I nyere tid er man i gang med at erstatte signal systemet på de danske baner med en skærm i hvert lokomotiv – det såkaldte ERTMS system.

Men min bane er fra 1987. Og på det tidspunkt var der signaler langs med alle danske baner. Nærmere bestemt danske daglys signaler. I ældre tid var det ikke lysende signaler, men mekaniske signaler. Se denne fantastiske hjemmeside angående danske signaler, deres udseende og anvendelse: http://www.lundsten.dk/dk_signaling/dksignal.html

Det er ikke sådan, at jeg insisterer på, at min bane skal være korrekt ned i enhver detalje omkring signaleringen. Men det duer heller ikke helt uden fysiske signaler på banen. Det ser simpelthen dumt ud.

Og naturligvis skal disse fysiske signaler se ud som dem, der findes langs de danske banestrækninger.

Bemærk i øvrigt, at signaler er to helt forskellige ting:

1. De fysiske signaler, som i 1987 var master med røde, grønne og gule lamper i.
2. De logiske signaler i JMRI, som er nødvendige for overhovedet at få computerstyret togdrift til at fungere på modelbanen.

De to hænger naturligvis sammen, således at de fysiske signaler anbringes cirka samme sted på banen, som de logiske er definerede, dvs. ved overgangen mellem to blokke. Derudover styrer de logiske signaler de fysiske, således at det aspekt (f.eks. “kør” eller “stop”), som det logiske signal har, også er det aspekt, som det fysiske signal viser.

Denne side omhandler de fysiske signaler, og hvordan jeg fremskaffer / bygger dem. De logiske signaler omtales på siden om opsætning af JMRI.

Signalerne på modelbanen består af to hoved-elementer:

1. Selve signal-masten med lysdioder i.
2. En dekoder, der omsætter DCC signalet til strøm til dioderne.

Software

Udfordringen med signaler kan løses i JMRI, som også på dette punkt er besværligere men en hel del mere fleksibel end RocRail. Jeg er faktisk ikke sikker på, at den plan, jeg beskriver i det følgende, lader sig udføre i RocRail. Men det kan den i JMRI. I værste fald kan man skrive sig ud af det i Python.

Udfordringerne er følgende:
1. Signalerne skal være danske, eller i hvert fald tæt på. Og de danske aspekter er ikke nødvendigvis understøttet af software’n.
2. Der er mange lamper i danske signaler. Hvis der skal bruges en accessory dekoder udgang pr. lampe, så skal der bruges mange.
3. JMRI kan ikke med sin autogenererede logik finde ud af at blande retningsvisning og aspekt, som det sker med de danske signaler.

JMRI understøtter, at man selv kan definere et signal-system med forskellige typer signaler, et sæt aspekter samt hvordan hver type fysisk signal viser hver enkelt aspekt.

Jeg har til fuld gavn for fællesskabet defineret de typer af signaler, som jeg anvender med det begrænsede sæt af aspekter, som jeg anvender. Og det er inklusive de (mange forskellige) ikoner, der skal vises på skærmen.

Jeg har fået det indkorporeret i JMRI, så enhver der installerer JMRI kan frit bruge det. Og skulle nogen have brug for flere signal typer og/eller flere aspekter, så er man velkommen til at bygge videre på dette danske signal system i JMRI. Men husk at indsende dine forbedringer til JMRI, så alle andre JMRI brugere også kan få glæde af det.

Jeg har fremstillet ikoner for de tre aspekter “stop”, “kør” og “kør igennem” for hovedsignalet og to (tændt og slukket) for forgreningshovedet. Ved at anbringe ikoner for hovedsignal og forgreningshovede lige op ad hinanden på skærmen kommer det til at se rigtigt ud – bortset fra at både grøn 1 og grøn 3 “lyser” ved forgrening.

