Banen skal bygges op p\u00e5 en ramme af h\u00f8jkvalitets tr\u00e6, som til geng\u00e6ld skal v\u00e6re i forholdsvis spinkle dimensioner. Jeg har t\u00e6nkt mig at k\u00f8be forrammetr\u00e6 i Silvan i dimensionen 21\u00d743 mm. 3,3 meter koster 115 kroner. Men f\u00f8rst skal almindelige h\u00f8vlede br\u00e6dder p\u00e5 ca. 10\u00d7100 mm overvejes. De koster kun en tredjedel.<\/p>\n\n\n\n
Denne ramme bygges i niveau med de nederste skinner. Skinner, der skal ligge h\u00f8jere, og selve landskabsmodulerne anbringes p\u00e5 en art klodser oven p\u00e5 rammen.<\/p>\n\n\n\n
Og for at spare nogle f\u00e5 dyrebare centimetre i dybden kunne jeg montere styrepulten p\u00e5 en hylde, der kan skubbes ind under anl\u00e6gget ligesom man (som en ergonomisk katastrofe) nogen steder g\u00f8r med et tastatur til en computer. Hertil kunne f.eks. disse skinner<\/a> bruges.<\/p>\n\n\n\n Skinnerne skal ligge p\u00e5 krydsfiner. Jeg k\u00f8ber bare en plade eller to i Silvan. Jeg skal dog have fundet ud af, om 6 mm er nok. Men det er jeg rimelig sikker p\u00e5, at det er. Det virker stift nok. En plade p\u00e5 6,5x1220x2440 mm koster 150 kroner. Skal det v\u00e6re helt perfekt skal jeg m\u00e5ske til Krydsfinerhandelen i R\u00f8dovre<\/a>. De har noget 3 mm h\u00f8jkvalitet krydsfiner, som vist nok skulle v\u00e6re det helt rigtige. Witzel Hobby har ogs\u00e5 et udvalg. Men det er dyrt.<\/p>\n\n\n\n Jeg begynder med rammen. Dern\u00e6st krydsfiner og spor for alt undtagen sporet mellem Skive og Sp\u00f8ttrup. Krydsfineren skal sk\u00e6res i strimler, der kun er et par cm bredere end skinnerne p\u00e5 hver side. Og s\u00e5 skal de sp\u00e6ndes op, s\u00e5 skinnerne f\u00e5r de rigtige fald og stigninger i bl\u00f8de buer. Jeg har l\u00e6st et par gode r\u00e5d p\u00e5 stahlbahn.de og jeg har set et billede af skyggebanen p\u00e5 kamstrupvej.dk, som tilsammen har givet mig f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 f\u00f8lger landskabet i form af en serie (3 eller 4 stk.) moduler. Og som en del af disse moduler kommer sporet til Sp\u00f8ttrup. Her bliver det sp\u00e6ndende at f\u00e5 moduler til at sidde s\u00e5 pr\u00e6cist, at skinnerne kan saves over ved modulovergangene, mens toget stadig er i stand til at passere.<\/p>\n\n\n\n Skelettet af modulerne skal ogs\u00e5 laves af lister. M\u00e5ske igen 10\u00d760 mm til de b\u00e6rende dele.<\/p>\n\n\n\n Modulerne skal have en passende st\u00f8rrelse, s\u00e5 de er sm\u00e5 nok til at h\u00e5ndtere, men store nok til at der ikke er behov for at et hus eller lignende str\u00e6kker sig ud over en enkelt blok. M\u00e5ske 60 cm brede og s\u00e5 dybe, at de r\u00e6kker fra skinnerne p\u00e5 Skive H og helt til v\u00e6ggen.<\/p>\n\n\n\n Alle elektriske forbindelser til et modul skal samles i et enkelt 25 polet stik, s\u00e5 det er enkelt at montere eller afmontere et modul.<\/p>\n\n\n\n Da der aldrig kan v\u00e6re plads nok p\u00e5 banen til alle tog, vil der ogs\u00e5 blive brug for en vitrine til de tog, der ikke er i drift. Her<\/a> er en tilsyneladende god og billig opskrift p\u00e5 s\u00e5dan en.