31. oktober
Jeg har stirret lidt op under bunden af vognene, for at se om jeg kunne gennemskue, hvordan man skifter koblingskulisserne. Det kan jeg ikke umiddelbart se. På sporskiftet.dk har jeg dog fundet en forklaring på, at det skulle være pærelet at skille vognene ad for at sætte lys i dem. Noget med at hive lidt ud i siderne, så bund og sæder stille og roligt synker ud af bunden. Og dernæst skrue 5-6 skruer af, så man er nede ved nogle strømoptag. Mon så ikke, at man samtidig er nede ved koblingskulisserne?
Men i mellemtiden vil jeg prøve Fleishmann profi koblingerne af. Jeg har anskaffet mig nok til at udstyre hele togstammen. Så må vi se, om det duer. Se for øvrigt denne udmærkede beskrivelse af koblinger (på tysk): https://www.stayathome.ch/kupplungen.htm
Lige nu kører toget stadigvæk rundt uden at afspore. Men vognene afkobler. Og efter at jeg havde dem af sporet til inspektion har jeg sikkert vendt dem og/eller byttet om på dem. For nu er det ikke længere bagerste vogn, der hopper af. Nu er det koblingen mellem lokomotivet og forreste vogn. Så måske er det bare en af bøjlekoblingerne, der er en anelse skæv?
Næste skridt er Fleishmann profi koblinger mellem lokomotiv og forreste vogn samt mellem de to forreste vogne, men stadigvæk bøjlekoblinger mellem midterste og bagerste vogn. Det ser i hvert fald mere rigtigt ud med den mindre afstand mellem vognene.
Med profi kobling:
Med bøjlekobling:
Men så må det da blive umuligt for vognene at passere de snævre kurver uden at skubbe hinanden af sporet? Nej. Se ovenstående link med forklaringen på, hvordan en kortkoblingskulisse virker. Faktisk ser det ud til, at mine vogne med bøjlekoblinger holder ringere afstand end dem med profi koblinger. Måske fordi bøjlekoblingerne ikke giver en stiv sammenkobling, og derfor ikke tvinger de noget træge kulisser ud i yderstillingen, hvor de giver større afstand?
Men fungerer det hele så? Nej. Vognene afsporer ikke, og de holder også fint afstand selv i de snævre sving. Men også profi koblingerne hopper af. Jeg tror, at der på en eller anden måde opstår højdeforskelle. Måske dykker eller hæver kulisserne sig, så profi koblingerne går ovenud af hinanden? Måske fordi kulisserne er slatne? En egenskab ved profi koblingerne er nemlig, at de kan frakobles ved at løfte den ene vogn lodret op af koblingen. Der er intet i vertikal retning, der holder dem sammen. Derimod er de fuldstændig låst sammen horisontalt.
Jeg har taget disse billeder af sammenkoblingen cirka et sted, hvor jeg har set dem hoppe fra hinanden. Selvom billederne er lidt sort i sort, kan man godt ane en højdeforskel, der ikke burde være der. Sammenlign med billedet ovenfor:
Det mærkelige er, at frakoblingerne sker midt på det skrå stykke – ikke ved overgangen mellem fladt og skråt, hvor jeg ellers ville mene, at vognene kan vippe lidt i forhold til hinanden. Men det passer sådan set med at ulykken indtræder, når lokomotivet trækker hårdest for at få alle vogne med op ad bakken og rundt i det snævre sving. Og så giver kulissen måske efter og bøjer udad og dermed nedad?
Hvis det er koblingskulisserne, der er slatne, så burde nogen nye kulisser kurere problemet.
Ellers bliver jeg måske nødt til at anskaffe nogen egentlige trækstænger. Det vil jeg dog helst undgå, for de gør det ret besværligt at få en togstamme på og især af skinnerne. Jeg kan blive nødt til at vælte hele togstammen om på siden på samme tid, og derefter skille dem ad vha. pincet, når de skal af sporet. Og muligvis en lignende metode i modsat rækkefølge for at få dem på sporet. Eftersom mine tog maksimalt kan være lokomotiv plus tre B vogne, så kan det måske lade sig gøre uden at knække alle tre trækstænger. Men helt nemt bliver det ikke.
