2. november 2014
Efterskrift: Følgende beretning er skrevet som jeg oplevede det. Der er et par barske kommentarer til både Heljan og Togdillen. Men det ender noget mere positivt end det begynder – især hvad angår Togdillen. Så venligst læs til enden.
Jeg var på hobbymesse i Valbyhallen. Togdillen stod der med Heljan IC3 toget. Og han havde kun et tog til 2-skinnedrift og et til 3-skinnedrift tilbage.
Jeg “kom til” at købe det til 3-skinnedrift på trods af overkommandoens klare forbud mod at bruge store summer. Jeg havde i månedsvis ledt efter sådan et tog, selvom jeg har læst om en del problemer med det.
Jeg var for øvrigt tilbage hos forhandlerens stand få minutter senere, hvor jeg kunne konstatere, at der på mirakuløs vis igen var lige præcis et tog til 2-skinnedrift og et til 3-skinnedrift tilbage.
Vel hjemme fra messen skulle det nye tog på skinnerne. En anden gang skal jeg nok lytte til andres dårlige erfaringer. Det er halvgjort arbejde fra Heljans side. Og så er mit tog endda anden generation, som efter sigende skal køre mere stabilt end første.
Et IC3 togsæt består som bekendt (ellers se her http://www.jernbanen.dk/lyntog.php?typenr=5&n=dsb-ic3-litra-mfa-mfb) af tre vogne: To motorvogne forbundet med en mellemvogn, som deler boogier med motorvognene.
Heljan har valgt at lave modellen modsat originalen, forstået på den måde, at de har anbragt motoren i mellemvognen. Motoren trækker via kardanaksler til begge fællesboogierne. Slæbeskoen har de anbragt på en af de vogne, som i virkelighedens verden er motorvogne.
Selvom motoren trækker på fællesboogierne er de selvsamme boogier dog ikke gjort fast til mellemvognen – faktisk ikke til nogen af vognene. De står nærmest løst på skinnerne. Vognene er bare sat ned over dem, sådan at nogle 2mm plasttappe sørger for, at hele toget hænger sammen. Godt nok skulle fællesboogierne ifølge vejledningen være gjort fast til midtervognen med en plastikstift. Men de er faldet ud og blevet væk, før jeg nogensinde har fået toget. Eller også har de aldrig været der. Det mener Togdillen i hvert fald er tilfældet, da jeg klagede over de manglende stifter. Og jeg tror nu heller ikke, at de ville hjælpe stort. Toget ville nok falde fra hinanden alligevel.
Men det er under alle omstændigheder et underligt tog, Heljan har leveret. På et tidspunkt, hvor jeg løftede toget af skinnerne, glemte jeg at holde godt sammen på midtervognen og de to boogier. Det skal man ikke glemme: Den ene boogie forskød sig en halv centimeter med det resultat, at kardanakslen faldt ud. Og det var faktisk ikke nemt, at få den på plads igen.
Der sidder desuden nogle små sorte stykker plast, som dels skal styre og skjule et bundt ledninger, og dels vel ligne harmonikaerne mellem vognene. Og gæt engang: De faldt samtidig også af, og skulle sættes på plads igen. Det gøres i øvrigt ved at lade dem “glide” vandret ind i nogle slidser, der sidder lige der hvor kardanakslen er sat på boogien.
Problemet lige nu er, at den vogn, der er udstyret med slæbesko, næsten ingenting vejer, mens midtervognen med motoren i er udstyret med en kæmpestor blyvægt. Derfor afsporer vognen med slæbesko, når den skal skubbes hen over netop et af mine sporskifter, når det sker i en bestemt retning.
Hvorfor det ikke går galt ved alle sporskifter ved jeg ikke. Men jeg får det nok til at fungere, når jeg hitter ud af, hvordan jeg åbner forreste vogn uden at knække noget, så jeg kan forsøge at anbringe et eller andet tungt, der kan holde boogien med slæbeskoen nede i sporet.
Eller også er det afstanden mellem hjulene, det er galt med? Jeg har læst, at der skal være 14,1 – 14,2 mm mellem hjulene, og at flere har oplevet, at det ikke er tilfældet på Heljan IC3. Jeg synes bare ikke, at det ser ud til, at det er problemet. Når toget står på en strækning af lige skinner, er der samme “slør” at konstatere ved forsigtigt at rokke et hjulsæt fra side til side mellem skinnerne, som ved mit gode BR216 lokomotiv.
