hovedsignal og forgreningshovede lige op ad hinanden p\u00e5 sk\u00e6rmen kommer det til at se rigtigt ud – bortset fra at b\u00e5de gr\u00f8n 1 og gr\u00f8n 3 “lyser” ved forgrening.<\/p>\n

      Jeg har naturligvis ogs\u00e5 lavet tre ikoner for bloksignalet:<\/p>\n

      “Stop” (en r\u00f8d lampe) og “k\u00f8r” (en gr\u00f8n lampe) er selvskrevne. “K\u00f8r igennem” (en blinkende gr\u00f8n lampe) kan i princippet laves som enten et (fast) ikon med en indikation af, at den gr\u00f8nne blinker, eller som et ikon med et m\u00f8rkt signal og s\u00e5 lade JMRI skifte mellem m\u00f8rk og gr\u00f8n, s\u00e5 den gr\u00f8nne lampe virkeligt blinker. Det f\u00f8rste er valgt, fordi jeg har valgt at lade alt blinkeri foreg\u00e5 ude i dekoderen fremfor at lade JMRI udsende milliarder af kommandoer for at f\u00e5 en masse lamper til at st\u00e5 og blinke.<\/p>\n

      Opskriften p\u00e5 at definere et signalsystem i JMRI findes her<\/a>.
      \nMine definitioner af det danske signalsystem findes       her<\/a>.
      \nOg ikonerne findes       her<\/a>.<\/p>\n

      Det med de mange lysdioder og potentielt lige s\u00e5 mange dekoder udgange vender jeg tilbage til nedenfor.<\/p>\n

      Med hensyn til retningsvisningen, s\u00e5 har andre l\u00f8st det (og jeg har kopieret l\u00f8sningen) ved hj\u00e6lp af Logix<\/a>, som er nogle regler man kan stille op i JMRI. Se mere i denne Clinic<\/a>.<\/p>\n

      Som beskrevet l\u00e6ngere nede p\u00e5 denne side er jeg landet p\u00e5 at bruge Paco’s dekoder<\/a> til signaler. I JMRI s\u00e6ttes den op som en Digitrax SE8C, jvf. denne beskrivelse<\/a>. Paco dekoderen opf\u00f8rer sig nemlig p\u00e5 samme m\u00e5de som denne dekoder fra Digitrax.<\/p>\n

      Dvs., at man giver JMRI to sporskifte numre, og s\u00e5 skal dekoderen programmeres (dvs. indstille CV v\u00e6rdierne), s\u00e5 der er defineret fire aspekter i f\u00f8lgende r\u00e6kkef\u00f8lge:
      \n1. R\u00f8d alias stop
      \n2. Gr\u00f8n alias k\u00f8r igennem
      \n3. Gul alias k\u00f8r
      \n4. Dark alias signalet er slukket<\/p>\n

      De fysiske signaler<\/h2>\n

      Man kan lave danske signaler selv. Se f.eks. J\u00f8rnebanen<\/a> eller Kamstrupvej<\/a>. Det er dog ikke s\u00e5dan helt bare lige. J\u00f8rnebanen skriver, at det tager meget lang tid. Og s\u00e5 er det pincetarbejde ud over det rimelige.<\/p>\n

      Man kan ogs\u00e5 k\u00f8be noget, der ligner danske signaler i plast hos Togdillen<\/a> eller i metal hos Banetjenesten Aps<\/a>. For ikke at tale om Togcenter Gentofte, som har nogle vist nok rigtigt p\u00e6ne signaler.<\/a><\/p>\n

      Togdillens f\u00e5s enten f\u00e6rdige eller til halv pris som bygges\u00e6t. Banetjenestens f\u00e5s i tre bidder, men kun som bygges\u00e6t: Selve signalhovederne, lysdioder\/ledninger og master. Lysdioder er meget billigere hos Reichelt<\/a> og masterne kan k\u00f8bes som et H-profil til en halvtredser for en hel meter hos Modelskibet<\/a>. S\u00e5 det endte med Banetjenesten, og kun signalhovederne. Der er for \u00f8vrigt en glimrende byggevejledning og opskrift p\u00e5 selv at lave masterne p\u00e5 Banestjenesten.dk<\/a>.<\/p>\n