Jeg har naturligvis også lavet tre ikoner for bloksignalet:

“Stop” (en rød lampe) og “kør” (en grøn lampe) er selvskrevne. “Kør igennem” (en blinkende grøn lampe) kan i princippet laves som enten et (fast) ikon med en indikation af, at den grønne blinker, eller som et ikon med et mørkt signal og så lade JMRI skifte mellem mørk og grøn, så den grønne lampe virkeligt blinker. Det første er valgt, fordi jeg har valgt at lade alt blinkeri foregå ude i dekoderen fremfor at lade JMRI udsende milliarder af kommandoer for at få en masse lamper til at stå og blinke.

Opskriften på at definere et signalsystem i JMRI findes her.
Mine definitioner af det danske signalsystem findes her.
Og ikonerne findes her.

Det med de mange lysdioder og potentielt lige så mange dekoder udgange vender jeg tilbage til nedenfor.

Med hensyn til retningsvisningen, så har andre løst det (og jeg har kopieret løsningen) ved hjælp af Logix, som er nogle regler man kan stille op i JMRI. Se mere i denne Clinic.

Som beskrevet længere nede på denne side er jeg landet på at bruge Paco’s dekoder til signaler. I JMRI sættes den op som en Digitrax SE8C, jvf. denne beskrivelse. Paco dekoderen opfører sig nemlig på samme måde som denne dekoder fra Digitrax.

Dvs., at man giver JMRI to sporskifte numre, og så skal dekoderen programmeres (dvs. indstille CV værdierne), så der er defineret fire aspekter i følgende rækkefølge:
1. Rød alias stop
2. Grøn alias kør igennem
3. Gul alias kør
4. Dark alias signalet er slukket

De fysiske signaler

Man kan lave danske signaler selv. Se f.eks. Jørnebanen eller Kamstrupvej. Det er dog ikke sådan helt bare lige. Jørnebanen skriver, at det tager meget lang tid. Og så er det pincetarbejde ud over det rimelige.

Man kan også købe noget, der ligner danske signaler i plast hos Togdillen eller i metal hos Banetjenesten Aps. For ikke at tale om Togcenter Gentofte, som har nogle vist nok rigtigt pæne signaler.

Togdillens fås enten færdige eller til halv pris som byggesæt. Banetjenestens fås i tre bidder, men kun som byggesæt: Selve signalhovederne, lysdioder/ledninger og master. Lysdioder er meget billigere hos Reichelt og masterne kan købes som et H-profil til en halvtredser for en hel meter hos Modelskibet. Så det endte med Banetjenesten, og kun signalhovederne. Der er for øvrigt en glimrende byggevejledning og opskrift på selv at lave masterne på Banestjenesten.dk.

Problemet med de færdigbyggede signaler fra Togdillen er, at de ikke ser ud til at være korrekte. Et signal, som i den virkelige verden ser sådan ud:

 

ser hos Togdillen sådan ud:

Som det ses, har “man” sparet en diode ved at vende selve hovedsignalet på hovedet (eller helt præcist ved at bytte rundt på rødt og gult). Derved spares det gule lys i forgreningshovedet.

Den korrekte visning af aspektet “kør” ud af forgreningen er den nederste grønne kombineret med den gule i forgreningshovedet.

Det aspekt vises med Togdillens signal modsat, altså gult i hovedsignalet og grønt i forgreningshovedet.

Endvidere er den korrekte visning af aspektet “stop” gult over rødt. I Togdillens signal udgave er det modsat.

I simplificeringens navn har jeg tænkt mig at acceptere Togdillens forenkling / fejl.

Ydermere har jeg tænkt mig en ret stor simplificering: Jeg vil kun bruge 4 af de 14 signaltyper, som Togdillen sælger. Ingen fremskudte signaler og ingen dværgsignaler. Kun indkørsels-signaler som vist ovenfor i de tre udgaver (uden forgrening samt med forgrening henholdsvis til højre og venstre) og bloksignaler i simpleste udgave med kun en rød og en grøn diode.

Og så har jeg i øvrigt købt signalhovederne hos banetjenesten.dk, lysdioderne hos reichelt.de og master m.v. hos modelskibet.dk.

