11/1-2015:

Fruen har foreslået, at toget ikke kommer tilbage til stuen efter at juletræet er smidt ud. I stedet skal det blive inde på det værelse, hvor det har stået henover julen. Det betyder mere plads til banen, for det er erkendt, at det aldrig kommer ind under sengen som designet. Derudover spurgte fruen, hvorfor jeg vil forlænge pladen. “Ville det ikke være nemmere med en helt ny plade?” Det lød jo lokkende.

Jeg gik straks i gang med at designe en lettere neddroslet udgave af mit tre-etagers design med skyggebanegård i underetagen, vendesløjfe i midten og en stor og en lille station for oven. Men dels har jeg lige købt ind til forlængelsen af pladen, dels ville jeg skulle købe ind for yderligere et par tusindlapper, dels er jeg ikke helt sikker på, at det nu også er det ultimative design og dels ville konstruktionsarbejdet blive en hel del større. Jeg har behov for at få noget PC styring til rigtigt at fungere, før jeg lægger mig fast på en sporplan, hvor jeg vil ofre tid på landskabs og hus byggeri og den slags.

Så enden på visen blev, at jeg går efter at forlænge min plade og opbygge min udbyggede oval. Jeg har derfor indkøbt fire bordben fra IKEA, en rest spånplade i Silvan og så i øvrigt fjernet alle skinner fra pladen. Så lige nu har jeg ingen bane, men bare en kasse skinner og en tom plade. Måske får jeg bygget noget næste weekend?

Jeg skal både have udstyret mine sporskifter med servoer, bygge en servodekoder mere, sætte forlængerplade i pladen (jeg har savet de nødvendige huller, men mangler at save pladen til og sætte skruer i), bygge banen op igen og derefter tilføje fysiske signaler inklusive at bygge en accessory dekoder eller flere.

Indtil videre har jeg bygget den nye bane op i JMRI. Jeg mangler bare signaleringen. Se separat kapitel herom.

17/1-2015 – De første praktiske skridt til den nye bane

Så blev det tid til at påbegynde opbygningen af min nye udvidede oval. Jeg har ikke fået købt helt nok Märklin C skinner. Der mangler lidt ligeud skinner, så det betyder, at lejligheden nu byder sig til at afprøve Jørnebanens opskrift med Piko A-skinner, hvor jeg har et par meter flexskinner liggende.

Sporplanen har udviklet sig sådan her. De glade farver indikerer opdeling i blokke, som understøtter signalerne i JMRI:

Jeg er en smule spændt på, hvordan jeg får automatiseret togdriften med denne blokopdeling og/eller baseret på signalerne. Men det bliver det store forårsprojekt, hvis jeg når det før havesæsonen.

Jeg har i dag fået forlænget pladen og lagt parketgulvsunderlag som støjdæmpning de steder, hvor der skal være skinner:

Næste skridt er at udstyre mine nye sporskifter med servoer, lodde en servodekoder mere sammen og så få lagt skinnerne. Denne gang bliver der ikke et separat programmeringsspor. I stedet isolerer jeg både midterleder og begge skinner på en sektion fra resten af banen, og så monterer jeg en 2-polet omskifter på både dette skinnestykke og alle accessorydekodere, så jeg kan programmere det der skal programmeres uden hverken at skrue på ledninger eller flytte lokomotiver. Jeg har købt en stor bunke omskiftere, men har endnu ikke helt begreb om, hvordan jeg vil montere dem. Det bliver noget med at save et stort hul et eller andet sted og skrue en tynd plade på, som jeg så kan montere dem i.

I den forløbne uge har jeg lagt store planer med hensyn til signaler på banen. Og jeg har forsøgt at anbringe et par signaler i JMRI. Det gik rigtig nemt. Se separat side om danske signaler. Det er derfor der er placeret signaler på sporplanen ovenfor. Kun nogen af disse signaler bliver til virkelighed. De kræver fra 1 til 3 udgange på accessory dekodere pr. signal, og jeg har kun dele til 4 dekodere med hver 8 udgange. Og jeg har i øvrigt langt fra dioder nok. Så det trækker op til endnu en lille bestilling fra Reichelt.

