2015 del 3 – Faller planer og diverse elektronik problemer

8/2-2015

Nu er der strøm på de første dele af den nye bane. Nørj hvor det har varet længe. Men nu har jeg fået loddet 10 strømfølere mere sammen, fået skruet mit indtil videre enlige S88N modul op på et veroboard (hvor der er plads til endnu 10 strømfølere og et S88N modul mere – se billede). De sidste 6 indgange på S88N modulet har jeg tænkt mig at bruge til enten IR-sensorer eller reed-kontakter eller hall sensorer. Se senere om mine nye planer om et Faller Car system. Samtidig har jeg fået strømføler nummer 13 på det gamle modul repareret. Det var optokobleren, der var brændt af.

img_2244

Derudover har jeg monteret det nye såvel som det gamle modul under pladen og forbundet de fleste blokke / skinnesektioner, så man næsten kan køre et tog rundt på den nye bane.

Og lige før det blev nat, fik jeg også lys i mine tre sporskiftelanterner. De bliver forsynet med deres egen lille 6V strømforsyning, som jeg fiskede op af en affaldscontainer tidligere på dagen. I anvisningen står der 12-15V, men de lyser fint med 6V, så ingen grund til at belaste dem mere.

Sporskifterne har jeg for længst udstyret med servoer og testet. Men jeg har ikke fået monteret dekoderne endnu. Forhåbentlig får jeg liv i dem i løbet af den næste ugestid.

Derefter mangler jeg kun endestationerne inde midt på pladen. Men det burde ikke være det helt store arbejde.

Faller planer:

I de forløbne par uger har jeg lavet alt muligt andet end modelbane. Men jeg har dog også brugt en del tid på at undersøge mulighederne for at indsætte lastbiler og måske busser, biler og traktorer på min lille bane. Med andre ord et Faller Car system. Jeg har besluttet mig for til en begyndelse at købe et startsæt og måske et køretøj mere (måske en traktor eller en bus – vi får se, når jeg kommer til hobbymesse i Valbyhallen om tre uger – jeg har allerede bestil startsættet til afhentning der).

Startsættet skal være det med en jernbaneoverskæring og en lastbil. Så kommer det til at hænge sammen med togbanen, så vi kan få lidt sjov i gaden med bomme og blinklys. Ganske vist er signalerne firkantede i stedet for de danske trekantede, bommene ser måske heller ikke helt danske ud og ganske vist er bilerne fra Faller ikke udstyret med lys og de starter og stopper med et ganske unaturligt ryk. Men det er en start.

For en hel masse flere penge kan man købe diverse digitale styresystemer til indbygning, både fra Faller og fra andre, f.eks. DCCar systemet. Men det skal først prøves, om jeg ikke selv kan finde på lidt simpel elektronik til at få bilerne til at starte og stoppe blødt. Og indbygning af lys kommer jeg til at gøre selv alligevel. Med mindre altså, at jeg finder andre steder at købe biler, som f.eks. her: http://rc-minimodell.de/

På sigt vil jeg slet ikke afvise, at jeg vil prøve selv at bygge motor og styretøj ind i en bil. Der er et ret begrænset udvalg af modeller at vælge imellem fra Faller m.fl. Men hvis man selv bygger om, så vokser udvalget betragteligt. Der er masser af Youtube clips, der viser både folks resultater og deres fremgangsmåde. Og der findes også masser af anvisninger og andet læsestof på nettet, f.eks. her: http://www.modellbau-wiki.de/wiki/Umbau_Car-System