Brawa laver disse meget fine trækstænger, som kan købes hos Locdok for en halvtredser for 10 stk. Altså en fjerdedel af prisen ifht. profi koblingerne. De ligner dog ikke noget til passagervogne, og de ser også noget skrøbelige ud:
Eller måske er den helt rigtig – også til passagervogne:
Alternativt er der disse fra Symoba, som er noget dyrere – set til 19 kr pr. stk.:
Endelig er der denne mere solidt udseende fra firmaet Ribu med nummeret 85505, som er set til 2 Euro for 4 stk. Jeg har ikke kunnet finde dem i en dansk butik:
Märklin laver nogen strømførende trækstænger. Men de kan så vidt jeg kan skønne kun bruges i Märklin vogne eller i hvert fald kun vogne med Märklins koblingskinematik.
Derimod må man kunne sno en meget tynd ledning rundt om en vilkårlig trækstang, hvilket dog vil blive utroligt svært at samle og gøre det helt umuligt at skille vognene fra hinanden.
Så jeg overvejer “situationen” indtil min forhandler vender tilbage mht. de nye kulisser.
1. november
Måske er forklaringen på, at vognene hopper af, at overgangen fra 0% til 5% hældning (jvf. indlægget fra 17. oktober) svarer til, at de to ender af en skinnelængde har en højdeforskel på 9 mm, mens skinnen bagved ligger vandret. Det giver et knæk med en eller anden vinkel, som må svare til at koblingerne på de to vogne som befinder sig på hver af de to skinnestykker, kommer lidt mere end 2mm ud af “justering” i vertikal retning.
De 2mm kommer ud fra følgende betragtning:
En Bn vogn er 24,5m lang. I model bliver det 29,3cm.
Afstanden mellem bogie tapperne er 17,2m svarende til 19,8cm i modelstørrelse, eller ca. en skinnelængde.
Dvs., at det, der hænger ud over tappen i hver ende af vognen, er (29,3 – 19,8) / 2 = 4,75cm, hvilket svarer til 100% * 4,75/19,8 = 24%.
Og 24% af 9mm (højdeforskellen mellem vognenderne) er lidt over 2mm.
En profikobling er ca. 3,2mm høj, så der skal ikke være meget galt med hældningerne på sporet, eller koblingskulisserne skal ikke give sig ret meget, før vognene kobler af.
Så jeg må på den igen og prøve at gøre overgangene mellem forskellige hældninger mildere samt få de 5% hældning ned på 4%. Jeg er ude i marginalerne, så selv små forbedringer tæller.
Se igen sporplanen:
Forreste vogn (dvs. alle vogne) kobler fra lokomotivet, når toget kører ind i inderkurven fra toppen af billedet og bagenden af lokomotivet er nået ca. halvanden skinnestykke ind på billedet. Jeg er noget forundret over, at det er lige der. Måske er der en bule på skinnerne? I hvert fald ser det ud til, at den allerførste skinne-ende på billedet skal skrues fast. Den svæver lidt over tracéen.
Men det er langt fra gjort med det. Jeg vendte toget og kørte modsat vej rundt på banen. Og ikke uventet er der op til flere andre steder, hvor vognene afkobler, når jeg kører den vej.
Og værre endnu, så begyndte lokomotivet at lyde rigtig grimt et bestemt sted. Som om det er afsporet. Men det er ikke afsporet. Næste tanke var om gearkassen er gået i smadder. Men dels er lokomotivet kun to måneder gammelt, dels er det kun det ene sted på banen og dels kører lokomotivet, så det kan vel dermed ikke være tandhjulene, der sidder på tværs? Jeg kan ikke umiddelbart hitte ud af, hvad der foregår. Det er ikke i et sporskifte, men i en R2 bue.
Jeg tror jeg må gå tilbage til Lima B vogne og se, hvordan de kører. Der er i hvert fald ikke fejl på kortkoblingskulisser. For sådan nogen er Lima vognene ikke udstyret med.
4. november
For at få bløde overgange, altså undgå “knæk” på skinnerne har jeg tilføjet yderligere en 3 mm træfiberplade til netop de tre opklodsninger, der er markeret med en rød streg her:
Hvorfor det lige var der? Tjaeh – resultatet af prøvekørslerne viste, at afkoblinger skete der, så nu må vi se, hvad der nu sker. Der er sikkert tale om unøjagtigheder, selvom jeg troede, at mine lasermålinger var 100% præcise. Men det er så tæt på, at de lange vogne kan køre, så jeg tror, at med disse få mm justering – og måske flere af samme slags, så skal det hele nok lykkes. Foreløbig kører det uden hverken afsporinger eller afkoblinger. Og både med Lima vogne og Bn vognene. Sidstnævnte endda med Fleishmann profi kortkoblinger.