Klog af erfaring gør jeg i øvrigt følgende anderledes denne gang:
1. Bruger tyndere pianotråd til sporskifterne. Jeg bruger nu 0,6 mm i stedet for 1,0 mm. Det gør det meget nemmere at arbejde med, og jeg håber, at det giver lidt mere fjedervirkning, så jeg ikke risikerer at knække noget i det ret spinkle mekanik i sporskifterne. Mekanik, der er lavet af plast. Min tidligere plan om at bøje lidt zig-zag former i tråden, for at øge fjedervirkningen, har jeg derimod droppet. Det er lidt svært at få plads til i sporskifterne.
2. Sætter større kondensatorer i Pacos 4-servo dekodere, så jeg undgår ustabilitet. Se første omtale af disse dekodere.
3. Bruger den nye software til servo dekoderne, så jeg kan justere de to endestop uafhængigt.
4. Sætter DCC indgangsspændingen til dekoderne lidt ned vha. 4 dioder (som i strømfølerne, hvor spændingen reduceres med et par volt).
5. Isolerer sporsektionerne fra hinanden på den hårde måde hele vejen, dvs. ved at knække kontaktflapperne af skinnerne i stedet for at bruge Märklins små dyre røde plastdimser. Det virker. Det er billigt (gratis). Og skulle jeg senere have brug for en almindelig skinne fremfor en hjemmegjort isoleringsskinne, så må jeg bare lodde en ledning mere i anlægget og derved strømføde et sted mere. Jeg vil dog ikke knække noget i sporskifterne. Men det behøves heller ikke. Der er kun et par steder, hvor to sporskifter er sat direkte sammen, og hvor de skal være elektrisk isolerede. Og der bruger jeg så Märklins små smådyre plastikdimser.
6. Ved opsætning af banen inde i JMRI får alt det navn det har i virkeligheden, dvs. jeg opfinder ikke et sigende navn for en blok. Den får det nummer som er adressen på den sensor, der bruges til at detektere om blokken er optaget af et tog.
7. (Som ikke har noget med erfaring at gøre – tværtimod): Hele tre sporskifter skal udstyres med lanterner – bare for at prøve det. Jeg har købt et stk. Märklin 74470, som er en lillebitte æske med nogle få bittesmå stykker plast og et par SMD lysdioder på små printplader – nok til at udstyre to sporskifter med lanterner. Jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt taget ved næsen: Det er godt nok en ordentlig kilopris! Og så skal man stort set samle det hele selv. Det tredje sporskifte, der får lanterne, er leveret med selve lanternen monteret. Det er en Märklin 64620, dvs. en “englænder” alias et kryds-sporskifte, men vel at bemærke i manuel udgave. Märklin har den kun i kataloget som 64624, hvor den er udstyret med elektrisk drev og lys i lanternen, men til dobbelt pris (mere eller mindre). 64620 leveres derimod kun som en del af startsæt eller skinneudvidelsessæt. Men heldigvis findes der gode forhandlere, som sælger disse sæt i småbidder. Og derved har jeg fået dette sporskifte, som jeg kan udstyre med servo og med en simpel SMD diode til at give lys i lanternen. Førstnævnte er som for andre sporskifter (se tidligere omtale) både langt billigere og langt bedre end Märklins elektriske drev og dekoder, ligesom Märklins forslag om at (mis-)bruge en af SMD dioderne fra 74470 æsken til 64620 økonomisk set ville være galopperende vanvid. 74470 koster 100 kroner. En SMD diode fra Reichelt koster €0,32 eller et par kroner. Og den lader sig nemt lodde på et lille stykke veroboard af samme størrelse som de små print med dioder fra Märklin 74470 sættet.