      Problemet med de f\u00e6rdigbyggede signaler fra Togdillen er, at de ikke ser ud til at v\u00e6re korrekte. Et signal, som i den virkelige verden ser s\u00e5dan ud:<\/p>\n

      \"Processed<\/a>
      Processed with Snapseed.<\/figcaption><\/figure>\n

       <\/p>\n

      ser hos Togdillen s\u00e5dan ud:<\/p>\n

      \"Processed<\/a><\/p>\n

      Som det ses, har “man” sparet en diode ved at vende selve hovedsignalet p\u00e5 hovedet (eller helt pr\u00e6cist ved at bytte rundt p\u00e5 r\u00f8dt og gult). Derved spares det gule lys i forgreningshovedet.<\/p>\n

      Den korrekte visning af aspektet “k\u00f8r” ud af forgreningen er den nederste gr\u00f8nne kombineret med den gule i forgreningshovedet.<\/p>\n

      \"Processed<\/a><\/p>\n

      Det aspekt vises med Togdillens signal modsat, alts\u00e5 gult i hovedsignalet og gr\u00f8nt i forgreningshovedet.<\/p>\n

      Endvidere er den korrekte visning af aspektet “stop” gult over r\u00f8dt. I Togdillens signal udgave er det modsat.<\/p>\n

      I simplificeringens navn har jeg t\u00e6nkt mig at acceptere Togdillens forenkling \/ fejl.<\/p>\n

      Ydermere har jeg t\u00e6nkt mig\u00a0en ret stor simplificering: Jeg vil kun bruge 4 af de 14 signaltyper, som Togdillen s\u00e6lger. Ingen fremskudte signaler og ingen dv\u00e6rgsignaler. Kun indk\u00f8rsels-signaler som vist ovenfor i de tre udgaver (uden forgrening samt med forgrening henholdsvis til h\u00f8jre og venstre) og bloksignaler i simpleste udgave med kun en r\u00f8d og en gr\u00f8n diode.<\/p>\n

      Og s\u00e5 har jeg i \u00f8vrigt k\u00f8bt signalhovederne hos banetjenesten.dk, lysdioderne hos reichelt.de og master m.v. hos modelskibet.dk.<\/p>\n

      Signal dekoder<\/h2>\n

      Lad det v\u00e6re sagt med det samme: Jeg synes det er sjovt at lave det selv. Men hvis du hellere vil k\u00f8be en f\u00e6rdig dekoder, s\u00e5 er jeg sikker p\u00e5, at din modeltogsforhandler har en f\u00e6rdig signal dekoder, som du kan k\u00f8be. F.eks. en ESU SignalPilot<\/a>.<\/p>\n

      Ved visse aspekter p\u00e5 visse danske signal-typer anvendes f.eks. en blinkende gr\u00f8n lampe (dvs. en blinkende lysdiode p\u00e5 modellen). Hvorvidt man skal bruge en timerkreds til blinkende dioder, eller om det bedre kan betale sig at bruge en ekstra udgang og lade PC’en generere blink, m\u00e5 lige overvejes. Sidstn\u00e6vnte koster vel ogs\u00e5 processorkraft? Eller skal man lade det v\u00e6re op til dekoderen?<\/p>\n

      Jeg har haft mange dekodertyper under overvejelse. LocoIO eller en anden dekoder, der tilsluttes via LocoNet er en mulighed. Men det kan s\u00e5dan set lige s\u00e5 godt v\u00e6re en DCC dekoder, som f.eks. OpenDCC eller denne http:\/\/digital-bahn.de\/bau_led\/led.htm<\/a>. Nogen har indbygget blinkefunktion, andre har ikke.<\/p>\n

      Ny forst\u00e5else af, hvordan en dekoder fungerer:<\/p>\n

      Efter forg\u00e6ves at have fors\u00f8gt at f\u00e5 en MERG 3 dekoder til at fungere (indtil videre uvist hvorfor) er jeg begyndt at studere de dekodere, som kan findes p\u00e5 litra.dk og p\u00e5 Paco’s Official Website.<\/a> Det viser sig, at de er indrettet s\u00e5dan, at der ikke er en direkte relation mellem DCC sporskiftenumre og fysiske outputs, som det er tilf\u00e6ldet med MERG acc dekoderen.<\/p>\n

