11. oktober
Jeg har bestilt stort set alle komponenter til nogen flere strømfølere i Kina. Dvs., at de måske kommer med posten en gang før jul. Denne gang bliver de baseret på brokoblede ensrettere og ILQ620 opto-koblere, som er af den type, der reagerer på strøm i begge retninger, altså AC:Jeg har også bestilt nogle forhåbentlige ret smarte connectorer, hvor der loddes et stik fast på printet, og ledningerne skrues i et andet stik, som så passer ind i det påloddede stik:Kun selve printpladerne kan det tilsyneladende ikke betale sig at bestille i Kina. Og dem har jeg også nogen stykker af i forvejen.
Jeg har forberedt følgende layout:I mellemtiden vil jeg forsøge at finde ud af, hvad der er i vejen med mine nuværende strømfølere og meget gerne også reparere dem.
Allerførst vil jeg dog lave en ny nivellering af højder og hældninger, nu hvor jeg har fået de yderste sving gjort lidt blødere. I første omgang med løse klodser, skruetvinger m.v.. Men jeg er ikke færdig, før banen er testet igennem med Bn vognene, og det hele bare kører, og klodser m.v. er skruet eller limet fast.
Jeg har brugt et par timer på at finde ud af et par ting:
– Afsporingerne sker med den samme vogn. Hvis jeg skifter vognen ud med en anden vogn, kan jeg godt få toget til at befare problemsvinget. Jeg kan ikke se, hvad problemet er med problemvognen. Men måske er der en eller anden støbegrat i enten en koblingskulisse eller en bogie?
– Hvis jeg prøver svinget lige før problemsvinget er der “ingen” (dvs. ikke konsekvent) problemer. Heller ikke med problemvognen.
– Der er et andet sving i den anden side, hvor toget skal opad, hvor det altid er bagerste vogn, der ryger af.
– Koblingerne er ikke særlig stabile. Især ikke, når det går opad. Jeg skal have forsøgt mig med Fleishmann profi koblinger. Jeg skal i øvrigt også have toget til at bakke hele vejen rundt, før jeg bliver tilfreds. Og selvfølgelig skal jeg kunne køre den anden vej rundt også – både forlæns og baglæns.
– Jeg kan godt få problemvognen til at passere problemsvinget, hvis jeg gør tracéen fast med en skruetvinge et strategisk sted. Toget har netop passeret problemsvinget på billedet, hvor skruetvingen holder tracéen nede, så svinget får den rette hældning på begge leder:Det tyder kraftigt på, at jeg skal nivellere hele banen færdig og gøre tracéerne ordentligt fast.
Samtidig skal jeg også tage et andet problem mere alvorligt: Jeg har brugt en tykkere krydsfiner som tracé på bagerste skyggebanegård end jeg har på resten af banen. Og den overgang er ikke gjort særlig jævn. Heldigvis er samlingen kun skruet og ikke limet sammen, så jeg kan godt skille den ad og lægge noget imellem, som udjævner forskellene i krydsfiner tykkelser:Endvidere skal jeg have sørget for, at hele banen er vandret set på tværs af skinnerne.
Sluttelig skal jeg have monteret et sikkerhedsnet under banen samt en form for “autoværn” i siderne. For jeg tror aldrig, at man skal stole 100% på, at togene ikke kan afspore. Og jeg kan næsten ikke bære at tænke på tog for tusindevis af kroner, der styrter over en meter ned på gulvet. Nettet skal dog nok ikke været et net. For der skal ikke være risiko for at puffere, koblinger, horn, antenner m.v. sætter sig fast i en netmaske og knækker. Man kunne forestille sig nogen meter gardinstof, hvor jer syr velcrobånd i alle kanter, og med den anden slags velcro sat fast på bundrammen, så jeg let kan “lyne” stoffet på og af.
12. oktober
Jeg har købt en lille 3 mm træfiber (masonit) plade til at udligne forskellen mellem min 9 mm krydsfiner på bagerste skyggebanegård og 6 mm krydsfiner på resten.