Men det er fremtidsmusik. Jeg har tænkt mig at begynde med to standardkøretøjer fra Faller, men til gengæld opbygge en styring vha. Python programmering ovenpå JMRI. Styringen skal være baseret på disse grundteknologier:
– sporskifter realiseret som et stykke køretråd monteret på en servo styret fuldstændig som sporskifter til toget
– opdeling af vejbanen i blokke på måske 25 cm længde. Sensorer skal føle på styremagneten og melde tilbage via S88N. Som sensorer vil jeg forsøge mig med de reed kontakter, jeg allerede har en pose af, eller evt. hall sensorer.
– alle køretøjer har indbygget en reed kontakt, som får bilerne til at stoppe, hvis de kører over en magnet. Dette bruges allerede i startsættet, hvor der er et par elektromagneter, som får bilerne til at stoppe før bommene, når disse er nede. Jeg har tænkt mig at tilføje en hel del flere elektromagneter, som jeg piller ud af de billigst mulige relæer, jeg kan finde. Den ide har jeg fra Jørnebanen, som påstår, at han har købt relæer til 10 kroner stykket. Jeg kan ikke finde dem til under 15, men det er stadigvæk rigtig meget billigere end Fallers originale. Et alternativ til elektromagneter er at sætte en almindelig magnet på en servo, som set her: https://youtu.be/KeLdE0xYMOc Samme sted bruges magnetisk tape i stedetfor jerntråd som guide.

Jeg har ikke helt fået gennemtænkt principperne for styringen. Men stort set skal der vel bare skiftes på sporskifterne forholdsvis tilfældigt samtidig med at følere og elektromagneter skal sikre mod sammenstød.

Og så kan det jo på et tidspunkt overvejes, om man skulle bygge ud med et lysreguleret kryds. Jeg har observeret, at man kan købe en lysregulering hos NiceLed, hvis man ikke har råd til Fallers, eller hvis det helst skal se dansk ud.

Jeg har tænkt så langt, at alle veje eller rettere sagt køretrådsstrækninger er af natur ensrettede. Og bilerne kører bare derudaf indtil de udsættes for et magnetfelt. Men om jeg skulle udstyre alle blokke med permanentmagneter, så bilerne per default stopper, og jeg skal bruge relæspolerne til at ophæve magnetfeltet, så bilerne kan køre videre, eller om jeg hellere bare skal bruge relæspolerne til at stoppe bilerne? Ja se det er den slags overvejelser, jeg skal have gjort, foruden at få bygget veje og anbragt sensorer m.v.

I første omgang anlægger jeg en meget simpel vej, så jeg bare kan se bilerne futte rundt. Derefter skal jeg have overskæringen bygget sammen med togstyringen, hvilket bl.a. kræver, at jeg får flikket et MERG modul sammen, så jeg får nogle udgange, jeg kan styre fra JMRI. Samme moduler skal bruges til både tog-signaler og relæspolerne til bilerne (samt hvis jeg på et tidspunkt skal have lyssignaler til bilerne).

Og før jeg gør alt for meget ud af JMRI styringen skal Jørnebanens principper med simpel tidsstyring via 555-timere også lige overvejes. Måske kan det bruges på strækningerne, så JMRI kun behøver at tage sig af de mest komplicerede kryds m.v.?

Det bliver spændende!

11/2-2015

Sporskifter sat til + tilbagevendt problem på kanal 13:

Nu bliver jeg altså overtroisk: Strømføler nummer 13 er brændt af igen. Øv øv øv. Nu havde jeg ellers lige fået min nye bane skruet sammen (minus 4 endebanestationer / rangerspor inde på midten) og skulle afprøve JMRIs evne til at tracke et tog fra blok til blok. Det virker. Men det virker altså ikke, når der mangler en sensor, så det for JMRI ser ud til at toget hopper en blok over. Og blok 13 har jeg fået anbragt lige der, hvor alle tog skal igennem uanset rute, hvis man skal rundt på banen.

Så af med alle ledninger igen og i gang med fejlfindingen. Det viser sig, at én af de mange 10 ohm modstande ikke er 10 ohm, men kun 6 ohm. Og gæt en gang: Det var på strømføler nummer 13. Derfor kommer der for meget strøm igennem lige netop den optokobler, så jeg kan brænde dem af lige så hurtigt som jeg kan skifte dem. Dvs. de fungerer i en eller anden udefineret men kort periode, før de opgiver ævred.

Nu skal situationen udnyttes til at finde ud af hvor stor en modstand, der kan bruges i strømfølerne. Så det kommer næste futtogsaften nok til at gå med. Det er lidt svært at regne teoretisk på, for strøm igennem og spændingsfald henover en diode afhænger ulineært af hinanden. Mit oprindelige overslag sagde 10 ohm, og det ser da også ud til at virke på alle de andre strømfølere. Men 6 ohm er åbenbart for lidt. Hvis det viser sig ud fra praktiske forsøg, at jeg kan bruge en større modstand og derved skåne optokoblerne, så skifter jeg dem nok ud – evt. ved at sætte flere gange 10 ohm i serie. Det er den eneste lille værdi af modstande, som jeg har i større antal. Og jeg har ikke lige p.t. en masse andet, jeg skal have købt hos Reichelt.

I går havde jeg et helt andet problem, som jeg dog fik løst: Mit nye krydssporskifte fungerede kun i den ene side. Og hvad gør man så? Der er nok ikke så meget garanti på sådan en fætter efter at man selv har sat en servo på og monteret ikke-Märklin lys. Så forsigtigt lirkede jeg låget af indtil finmekanikken. Fyføj hvor er det småt. Intet var heldigvis knækket, men det var hoppet helt fra hinanden. Årsag: Formodstanden på min hjemmelavede lysenhed var i vejen for den lille lysleder-fidus, der skal dreje rundt for at få lanternen til at vise, hvordan sporskiftet er sat. Så af med lysenheden og på igen, sådan at modstanden ikke længere er i vejen. Derefter samle finmekanikken rigtigt, hvilket var svært med mine rystende hænder, og på med dækslet igen. Problem løst.

12/2 – 14/2-15

Ny modstandsværdi til strømfølere m.v.

Dagens forsøg med modstandsværdien i strømfølerne gav et noget overraskende resultat: Det fungerer med så høj en modstandsværdi som 27 kOhm. 33 kOhm er derimod for meget. Vi taler stadigvæk om denne strømføler (uden kondensator):

Processed with Snapseed.

Jeg ved ikke, hvor meget strøm, jeg forsøgte mig med. Men eneste strømforbruger var et lokomotiv udstyret med en ESU LokPilot 4.0, der stod stille uden lys eller andet forbrug.

Det er på denne baggrund klart, at de 10 ohm udgør en helt unødvendig belastning af optokoblerne. Men de eneste modstande, jeg har mange af, er 10 ohm og 22 kOhm. Et sted midt imellem som f.eks. 4,7 kOhm ville jo nok i praksis være passende.

Andre bruger 20 eller 30 ohm. Jeg har studeret databladene på komponenterne. De forklarer meget godt, hvorfor optokobleren brænder af med 6 ohm, men overlever de 10 ohm. Nu hvor jeg alligevel havde modulet afmonteret, har jeg dog sat en ekstra 10 ohms modstand i serie med den allerede monterede. Så burde det holde.

En sidste lille ting, jeg også har fået gjort, er i øvrigt at have sænket spændingen til programmeringsspor og sporskifte-servo-dekodere en anelse ved at montere 4 dioder fuldstændig lige som i strømfølerne. Jeg har haft lidt problemer med at dekoderne ved programmering får IB-COM’en til at melde kurzschluss. Det er lidt af et skud i blinde. Men hvem ved: Måske hjælper det. Det hjælper i hvert fald ikke at gøre ingenting.

img_1765

Nu har jeg iøvrigt fået bygget min nye udvidede oval færdig. Se her:

Den nærmeste fremtid skulle meget gerne byde på opsætning af JMRI til at styre nogen af togene automatisk samtidig med at jeg selv kan køre andre. Jeg er i gang. Selve layoutet inklusive sporskifter og sensorer fungerer, jeg kan køre togene. Og signaler er også sat op. De findes dog ikke fysisk endnu. Og jeg mangler alt i retning af automatiseret drift.

Se separat beskrivelse om opsætning af JMRI.[:en]

8/2-2015

Nu er der strøm på de første dele af den nye bane. Nørj hvor det har varet længe. Men nu har jeg fået loddet 10 strømfølere mere sammen, fået skruet mit indtil videre enlige S88N modul op på et veroboard (hvor der er plads til endnu 10 strømfølere og et S88N modul mere – se billede). De sidste 6 indgange på S88N modulet har jeg tænkt mig at bruge til enten IR-sensorer eller reed-kontakter eller hall sensorer. Se senere om mine nye planer om et Faller Car system. Samtidig har jeg fået strømføler nummer 13 på det gamle modul repareret. Det var optokobleren, der var brændt af.

img_2244

Derudover har jeg monteret det nye såvel som det gamle modul under pladen og forbundet de fleste blokke / skinnesektioner, så man næsten kan køre et tog rundt på den nye bane.

Og lige før det blev nat, fik jeg også lys i mine tre sporskiftelanterner. De bliver forsynet med deres egen lille 6V strømforsyning, som jeg fiskede op af en affaldscontainer tidligere på dagen. I anvisningen står der 12-15V, men de lyser fint med 6V, så ingen grund til at belaste dem mere.

Sporskifterne har jeg for længst udstyret med servoer og testet. Men jeg har ikke fået monteret dekoderne endnu. Forhåbentlig får jeg liv i dem i løbet af den næste ugestid.

Derefter mangler jeg kun endestationerne inde midt på pladen. Men det burde ikke være det helt store arbejde.

Faller planer:

I de forløbne par uger har jeg lavet alt muligt andet end modelbane. Men jeg har dog også brugt en del tid på at undersøge mulighederne for at indsætte lastbiler og måske busser, biler og traktorer på min lille bane. Med andre ord et Faller Car system. Jeg har besluttet mig for til en begyndelse at købe et startsæt og måske et køretøj mere (måske en traktor eller en bus – vi får se, når jeg kommer til hobbymesse i Valbyhallen om tre uger – jeg har allerede bestil startsættet til afhentning der).

Startsættet skal være det med en jernbaneoverskæring og en lastbil. Så kommer det til at hænge sammen med togbanen, så vi kan få lidt sjov i gaden med bomme og blinklys. Ganske vist er signalerne firkantede i stedet for de danske trekantede, bommene ser måske heller ikke helt danske ud og ganske vist er bilerne fra Faller ikke udstyret med lys og de starter og stopper med et ganske unaturligt ryk. Men det er en start.

For en hel masse flere penge kan man købe diverse digitale styresystemer til indbygning, både fra Faller og fra andre, f.eks. DCCar systemet. Men det skal først prøves, om jeg ikke selv kan finde på lidt simpel elektronik til at få bilerne til at starte og stoppe blødt. Og indbygning af lys kommer jeg til at gøre selv alligevel. Med mindre altså, at jeg finder andre steder at købe biler, som f.eks. her: http://rc-minimodell.de/

På sigt vil jeg slet ikke afvise, at jeg vil prøve selv at bygge motor og styretøj ind i en bil. Der er et ret begrænset udvalg af modeller at vælge imellem fra Faller m.fl. Men hvis man selv bygger om, så vokser udvalget betragteligt. Der er masser af Youtube clips, der viser både folks resultater og deres fremgangsmåde. Og der findes også masser af anvisninger og andet læsestof på nettet, f.eks. her: http://www.modellbau-wiki.de/wiki/Umbau_Car-System

Men det er fremtidsmusik. Jeg har tænkt mig at begynde med to standardkøretøjer fra Faller, men til gengæld opbygge en styring vha. Python programmering ovenpå JMRI. Styringen skal være baseret på disse grundteknologier:
– sporskifter realiseret som et stykke køretråd monteret på en servo styret fuldstændig som sporskifter til toget
– opdeling af vejbanen i blokke på måske 25 cm længde. Sensorer skal føle på styremagneten og melde tilbage via S88N. Som sensorer vil jeg forsøge mig med de reed kontakter, jeg allerede har en pose af, eller evt. hall sensorer.
– alle køretøjer har indbygget en reed kontakt, som får bilerne til at stoppe, hvis de kører over en magnet. Dette bruges allerede i startsættet, hvor der er et par elektromagneter, som får bilerne til at stoppe før bommene, når disse er nede. Jeg har tænkt mig at tilføje en hel del flere elektromagneter, som jeg piller ud af de billigst mulige relæer, jeg kan finde. Den ide har jeg fra Jørnebanen, som påstår, at han har købt relæer til 10 kroner stykket. Jeg kan ikke finde dem til under 15, men det er stadigvæk rigtig meget billigere end Fallers originale.

Jeg har ikke helt fået gennemtænkt principperne for styringen. Men stort set skal der vel bare skiftes på sporskifterne forholdsvis tilfældigt samtidig med at følere og elektromagneter skal sikre mod sammenstød.

Og så kan det jo på et tidspunkt overvejes, om man skulle bygge ud med et lysreguleret kryds. Jeg har observeret, at man kan købe en lysregulering hos NiceLed, hvis man ikke har råd til Fallers, eller hvis det helst skal se dansk ud.

Jeg har tænkt så langt, at alle veje eller rettere sagt køretrådsstrækninger er af natur ensrettede. Og bilerne kører bare derudaf indtil de udsættes for et magnetfelt. Men om jeg skulle udstyre alle blokke med permanentmagneter, så bilerne per default stopper, og jeg skal bruge relæspolerne til at ophæve magnetfeltet, så bilerne kan køre videre, eller om jeg hellere bare skal bruge relæspolerne til at stoppe bilerne? Ja se det er den slags overvejelser, jeg skal have gjort, foruden at få bygget veje og anbragt sensorer m.v.

I første omgang anlægger jeg en meget simpel vej, så jeg bare kan se bilerne futte rundt. Derefter skal jeg have overskæringen bygget sammen med togstyringen, hvilket bl.a. kræver, at jeg får flikket et MERG modul sammen, så jeg får nogle udgange, jeg kan styre fra JMRI. Samme moduler skal bruges til både tog-signaler og relæspolerne til bilerne (samt hvis jeg på et tidspunkt skal have lyssignaler til bilerne).

Og før jeg gør alt for meget ud af JMRI styringen skal Jørnebanens principper med simpel tidsstyring via 555-timere også lige overvejes. Måske kan det bruges på strækningerne, så JMRI kun behøver at tage sig af de mest komplicerede kryds m.v.?

Det bliver spændende!

11/2-2015

Sporskifter sat til + tilbagevendt problem på kanal 13:

Nu bliver jeg altså overtroisk: Strømføler nummer 13 er brændt af igen. Øv øv øv. Nu havde jeg ellers lige fået min nye bane skruet sammen (minus 4 endebanestationer / rangerspor inde på midten) og skulle afprøve JMRIs evne til at tracke et tog fra blok til blok. Det virker. Men det virker altså ikke, når der mangler en sensor, så det for JMRI ser ud til at toget hopper en blok over. Og blok 13 har jeg fået anbragt lige der, hvor alle tog skal igennem uanset rute, hvis man skal rundt på banen.

Så af med alle ledninger igen og i gang med fejlfindingen. Det viser sig, at én af de mange 10 ohm modstande ikke er 10 ohm, men kun 6 ohm. Og gæt en gang: Det var på strømføler nummer 13. Derfor kommer der for meget strøm igennem lige netop den optokobler, så jeg kan brænde dem af lige så hurtigt som jeg kan skifte dem. Dvs. de fungerer i en eller anden udefineret men kort periode, før de opgiver ævred.