Signal dekoder

Lad det være sagt med det samme: Jeg synes det er sjovt at lave det selv. Men hvis du hellere vil købe en færdig dekoder, så er jeg sikker på, at din modeltogsforhandler har en færdig signal dekoder, som du kan købe. F.eks. en ESU SignalPilot.

Ved visse aspekter på visse danske signal-typer anvendes f.eks. en blinkende grøn lampe (dvs. en blinkende lysdiode på modellen). Hvorvidt man skal bruge en timerkreds til blinkende dioder, eller om det bedre kan betale sig at bruge en ekstra udgang og lade PC’en generere blink, må lige overvejes. Sidstnævnte koster vel også processorkraft? Eller skal man lade det være op til dekoderen?

Jeg har haft mange dekodertyper under overvejelse. LocoIO eller en anden dekoder, der tilsluttes via LocoNet er en mulighed. Men det kan sådan set lige så godt være en DCC dekoder, som f.eks. OpenDCC eller denne http://digital-bahn.de/bau_led/led.htm. Nogen har indbygget blinkefunktion, andre har ikke.

Ny forståelse af, hvordan en dekoder fungerer:

Efter forgæves at have forsøgt at få en MERG 3 dekoder til at fungere (indtil videre uvist hvorfor) er jeg begyndt at studere de dekodere, som kan findes på litra.dk og på Paco’s Official Website. Det viser sig, at de er indrettet sådan, at der ikke er en direkte relation mellem DCC sporskiftenumre og fysiske outputs, som det er tilfældet med MERG acc dekoderen.

Tænk på den klassiske sporskiftestyrepult (men indbygget i din DCC kommandostation) med en stribe røde knapper og en stribe grønne knapper, hvor hver sporskifte styres af en rød knap til at skifte den ene vej og en grøn til at skifte den anden vej. Den røde og den grønne knap deler samme sporskiftenummer men sender forskellige kommandoer til sporskiftedekoderen eller rettere i dette tilfælde signaldekoderen.

For hver knap (uanset om den er rød eller grøn), kan man programmere dekoderen til at vise et bestemt aspekt på et bestemt signal, dvs. til at aktivere et givet mønster på de fysiske outputs på dekoderen. Mønsteret udtrykker hvilke udgange, der skal være konstant aktiverede, og hvilke der skal blinke, samt dermed også hvilke der skal være slukkede.

Det betyder, at man kan begrænse antallet af kommandoer, der skal sendes til dekoderen for at ændre aspekt. Der skal kun sendes én kommando for at skifte et helt signal fremfor separate kommandoer for at tænde og slukke hver enkelt lysdiode eller i hvert fald hver enkelt dekoderudgang.

Til gengæld skal man bruge flere sporskiftenumre. Dette kan være en stor fordel, idet antallet af tilgængelige sporskiftenumre er ret stort (2048), hvorimod DCC kun kan håndtere et begrænset antal kommandoer pr. sekund.

Og der skal skiftes signaler ret så flittigt, når f.eks. 5 tog samtidig kører fra blok til blok. Det kan sagtens være dusinvis af aspekter, der skal skiftes pr. sekund. Hvis man yderligere vil have nogle lysdioder til at blinke, så skal der virkelig sendes mange kommandoer, hvis man bruger MERG dekodere, mens Paco’s autonomt kan sørge for blinkeriet.

Mht. sporskiftenumre, så er de grupperet i grupper á 4, sådan at 4 sporskiftenumre svarer til 1 DCC adresse til accessory- / sporskifte- / signaldekodere. Det vil altså sige, at for hver DCC adresse er der 4 sporskiftere, som hver styres af en grøn og en rød knap, altså hver især kan modtage både “throw” og “close” kommandoer. Med andre ord kan man for hver DCC adresse have op til 8 aspekter i en signaldekoder.

DCC adresse 1 svarer til sporskifte 1-4, 2 til 5-8, 3 til 9-12 osv.

Så med andre ord vil der skulle bruges en DCC adresse pr. påbegyndt gruppe af 8 aspekter, mens man på den anden side ikke helt kommer til at kunne udnytte alle sporskiftenumre fuldt ud, med mindre 8 går op i det antal aspekter, man definerer for en given DCC adresse / gruppe af fire sporskiftenumre.