Men jeg må hellere checke efter med en skydelære. Standarden skulle kunne ses her http://www.morop.eu/de/normes/nem340_d.pdf Og så er der en blog om det her http://dk.fritid.jernbaner.model.narkive.com/Zwbkd9x1/heljan-ic3-konsekvent-afsporing-i-skiftespor. Det lyder her mere som om målet skal være 14,0 – 14,1 mm.
Et andet problem er, at toget ikke vil sætte i gang, før man sætter throttlen op på over 30%. Jeg må have fundet ud af, om det skyldes en dårlig motor eller om der bare skal pilles i CV værdierne i dekoderen.
En Youtube video viser angiveligt et tog, hvor motoren er udskiftet med en fra Mashima. Men der er ingen oplysninger om hvorfor eller hvordan: http://youtu.be/njH1O_IwqjM. Ud fra de få kommentarer lyder det dog bare som om motoren har været brændt af, og man har hittet en ny magen til.
Det kan selvfølgelig være PID motorreguleringsdelen af dekoderen, der er sat helt tåbeligt op. Det kan måske også være den for store afstand mellem hjulene. Eller det kan være et grundlæggende dårligt design. Jeg har tænkt mig at forsøge en justering af PID regulatoren på et tidspunkt.
Et yderligere problem, der nærmest venter på at opstå, er knækkede ledninger. Hvorfor mon Heljan har brugt stive ledninger (dem med kun en tråd i) – også som forbindelser mellem vognene og ned til strømoptag i boogier og slæbesko? Jeg ville jo nok have valgt bløde ledninger, der må forventes at tåle flere vrid uden at knække. Nå. Det får være indtil de rent faktisk knækker.
Det er altså lige nu ikke et godt tog. Men det ser godt ud (selvom Heljan er sluppet noget nemt om ved detaljer som håndtag m.v. og selvom den klassiske gule stribe ved første klasse mangler). Så i værste fald må det stå til pynt og så måske af og til køre en enkelt paradetur manuelt styret. Som det er, kan det ikke sættes i automatisk drift.
3. november 2014:
Afstanden mellem hjulene på IC3 toget er lidt for stor – ca. 14,2 mm. Til sammenligning har mit BR216 14,0 mm. Jeg har set, at Togcenter Gentofte har nogle hjulsæt, der er beregnet til at få Heljan vogne til at kunne køre på Märklin skinner. De mener nok, at deres hjul vil kunne hjælpe på afsporingsproblemet.
Men jeg kan jo kun bruge dem på de to almindelige boogier. Dem med trækhjulene vil jeg under alle omstændigheder skulle justere. Og man kan faktisk godt justere dem. Der findes oven i købet specialværktøj til den slags: https://www.fohrmann.com/radsatz-richtgerat.html Men det er vist en større operation.
Så jeg prøver lige det andet gode råd med lidt vægtklodser først. Og den flinke mand fra Togcenter Gentofte understreger, at det kun er lidt vægt, der skal til.
Jeg fandt for øvrigt ud af tricket i at tage overdelen af endevognene (ved at spørge mig for): Man trækker lidt ud i kanterne og løfter op i den ende, der vender hen imod midtervognen. Dernæst skubber man overdelen vandret ud over den ende, som agerer front af toget, hvorved overdel inklusive førerkabine glider af.
Jeg havde en del bøvl med at finde ud af, hvor meget og hvor jeg skulle anbringe vægtklodserne. Jeg kørte nogle prøveture hen over sporskiftet mens overdelene på endevognene hang et par centimeter ud over enden på undervognen og samtidig sad helt skævt og højt i enden hen mod midtervognen. Det duer ikke. Det påvirker køreegenskaberne i meget negativ retning. Toget afsporede nu mange flere steder på min lille prototypebane. Så lidt vægt skal der til.
Efter igen at have sat overdelene nogenlunde på plads satte jeg mig derefter ned og skubbede pr. håndkraft stille og roligt toget frem og tilbage hen over sporskiftet, og jeg synes, at det så ud som om det var i enden hen imod midtervognen, at endevognen ligesom gav et lille kækt vip, når slæbeskoen passerede sporskiftet. Derfor lagde jeg en kort 13 mm bolt ind i hver af endevognene i de ender, der vender ind mod midten. Og voila: Jeg kunne køre rundt og rundt og frem og tilbage på banen over det hele uden afsporinger.