Jeg har også flået den ene side af banen fra hinanden. Men nu er jeg ikke decideret sikker på, at det egentlig var problemet:Den forreste (stadigvæk grøn på billedet) del var rigtignok kun skruet på. Og den har jeg allerede klodset op på noget parketgulvsunderlag. Det sprang dog nok en milimeter eller halvanden, så jeg mokker en træfiberplade på, så det kan blive helt perfekt, nu hvor jeg har det skilt ad. Men jeg tror dog ikke, at det kommer til at gøre den helt vilde forskel.
Den bagerste del (hvor jeg har skrællet det grønne parketgulvsunderlag af), havde jeg lagt ekstra lag af parketgulvsunderlag på. Det gav nok en lidt for abrupt overgang, så også her gør jeg det lidt bedre. Jeg kan dog ikke bruge træfiberpladen til at lægge under 6 mm krydsfineren, for samlingen er limet, så den lader sig ikke skille ad. I stedet må jeg gøre noget ovenpå krydsfineren. Jeg ved ikke, om jeg bare bruger parketgulvsunderlag igen, eller om jeg i stedet bruger en form for spartelmasse, eller sliber et stykke træfiberplade kileformet.
Grundproblemet skal dog under alle omstændigheder i stedet løses med opklodsning og fastskruning af tracéerne. Og som en del af det, skal jeg have hittet ud af, hvorfor tracéen på bagerste skyggebanegård er tudeskæv sideværts, selvom bundrammen står snorlige.
14. oktober
Jeg har to ting på hjerte i dag: En kommentar til Mck Bn vognene (måske gældende for alt Mck materiel?) og en metode til at måle koter.
Mck først. Jeg har virkelig passet rigtig meget på. Jeg har slet ikke haft vognene oppe i fart. Og jeg har på intet tidspunkt ladet dem tippe om på siden, når de afsporer, hvilket de jo som bekendt har gjort en del gange.
Alligevel er det som om alle de små fine detaljer falder af eller knækker på stribe. Det er måske ikke så galt endnu, men to ting er sket: På hver ende af Bn vognene sidder der en lille, tynd men meget lang plastik tingest, som vist nok skal ligne den bremseslange eller hvad det nu er, som sidder på et af hjørnerne i hver ende af alle B vogne:Den ene slange på den ene vogn fik sig filtret ind i nabovognens kobling, og så knækkede den naturligvis. Og da jeg i dag tog mine vogne af banen, for at sætte dem tilbage i vitrinen, mens jeg justerer koter på banen, så faldt endnu en løsdel af. Denne gang en kasseformet dims, som sidder inde under bunden. Og nåja – så en helt tredje hændelse: Der sidder en støddæmper-lignende genstand på hver side af hver bogie. En af disse dimser har hele tiden manglet på en af vognene.
Mck modellerne er meget fine og meget detaljerede. Og det betaler man en (rimelig) overpris for. Men det er ærgerligt, at vognene dermed ikke kan holde til at blive brugt. Jeg vil faktisk være så ligefrem at påstå, at for mig har Mck vognene været et fejlkøb. Jeg er meget glad for at eje de meget flotte vogne. Men jeg er ked af, at jeg åbenbart ikke kan bruge dem til andet end at stå i vitrinen. Måske skulle jeg hellere have købt et andet fabrikat, som ikke er helt så detaljeret, men til gengæld kan holde til at køre på banen. Heljan måske? Hobbytrade? Togmodelle?
Heljan vogne har dog mange af de samme detaljer: Men i det mindste er de en del billigere, så det vil være knap så ærgerligt at hærge dem ved forsigtig brug: 399 kroner for en Heljan vogn og 579 kroner for en Mck. Begge priser hos www.nettog.dk.
Nu til det andet emne: Måling af koter. Jeg har indtil nu stolet på, at understellet, som jeg byggede for et lille årstid siden, er lige. Men det er desværre ikke tilfældet. Det ene hjørne er åbenbart nogen millimeter lavere end resten. Og så duer det ikke at måle med en lineal fra rammen og op på tracéen. Endvidere er det ikke præcist nok at måle med en lineal fra det ene niveau til det andet.