Der kan højst være 512 accessory dekodere tilsluttet til samme DCC kommandostation. Det lyder måske som meget, men hvis man virkelig sløser med ressourcerne og bruger en dekoder pr. sporskifte og en til to pr. signal, så kan man såmænd godt forestille sig et klubanlæg, hvor de 512 ikke slår til.

Men så kan man – i hvert fald så længe JMRI styrer showet – tilføje flere kommandostationer med hver deres ledningsføring til hver deres sæt af dekodere.

Så i praksis er det ikke en begrænsende faktor. Jeg antager, at jeg højst kommer op på 50 sporskifter. Og eftersom Paco’s dekoder kan udnytte en DCC adresse fuldt ud ved at styre 4 sporskifter, og jeg derfor nok aldrig kommer over 15 dekodere til sporskifter. Så det giver mig plads til små 500 dekodere til signaler og diverse andet, som jeg måske vil styre via dekodere: Faller Car system, lys i huse, bevægelige døre, porte m.v.

Mon ikke det slår til, uanset om hver signaldekoder kan styre et eller to signaler?

Som beskrevet ovenfor og rundt omkring på denne side, har jeg været meget forvirret med hensyn til hvilken dekoder, jeg skal bruge til signalerne.

Jeg har haft bygget en MERG dekoder. Men jeg fik den aldrig til at fungere. Paco dekoderne fungerer derimod hver gang.

Jeg er endt med at bruge Paco’s UniSef dekoder, som er beskrevet på spansk her og på dansk her. Hardwaremæssigt er den meget lig den dekoder, jeg bruger til servoerne i mine sporskifter. Men det er en anden firmware.

Jeg har modificeret / forenklet hardwaren en del: Strømforsyningen og dermed forbindelsen til skinnerne / DCC deles mellem en større mængde dekodere. Og driverkredsen (i Paco’s version) hhv. transistorerne (i litra.dk’s version) samt optokobleren (der skal gøre det muligt at programmere CV værdier?) har jeg helt sparet væk. Derved fylder en dekoder ganske lidt og koster heller ikke mange basører. En dekoder ser sådan ud (kan laves pænere, men det illustrerer, at det kun er en PIC kreds og et par modstande):

I stedet for at programmere CV værdierne via kommandostationen brænder jeg de ønskede CV værdier direkte ned i PIC kredsen.

Hvis jeg havde villet kunne programmere CV værdier fra kommandostationen, havde det dels krævet en omskifter pr. dekoder, så den kunne være forbundet til programmeringssporet i stedet for drift-skinne-udgangen. Og dels ville min delte strømforsyning ikke være mulig.

Bemærk i øvrigt, at det at bestemme de rette CV værdier ikke er helt ligetil. Man skal sætte bit-mønstre pr. aspekt, som styrer hvilke udgange, der skal være tændt, slukket eller blinke. Det er beskrevet i ovenstående links. Forsøg at læse den spanske, selvom du ikke kan spansk. Brug evt. Google Translate.

Flere lysdioder – færre dekoder udgange?

Som en lille bonus har de gæve folk, som har beskrevet, hvordan man kan sætte signalering op i JMRI, fremsat en ide til, hvordan man kan styre et rødt/gult/grønt signal med kun to dekoderudgange.

Den samlede artikel er her.

Diagrammet ser således ud:

Jeg har elaboreret videre på denne ide:

Se billedet ovenfor af Togdillens hovedsignal med forgrening. Der er brug for i alt 5 aspekter:
1. Stop
2. Kør lige ud
3. Kør til højre
4. Kør igennem lige ud
5. Kør igennem til højre

Og hvert aspekt består af to dioder i kombination.

Ideen er at bruge to udgange (i det følgende kaldet U1 og U2) til at styre de tre hovedaspekter og en tredje udgang (U3) til at skifte mellem de grønne lamper i hhv. hovedsignalet og forgreningshovedet (grøn 1 og grøn 3 i Togdillens tegning).