<\/p>\n\n\n\n Sammen med landskabet skal landevejen til Faller bilen anl\u00e6gges. Jeg er ikke ganske klar over, hvilket underlag bilen skal have at k\u00f8re p\u00e5. M\u00e5ske kan man n\u00f8jes med strimler af 2 mm pap? Det ville g\u00f8re det nogenlunde b\u00f8jeligt og nogenlunde nemt at fr\u00e6se en rille til k\u00f8retr\u00e5den, hvis den da ikke bare kan tapes fast p\u00e5 bagsiden af pappet. Faller<\/a> foresl\u00e5r 3 mm krydsfiner. Dertil kr\u00e6ver det dog noget, der ligner Fallers rillefr\u00e6ser (775 kr). Man kan ogs\u00e5 ofre nogle hundredlapper p\u00e5 Fallers lasersk\u00e5rne \u201cskinner\u201d<\/a>. Eller jeg kan kopiere J\u00f8rnebanen, som ovenp\u00e5 krydsfinerpladen l\u00e6gger det gr\u00f8nne parketgulvsunderlag og ovenp\u00e5 igen l\u00e6gger det han kalder \u201ctynd plastik\u201d med k\u00f8retr\u00e5den tapet fast nedenunder. Hvor han skaffer dette plastik og hvad det pr\u00e6cist er for noget vides ikke. M\u00e5ske nogle tynde Evergreen plader, eller dem her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Sammen med vejen skal ogs\u00e5 overk\u00f8rslen mellem vej og jernbane anl\u00e6gges.<\/p>\n\n\n\n Jeg ved endnu heller ikke, hvad terr\u00e6net skal best\u00e5 af. Det kunne v\u00e6re flamingoplader (som kan b\u00e6re et hus). Det kunne ogs\u00e5 v\u00e6re h\u00f8nsetr\u00e5d og pap mache (som nok kr\u00e6ver noget ekstra underst\u00f8ttelse, der hvor der skal st\u00e5 et hus). Under alle omst\u00e6ndigheder skal der nok v\u00e6re en ramme af lister og\/eller krydsfinerstrimler. Se denne video<\/a> med h\u00f8nsetr\u00e5d og gipsbandager, som kan k\u00f8bes p\u00e5 apoteket. Eller hele denne serie<\/a> om modulbygning.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r alt landskab er p\u00e5 plads, skal der s\u00e5s gr\u00e6s over det hele (dog minus vejen, som skal have en asfalt-agtig omgang v\u00e6gmaling) og alle synlige spor skal males rustr\u00f8de og ballasteres. S\u00e5 er vi p\u00e5 steppe landskabsniveau.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 er vi klar til at begynde at anbringe signaler, huse, broer, figurer og andet pynt, hegne markerne ind, s\u00e5 korn og gr\u00f8ntsager, lave gadelygter, fylde vand i s\u00f8en osv. osv.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 min prototype har jeg bare skruet alt elektronik op p\u00e5 undersiden af pladen og h\u00e6ngt ledningerne op p\u00e5 kroge under pladen. Og ledningerne er i \u00f8vrigt \u201ctykke nok\u201d (0,75 mm2).<\/p>\n\n\n\n Det fungerer ikke p\u00e5 et anl\u00e6g, der dels ikke er bygget p\u00e5 en plade, og dels kr\u00e6ver adgang nedefra til de skjulte spor.<\/p>\n\n\n\n Jeg g\u00e5r over til lidt tyndere ledning, elektronikken skal monteres p\u00e6nt p\u00e5 en plade p\u00e5 bagv\u00e6ggen, og alle ledninger m\u00e6rkes i begge ender, s\u00e5 man kan se, hvad der er hvad.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 prototypen har jeg monteret omskiftere for tilkobling til hhv. skinnestr\u00f8m og programmeringsspor for selve programmeringssporet og for alle sporskifte- \/ servodekodere.<\/p>\n\n\n\n Med flere dekodere bliver det nemt forvirrende. S\u00e5 m\u00e5ske vil det v\u00e6re bedre at lodde en masse connectorer p\u00e5 et veroboard og p\u00e5 den m\u00e5de lave et krydsfelt, hvor en kort ledning pr. dekoder forbinder til enten programmeringsspor (hvor der kun er en enkelt connector) eller til skinnestr\u00f8m (hvor der er mange connectorer).