Men det her er præcist indtil ca. en milimeter:Jeg gør således:
1. Vær sikker på, at gulvet er lige (brug et vaterpas). 2. Mit gulv har gulvtæppe på. Derfor lægger jeg den 3 mm plade, som jeg lige har købt, ovenpå gulvet for at have et fast og helt plant underlag. 3. Læg stål-linealen direkte ovenpå tracéen (under skinnerne), der hvor du vil måle, så linealen rækker udover kanten og kan ses nede fra gulvet. 4. Sæt laser-afstandsmåleren ovenpå pladen nede på gulvet, så laseren peger lodret op på lineal-enden så tæt på tracéen som muligt, og mål et par gange. 5. Voila - du har koten på milimeter.
Jeg har eksempelvis målt 787 mm i den forreste kant af den forreste skyggebanegård. Den bagerste kant af samme tracé er 784 mm. Eftersom jeg godt kan lægge 3 mm under den bagerste kant, men ikke sænke den forreste 3 mm, så er de 787 mm altså kote 0.
Dvs., at den bagerste skyggebanegård (som jvf. AnyRail tegningen skal ligge i kote 4 cm) skal op i 787 mm + 4 cm = 827 mm.
Skive H skal ifølge AnyRail tegningen ligge i kote 8,5 cm svarende til 787 mm + 8,5 cm = 872 mm.
Det er nok ikke 2 mm fra eller til, der afgør om togene kan køre. Men det skal ikke bule op og ned. Og koten skal i det hele taget ikke være ret mange mm forkert noget sted. For så har jeg lige pludselig et sving, der hælder udaf, eller et sted, hvor stigningen er 5 eller 6 procent i stedet for de 4, som er intentionen, og som i forvejen er en ret stejl (omend uundgåelig på min lille bane) stigning for et tog.
15. oktober
Det var havevejr i dag. Så jeg nåede kun at skrue 3/5 af bagerste skyggebanegård fast samt lave overgangene fra 9 mm til 6 mm krydsfiner næsten perfekt i den ene side. Og i aften fik jeg ydermere limet grønt parketgulvunderlag på, der hvor jeg havde skrabt det af i overgangen samt der hvor jeg har lavet det bløde ydersving.
Jeg har skruet en lang skrue ned ovenfra gennem klodsen og ned i rammen, hvor det kan lade sig gøre. Og ellers har jeg gjort klodsen fast til rammen med et lille vinkeljern. Tracéen har fået en skrue i midten ned i klodsen, så den ikke svæver over klodsen, men ligger helt til hele vejen.
Det vigtigste er, at nu er jeg i gang med ny-nivelleringen. Og indtil videre passer det på milimeter.
17. oktober
Jeg har bestemt mig for at skrue tracéerne fast for hver hele kote-centimeter hele vejen rundt i svinget:
I aften fik jeg skruet fast der hvor yderste tracé stadigvæk er 4 cm, og inderste er 4,1 cm (inderste skinnestykke skal ganske vist være 4,8 cm, men det må jeg ordne senere). Indtil da er hældningerne i indersvinget sådan lige til den grove side:Jeg måtte lige en tur på loftet efter lidt spånplade- og krydsfinerrester, så jeg har flere forskellige tykkelser at kombinere. Men nu sidder også det punkt fast, og er helt og aldeles vandret set på tværs af skinnerne.
Det tager noget tid. For jeg måler et hav af gange og skal finde en kombination af spånpladestykker, lister m.v., som passer på millimeter, og som ikke består af alt for mange lag. Og dernæst skal der saves og tilpasses. Og der render jeg ud i carporten for at save og ind til banen for at mærke op og prøve af. Og hvis den afsluttende måling – efter det jeg tror er endelig montering – ikke viser det rette antal millimeter, så er det om igen. Denne gang skal det gøres rigtigt.