Jeg har tænkt mig at gøre det samme i JMRI, som de gør i den “Clinic”, der findes et link til ovenfor, dvs. lade U1 og U2 udgøre det der i Clinic’en svarer til “Down Approach Mast” og U3 udgøre “Feather”. Vi får så følgende skema. U1 svarer til rødt, altså stop aspektet. U2 svarer til grønt, altså kør igennem aspektet. U1 og U2 i kombination svarer til gult, altså kør aspektet. Alle tre i det simple signal i Clinic’en. Men helt så simpelt er det ikke med det danske signal:

U1 U2 U3 aspekt. Rød Grøn1 Gul Grøn2 Grøn3
1 0 0 Stop 1 0 1 0 0
1 0 1 N/A
1 1 0 Kør lige 0 1 1 0 0
1 1 1 Kør højre 0 0 1 0 1
0 0 0 N/A
0 0 1 N/A
0 1 0 Kør igennem lige 0 1 0 1 0
0 1 1 Kør igennem højre 0 0 0 1 1

Diagrammet bliver da heller ikke helt lige så simpelt. Den MERG DCC dekoder, jeg vil bygge, går lav, når en udgang er aktiv. Derfor vender dioderne sådan:

Til hovedsignaler uden forgrening er der ikke behov for U3 og grøn 3 dioden. Grøn 1 dioden sluttes til +5V i stedet for U3:

Man skulle tro, at det helt simple er bloksignalerne, hvor der kun er en rød og en grøn diode. Her kræves kun en enkelt udgang. Det fungerer bare ikke i virkelighedens verden, fordi aspektet “kør igennem” skal vises med en grøn blinkende lampe. Og hvis man forsøger det med kun en dekoder-udgang, så vil rød også blinke – bare i modfase. Så dette duer ikke:

Selvom der ifølge lundsten.dk ikke findes et eneste I-signal på virkelighedens danske bane med forgreningshovede til begge sider, så vil det faktisk være relevant på min bane, hvor jeg har et tregrenet sporskifte. Det lader sig naturligvis fremstille også. Men det fysiske signal bliver selv-fremstillet i så fald, for det kan ikke købes hos Togdillen eller Banetjenesten. Diagrammet ovenfor skal desuden udvides med en U4, så U3 og U4 tilsammen bestemmer om grøn 1, 3 eller 4 skal være tændt. Men ideen om sådan et signal med to forgreningshoveder glemmer vi lige hurtigst muligt igen. De findes som nævnt ikke i virkeligheden. Og så har de heller ingen plads på min bane.

Opbygningen i praksis

Det bliver spændende at se, hvordan det virker i virkeligheden. Det kræver lige, at jeg får bygget en accessory dekoder. Jeg har stumperne. Selve diodeopstillingen kan naturligvis testes alene vha. en 5V strømforsyning.

Yderligere optimeringstanker:

De fleste af de diagrammer, jeg har set for dekodere, indeholder en eller anden form for driver på udgangene, som kun kan virke som sink, dvs. trække strøm. De kan ikke source, altså sende strøm ud af udgangen. Og det betyder, at mine tricks ovenfor ikke fungerer.

Dvs., at enten må jeg opgive mine besparende tiltag og nøjes med en lysdiode pr. udgang eller jeg må finde på en anden form for driver. Den simpleste sink-only driver er en transistor, f.eks. en NPN transistor som den litra.dk bruger i den 12F629 baserede dekoder. Ved at bruge to transistorer – både en NPN og en PNP, kan man sagtens fremstille en driver, der både kan virke som source og som sink.

Men man kan tilsyneladende også bare nøjes med at sende 5 eller 10 mA ind i hver lysdiode. Hver udgang skal højst trække 2 lysdioder og ifølge databladet for 12F629 kan den både som sink og source yde 25 mA. Så hvorfor ikke bare spare driveren helt væk?

Man kan vælge 12F629 dekoderen fremfor 16F628 dekoderen. Umiddelbart får man 4 udgange i en PIC til 8,25 kroner fremfor 8 udgange i en PIC til 13,75 kroner. Men man sparer så også noget kompleksitet samt et krystal (1,50 kroner) og et par kondensatorer og modstande.

