28. februar – gummihjul på Heljan MX
Den næste “rundsnude” er Heljan MX’en. Den kører. Og den kører pænt lydsvagt. Men det kniber med strømoptaget. Lyset blinker og der er abrupte udfald i lyden. Og det kniber med at få slæbeskoen hen over sporskifterne.
Mht. strømoptaget, så forstår jeg faktisk ikke, at lokomotivet overhovedet kan køre. For hjulene er malede og dermed – i hvert fald delvist – isolerede fra både skinner og det strømoptag, der glider på indersiden af hjulene. Når man sætter et multimeter på to hjul, så måler den da også en del modstand, som dog varierer voldsomt, når man skifter målepunkter rundt på hjulene.
Bemærk, at selvom der er tre aksler på hver bogie, så er den midterste aksel kun til pynt. Hjulenes diameter er lidt mindre end de andre hjul, akslen er ikke trækkende og hjulene har ingen forbindelse til strømoptaget.
Jeg ved godt, at jeg “bare” skal udskifte hjulene til de AC hjul, der på et tidspunkt kunne fås til Hobbytrade ME’en. Problemet er bare, at de hjul ikke kan skaffes længere.
Og man kunne på sin vis også tilføje en ESU power pack. Men det vil ikke hjælpe i det tilfælde hvor man stopper lokomotivet et sted (eller er det “med hjulene i en position”?), hvor der ikke optages strøm.
I et forsøg på at slide malingen af har jeg kørt en hel del med lokomotivet. Og det har da også haft en synlig effekt. På nogen af hjulene har der dannet sig en fin lille ring, der hvor strømoptagene har slidt malingen af indersiden af hjulene. Og også der hvor der er kontakt med skinnerne, er noget af malingen slidt af. Men jeg synes bare ikke, at det rigtigt har hjulpet på lokomotivets evne til at optage strøm. Den er stadigvæk meget ringere end f.eks. Heljan IC3 toget (som har blanke hjul samt en anden type slæbesko).
Så derfor har jeg besluttet at rense al malingen af hjulene vha. en stålbørste monteret på min Proxxon maskine:
Til en start har jeg pillet de trækkende hjul af den forreste bogie (dvs. den uden slæbesko – det er jo et Heljan produkt):
Det er for så vidt meget nemt at pille hjulene af lokomotivet. Man skal forsigtigt pille de små plast stykker, som holder hjulene, af. Der er et separat stykke plastik til hver af de to trækkende aksler på bogien. Jeg brugte en pincet til at hive den ud over den lille “knast” på selve bogien, som den er klipset fast på. Og den sidder ikke midt over akslen, men midt over mellemrummene mellem akslerne:
Den slags gør mig nervøs, for det er plastik på plastik, og der er højst sandsynligt ingen reservedele at få, hvis noget knækker. Med til historien hører dog, at det lader til at være en OK plastik kvalitet. Ikke for blødt og ikke for hårdt. Det er noget helt andet at skille et Märklin lokomotiv ad. Det er noget med skruer og støbejern. Og man kan få reservedele – selvom der godt kan være lang leveringstid.
Efter at have renset malingen af er jeg yderligere blevet overrasket over at hjulene åbenbart er temmelig kobberholdige at dømme efter farven. Jeg havde forventet stålblanke hjul, som jeg ser på alle andre lokomotiver og vogne. Men så må de vel være gode til at lede strøm? Forhåbentlig bliver de ikke forfærdeligt hurtigt anløbne.
Jeg var en del i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sætte hjulene på igen og teste strømoptaget, eller om jeg skulle forsyne et hjul eller to med gummimaling, nu hvor bogien er skilt ad. Jeg valgte det sidste, idet et hjul på hver af de to aksler fik en gang gummi. Så må det briste eller bære.
Gummimalingen fra Biltema har jeg påført med en tandstikker. Det ser ud til at være blevet et pænt jævnt tyndt lag. Jeg har læst et sted, at det er smartest kun at have gummi i den ene side, fordi hjulene i den anden side så kan glide på skinnerne rundt i svingene, hvor de to hjul jo ikke skal tilbagelægge samme afstand:
På den måde håber jeg, at de to hjul i den ene side kan stå fast og trække, mens de to hjul i den anden side – sammen med bagerste bogies fire hjul – kan optage strøm.
Det hjalp i hvert fald på trækkraften. Nu tøver lokomotivet ikke længere ved sporskifterne. Og det kan trække to vogne op ad bakken. Det krævede dog lige, at jeg knækkede det stykke af koblingen, som er beregnet til brug ved afkobling, altså den tap, der sidder under selve bøjlen på bøjlekoblingen. Jeg skilte simpelthen koblingen ad ved at klemme lidt sammen på plastikdelen, så metaldelen – altså bøjlen – kunne “behandles”. Behandlingen bestod i at sætte en tang om bøjlen og en anden tang om tappen, og så vrikke en smule et par gange med tap-delen, så den knækkede af.
Men strømoptaget er stadigvæk ikke i top.
Jeg venter lige lidt med at slibe maling af hjulene på den bagerste bogie. Jeg håber, at malingen slides tilstrækkeligt af til at strømoptaget bliver godt.
Men hvis den bagerste bogie også skal skilles ad, så vil jeg først have købt en Märklin 7164 slæbesko, som burde være mere flad end den originale, og derved burde være nemmere at få til at passere sporskifterne. Til gengæld forventer jeg, at den støjer mere, for Heljans ligner Rocos, og er også cirka lige så støjsvag. Men køreevner er vigtigere end støj.
Og så kan det jo faktisk være, at problemet lige nu er det modsatte, altså at jeg har fået slæbeskoen til at sidde for tæt op mod bunden af bogien, så den ikke får ordentlig kontakt til midterlederen på skinnerne? Det skal da i hvert fald kontrolleres.
11. marts
Jeg har haft influenza i en uge nu, så der er intet sket på modeltogsfronten.
For en uge siden installerede jeg Sketchup programmet og tegnede vingen til det signal, der skal stå på Spøttrup station. Jeg fik den derefter 3D-printet på arbejde, hvor vi har en af de gode 3D printere. Vingen er dog lidt rigelig stor, så jeg skal have prøvet igen efter at jeg i dag nedskalerede til 75%.
Derudover har jeg grublet en del over, hvordan jeg skal få begyndt på at lave landskaber. De første prototyper på støttemure og lignende består af nogle ark foldet papir:
Under Skive H planlægger jeg at lade mig inspirere af den bro, der fører jernbanen hen langs havnen i Struer:
Jeg har tænkt mig at lave buerne af 3mm træfiberplade. Og så vil jeg sætte noget net på bagsiden, så man kan se ind i skyggebanegården, når lyset er tændt der. Toppen af broen tænker jeg at lave som nogen strimler flamingo.
Til højre for Skive H – der hvor jeg har lavet et lille rangerspor ud fra paradestrecke – har fruen lige bidraget med en ide om at lave facaderne af nogle høje pakhuse. Så høje, at de kan gå helt op, så Skive H sporene kan forsvinde ind i pakhusene, og der i stedet kan være noget landskab oven på. Jeg havde ellers først tænkt på støttemure fra Skive H og op mod SVJ strækningen, som papirstykket på dette billede indikerer:
Men nu overvejer jeg i stedet at gøre rangersporet kortere (fjerne R1 kurven), lave bemeldte pakhusfacaderække i ca. 20 cm højde, så den er høj nok til at tog, der kører ud og ind af Skive H, forsvinder henholdsvis dukker frem bag pakhusene. Dvs. ind under taget på pakhusene. SVJ buen må så få en blød græskant op mod bagsiden af pakhusene. Der findes faktisk et dansk pakhus fra Witzel Hobby. Den kunne måske være en mulighed:
Ellers laver Kibri en skofabrik. Den har varenummer 39810:
Endelig kunne jeg kaste mig ud i at bygge kornsiloerne fra DLG eller fra Skive Korn, som begge var dominerende bygninger på havnen i Skive (se viski.dk):
Til venstre for Skive H vil jeg prøve at få plads til en stribe landskab i højde med paradestrecke:
En blød græsklædt skråning skal lede op til Skive H niveauet. Og så skal byen Skive gå hen over sporene, som altså dermed forsvinder sammen med græsskråningerne ind under byen. Afgrænsningen skal bare være et fladt betondæk med rækværk vinkelret på enden af banen. Måske kan jeg lade mig inspirere af den bro, der fører vejen over både banen og ådalen lige ved Skive station den dag i dag:
Skråningerne har jeg tænkt på at bygge enten af kyllingetråd med papmache eller af flamingo.
