September/oktober 2014:
Jeg starter forfra – nu med Märklin C-skinner:
Hvorfor bøvle mere med at få servoerne til at fungere med blikskinnesporskifterne?
Min bane skal jo alligevel ikke bygges af blikskinner. Så nu har jeg købt skinnerne fra et startsæt med Märklin C-skinner. Lige præcis nok til min oval med vigespor og et enkelt rangerspor.
Styring af Märklin C-skinne sporskifter med servo:
Ved hjælp af lidt plexiglas, et stykke 1 mm (senere skiftet til 0,6 mm) pianotråd (modelskibet.dk) og noget dobbeltklæbende tape (det bedste Tesa tape fra Bauhaus) var det faktisk overraskende nemt at få servoerne til at drive sporskifterne:
Pianotråden får servoen til at trække på den samme lille tap som Märklins originale klak-klak sporskiftedrev. Servoen gør det bare langsomt, lydløst og meget meget mere naturtro – og til en brøkdel af prisen.
Tråden bøjes, så den er i zig-zag form i servoenden, og så den udgør en meget lille cirkel i den anden ende. Sørg for at cirklen vender rigtigt, og at den sidder lige for enden af tråden. Sidder den på den ene side af tråden, duer det ikke. Se her.
Der er to stykker plexiglas: Det ene sidder under servoen for at give servoen en smule afstand til selve sporskiftet. Det andet (og mindre) er der slebet et spor i, så det kan sidde hen over pianotråden og styre denne og holde den fast i tappen på sporskiftet.
Den rest plexiglas, jeg har fundet, er 3 mm tykt. De to stykker er begge firkantede, hhv. ca. 10 x 25 mm og 20 x 25 mm. Pianotråden sidder i et hul ca 7 – 8 mm fra centrum af servoen.
Før servoen monteres i sporskiftet skal den tilsluttes dekoderen. Eller for at gøre operationen nemmere, så køb eller byg en servotester (stort set et potentiometer og en 555 timer). Først centreres servoen og hornet monteres, så det peger lige nedad. Dernæst køres servoen ud i den endeposition, hvor tråden er længst ude af selve skiftemekanismen. Derefter monteres tråd og servo i én arbejdsgang.
Det hele er gjort fast med dobbeltklæbende tape (den dyre og gode fra Tesa), fuldstændig som jeg gjorde i mine unge dage, da jeg byggede fjernstyrede biler og både. Det har mange fordele. Bl.a. er det nemt. Det er renligt. Ingen farlige kemikalier (selvom der godt nok lige skal affedtes med rensebensin).
Og frem for alt kan det hele skilles ad igen, uden at noget tager skade. Alt dette i modsætning til epoxylim, som det ellers ser ud til, at mange sværger til.
Man fjerner i øvrigt ikke dobbeltklæbende tape med vold dvs. bare ved at flå i de sammenføjede emner – i dette tilfælde sporskifte og servo. I stedet stikker man en skruetrækker ind midt i tapen og vrider centrum af tapen (en art skumgummi) i stykker. Derefter kan tapen nulres / rulles af de to sammenføjede emner. Og man har på ingen måder flået i eller brækket med hverken sporskifte eller servo.
Parketgulvsunderlag i stedet for kork:
Med mine nye C-skinner skal der også lige prøves en anden ting af: Støjdæmpning.
Ud i Bauhaus og købe den mindst mulige pakning parketgulvsunderlag. Dvs. 15m2. Så nu har jeg 14-komma-et-eller-andet m2 gulvunderlag liggende klar til en enorm bane. Nå det kan måske bruges til at lave en mur eller et bjerg eller et hus eller noget syvende. Det er et dejligt letformeligt og let materiale for en landskabsbygger, som jeg forhåbentlig kan kalde mig selv næste år.
Sådan ser min prototypeplade ud klar til C-skinnerne. Der er mærket op til huller til servoer og ledninger:
Nu skal det være en smal sag, at få sådan en smule futtog til at køre – og nu med fjernstyrede sporskifter. Men ak og ve. Den ene servo dekoder fungerer ikke. Tilsyneladende er selve PIC kredsen defekt. Det kan selvfølgelig ske. Men så er det jo rart med et lille lager og en PIC programmer, så man kan komme hurtigt videre. Husk altid at købe ekstra PIC’er. Man må åbenbart regne med en vis spildprocent.
Isolering af midterleder på Märklin C-skinner:
Næste problem: Velfungerende strømfølere og tilbagemeldingsmodul gør det ikke alene. De nye C-skinner er væsentligt vanskeligere at få isoleret midterlederne fra hinanden på end tilfældet er med de gamle blikskinner.
De gamle kan let isoleres med et lille stykke papir, mens C-skinnerne tilsyneladende kun kan isoleres ved hjælp af de små røde plast dimser fra Märklin.
Disse er uforskammet dyre, meget vanskelige at montere, og en del af dem revnede for mig, så de alligevel ikke isolerer.
Jeg vil forsøge mig lidt frem med alligevel at bruge papir eller tape. Ellers må jeg simpelthen skære midterlederen over på nogle af skinnerne.
Skudsikker, gratis, nemt: Bare knæk kontaktflapperne af på den ene skinne. Papir duer ikke. Og det gør Märklins røde dimser heller ikke. I hvert fald ikke 100%.