Jeg tør dog ikke at køre hurtigt (kun omtrent 75 km/t). Min bane står på bukke en meter over gulvet. Og toget overlever helt sikkert ikke et styrt “i dybet”. Det vil simpelthen totalt desintegrere i en grad så jeg ikke vil ane hvilke splinter, der hører til hvor. Så planen er nu at lime de to bolte fast og efter lidt mere prøvekørsel sætte overdelene rigtigt på plads.
Derefter er toget maksimalt godkendt til at befærde min bane med nævnte hastighed. Og kun manuelt. En gang ved lejlighed sætter jeg banen ned på gulvet og lægger puder og madrasser rundt om, så jeg kan lave højhastighedstests uden at risikere hele investeringen. Ved samme lejlighed kan jeg justere diverse CV værdier, bl.a. speed tabellen.
Har jeg fortrudt mit køb af IC3 toget? Nej. Det hører til på min bane. Og det er lidt sjovt med et tog, som jeg ofte benytter mig af i den virkelige verden. Men jeg ville ønske, at det havde været fra Roco eller Märklin. Så ville jeg bare have kørt derudaf.
4. november 2014:
I dag gentog jeg prøvekørslen fra i går. Stadig uden problemer. Jeg hev derefter toppen af endevognene og limede vægtene/boltene fast og tog de billeder, der findes ovenfor. Jeg håber limen holder – det er en form for farveløs kontaktlim. Jeg skulle jo nok have brugt epoxy. Men nu får vi se. Sidder boltene rimeligt fast i morgen, så kommer toppen på og IC3 toget må vige pladsen og opmærksomheden, så jeg kan komme videre med baneopbygningen med signaler m.v. og med at bygge mit gamle Märklin Santa Fe og dernæst mit Lima MR om til digital drift.
5. – 14. november 2014:
Ud over at have arbejdet videre med elektronik til flere tilbagemeldingsmoduler har det været en trist periode med hensyn til IC3 toget. Sikke en møgspand.
Dekoderen er en Lenz. Men ikke en hvilken som helst Lenz. Den allerførste Lenz. Og den har tilsyneladende overhovedet ingen motorregulering. Det har helt sikkert sin del af skylden for, at toget enten ikke starter eller i hvert fald stopper i det første sving eller sporskifte, med mindre man kører minimum 50 km/t.
Og selvom tricket med boltene fik toget til at kunne forcere sporskifterne, så er der det problem, at kardanakslen mellem motoren og den ene boogie af og til falder af. Og den er meget besværlig at få på plads igen. “Af og til” betyder mere præcist hver anden omgang på min lille test oval. Eller måske lidt oftere.
Problemet er, at toget ganske enkelt ikke sidder sammen. Vognene ligger nærmest løs hen over bogierne. Og selvom der skal sidde nogen små plastik “pløkker” til at holde motorvogn og bogier sammen, så holder de ikke noget i virkeligheden. Jeg har klaget til Togdillen, og han har også sendt nogen plastik skiver, som jeg dog ikke kan se hvad jeg skal bruge til. Min seneste klage er blevet besvaret med, at jeg skal komme til butikken i Vanløse, så de kan se på toget.
Jeg er helt fast besluttet på, at nu er nok nok. Det tog er simpelthen fejlkonstrueret, og kommer aldrig til at køre. Jeg kører til Togdillen og forlanger mine penge tilbage, eller finder måske et ordentligt lokomotiv for pengene – jeg kunne bruge et MY, et MZ eller måske en litra N?
15. november 2014:
I dag er det lørdag, og jeg har haft tid til at tage til Togdillen. Det var godt nok fin service. Han lod ganske vist som om han ikke hørte, at jeg sagde, at jeg ville returnere toget. Måske hørte han det rent faktisk ikke. Eller måske forstod han det sådan, at han skulle tage det retur og give mig et andet magen til. Det var i hvert fald det, han gjorde.
Og det var et helt andet tog. Det ser nyt ud. Det er ikke lettere gulnet som det første. Ikke smudset til som det første. Og ikke med løse bogier som det første. Tværtimod er der sat skruer i, så bogierne sidder fast på motor-/mellem-vognen.
Faktisk fik jeg det indtryk, at han var lidt ked af at have solgt mig et brugt tog, som ikke fungerer, og falder fra hinanden. Han sagde noget i retning af, at han ikke forstod det.
Jeg fortalte ham også om problemet med at køre langsomt. Og vupti – hen at hente en ESU LokPilot 4.0, som han satte i det nye tog. Yes!!!!! Det var lige den kur, jeg selv havde udtænkt. Nu er det bare til den pris, der hedder gratis.
Hjemme igen skal toget selvfølgelig ud at køre. Op på banen. Laaaangsomt den ene vej rundt på ovalen. Det kunne den!!!!! Langsomt den anden vej rundt. Det kunne den også. Så prøver vi det svære, hvor det første tog afsporede konsekvent, nemlig ind på vigesporet. Her stopper fornøjelsen. Det nye tog afsporer også. Jeg får pludselig lyst til at sige en hel masse mindre pæne ord udtalt i hurtig rækkefølge. Jeg har ikke prøvet at køre ud fra vigesporet endnu. Jeg blev så ærgerlig, at jeg satte mig til at opdatere denne dagbog i stedet.
På den anden side, så kender jeg jo bolt tricket nu. Måske skal jeg forsøge det igen? Måske i første omgang med lidt mindre bolte / vægt? Eller måske skal jeg starte med hjuljustering denne gang?
Jeg fornemmer i det mindste, at der er basis for, at det skal lykkes denne gang.
Nu har jeg så prøvet at køre ud og ind af vigesporet og rundt på ovalen. Det hele op til flere gange med forskellige hastigheder (dog ikke særligt høje hastigheder). Ingen uheld. Der er dog stadig tegn på unoder med det der lille kække vip og også en tendens til at det hjulsæt på fælles-bogierne (som jeg har læst mig til hedder et Jacobs boogie på fagsproget), der ikke sidder under midtervognen, løfter sig en anelse. Begge dele tegn på, at der mangler lidt vægt på disse hjulsæt – altså bolt tricket. Dog måske med endnu mindre vægt end sidst.
Men det må vente til senere. Indtil videre vil jeg nøjes med at glæde mig over at være indehaver af et køredygtigt IC3 tog, og gå videre med at få bygget S88N tilbagemeldingsmoduler samt få computerstyringen til at fungere stabilt og ordentligt.
Følgende billeder viser den oprindeligt købte udgave af IC-3 toget.
Dekoderen er fra Lenz. Den allerførste fra Lenz. Dvs. uden motorstyring og i det hele taget elendig. På mit nuværende tog sidder der det bedste af det bedste, nemlig en ESU LokPilot v4:
Alle tre vogne er bare sat løst henover fælles-boogien. På mit nuværende tog er boogierne skruet fast på mellemvognen, hvilket forhindrer, at kardanaksler m.v. hele tiden falder ud:
Jeg har anbragt bolten alias vægtklodsen for overhovedet at kunne lokke toget over et sporskifte. På mit nuværende tog er dette ikke gjort / har ikke vist sig strengt nødvendigt, selvom der er tendenser, der indikerer, at det måske kunne forbedre køre-evnen. Dog skal bolten nok være lidt mindre:
Motoren sidder i midtervognen og trækker på to kardanaksler – en til hver boogie. Sådan er det også på mit nuværende tog. Forskellen er dog, at kardanakslerne ikke konstant falder ud, fordi mit nuværende tog hænger bedre sammen:
Et kig ned i den vogn, hvor slæbeskoen sidder under. Som det kan ses er der et væld af ledninger, der er ført igennem toget. De er stive og knækker vel efter forholdsvis kort driftstid. Men så må man jo bare selv lodde bløde ledninger på, så det kan holde. Bemærk også, at der ikke er megen realisme i modellen (ingen indretning, røde vinduer, ikke mange detaljer – ikke engang den gule stribe, der indikerer 1. klasse på originalen). Heljan plejer ellers nok at kunne fremstille en pæn model. På mit nuværende tog er der samme mangler:
Et kig ned i hele togsættet:
Et nærmere kig på den sløsede ledningsføring, hvor der meget let kommer en ledning i klemme:
9. maj 2017
Efter flere år med IC3 toget pakket ned til bedre tider har jeg haft genoptaget prøvekørslerne med det resultat, at kardanerne hoppede fra hinanden efter få meters kørsel.
Men på Hobbymessen opfordrede selvsamme person fra Togdillen, som oprindeligt solgte mig toget, mig til at indlevere det til reparation. For som han sagde, så vil de gerne have tilfredse kunder.
Så det har jeg gjort, og det har de fået.