Det hele skal helst kunne skilles ad uden at ødelægge alle overfladerne. For spørgsmålet er ikke om jeg får brug for at kunne tage sporskiftere m.v. ud til reparation. Spørgsmålet er hvornår.
24. marts
Jeg har fået printet en signalvinge i passende størrelse til Spøttrup station. Den skal dog nok slibes noget tyndere end de 1,5 mm den er nu. Og så skal den males. Men det haster ikke voldsomt at bygge signalet.
Jeg har også fået monteret et web kamera i hver side af bagerste skyggebanegård, så jeg kan se på skærmen, hvad der sker.
I dag har jeg lavet en midlertidig programmeringsanordning til mine delvist ombyggede sporskiftedekodere og justeret det sidste sporskifte, så jeg nu kan bruge paradestrecke til warrants. Og det har jeg så gjort for de to lokomotiver, som ellers misbrugte det ene spor i forreste skyggebanegård til formålet.
29. marts – Skærtorsdag
Der er nærmest snestorm udenfor. I hvert fald ikke havevejr. Så nu begynder landskabsbygningen. Jeg har anskaffet lidt værktøj og materialer:
– Akrylmaling i betongrå, sort, hvid, rød, blå, grøn, gul og jordbrun. Det fås billigt hos Harald Nyborg.
– Noget aluminiumsnet, som jeg kun kunne finde hos Harald Nyborg. Det skulle være godt til landskaber, fordi man hurtigt kan lave nogle buler, der ligner bakker i landskabet. Skal beklædes med eksempelvis papmache eller gips. Nogen bruger gipsbandager.
– En glødesav til at skære i flamingo. Jeg fik den til en anstændig pris (33% rabat) i Bauhaus ved at udnytte deres prisgaranti.
– Flamingoplader i hhv. 10 og 100 mm tykkelse.
– En pakke Polyfilla.
Jeg er begyndt i venstre side, hvor jeg vil lave en nogenlunde blød græsskråning. Fruen giver ikke mit første forsøg mange chancer. For jeg er begyndt med at skære et meget tyndt stykke flamingo ud som “låg” på den tunnel, der skal være inde i skråningen. Hun mener, at jeg nok hellere skulle prøve aluminiumsnettet. Men jeg vil gerne, at skråningen skal sidde løst, så jeg kan løfte den af, når sporet bagved skal repareres. Derfor flamingo:
Udover “låget” har jeg også skåret et tykt stykke, som skal udgøre selve skråningen. Jeg har foreløbig skåret den i tre stykker, som jeg har limet sammen igen. Og så skal jeg ellers have skåret og slebet (med sandpapir) selve skråningen. Dvs., at jeg skal have fjernet cirka halvdelen af stykket:
Polyfillaen skal tjene to formål: Dels skal den udgøre en hård skal, og dels må det være noget nemmere at forme selve overfladen i Polyfilla end i flamingo.
Mens limen tørrer, har jeg kastet mig over afdækningen af forreste skyggebanegård. Egentlig havde jeg planer om at lukke hullerne med net, så de kun var gennemsigtige, når lyset er tændt i skyggebanegården. Men jeg tror faktisk, at jeg nøjes med at male grundfladen mellem skinnerne sort. Det gør ikke noget, om man kan ane det forreste tog:
Jeg har lavet buerne ved først at klippe en skabelon ud af et stykke pap, som jeg derefter har fastgjort med knappenåle, så jeg har kunnet styre glødesaven efter skabelonen:
Resten af dagen er gået med (udover at holde påske og gå en lang tur ved stranden) at gruble over, hvordan jeg kan få tilstrækkeligt frirum inde i tunellen (græsskråningen) til venstre såvel som på skinnen ovenover:
Problemet er, at skinner går op og ned meget tæt på hinanden. Så der er ikke rigtig plads til overhovedet at lukke af for underetagen – og slet ikke med en 10 mm tyk plade. Men der kommer en rigtig god løsning i morgen…..
31. marts – påskelørdag
Det går lidt langsomt af mange årsager. Det er påske, og påskeudflugter og påskefrokoster tager tid – både at købe ind til og at indtage.
Og så er der også lige det forhold, at ganske vist er det korrekt nok, når diverse Youtube videoer giver indtryk af, at en bakke af flamingo kan laves på 10 minutter. Men det kræver dels, at det ikke skal passe med skinner, der bugter sig op og ned, og som der i forvejen nærmest ikke er plads til, og dels at man har prøvet det mindst 20 gange før.
Men jeg har skam fundet en god løsning på problemet: Jeg har skåret stykket i strimler og limet strimlerne sammen igen, men forskudt i højden:
Derudover har jeg limet “låget” på, så grundformen af græsskråningen nu er på plads. Jeg skal have lavet et mellemstykke, så det kommer til at hænge sammen med det buede stykke:
Og så skal jeg til at forme bakken med mine nyindkøbte “blokhøvle”, som jeg nu ellers nærmere ville kalde rasper. Men blokhøvl er det navn, man skal google efter.
Og så kommer vi sluttelig til Polyfillaen. Men hov! Hvad er nu det? Nogen har skåret hul på bakketoppen:
Sagen er den, at princippet om “forskudte plan” var nødvendig hele vejen rundt. Så jeg var nødt til at skære af og lime på igen lidt længere nede. Det sker bare ikke på Youtube:
Men det skete altså hos mig, at ellers ville de lange B-vogne ikke kunne komme forbi.
1. april – påskedag
Det sner i den sydøstlige del af landet. Og det har også lignet snevejr i bryggerset, for jeg har været i gang med at høvle bakken groft til:
Og det sviner med statisk elektrisk “sne”, som kun kan fjernes med støvsuger. Og ligegyldigt hvor grundigt man støvsuger, så hænger der alligevel små “fnug” både på armene, i tøjet og i hele huset.
Men høvlene fungerer godt. De tager en masse af uden at man risikerer at fjerne alt godset i et enkelt strøg. Og selvom det er lidt vanskeligere at høvle hen over de steder, hvor der er lim, så fungerer de også der. Overfladen bliver dog meget ru. Nu venter jeg lige på at limen skal tørre der hvor jeg har forlænget bakken henimod midten af banen. Derefter skal der atter høvles:
Og så skal jeg videre med “broen” – dvs. stykket i midten med buer, der er inspireret af broen ved Struer havn. Til egen inspiration er her et par billeder. Dels et af den virkelige bro og dels en fra en anden modelbane, hvor kanten er helt utrolig flot:
Jeg må på jagt i Bauhaus efter en liste med den rette facon til at udgøre kanten og hos en modeltogsforhandler efter noget gelænder / rækværk:
20. april
Det er blevet forår, og jeg kommer ikke videre i denne sæson:
Højst lidt småpillerier f.eks. med at få servodekoderne bygget om. De første stik, som jeg bestilte fra Kina i januar/februar, er drysset ind i postkassen i den seneste uge.
Og så er der Heljan B vognene, hvor jeg har pillet den generator af, som sidder på den ene bogie, og hvor jeg også har taget de klodser af, der forhindrer koblingskulissen i at dreje ret meget til siden. Vognene kører rimeligt nu. Men der er ét bestemt sted, hvor en bogie afsporer. Det skal der gøres noget ved. Jeg ved ikke om det er skinnerne, bogien eller koblingskulisserne. Men noget skal gøres.
29. og 30. maj
ESU har netop udgivet ECoS firmware version 4.2.3, som understøtter POM (Programming On Main) via PC interfacet. Og på deres hjemmeside har de et forum, hvor jeg for tre år siden lovede at implementere dette i JMRI, når det blev muligt. Dette løfte har jeg nu indfriet.