      T\u00e6nk p\u00e5 den klassiske sporskiftestyrepult (men indbygget i din DCC kommandostation) med en stribe r\u00f8de knapper og en stribe gr\u00f8nne knapper, hvor hver sporskifte styres af en r\u00f8d knap til at skifte den ene vej og en gr\u00f8n til at skifte den anden vej. Den r\u00f8de og den gr\u00f8nne knap deler samme sporskiftenummer men sender forskellige kommandoer til sporskiftedekoderen eller rettere i dette tilf\u00e6lde signaldekoderen.<\/p>\n

      For hver knap (uanset om den er r\u00f8d eller gr\u00f8n), kan man programmere dekoderen til at vise et bestemt aspekt p\u00e5 et bestemt signal, dvs. til at aktivere et givet m\u00f8nster p\u00e5 de fysiske outputs p\u00e5 dekoderen. M\u00f8nsteret udtrykker hvilke udgange, der skal v\u00e6re konstant aktiverede, og hvilke der skal blinke, samt dermed ogs\u00e5 hvilke der skal v\u00e6re slukkede.<\/p>\n

      Det betyder, at man kan begr\u00e6nse antallet af kommandoer, der skal sendes til dekoderen for at \u00e6ndre aspekt. Der skal kun sendes \u00e9n kommando for at skifte et helt signal fremfor separate kommandoer for at t\u00e6nde og slukke hver enkelt lysdiode eller i hvert fald hver enkelt dekoderudgang.<\/p>\n

      Til geng\u00e6ld skal man bruge flere sporskiftenumre. Dette kan v\u00e6re en stor fordel, idet antallet af tilg\u00e6ngelige sporskiftenumre er ret stort (2048), hvorimod DCC kun kan h\u00e5ndtere et begr\u00e6nset antal kommandoer pr. sekund.<\/p>\n

      Og der skal skiftes signaler ret s\u00e5 flittigt, n\u00e5r f.eks. 5 tog samtidig k\u00f8rer fra blok til blok. Det kan sagtens v\u00e6re dusinvis af aspekter, der skal skiftes pr. sekund. Hvis man yderligere vil have nogle lysdioder til at blinke, s\u00e5 skal der virkelig sendes mange kommandoer, hvis man bruger MERG dekodere, mens Paco’s autonomt kan s\u00f8rge for blinkeriet.<\/p>\n

      Mht. sporskiftenumre, s\u00e5 er de grupperet i grupper \u00e1 4, s\u00e5dan at 4 sporskiftenumre svarer til 1 DCC adresse til accessory- \/ sporskifte- \/ signaldekodere. Det vil alts\u00e5 sige, at for hver DCC adresse er der 4 sporskiftere, som hver styres af en gr\u00f8n og en r\u00f8d knap, alts\u00e5 hver is\u00e6r kan modtage b\u00e5de “throw” og “close” kommandoer. Med andre ord kan man for hver DCC adresse have op til 8 aspekter i en signaldekoder.<\/p>\n

      DCC adresse 1 svarer til sporskifte 1-4, 2 til 5-8, 3 til 9-12 osv.<\/p>\n

      S\u00e5 med andre ord vil der skulle bruges en DCC adresse pr. p\u00e5begyndt gruppe af 8 aspekter, mens man p\u00e5 den anden side ikke helt kommer til at kunne udnytte alle sporskiftenumre fuldt ud, med mindre 8 g\u00e5r op i det antal aspekter, man definerer for en given DCC adresse \/ gruppe af fire sporskiftenumre.<\/p>\n

      Der kan h\u00f8jst v\u00e6re 512 accessory dekodere tilsluttet til samme DCC kommandostation. Det lyder m\u00e5ske som meget, men hvis man virkelig sl\u00f8ser med ressourcerne og bruger en dekoder pr. sporskifte og en til to pr. signal, s\u00e5 kan man s\u00e5m\u00e6nd godt forestille sig et klubanl\u00e6g, hvor de 512 ikke sl\u00e5r til.<\/p>\n

      Men s\u00e5 kan man – i hvert fald s\u00e5 l\u00e6nge JMRI styrer showet – tilf\u00f8je flere kommandostationer med hver deres ledningsf\u00f8ring til hver deres s\u00e6t af dekodere.<\/p>\n