En anden ting er de optokoblere og ekstra strømforsyninger, som bruges i dekoderne: Begrundelserne er, at det dels beskytter kommandostationerne at være optisk isolerede fra signaldekoderne og dels at man hellere skal bruge strømmen fra kommandostationen til at drive lokomotiver end spilde det i lysdioder. Men jeg planlægger rent faktisk med kun at bruge min IB-COM til at styre signaler og har i stedet købt en ECOS til at styre sporskifter og lokomotiver.

Derfor kan jeg lige så godt spare en masse komplikationer og ledningsføring og simpelthen strømføde både dekoder og lysdioder fra DCC signalet. Jeg har jo adskillige ampere at tage af.

Yderlige besparelse kunne være at undlade den switch, man skal bruge, når man vil lave address learning på dekoderen. Den koster ca. 75 øre. Man kunne nøjes med en jumper. Der kan man købe en stribe på 40 stk. for 1,50 kr. Så det er da en besparelse, selvom det synes lidt ligegyldigt.

Man kan også spare lidt håndører ved at bruge en 78L05 (85 øre) i stedet for en 7805 (2,15 kr.) i strømforsyningen. Samtidig behøver man ikke en broensretter til 1A (1 krone), men kan nøjes med en enkelt diode (16 øre). Eller man kan lade f.eks. 4 dekodere deles om en enkelt spændingsforsyning.

For lige at sætte alle de besparende tiltag i perspektiv: Lad os antage, at jeg skal bruge 30 signaler på min bane. Og lad os løseligt anslå, at en uoptimeret løsning med en 12F629 baseret dekoder pr. signal koster 16 kroner. Det vil altså i alt koster 480 kroner.

Ved at lave tricket med kun at bruge 2 udgange pr. signal kommer vi ned på det halve eller 240 kroner (samt simplere ledningsføring). Det kan måske nok betale sig. Men der bliver jo altså ikke råd til ret store mængder rødvin for besparelsen.

Så det er mest fordi det kan være sjovt at udnytte, at det kan lade sig gøre. Måske er det bedre at lade være? Så er der lidt mere strøm til rådighed pr. lysdiode, og det er teoretisk muligt at definere endnu flere aspekter, som f.eks. “stop og ryk frem”, hvor man skal have den røde lysdiode til at blinke mens den gule lyser konstant.

De øvrige tiltag tilsammen kan måske give 5 kroner pr. dekoder, eller under 75 kroner i alt. Så det er ret ligegyldigt.

Jeg er derfor endt med helt at opgive de fleste optimeringer. Dog har jeg barberet dekoderen ned til kun at bestå af en PIC kreds og et par modstande. Men det er mest for at gøre det nemmere og hurtigere at bygge og installere en dekoder.

Prototype signaler

Mens jeg stadigvæk troede på ideen om flere dioder med færre dekoder udgange fik jeg lavet et par prototyper.

Først fik jeg flikket denne fuglerede sammen bare for at sikre, at ideen med færre dekoderudgange end dekodere holder vand. Det fungerer glimrende. Bemærk dekoderen, hvoraf halvdelen ses i forgrunden. Den består af en PIC kreds og to modstande og ikke andet:

En fuglerede som den ovenfor kan naturligvis ikke stilles op. Men hvis man bruger SMD modstande, kan det faktisk godt proppes bag på et signal. Da jeg har brugt firkantrør som mast, og fordi jeg kun skal have tre ledninger ned til dekoderen, kan ledningerne nemt føres ned gennem masten.

Det var ikke helt nemt. Sådan nogen SMD komponenter er både små og svagelige. Jeg fik hevet den ene ende af to af modstandene, så jeg måtte kassere dem. Men skidtpyt. Jeg købte 100 for at få dem til en ordentlig pris.

Nu skal der bare en sokkel på signalet. Og så skal sokkel, mast og bagsiden af signalhovedet dækkes af grå maling og det sorte skal pletmales. Desuden er der lige de andre 14 signaler, der også skal bygges og stilles op.