<\/p>\n\n\n\n Jeg har k\u00f8bt nogle RCA b\u00f8sninger hos Reichelt. Det er den slags b\u00f8sninger, der sidder i stort set alle forst\u00e6rkere og andre Hifi enheder. Der sidder 4 p\u00e5 en plade, og jeg har k\u00f8bt 5 plader. \u00c9n b\u00f8sning skal forbindes til programmeringsspor udgangen p\u00e5 ECOS. \u00c9n anden p\u00e5 ditto udgang p\u00e5 IB-COM. Resten skal forbindes til enten skinneudgangen p\u00e5 ECOS (til sporskiftedekodere) eller til ditto udgangen p\u00e5 IB-COM (til signaldekodere og andet \u201cpynt\u201d). Hver dekoder samt programmeringssporet f\u00e5r skinnestr\u00f8m via et RCA stik, der normalt er sat i en b\u00f8sning med skinnestr\u00f8m, men kan flyttes over i programmerings-b\u00f8sningen.<\/p>\n\n\n\n Ledningsf\u00f8ringen fra elektronikpladen og ud til de enkelte steder p\u00e5 banen skal ogs\u00e5 t\u00e6nkes igennem:<\/p>\n\n\n\n Sporskifter: Dekoderen anbringes stadigv\u00e6k i n\u00e6rheden af de 4 sporskifter. Derved skal der kun 2 ledere ud til dekoderen.<\/p>\n\n\n\n Tilbagemelding: Selve S88-N signalet (almindeligt netv\u00e6rkskabel) er ikke st\u00f8jf\u00f8lsomt, men det er S88 signalet, dvs. ledningen mellem S88-N-P modulet og ECOS. S\u00e5 S88-N-P modulet skal anbringes s\u00e5 den forbindelse bliver s\u00e5 kort som muligt. Eller jeg k\u00f8ber en adapter fra Digikejs, som i princippet g\u00f8r S88-N-P modulet overfl\u00f8digt. Jeg beholder det dog for at beskytte min ECOS. Eller er det med S88 st\u00f8jf\u00f8lsomheden bare fordi M\u00e4rklin i tidernes morgen brugte d\u00e5rlige kabler? Det er vel mindst lige s\u00e5 godt at bruge et sk\u00e6rmet kabel med standard S88 stik som at bruge et almindeligt netv\u00e6rkskabel?<\/p>\n\n\n\n Skinnestr\u00f8m: Der skal tr\u00e6kkes en ret tyk (f.eks. 1mm\u00b2 eller 2 x 0,75 mm\u00b2) ledning til stelforbindelsen som en bus hen midt under anl\u00e6gget. Fra den skal der cirka for hver blok forbindes en ledning (0,5 mm\u00b2) til skinnerne. Den anden forbindelse fra ECOS\u2019en skal g\u00e5 via str\u00f8mf\u00f8lerne ved S88-N modulerne. Dvs., at der skal tr\u00e6kkes en 0,5 mm\u00b2 ledning til hver blok.<\/p>\n\n\n\n Der er mange meninger om ledningstykkelser. Og s\u00e5 er der denne side, som er lidt mere faktabaseret: http:\/\/www.modelskibet.com\/tips-tricks\/ledninger\/<\/a><\/p>\n\n\n\n Hvis man regner med en l\u00e6ngste ledning p\u00e5 2,5 meter og et str\u00f8mforbrug i et lokomotiv p\u00e5 1 ampere, f\u00e5s f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n Jeg bruger en ledning med et tv\u00e6rsnit p\u00e5 0,5 mm\u00b2 og en total l\u00e6ngde p\u00e5 2,5 meter til at forbinde skinnestr\u00f8mmen, og dermed er ledningens interne modstand<\/p>\n\n\n\n 0,0175 \u03a9 \u00d7 2,5 meter \/ 0,5 mm\u00b2 = 0,0875 \u03a9 0,0875 \u03a9 \u00d7 1\u00b2 A = 0,0875 W Sp\u00e6ndingsfaldet beregnes som:<\/p>\n\n\n\n 0,0875 \u03a9 \u00d7 1 A = 0,0875 V Med 0,14 mm\u00b2 bliver tallene: Modstand: 0,3125 \u03a9. Effekt: 0,3125 A. Sp\u00e6ndingsfald: 0,3125 V. Det kan g\u00e5 til en servodekoder, hvor der ikke bruges str\u00f8m hele tiden. Men det er nok s\u00e5dan lige p\u00e5 kanten til skinnerne.<\/p>\n\n\n\n Jeg overvejer to muligheder vedr\u00f8rende selve monteringen:<\/p>\n\n\n\n Mulighed 1: De ledninger, der er loddet i skinnerne, skal kun r\u00e6kke 10 centimeter ud under pladen, som b\u00e6rer skinnerne. Der samles den med en kronemuffe til den l\u00e6ngere ledning hen til str\u00f8mf\u00f8lerne hhv. stel-bussen. P\u00e5 den m\u00e5de kan skinnerne monteres og fjernes uden at rykke alting fra hinanden.<\/p>\n\n\n\n Mulighed 2: Ledningerne loddes f\u00f8rst p\u00e5 skinnerne og f\u00f8res derefter frem langs og limes p\u00e5 \u201cunderstellet\u201d med en limpistol. S\u00e5fremt det senere skal skilles ad, klippes ledningerne over p\u00e5 et sted, hvor de kan samles med en kronemuffe.