      S\u00e5 i praksis er det ikke en begr\u00e6nsende faktor. Jeg antager, at jeg h\u00f8jst kommer op p\u00e5 50 sporskifter. Og eftersom Paco’s dekoder kan udnytte en DCC adresse fuldt ud ved at styre 4 sporskifter, og jeg derfor nok aldrig kommer over 15 dekodere til sporskifter. S\u00e5 det giver mig plads til sm\u00e5 500 dekodere til signaler og diverse andet, som jeg m\u00e5ske vil styre via dekodere: Faller Car system, lys i huse, bev\u00e6gelige d\u00f8re, porte m.v.<\/p>\n

      Mon ikke det sl\u00e5r til, uanset om hver signaldekoder kan styre et eller to signaler?<\/p>\n

      Som beskrevet ovenfor og rundt omkring p\u00e5 denne side, har jeg v\u00e6ret meget forvirret med hensyn til hvilken dekoder, jeg skal bruge til signalerne.<\/p>\n

      Jeg har haft bygget en MERG dekoder. Men jeg fik den aldrig til at fungere. Paco dekoderne fungerer derimod hver gang.<\/p>\n

      Jeg er endt med at bruge Paco’s UniSef dekoder, som er beskrevet p\u00e5 spansk her<\/a> og p\u00e5 dansk her<\/a>. Hardwarem\u00e6ssigt er den meget lig den dekoder, jeg bruger til servoerne i mine sporskifter. Men det er en anden firmware.<\/p>\n

      Jeg har modificeret \/ forenklet hardwaren en del: Str\u00f8mforsyningen og dermed forbindelsen til skinnerne \/ DCC deles mellem en st\u00f8rre m\u00e6ngde dekodere. Og driverkredsen (i Paco’s version) hhv. transistorerne (i litra.dk’s version) samt optokobleren (der skal g\u00f8re det muligt at programmere CV v\u00e6rdier?) har jeg helt sparet v\u00e6k. Derved fylder en dekoder ganske lidt og koster heller ikke mange\u00a0bas\u00f8rer. En dekoder ser s\u00e5dan ud (kan laves p\u00e6nere, men det illustrerer, at det kun er en PIC kreds og et par modstande):<\/p>\n

      \"img_1805\"<\/a><\/p>\n

      I stedet for at programmere CV v\u00e6rdierne via kommandostationen br\u00e6nder jeg de \u00f8nskede CV v\u00e6rdier direkte ned i PIC kredsen.<\/p>\n

      Hvis jeg havde villet kunne programmere CV v\u00e6rdier fra kommandostationen, havde det dels kr\u00e6vet en omskifter pr. dekoder, s\u00e5 den kunne v\u00e6re forbundet til programmeringssporet i stedet for drift-skinne-udgangen. Og dels ville min delte str\u00f8mforsyning ikke v\u00e6re mulig.<\/p>\n

      Bem\u00e6rk i \u00f8vrigt, at det at bestemme de rette CV v\u00e6rdier ikke er helt ligetil. Man skal s\u00e6tte bit-m\u00f8nstre pr. aspekt, som styrer hvilke udgange, der skal v\u00e6re t\u00e6ndt, slukket eller blinke. Det er beskrevet i ovenst\u00e5ende links. Fors\u00f8g at l\u00e6se den spanske, selvom du ikke kan spansk. Brug evt. Google Translate.<\/p>\n

      Flere lysdioder – f\u00e6rre dekoder udgange?<\/h2>\n

      Som en lille bonus har de g\u00e6ve folk, som har beskrevet, hvordan man kan s\u00e6tte signalering op i JMRI, fremsat en ide til, hvordan man kan styre et r\u00f8dt\/gult\/gr\u00f8nt signal med kun to dekoderudgange.<\/p>\n

      Den samlede artikel er her<\/a>.<\/p>\n

      Diagrammet ser s\u00e5ledes ud:<\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      Jeg har elaboreret videre p\u00e5 denne ide:<\/p>\n

      Se billedet ovenfor af Togdillens hovedsignal med forgrening. Der er brug for i alt 5 aspekter:
      \n1. Stop
      \n2. K\u00f8r lige ud
      \n3. K\u00f8r til h\u00f8jre
      \n4. K\u00f8r igennem lige ud
      \n5. K\u00f8r igennem til h\u00f8jre<\/p>\n

      Og hvert aspekt best\u00e5r af to dioder i kombination.<\/p>\n

      Ideen er at bruge to udgange (i det f\u00f8lgende kaldet U1 og U2) til at styre de tre hovedaspekter og en tredje udgang (U3) til at skifte mellem de gr\u00f8nne lamper i hhv. hovedsignalet og forgreningshovedet (gr\u00f8n 1 og gr\u00f8n 3 i Togdillens tegning).<\/p>\n

      Jeg har t\u00e6nkt mig at g\u00f8re det samme i JMRI, som de g\u00f8r i den “Clinic”, der findes et link til ovenfor, dvs. lade U1 og U2 udg\u00f8re det der i Clinic’en svarer til “Down Approach Mast” og U3 udg\u00f8re “Feather”. Vi f\u00e5r s\u00e5 f\u00f8lgende skema. U1 svarer til r\u00f8dt, alts\u00e5 stop aspektet. U2 svarer til gr\u00f8nt, alts\u00e5 k\u00f8r igennem aspektet. U1 og U2 i kombination svarer til gult, alts\u00e5 k\u00f8r aspektet. Alle tre i det simple signal i Clinic’en. Men helt s\u00e5 simpelt er det ikke med det danske signal:<\/p>\n

      U1 U2 U3 aspekt. R\u00f8d Gr\u00f8n1 Gul Gr\u00f8n2 Gr\u00f8n3
      \n1 0 0 Stop 1 0 1 0 0
      \n1 0 1 N\/A
      \n1 1 0 K\u00f8r lige 0 1 1 0 0
      \n1 1 1 K\u00f8r h\u00f8jre 0 0 1 0 1
      \n0 0 0 N\/A
      \n0 0 1 N\/A
      \n0 1 0 K\u00f8r igennem lige 0 1 0 1 0
      \n0 1 1 K\u00f8r igennem h\u00f8jre 0 0 0 1 1<\/p>\n

      Diagrammet bliver da heller ikke helt lige s\u00e5 simpelt. Den MERG DCC dekoder, jeg vil bygge, g\u00e5r lav, n\u00e5r en udgang er aktiv. Derfor vender dioderne s\u00e5dan:<\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      Til hovedsignaler uden forgrening er der ikke behov for U3 og gr\u00f8n 3 dioden. Gr\u00f8n 1 dioden sluttes til +5V i stedet for U3:<\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      Man skulle tro, at det helt simple er bloksignalerne, hvor der kun er en r\u00f8d og en gr\u00f8n diode. Her kr\u00e6ves kun en enkelt udgang. Det fungerer bare ikke i virkelighedens verden, fordi aspektet “k\u00f8r igennem” skal vises med en gr\u00f8n blinkende lampe. Og hvis man fors\u00f8ger det med kun en dekoder-udgang, s\u00e5 vil r\u00f8d ogs\u00e5 blinke – bare i modfase. S\u00e5 dette duer ikke:<\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      Selvom der if\u00f8lge lundsten.dk ikke findes et eneste I-signal p\u00e5 virkelighedens danske bane med forgreningshovede til begge sider, s\u00e5 vil det faktisk v\u00e6re relevant p\u00e5 min bane, hvor jeg har et tregrenet sporskifte. Det lader sig naturligvis fremstille ogs\u00e5. Men det fysiske signal bliver selv-fremstillet i s\u00e5 fald, for det kan ikke k\u00f8bes hos Togdillen eller Banetjenesten. Diagrammet ovenfor skal desuden udvides med en U4, s\u00e5 U3 og U4 tilsammen bestemmer om gr\u00f8n 1, 3 eller 4 skal v\u00e6re t\u00e6ndt. Men ideen om s\u00e5dan et signal med to forgreningshoveder glemmer vi lige hurtigst muligt igen. De findes som n\u00e6vnt ikke i virkeligheden. Og s\u00e5 har de heller ingen plads p\u00e5 min bane.<\/p>\n

      Opbygningen i praksis<\/h2>\n

      Det bliver sp\u00e6ndende at se, hvordan det virker i virkeligheden. Det kr\u00e6ver lige, at jeg f\u00e5r bygget en accessory dekoder. Jeg har stumperne. Selve diodeopstillingen kan naturligvis testes alene vha. en 5V str\u00f8mforsyning.<\/p>\n

      Yderligere optimeringstanker:<\/p>\n

      De fleste af de diagrammer, jeg har set for dekodere, indeholder en eller anden form for driver p\u00e5 udgangene, som kun kan virke som sink, dvs. tr\u00e6kke str\u00f8m. De kan ikke source, alts\u00e5 sende str\u00f8m ud af udgangen. Og det betyder, at mine tricks ovenfor ikke fungerer.<\/p>\n

      Dvs., at enten m\u00e5 jeg opgive mine besparende tiltag og n\u00f8jes med en lysdiode pr. udgang eller jeg m\u00e5 finde p\u00e5 en anden form for driver. Den simpleste sink-only driver er en transistor, f.eks. en NPN transistor som den litra.dk bruger i den 12F629 baserede dekoder. Ved at bruge to transistorer – b\u00e5de en NPN og en PNP, kan man sagtens fremstille en driver, der b\u00e5de kan virke som source og som sink.<\/p>\n

      Men man kan tilsyneladende ogs\u00e5 bare n\u00f8jes med at sende 5 eller 10 mA ind i hver lysdiode. Hver udgang skal h\u00f8jst tr\u00e6kke 2 lysdioder og if\u00f8lge databladet for 12F629 kan den b\u00e5de som sink og source yde 25 mA. S\u00e5 hvorfor ikke bare spare driveren helt v\u00e6k?<\/p>\n

      Man kan v\u00e6lge 12F629 dekoderen fremfor 16F628 dekoderen. Umiddelbart f\u00e5r man 4 udgange i en PIC til 8,25 kroner fremfor 8 udgange i en PIC til 13,75 kroner. Men man sparer s\u00e5 ogs\u00e5 noget kompleksitet samt et krystal (1,50 kroner) og et par kondensatorer og modstande.<\/p>\n

      En anden ting er de optokoblere og ekstra str\u00f8mforsyninger, som bruges i dekoderne: Begrundelserne er, at det dels beskytter kommandostationerne at v\u00e6re optisk isolerede fra signaldekoderne og dels at man hellere skal bruge str\u00f8mmen fra kommandostationen til at drive lokomotiver end spilde det i lysdioder. Men jeg planl\u00e6gger rent faktisk med kun at bruge min IB-COM til at styre signaler og har i stedet k\u00f8bt en ECOS til at styre sporskifter og lokomotiver.<\/p>\n

      Derfor kan jeg lige s\u00e5 godt spare en masse komplikationer og ledningsf\u00f8ring og simpelthen str\u00f8mf\u00f8de b\u00e5de dekoder og lysdioder fra DCC signalet. Jeg har jo adskillige ampere at tage af.<\/p>\n

      Yderlige besparelse kunne v\u00e6re at undlade den switch, man skal bruge, n\u00e5r man vil lave address learning p\u00e5 dekoderen. Den koster ca. 75 \u00f8re. Man kunne n\u00f8jes med en jumper. Der kan man k\u00f8be en stribe p\u00e5 40 stk. for 1,50 kr. S\u00e5 det er da en besparelse, selvom det synes lidt ligegyldigt.<\/p>\n

      Man kan ogs\u00e5 spare lidt h\u00e5nd\u00f8rer ved at bruge en 78L05 (85 \u00f8re) i stedet for en 7805 (2,15 kr.) i str\u00f8mforsyningen. Samtidig beh\u00f8ver man ikke en broensretter til 1A (1 krone), men kan n\u00f8jes med en enkelt diode (16 \u00f8re). Eller man kan lade f.eks. 4 dekodere deles om en enkelt sp\u00e6ndingsforsyning.<\/p>\n

      For lige at s\u00e6tte alle de besparende tiltag i perspektiv: Lad os antage, at jeg skal bruge 30 signaler p\u00e5 min bane. Og lad os l\u00f8seligt ansl\u00e5, at en uoptimeret l\u00f8sning med en 12F629 baseret dekoder pr. signal koster 16 kroner. Det vil alts\u00e5 i alt koster 480 kroner.<\/p>\n

      Ved at lave tricket med kun at bruge 2 udgange pr. signal kommer vi ned p\u00e5 det halve eller 240 kroner (samt simplere ledningsf\u00f8ring). Det kan m\u00e5ske nok betale sig. Men der bliver jo alts\u00e5 ikke r\u00e5d til ret store m\u00e6ngder r\u00f8dvin for besparelsen.<\/p>\n