På den anden side: Jeg kunne jo også indrømme overfor mig selv, at det bare ikke er pænt nok med de SMD modstande og ledninger oppe i signal hovedet.

Alternativet er at bruge nogle ledninger, der er tynde nok til, at jeg kan proppe 5 af dem ned gennem masten og så bruge en udgang fra dekoderne pr. diode. Men det kræver nok lakeret kobbertråd eller i hvert fald meget tynd ledning.

0,14 mm2 ledningerne kan der allerhøjst være 4 af. Pompompom. Tænke tænke. Man kunne jo tage den eventuelle 5’te ledning og føre ned uden på masten – evt. i form af en tynd kobbertråd – og så bare klistre den fast i malingen……. Der findes endnu tyndere ledning hos NiceLed.dk.

For at tage tyren ved hornene har jeg anskaffet en I-profil til master. Det ligner bedre virkeligheden. Planen er så at bruge masten som fælles stel til alle lysdioderne og føre en tynd lakeret kobbertråd pr. lysdiode ned langs masten og klistre dem fast med maling.

Ved signaler uden forgreningsmast forbindes hver af de to eller fire lysdioder via en modstand til hver sin udgang på samme dekoder. Det er enkelt nok, men kræver som ovenfor angivet en hel dekoder pr. I-signal. Men de er jo billige, så pyt med det.

Nu må vi så se, hvornår jeg kommer videre. Det er ikke sket i skrivende stund (oktober 2016).

Signaler med forgrening med 12F629 dekoder

Beslutningen om at bruge en dekoder med kun 4 udgange uden at optimere antallet af dioder pr. udgang giver et problem mht. indkørselssignaler med forgrening. De har nemlig 5 lysdioder.

Der findes dekodere med flere udgange. Unisemaf648 fra Paco f.eks. Men der er samme problem i den signallogik, der er i JMRI. Den kan nemlig heller ikke styre forgreningshovedet. Derfor har jeg lavet forgreningshovedet som et separat logisk signal i JMRI. Og jeg styrer den vha. Logix og ikke som en del af selve signaleringen.

På skærmen er det derfor markeret som alle tre grønne lamper tændte, når der signaleres “kør igennem med forgrening”. Så det kunne jeg jo sådan set også gøre mht. de fysiske signaler.

Men det er ikke “prototypical”, så en lille juleleg kunne måske være på sin plads: Ved at lade udgangen til forgreningshovedet styre forgreningshovedet på ganske normal vis, men samtidig bruge den til at agere stel til den øverste grønne i hovedsignalet, får man den ønskede effekt.

Men problemet er bare, at det – ligesom alle ideerne om at bruge færre dekoderudgange end der er dioder – betyder, at enten skal der føres endnu flere ledninger ned ad masterne på de fysiske signaler, eller der skal anbringes modstande bag på selve signalhovedet. Og jeg har ingen ønsker om at gøre nogen af delene. Jeg har prøvet, jvf. beskrivelsen nedenfor.

I stedet løser jeg det med nogle NAND gates. Det kan gøres vha. 3 NAND gates. Men vel at bemærke gates, som kan sink’e nogle miliampere. Denne kreds indeholder 4 NAND gates, der kan sink’e 50 mA: MC74AC00.

Indtil jeg får tegnet det som et diagram kommer her en verbal beskrivelse af det med de 3 NAND gates:

Den nederste grønne diode kaldes G2. Tilsvarende dekoder udgang kaldes UG2.

Den grønne diode kaldes G3. Tilsvarende dekoder udgang kaldes UG3.

G3 skal lyse, når UG3 er aktiv. Det skriver jeg som G3 = UG3.

Tilsvarende skal G2 lyse, når både UG2 er aktiv og UG3 er inaktiv. Det skriver jeg som G2 = UG2 AND (NOT UG3).

Men det er det samme som G2 = NOT (NOT (UG2 AND NOT UG3)).

Nå hvad – her er en lille håndtegnet skitse af det samme: