Hvor er mit tog?

Næste delprojekt: Hvor er mit tog? Med andre ord: Tilbagemeldingsmodulet fra Uhlenbrock er ikke sådan lige kompatibel med Märklin M-skinner. Enten skal man bruge magneter og reed kontakter, eller man skal isolere den ene skinne fra den anden på en sektion. Førstnævnte er vist ikke nemt at få til at fungere. Og sidstnævnte kan ikke lade sig gøre med M-skinner. Mere søgen på nettet. Jeg endte med at sidde med valget mellem spændingsfølere eller strømfølere. Jeg valgte sidstnævnte, selvom det betyder mindre spænding til lokomotiverne, af flere årsager:
1. Min transformer har en rigelig høj spænding og kan give masser af strøm, så en smule spild gør ikke noget.
2. Jeg kunne ikke finde noget sted at købe de spoler, der kræves for at bygge en spændingsføler.
3. Jeg fandt en virkelig billig måde at bygge strømfølerne, hvor jeg oven i købet allerede havde komponenterne til et enkelt eksemplar, som fungerede med det samme.

Jeg kunne måske også bare have fået byttet Uhlenbrock tilbagemeldingsmodulet. Der findes en model beregnet til 2-skinnedrift, som har indbygget spændings- eller strømfølere. Men den er næsten dobbelt så dyr og har kun 8 indgange mod min 3-skinne udgaves 16 indgange, så altså 4-dobbelt pris pr. indgang. Jeg kunne også gå hele vejen og have bygget tilbagemeldingsmodulet selv. LocoBOD projektet på SourceForge fungerer sandsynligvis lige så godt og ville sagtens kunne kombineres med mine billige strømfølere. Men det er lidt af en mundfuld med både en programmer til Atmel microcontrollere og et WinAVR udviklingsmiljø (man kan vist nok ikke distribuere binær LocoNet kode uden at overtræde Digitrax’s rettigheder) for at kunne oversætte kildeteksten og downloade den til microcontrolleren. Og med kun et enkelt modul indtil videre, og med en større trang til at lege med applikationskode til at styre mine tog end til at lege med microcontrollere og embedded kode, så holder jeg indtil videre fast i Uhlenbrocks 3-skinne modul.

Selvbygger elektronik til strømfølere, sporskifter m.v.:

Parallelt med at få tilbagemeldingen til at fungere, var jeg i gang med at undersøge, hvordan jeg kunne bygge dekodere til mine sporskifter og til de signaler, som min bane selvfølgelig også skal udstyres med. Jeg nåede frem til en accessory dekoder fra OpenDCC til signalerne og til Paco’s official website og hans 4-servo dekoder til sporskifterne. Dette førte til næste bølge af indkøb:

1. Nogle micro servoer, egentlig beregnet til modelfly (rc-netbutik.dk), men hos mig beregnet til sporskifter og måske en gang til at levendegøre en skøjteløber, en båd på en sø eller en port i en remise eller noget helt andet, der skal kunne bevæge sig.
2. PIC programmer, PIC kredse, sortimenter af kondensatorer og modstande, en større mængde kraftige dioder m.v. – nok til både strømfølere og et par dekodere af hver af de nævnte typer. (reichelt.de)

Med dette i hus blev strømfølerne kombineret med Uhlenbrock tilbagemeldingsmodulet på et veroboard:

Hver enkelt strømføler består af disse få komponenter. Og de virker meget pålidelige. Kondensatoren har jeg i øvrigt sparet væk. Den var til for at undgå prel. Men i Uhlenbrock modulet er der en timerfunktion, der ikke clearer signalet, før der er meldt fri i et konfigurerbart antal milisekunder. Og det giver nøjagtig samme funktionalitet):

Pacos 4-servo dekoder var uhyre nem at bygge. Men det kræver, at man har en PIC programmer, som f.eks. den, jeg lige har købt. Og noget ordentligt loddeudstyr naturligvis. Og et pålideligt multimeter. Og lidt elektronikværktøj. Men så kan man også sagtens nå frem til et godt resultat.

Jeg har flikket dekoderen sammen på et lille stykke veroboard:

Senere erfaringer har vist, at Paco har sparet lidt for meget på kondensatorerne. En af mine dekodere har været ustabil i en periode. Dvs. at CV værdier pludselig ændrer sig selv og at den ikke skifter sporskifterne, når den bliver bedt om det.

Dekoderen er derfor nu blevet udstyret med større kondensatorer, end dem Paco foreskriver, og som er vist ovenfor. Paco foreslår 100 uF mellem ensretter og 7805 spændingsregulator og 100 nF på den anden side af regulatoren. Jeg har sat 470 uF før regulatoren 100 uF efter og 100 nF til at tage de sidste transienter helt henne ved PIC kredsen mellem dens spændingsforsyning (dvs. ben 1) og stel.

JMRI – mine første erfaringer med PC software til styring af modeltog

Med spørgsmålet om hvor mit tog befinder sig besvaret, kunne jeg gå mere i clinch med software’n. Jeg har besluttet mig for at forsøge mig med JMRI. Det er open source og dermed lige i stilen med selvbyg elektronik.

Og derudover er min uddannelse og profession at frembringe software, så mon ikke det nok skal gå, selvom de første erfaringer ikke lige netop siger, at det virker sådan lige med det samme: Som det første har jeg kunnet konstatere, at lige netop IB-COM interfacet i JMRI ikke virker pålideligt med hensyn til at holde rede på, hvor mit tog befinder sig, og sådan set slet ikke duede til at styre sporskifter. Men begge problemer har jeg løst og indsendt rettelser på til communitiet.

Jeg er dog ikke nået til for alvor at prøve JMRI af. Dvs. jeg aner ikke, hvilke yderligere problemer, der dukker op, før jeg får automatiseret togdriften. Men jeg har en fornemmelse af, at der godt kan ligge rigtig mange problemer gemt i JMRI.

Det er meget svært at forstå dokumentationen. Det hele virker – pænt sagt – halvfærdigt. Og for overhovedet at få hul igennem var det som nævnt nødvendigt at installere et Java udviklingsmiljø inklusive debugger og så ellers gå i gang med almindelig software fejlsøgning.

Se også denne side vedrørende valg af software.

Sommerpause 2014:

Omkring april måned og dermed havesæsonen var jeg dog stødt ind i et mekanikproblem: Jeg havde bygget Paco’s servo dekoder uden problemer. Men det ville ikke rigtigt lykkes at få selve mekanikken til at fungere. Så ingen servostyrede sporskifter. Kun drivhus, græsplæne og tomater. Men dekoder og servo fungerer fint, så det skal nok lykkes.