      S\u00e5 det er mest fordi det kan v\u00e6re sjovt at udnytte, at det kan lade sig g\u00f8re. M\u00e5ske er det bedre at lade v\u00e6re? S\u00e5 er der lidt mere str\u00f8m til r\u00e5dighed pr. lysdiode, og det er teoretisk muligt at definere endnu flere aspekter, som f.eks. “stop og ryk frem”, hvor man skal have den r\u00f8de lysdiode til at blinke mens den gule lyser konstant.<\/p>\n

      De \u00f8vrige tiltag tilsammen kan m\u00e5ske give 5 kroner pr. dekoder, eller under 75 kroner i alt. S\u00e5 det er ret ligegyldigt.<\/p>\n

      Jeg er derfor endt med helt at opgive de fleste optimeringer. Dog har jeg barberet dekoderen ned til kun at best\u00e5 af en PIC kreds og et par modstande. Men det er mest for at g\u00f8re det nemmere og hurtigere at bygge og installere en dekoder.<\/p>\n

      Prototype signaler<\/h1>\n

      Mens jeg stadigv\u00e6k troede p\u00e5 ideen om flere dioder med f\u00e6rre dekoder udgange fik jeg lavet et par prototyper.<\/p>\n

      F\u00f8rst fik jeg flikket denne fuglerede sammen bare for at sikre, at ideen med f\u00e6rre dekoderudgange end dekodere holder vand. Det fungerer glimrende. Bem\u00e6rk dekoderen, hvoraf halvdelen ses i forgrunden. Den best\u00e5r af en PIC kreds og to modstande og ikke andet:<\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      En fuglerede som den ovenfor kan naturligvis ikke stilles op. Men hvis man bruger SMD modstande, kan det faktisk godt proppes bag p\u00e5 et signal. Da jeg har brugt firkantr\u00f8r som mast, og fordi jeg kun skal have tre ledninger ned til dekoderen, kan ledningerne nemt f\u00f8res ned gennem masten.<\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      \"image\"<\/a><\/p>\n

      Det var ikke helt nemt. S\u00e5dan nogen SMD komponenter er b\u00e5de sm\u00e5 og svagelige. Jeg fik hevet den ene ende af to af modstandene, s\u00e5 jeg m\u00e5tte kassere dem. Men skidtpyt. Jeg k\u00f8bte 100 for at f\u00e5 dem til en ordentlig pris.<\/p>\n

      Nu skal der bare en sokkel p\u00e5 signalet. Og s\u00e5 skal sokkel, mast og bagsiden af signalhovedet d\u00e6kkes af gr\u00e5 maling og det sorte skal pletmales. Desuden er der lige de andre 14 signaler, der ogs\u00e5 skal bygges og stilles op.<\/p>\n

      P\u00e5 den anden side: Jeg kunne jo ogs\u00e5 indr\u00f8mme overfor mig selv, at det bare ikke er p\u00e6nt nok med de SMD modstande og ledninger oppe i signal hovedet.<\/p>\n

      Alternativet er at bruge nogle ledninger, der er tynde nok til, at jeg kan proppe 5 af dem ned gennem masten og s\u00e5 bruge en udgang fra dekoderne pr. diode. Men det kr\u00e6ver nok lakeret kobbertr\u00e5d eller i hvert fald meget tynd ledning.<\/p>\n

      0,14 mm2 ledningerne kan der allerh\u00f8jst v\u00e6re 4 af. Pompompom. T\u00e6nke t\u00e6nke. Man kunne jo tage den eventuelle 5’te ledning og f\u00f8re ned uden p\u00e5 masten – evt. i form af en tynd kobbertr\u00e5d – og s\u00e5 bare klistre den fast i malingen……. Der findes endnu tyndere ledning hos NiceLed.dk.<\/p>\n

      For at tage tyren ved hornene har jeg anskaffet en I-profil til master. Det ligner bedre virkeligheden. Planen er s\u00e5 at bruge masten som f\u00e6lles stel til alle lysdioderne og f\u00f8re en tynd lakeret kobbertr\u00e5d pr. lysdiode ned langs masten og klistre dem fast med maling.<\/p>\n