De har justeret hjulafstande og mest vigtigt skiftet de ustabile plastik kardaner ud med nogen af metal. De støjer ganske vist. Og toget kører da også langt fra lige så godt som f.eks. Märklin og Roco produkter. Men så længe jeg ikke sender det ind i snævre S-kurver, så fungerer det.
Jeg kan kun anbefale Togdillen. De kan trylle. Men køb alligevel kun Heljan produkter, hvis du kan leve med “second-best”.
Marts 2020 – endnu et Heljan IC3 tog
Jeg havde som så mange andre håbet, at Mck ville konstruere et IC3 tog. Men for en månedstid eller to siden annoncerede de, at de havde undersøgt økonomien i sådan et projekt, og efterfølgende droppet ideen.
I mellemtiden har Heljan udgivet en ny og forbedret serie, som jeg ikke kunne nære mig for at købe. Det kører ikke bedre end mit gamle IC3 tog. Tværtimod. Det afsporer hele tiden. Men indtil videre har det ikke mistet kardaner eller lignende.
Toget er visuelt flottere end det gamle. Mit tog er i nyeste bemaling med røde dørmarkeringer og rødt DSB logo:Udover bemaling m.v. – incl. den gule stribe på 1. klasse, som jeg savnede på det gamle tog, så er hele fronten incl. sneploven nu lavet af gummi. Jeg ved ikke rigtigt, om det er en forbedring eller det modsatte. Døm selv. Jeg synes faktisk, at sneploven ser mere rigtig ud på det gamle tog.
Og bemærk, at håndlisterne ved lokoførernes døre nu er af metal i stedet for bare at være en del af plast-støbningen.
Så kommer vi til teknikken og køreegenskaberne. Det første man møder, når man tager låget af den i øvrigt ret fine kasse, er en meget kortfattet brugsanvisning, der angiver, at man skal skille midtervognen ad og fjerne noget tape og eventuelt genmontere den stift, som tapen angiveligt skulle holde fast. Så det første jeg gjorde var derfor at hive toppen af midtervognen:
Jeg fik aldrig øje på hverken tape eller stift. Men jeg konstaterede, at der sidder en skrue ned i hver boogie for at holde dem fast. Det kan tænkes, at det er en af forbedringerne, at den skrue sidder der ab fabrik i stedet for at forhandleren eller kunden har skullet tilføje skruerne i den forrige udgave. Og vejledningen er måske ikke ændret tilsvarende?
En anden forbedring, jeg kunne konstatere, er, at kardanerne er lavet af metal. Dvs. akslerne er. Selve kardanleddet ser stadigvæk ud til at være plastik.
Den mest væsentlige forbedring er dog dekoderen. Det nye tog er udstyret med en ESU LokPilot 4. Jeg ved ikke, hvorfor Heljan har valgt micro udgaven. Der er fint plads til den normale. Men de sparer måske et par ører? Og dekoderen (dvs. motorstyringen) fungerer fint.
Og så kommer vi til køreegenskaberne eller rettere manglen på køreegenskaber. Toget kan for så vidt godt køre. Og der er ingen grimme lyde. Problemet er, at toget ikke kan dreje uden at afspore. I vejledningen står der, at toget skal kunne klare radier ned til 350 mm. Det kan det bare ikke. Den afsporer i mine 360 mm kurver. Måske fordi samtlige mine skinner inklusive kurverne udgør stigninger på op til flere procent. Men også i S-kurver / mine sporskifter går det helt galt. Toget hopper, vrikker og afsporer. Dvs. endevognene afsporer. Dels i ende-boogierne og dels på den aksel af Jacobs boogierne, der er under endevognene.
Første forsøg på udbedring er at lægge en bolt i hver endevogn. Først i vognen uden slæbesko. Den fik en bolt på 14 gram:
Bolten satte jeg fast med dobbeltklæbende tape. Bemærk vægtklodsen, som Heljan allerede har anbragt. De har altså forsøgt. Bare ikke nok. Denne vægtklods er i øvrigt ikke noget nyt. Jeg ser til egen overraskelse, at der også er vægtklodser på mine egne billeder ovenfor af det gamle tog.
Dernæst vognen med slæbesko. Jeg tænkte, at her skulle der mere vægt til for at holde slæbeskoen i sporet, så jeg havde forberedt en længere bolt med to møtrikker. Men her ventede en ægte nyhed, idet der allerede var tilføjet endnu mere vægt:
Det betød, at der ikke var plads til møtrikkerne, så jeg nøjedes med bolten på 21 gram:
Med disse to bolte på plads kan toget faktisk køre. Bedst hvis den får lov at køre “baglæns”, dvs. sådan at vognen med slæbesko skubbes foran midtervognen.
Måske skal toget bare køres til nu. Det vil jeg i hvert fald forsøge. Det vrikker stadigvæk igennem sporskifterne. Men det ser umiddelbart ud til at kunne køre rundt på den del af min bane, der består af en blanding af R1 og R2 skinner og kurve-sporskifter. Og det endda selvom jeg lader toget køre ind på et vigespor, hvor det skal dreje i modsat retning. Og både fremad og med toget i dets foretrukne “bakgear”.
Men afsporinger sker stadigvæk for hyppigt. Især ved boogien med slæbesko, når denne vogn trækkes bagerst, som Heljan tilsyneladende mener det skal være. Jeg har tilføjet 14 gram mere så langt henne ved slæbeskoen, som jeg kunne:
Som det anes på billedet, har Heljan også gjort deres indsats her. Og toget afsporer da også stadigvæk det samme sted. Måske skal slæbeskoen skiftes ud med en fra Märklin? Den skulle fylde lidt mindre i højden end Heljans egen. Det vil jeg dog ikke til at bakse med, så længe jeg bare kan køre toget baglæns. I virkeligheden kører IC3 togene jo også i begge retninger.
Nu brokker jeg mig til forhandleren (nettog.dk). De plejer at svare hurtigt på e-mails.
3 uger senere: Intet svar fra nettog.dk. Og jeg har endda rykket to eller tre gange. Yderst skuffende. Måske skal man finde et andet sted at handle?
Lidt mere efterforskning, i præcis hvordan og hvorfor afsporingerne sker, endte med at slæbeskoen skilte sig ad på midten, altså at selve slæbeskoen faldt af, og kun “fjederdelen” blev tilbage på vognen. Jeg skubbede slæbeskoen tilbage på fjederen, og pludselig holdt afsporingsproblemerne op. Dog skal modsatte ende af toget måske have lidt mere vægt for også at blive stabilt. Eller er det måske hjulafstanden, der skal justeres? Det siges, at Märklin i gamle dage brugte 13,9 mm, mens der i NEM 340 normen står minimum 14,0.
Efter yderligere en uge – stadig uden svar fra nettog.dk – skulle toget “luftes” igen. Og nu afsporede slæbesko-enden igen. Derfor pillede jeg hjulene (og derfor slæbeskoen) af, for at justere hjulafstanden. Men det var ikke nødvendigt. Heljan har allerede justeret til 13,95 mm. Efter at have samlet vognen igen var der stadigvæk problemer i et bestemt sporskifte. Som om slæbeskoen kiler sig fast. Problemet gik dog pludselig i sig igen, da jeg var i gang med at finde ud af præcis hvad der skete. Min teori er, at slæbeskoen på en eller anden måde flytter sig en mm, hvorefter der ikke er plads til den. Måske skal den udskiftes med en Märklin slæbesko? En 7164 burde passe ifølge diverse indlæg på sporskiftet.dk, hvor nogen har sat Märklin slæbesko på andre Heljan modeller. Men hov: Togdillen har rent faktisk allerede sat en Märklin slæbesko på mit “gamle” IC3 tog. Det havde jeg slet ikke bemærket før nu. Men det er åbenbart en væsentlig del af at få et Heljan IC3 tog til at køre ordentligt. Det må dog vente til næste vintersæson. Første billede viser mit nye tog med den originale Heljan slæbesko. Næste billede er mit gamle tog med en Märklin slæbesko:
I mellemtiden har Mck og Dekas meddelt, at de også vil lave et IC3 tog alligevel. Nu må vi se. Der går vel et par år med at få det produceret. Så der er tid til at spare sammen.
Sommer 2020
Jeg fik en henvendelse helt fra Australien om et godt fif til at få et Heljan IC3 tog til at holde op med at vrikke sig igennem sving og sporskifter, og dermed til at holde sig på sporet.
Jeffrey Lynn alias SRman i britiske modeltogskredse har gode erfaringer med at bore denne styretap på hver ende af midtervognen væk:
og erstatte den med en skrue i stedet:
Men jeg tror stadig, at mit største problem er slæbeskoen, som skal erstattes med en Märklin.