<\/p>\n\n\n\n Mulighed 2 er selvf\u00f8lgelig den mest elegante, men nok ogs\u00e5 den mest tidskr\u00e6vende.<\/p>\n\n\n\n Signaler: Ogs\u00e5 her skal dekoderne ud til signalerne. 1 dekoder pr. signal. Gerne fra en f\u00e6lles str\u00f8mforsyning (forsynet af IB-COM skinnestr\u00f8m) placeret p\u00e5 elektroniktavlen.<\/p>\n\n\n\n Eftersom signal- og sporskiftedekoderne samt S88-N-P modulet stadig anbringes \u201cdecentralt\u201d, skal elektronikpladen indeholde f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n Pladen arrangeres efter simplest mulig ledningsf\u00f8ring:<\/p>\n\n\n\n Det nye hoveddiagram ser s\u00e5dan ud:<\/p>\n\n\n <\/p>\n\n\n\n En anden v\u00e6sentlig ting er tilbagemeldingen p\u00e5 de skjulte baneg\u00e5rde: Jeg t\u00e6nker, at det kan blive vigtigt at v\u00e6re sikker p\u00e5, at sidste vogn kommer med ind i en blok \u2013 is\u00e6r destinationsblokken. Derfor overvejer jeg en yderligere form for sensor udover str\u00f8mf\u00f8lerne. Og da det skal v\u00e6re noget, som kun detekterer sidste vogn, er min eneste ide lige nu en reed-switch i starten af blokken og en magnet bagerst i de vogne, der udg\u00f8r bagenden af togene. Mine Jython scripts skal s\u00e5 f\u00f8le p\u00e5 disse reed-switche.<\/p>\n\n\n\n Udover magneten skal sidste vogn ogs\u00e5 altid v\u00e6re udstyret med en sl\u00e6besko og bruge noget str\u00f8m, s\u00e5 JMRI kan \u201cse\u201d at den blok, hvori vognen befinder sig, er optaget. Hvis ikke risikeres det, at et signal s\u00e6ttes forkert, og en blok frigives for tidligt med kollisioner til f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" T\u00f8mrerarbejde Der er god inspiration at hente p\u00e5 www.stahlbahn.de. Banen skal bygges op p\u00e5 en ramme af h\u00f8jkvalitets tr\u00e6, som til geng\u00e6ld skal v\u00e6re i forholdsvis spinkle dimensioner. Jeg har t\u00e6nkt mig at k\u00f8be forrammetr\u00e6 i Silvan i dimensionen 21\u00d743 mm. 3,3 meter koster 115 kroner. Men f\u00f8rst skal almindelige h\u00f8vlede br\u00e6dder p\u00e5 ca. 10\u00d7100 … Continue reading F\u00f8rste rigtige bane 3 – Den praktiske opbygning<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-652","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/652"}],"collection":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=652"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/652\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3732,"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/652\/revisions\/3732"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lisby.dk\/wordpress\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=652"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
Elektronik og kabelf\u00f8ring<\/h2>\n\n\n\n
\nVi regner som sagt med et max. forbrug p\u00e5 1 A i en blok. Dermed kan vi beregne hvor mange Watt, der afs\u00e6ttes i ledningen:<\/p>\n\n\n\n
\nEn afsat effekt p\u00e5 langt under 1 W er helt OK.<\/p>\n\n\n\n
\nVed en start-sp\u00e6nding p\u00e5 18 V giver det en slutsp\u00e6nding p\u00e5 17,9 V (et tab p\u00e5 0,5%), hvilket er helt OK.<\/p>\n\n\n\nElektronikpladen og hoveddiagram<\/h2>\n\n\n\n
\n
![\"hoveddiagram-3-etager\"](\"http:\/\/lisby.dk\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2016\/10\/Hoveddiagram-3-etager-300x215.jpg\")
<\/a><\/figure><\/div>\n\n\nSikring af komplette tog<\/h2>\n\n\n\n