      Ved signaler uden forgreningsmast forbindes hver af de to eller fire lysdioder via en modstand til hver sin udgang p\u00e5 samme dekoder. Det er enkelt nok, men kr\u00e6ver som ovenfor angivet en hel dekoder pr. I-signal. Men de er jo billige, s\u00e5 pyt med det.<\/p>\n

      Nu m\u00e5 vi s\u00e5 se, hvorn\u00e5r jeg kommer videre. Det er ikke sket i skrivende stund (oktober 2016).<\/p>\n

      Signaler med forgrening med 12F629 dekoder<\/h1>\n

      Beslutningen om at bruge en dekoder med kun 4 udgange uden at optimere antallet af dioder pr. udgang giver et problem mht. indk\u00f8rselssignaler med forgrening. De har nemlig 5 lysdioder.<\/p>\n

      Der findes dekodere med flere udgange. Unisemaf648 fra Paco<\/a> f.eks. Men der er\u00a0samme problem i den signallogik, der er i JMRI. Den kan nemlig heller ikke styre forgreningshovedet. Derfor har jeg lavet forgreningshovedet som et separat logisk signal i JMRI. Og jeg styrer den vha. Logix og ikke som en del af selve signaleringen.<\/p>\n

      P\u00e5 sk\u00e6rmen er det derfor markeret som alle tre gr\u00f8nne lamper t\u00e6ndte, n\u00e5r der signaleres “k\u00f8r igennem med forgrening”. S\u00e5 det kunne jeg jo s\u00e5dan set ogs\u00e5 g\u00f8re mht. de fysiske signaler.<\/p>\n

      Men det er ikke “prototypical”, s\u00e5 en lille juleleg kunne m\u00e5ske v\u00e6re p\u00e5 sin plads: Ved at lade udgangen til forgreningshovedet styre forgreningshovedet p\u00e5 ganske normal vis, men samtidig bruge den til at agere stel til den \u00f8verste gr\u00f8nne i hovedsignalet, f\u00e5r man den \u00f8nskede effekt.<\/p>\n

      Men problemet er bare, at det – ligesom alle ideerne om at bruge f\u00e6rre dekoderudgange end der er dioder – betyder, at enten skal der f\u00f8res endnu flere ledninger ned ad masterne p\u00e5 de fysiske signaler, eller der skal anbringes modstande bag p\u00e5 selve signalhovedet. Og jeg har ingen \u00f8nsker om at g\u00f8re nogen af delene. Jeg har pr\u00f8vet, jvf. beskrivelsen nedenfor.<\/p>\n

      I stedet l\u00f8ser jeg det med nogle NAND gates. Det kan g\u00f8res vha. 3 NAND gates. Men vel at bem\u00e6rke gates, som kan sink’e nogle miliampere. Denne kreds indeholder 4 NAND gates, der kan sink’e 50 mA: MC74AC00.<\/p>\n

      Indtil jeg f\u00e5r tegnet det som et diagram kommer her en verbal beskrivelse af det med de 3 NAND gates:<\/p>\n

      Den nederste gr\u00f8nne diode kaldes G2. Tilsvarende dekoder udgang kaldes UG2.<\/p>\n

      Den gr\u00f8nne diode kaldes G3. Tilsvarende dekoder udgang kaldes UG3.<\/p>\n

      G3 skal lyse, n\u00e5r UG3 er aktiv. Det skriver jeg som G3 = UG3.<\/p>\n

      Tilsvarende skal G2 lyse, n\u00e5r b\u00e5de UG2 er aktiv og UG3 er inaktiv. Det skriver jeg som G2 = UG2 AND (NOT UG3).<\/p>\n

      Men det er det samme som G2 = NOT (NOT (UG2 AND NOT UG3)).<\/p>\n

      N\u00e5 hvad – her er en lille h\u00e5ndtegnet skitse af det samme:<\/p>\n

      \"Processed<\/a><\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      I nyere tid er man i gang med at erstatte signal systemet p\u00e5 de danske baner med en sk\u00e6rm i hvert lokomotiv – det s\u00e5kaldte ERTMS system. Men min bane er fra 1987. Og p\u00e5 det tidspunkt var der signaler langs med alle danske baner. N\u00e6rmere bestemt danske daglys signaler. I \u00e6ldre tid var det … Continue reading Signaler<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-27","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27"}],"collection":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=27"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":579,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27\/revisions\/579"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=27"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}