I mellemtiden har jeg smadret et lokomotiv, som jeg fik til at styrte “i dybet”, dvs. ned på gulvet. Herved hoppede den bagerste bogie af og en puffer blev bøjet så meget, så man ikke kan bruge koblingen foran. Det sidste er det værste. For jeg har fået bogien sat på igen. Men jeg tør ikke at forsøge at bøje pufferen på plads. Så knækker det bare. Den må vist en tur på autoriseret værksted:
Det får mig til at afbryde al kørsel med dyrt materiel indtil jeg har fået lavet et “sikkerhedsnet” af nogle gamle gardiner, vi har liggende.
5. november
Så er der sikkerhedsnet under banen:
Jeg lavede en ramme af 45 x 25 mm klemlister, som manden i Bauhaus instruede mig i er den rette betegnelse fremfor “lægte”. På denne ramme har jeg sat et stykke insektnet fast med hæfteklammer. Insektnettet kostede 59,95 i Bauhaus. Og det er meget nemmere at arbejde med end de gamle gardiner, der ellers var udset til formålet.
Nu er der dermed klar til yderligere prøvekørsler. Det bliver dog ikke i dag.
6. november
Jeg fandt et sted, hvor skinnerne ikke sad ordentligt. De svævede flere milimeter og endnu værre: De var meget nemme at vippe fra side til side. Og jeg har da også set en del afsporinger lige der. Det drejer sig om enderne af flex skinnerne lige der hvor de krydser ind under overetagen i begge sider af layoutet. Jeg har mokket nogen skruer og spændeskiver på, så de hverken svæver eller vipper:
Det var ikke supernemt at komme til. Men med en kort skrutrækker og en solid opklodsning af overetagen kunne det lade sig gøre:
Nu ser det ud til, at alle afsporings- og afkoblingsproblemer er væk, så længe togene kører forlæns i den rigtige retning med moderat fart.
Men der udestår stadigvæk en masse prøvekørsler i alle 4 retninger, dvs. toget kørende forlæns med uret, baglæns med uret, forlæns mod uret og baglæns mod uret. Og det skal testes både med lav, moderat og høj hastighed.
11. november
Jeg har justeret adskillige steder på banen. Visse steder har jeg lagt en ekstra 3 mm fiberplade i en opklodsning. Andre steder har jeg kun skullet addere et ekstra lag parketgulvsunderlag (ca. 1 mm). Og så var der også lige et sporskifte, der måtte bøjes forsigtigt med en tang. Det kan sikkert ikke anbefales generelt. Men i dette tilfælde virkede det. Endelig har jeg regnet på og opklodset det kryds, der er på tværs mellem min forreste og bagerste skyggebanegård.
Resultatet er, at nu kan mine Bn vogne køre i alle 4 retninger med middel fart uden hverken afsporinger eller afkoblinger. Jeg har endnu ikke vovet at gasse helt op. Men der er nu også meget stærke grænser for, hvor hurtigt togene skal køre på min lille bane. Det virker absolut ikke naturligt at køre særlig hurtigt.
Men man skal jo ikke nøjes med at køre med et enkelt tog. Så jeg har også prøvet med nogle godsvogne. Det går næsten godt. Men der er en enkelt (Hobbytrade) vogn, der afsporer i halvdelen af sporskifterne. Den må nok have hjælp i form af at justere hjulafstand og/eller en opvejning jvf. tlarsen.dk.
Endelig er der Lima B vognene. De kører fint fremad. Og jeg kan såmænd også godt bakke med dem. Men indimellem flipper de ud og afsporer. Sådan er det nok bare, med mindre jeg forsyner dem med Symoba kortkoblingskulisser og muligvis bygger dem endnu mere om. Men det gør jeg ikke. Så vil jeg hellere ofre endnu flere penge på nogle få nye og pænere vogne.
15. november
Godsvognen endte med at få nye AC hjul. Men så kører den også perfekt. Dermed er jeg rimelig sikker på, at banen fungerer. Og så skal jeg have valgt mit næste skridt:
a. Få strømfølerne og dermed computerstyringen til at fungere igen?
b. Bygge et paradespor foran på layoutet?
c. Bygge Skive Vestsalling Jernbane og dermed endnu en halv etage opad?
Jeg har ikke fået ret mange af dimserne hjem fra Kina endnu. De er faktisk først lige begyndt at drysse ind i postlkassen efter nu 40 dage. Så strømfølerne får lov at vente lidt endnu.