Forklaringen på de afsporende tog har muligvis allerede afsløret sig, for jeg måtte presse tracéen 1 – 2 cm ned for at få den ned på de 4,1 cm. Så hældningen har været ganske voldsom, hvis der eksempelvis har været 1,5 cm fald over en enkelt skinnelængde. Det er vel ca. 10 % med en brat overgang til 0%. Jeg forstår bare ikke, at det ikke så mere voldsomt ud end tilfældet var.
21. oktober
Så er der understøttet i den ene side ved 4, 5 og 6 centimetermærkerne:7 centimetermærket ligger det lidt tungere med. Jeg bliver nødt til at lave en skråstiver helt nede på understellet, for tracéen svæver nærmest frit i luften udenfor – eller rettere inde midt i – rammen.
22. oktober
Så har jeg konstrueret de to hjørner forrest. Det blev til 2 diagonalstykker med en tværgående “overligger”:Jeg har også monteret resten af bagerste skyggebanegård. Så nu mangler jeg kun de sidste 3 opklodsninger – 10 down. 3 to go. Objektivt set er det nok lidt overdrevet, men jeg synes, at det er et flot syn langs med de nye søjler, der bærer banen rundt i svinget:
29. oktober
I går fik jeg tømt drivhuset for tomatplanter. Så nu skal der være tid til at få gjort nivelleringen færdig.
Jeg laver præcis samme opklodsning i venstre side, som jeg fandt frem til i højre. Og så måler jeg efter for at sikre, at det ikke er helt forkert. Men først og fremmest skal jeg i gang med fornyede prøvekørsler. Jeg har købt AC hjul til Bn vognene, men vi begynder med DC hjulene for at se om nivelleringen ikke skulle være tilstrækkeligt. Dernæst monterer jeg under alle omstændigheder AC hjulene – forhåbentlig kun som en slags sikkerhedsmargin.
Foreløbige resultater fra prøvekørslen: Det oprindelige problem er løst. Se følgende tegning:Problemet var, at vogn nummer to konsekvent afsporede, når vognene blev trukket ud af T14 og ud på den gule strækning.
Derimod afsporer bagerste vogn stadigvæk i T10, når vognene trækkes fra den blå strækning og op igennem T9, T10 og T11. Det ligner lidt en blanding af at koblingerne ikke rigtigt drejer, og dermed tvinger vognen udad i svinget, samtidig med at hjulene løber ved siden af hjertestykket i T10.
Efter at have skruet skinnerne i venstre side ordentligt fast og efter at have sat AC hjul på forreste bogie på bagerste vogn, er det dog lykkedes at få toget til at køre nogen omgange uden uheld. Måske skal de bare køres til for at det kører helt perfekt? Det er som om koblingerne bliver hængende i yderstillingen efter at være kommet ud af et sving. Og jeg kan se, at det åbenbart er et problem ved i hvert fald nogen Mck Bn vogne: https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/skala-h0/problemer-med-mck%C2%B4s-bn-vogne?destination=node%2F16789
Min forhandler har lovet mig nye kulisser, men han kommer nu også til at skifte dem for mig. Jeg har ikke meget lyst til at knække et eller andet i vognene, og jeg kan ikke se, hvordan man skiller vognene ad. Han har forklaret, at der under produktionen af Bn vognene blev blandet koblingskulisser, der er OK, med nogen med støbegrater eller lignende, som gør at kulisserne kan hænge som beskrevet ovenfor. Men indtil han får fat i kulisserne kan jeg jo lige så godt prøve om de ikke bare skal bruges for at slide graterne af.
Vognene kan både trækkes den ene vej og skubbes den anden vej rundt på banen. Så helt skidt er det ikke. Jeg har dog endnu ikke turdet at køre med andet end meget lav fart.
Jeg har ikke prøvet profikoblingerne endnu. Men det skal jeg også have gjort, for bøjlekoblingerne hopper af, når vognene skal trækkes fra T2 og op gennem krydset mod T16.
Konklusion: Succes, omend jeg ikke helt stoler på det endnu. Men for fremtiden vil jeg under alle omstændigheder sørge for, at alt er skruet ordentligt fast. Ingen svævende skinner, og ingen gyngende tracéer.