Nu skal situationen udnyttes til at finde ud af hvor stor en modstand, der kan bruges i strømfølerne. Så det kommer næste futtogsaften nok til at gå med. Det er lidt svært at regne teoretisk på, for strøm igennem og spændingsfald henover en diode afhænger ulineært af hinanden. Mit oprindelige overslag sagde 10 ohm, og det ser da også ud til at virke på alle de andre strømfølere. Men 6 ohm er åbenbart for lidt. Hvis det viser sig ud fra praktiske forsøg, at jeg kan bruge en større modstand og derved skåne optokoblerne, så skifter jeg dem nok ud – evt. ved at sætte flere gange 10 ohm i serie. Det er den eneste lille værdi af modstande, som jeg har i større antal. Og jeg har ikke lige p.t. en masse andet, jeg skal have købt hos Reichelt.

I går havde jeg et helt andet problem, som jeg dog fik løst: Mit nye krydssporskifte fungerede kun i den ene side. Og hvad gør man så? Der er nok ikke så meget garanti på sådan en fætter efter at man selv har sat en servo på og monteret ikke-Märklin lys. Så forsigtigt lirkede jeg låget af indtil finmekanikken. Fyføj hvor er det småt. Intet var heldigvis knækket, men det var hoppet helt fra hinanden. Årsag: Formodstanden på min hjemmelavede lysenhed var i vejen for den lille lysleder-fidus, der skal dreje rundt for at få lanternen til at vise, hvordan sporskiftet er sat. Så af med lysenheden og på igen, sådan at modstanden ikke længere er i vejen. Derefter samle finmekanikken rigtigt, hvilket var svært med mine rystende hænder, og på med dækslet igen. Problem løst.

12/2 – 14/2-15

Ny modstandsværdi til strømfølere m.v.

Dagens forsøg med modstandsværdien i strømfølerne gav et noget overraskende resultat: Det fungerer med så høj en modstandsværdi som 27 kOhm. 33 kOhm er derimod for meget. Vi taler stadigvæk om denne strømføler (uden kondensator):

Processed with Snapseed.

Jeg ved ikke, hvor meget strøm, jeg forsøgte mig med. Men eneste strømforbruger var et lokomotiv udstyret med en ESU LokPilot 4.0, der stod stille uden lys eller andet forbrug.

Det er på denne baggrund klart, at de 10 ohm udgør en helt unødvendig belastning af optokoblerne. Men de eneste modstande, jeg har mange af, er 10 ohm og 22 kOhm. Et sted midt imellem som f.eks. 4,7 kOhm ville jo nok i praksis være passende.

Andre bruger 20 eller 30 ohm. Jeg har studeret databladene på komponenterne. De forklarer meget godt, hvorfor optokobleren brænder af med 6 ohm, men overlever de 10 ohm. Nu hvor jeg alligevel havde modulet afmonteret, har jeg dog sat en ekstra 10 ohms modstand i serie med den allerede monterede. Så burde det holde.

En sidste lille ting, jeg også har fået gjort, er i øvrigt at have sænket spændingen til programmeringsspor og sporskifte-servo-dekodere en anelse ved at montere 4 dioder fuldstændig lige som i strømfølerne. Jeg har haft lidt problemer med at dekoderne ved programmering får IB-COM’en til at melde kurzschluss. Det er lidt af et skud i blinde. Men hvem ved: Måske hjælper det. Det hjælper i hvert fald ikke at gøre ingenting.

img_1765

Nu har jeg iøvrigt fået bygget min nye udvidede oval færdig. Se her:

Den nærmeste fremtid skulle meget gerne byde på opsætning af JMRI til at styre nogen af togene automatisk samtidig med at jeg selv kan køre andre. Jeg er i gang. Selve layoutet inklusive sporskifter og sensorer fungerer, jeg kan køre togene. Og signaler er også sat op. De findes dog ikke fysisk endnu. Og jeg mangler alt i retning af automatiseret drift.

Se separat beskrivelse om opsætning af JMRI.

Translate »