Mht. resten af banen, så var det jo planen, at det skulle bygges som aftagelige moduler. Men jeg har fået lidt “second thoughts”:
Dels er der besværlighederne med at få de oversavede skinner til at passe 100% sammen, og dels er der overvejelserne om at få de enkelte moduler gjort solide nok, uden at de kommer til at fylde for meget.
Og dels er der selve formålet med at lave aftagelige moduler:
For paradesporets vedkommende skulle formålet være, at der kan kappes 10 cm af bredden på banen, hvis værelset skal bruges som gæsteværelse. Men det viser sig ikke at være nødvendigt. Man kan sådan set godt sove inde under kanten af banen.
For SVJ skulle formålet være, at man kan komme til at udføre reparationer eller bare at sætte afsporede tog på plads i skyggebanegården. Men det behøver vel ikke nødvendigvis betyde, at selve banen skal deles op i moduler? Det er muligvis nok, at øverste etage i nødsfald (f.eks. hvis jeg på et tidspunkt skal flytte) skal kunne skrues af – lige som jeg har gjort med Skive H – samt at jeg gør selve landskabet imellem skinnerne modulopbygget og aftageligt. Afsporinger kommer jeg under alle omstændigheder til at løse ved at række op nede fra.
Men uanset modulopbygning eller ej, så er første skridt at få monteret noget 12 mm krydsfiner bag på og på siderne, så der er en stabil base at gøre næste etage fast i. Så det kan jeg lige så godt komme i gang med.
25. november
Jeg har ikke rørt banen siden sidst. Undtagen i dag.
Men jeg har tegnet og tænkt. Paradesporet såvel som øverste etage bliver på faste plader. Kun landskabet i midten bliver aftageligt. Største designmæssige udfordring lige nu er at få plads til en vej til min Faller bil. Det bliver vist kun til en enkeltsporet oval-agtig vej. Måske kan jeg få plads til en lille sidevej / et vigespor, så jeg kan få et “sporskifte” også. Men mere er der ikke plads til.
I dag har jeg anskaffet to Heljan B-vogne. De har rygte for at være pæne, men også for ikke at kunne køre i R1 (og vist ikke i noget under radius 56 cm) kurver. Jeg kan bekræfte begge dele. Og jeg kan tilføje, at den røde DSB designfarve har en betydeligt mørkere og mere afdæmpet tone end den skrigrøde, som mine Mck Bn vogne har. Og som jeg husker det og ser det på billeder, så er det altså Mck, der “har ret”.
Der er to ting, der forhindrer R1 kørslen. Dvs. “out of the box” er vognene faktisk i stand til at køre i R1 kurver, så længe de kun bliver trukket og ikke skubbet, og så længe de kun skal dreje til én side. Det sagde i hvert fald mine første prøvekørsler.
Den første og største hindring for R1 kurvekørsel er den ret store generator (eller var det en kompressor?), der sad på den ene side af den ene bogie på en B-vogn. Den kolliderer med en lille tap, der ligeledes fuldstændig korrekt var en del af B-vognene. Det sker, når vognen skal dreje til den anden side i et unaturligt skarpt sving, som en R1 kurve jo unægteligt udgør. Så enten må tappen eller generatoren væk. Tappen skal (hvis man vælger den løsning) skæres væk. Løsdelen kan med en spids pincet hives ud af bogien uden at ødelægge hverken løsdel eller bogie. Så det blev min løsning.
Den anden hindring er koblingskulisserne, som ikke tillader koblingerne at svinge tilstrækkeligt ud til siderne. Jeg oplevede det i første omgang kun, når vognene skubbes, samtidig med at jeg anvender Fleishmann profi koblinger. Men efter at have hevet generatorerne af begge vogne kan jeg nu heller ikke få dem til at køre fremad med profi koblinger.
Jeg skal måske forsøge med bøjlekoblinger. Men hvis det skal fungere ordentligt, så bliver jeg nødt til i det mindste at fjerne de to klodser underneden, der forhindrer koblingskulissen i at svinge ud. Desværre vil det dog betyde, at den lille tynde slange kommer til at svæve frit for neden, hvorved den meget let kan knække. Se mere her: https://www.perfecttrains.com/news/konvertering-af-heljan-b-vognserie-til-r1-koersel/
Det er i øvrigt samtidig opskriften på at skille vognene ad. Den kan bruges, hvis jeg en gang vil male interiøret og/eller sætte passagerer i vognene.