3. december
Nu skal der til at ske noget med hensyn til at få selve skinnelegemet gjort færdig. Jeg mangler paradesporet og lokalbanen SVJ – Skive Vestsalling Jernbane.
Det er hele møllen – tømrerarbejde, strømfølere + S88, servoer i de nye sporskifter, nivellering, prøvekørsel osv. osv.
Tømrerarbejde først.
Paradesporet bliver ganske enkelt skruet fast med nogle stålvinkler. Og jeg sætter en lille spånpladeklods oven på hver vinkel, så jeg har noget at skrue den 6 mm tynde krydsfinerplade fast i.
SVJ er lidt mere besværligt at konstruere, fordi det skal klodses op, der skal laves hældninger og det skal samtidig være grundlaget for landskabsbyggeri på aftagelige moduler osv.. Jeg har lavet mig et par konstruktionstegninger:
Så nu er det sådan set bare et spørgsmål om at få tid. Det bliver nok ikke på denne side af jul.
For jeg har kun 10 minutter af gangen til modeltog. Og det er bare ikke nok, når der skal bygges. Der må nødvendigvis være halve dage, hvor jeg kan koncentrere mig om det.
I mellemtiden er der kommet komponenter hjem fra Kina til strømfølerne. Det har taget op til 59 dage – helt sikkert i den danske told for de 56 dages vedkommende. Men sådan er det.
Endvidere har jeg fået optaget en lille video med mit SQ8 kamera (se separat side), hvor jeg satte kameraet fast med en god klat “elefantsnot” på et lokomotiv, og så ellers kørte banen rundt. Det er ikke jordens bedste opløsning, og farvegengivelsen er også set bedre. Men man kan godt se, hvordan en lokofører ville opleve turen, så det er meget sjovt. Og det har kun kostet mig 8,55 Euro.
En anden “lille” ting, jeg har tumlet lidt med, er endnu et Heljan køb. Min undskyldning er, at jeg manglede et MX lokomotiv, og kun Heljan kan levere et, der kan køre i de snævre R1 kurver. Godt nok er mine erfaringer fra Heljan IC3 toget ikke udtalt positive. Men RC-kongen havde et godt tilbud på en Heljan MX. Cirka 30% rabat.
Jeg havde mine tvivl, og derfor undersøgte jeg sagen lidt på forhånd. Lokomotivet har ingen hæfteringe, og derfor ved jeg, at nogen har skiftet aksler og hjul ud med dem fra Hobbytrades ME. Problemet er bare, at de ikke kan skaffes mere. Og op til flere forhandlere fik mig overbevist om, at det ikke er et problem. Men det er det. Read on.
Jeg købte lokomotivet. Og det blev leveret meget hurtigt. Vinduesviskerne var til min store glæde monterede. Det har jeg ellers læst om, at folk havde store kvaler med selv at skulle gøre. Og lokomotivet er af nyeste generation og derfor udstyret med både ESU LokSound 4.0 og kortkoblingskulisser. Så langt så godt. Lyden er god, selvom det vist nok er MY og ikke MX lyd. Det tager sikkert pippet fra nogen, men jeg kender ikke forskellen, så jeg er lidt ligeglad.
Min bane er – som nævnt efterhånden nogen gange – fra cirka 1987. Derfor skal der være sneplove og ikke skørter på min MXer. Så det var jo “bare” at montere dem. I den medfølgende vejledning står der en sætning om, at man sætter plove eller skørter (begge dele følger med i kassen) fast bag på pufferne. Der står ikke, at det er næsten umuligt at gøre. Men det er det. Det lykkedes dog vha. både vold, skruetrækker, sandpapir og opvaskemiddel. Sandpapiret brugte jeg til forsigtigt at afrunde kanten på “stilken” af pufferne. Opvaskemidlet til at smøre stilkene, så de netop lod sig proppe ind i hullerne i plovene. Volden til at skubbe pufferne ind i hullerne i plovene. Og skruetrækkeren til at holde igen / skubbe bag på plovene.
Og kunne lokomotivet så køre? Nej. Det kortsluttede, så ECOS’en slog fra, når slæbeskoen skulle pasere et sporskifte. Det problem løste jeg ved at lade lokomotivet stå med en elastik omkring hver ende af slæbeskoen, så slæbeskoen nu sidder lige og ret tæt op mod bunden af bogien. Næste problem var, at lokomotivet afsporede. Dette, fandt jeg ud af, skyldtes, at den koblingskulisse, der sidder i den ende, hvor slæbeskoen sidder, ikke sad rigtigt. Det betød, at bogien ikke kunne dreje frit.
Tilbage har jeg to problemer (se også fortsættelse 28/2-2018):
1. Lokomotivet kan ikke passere sporskifterne uden at hænge lidt fast. Det er værre på nogen sporskifter end på andre. Og det betyder, at der hvor den skal passere et sporskifte op ad bakke, kan den ikke trække to vogne. Det er som om der ikke er plads til slæbeskoen. Bo fra nettog.dk har fortalt, at jeg kan skifte slæbeskoen ud med en Märklin nummer 7164. Den skulle fylde en anelse mindre. Hæfteringe ville dog nok være en endnu bedre løsning. Men der kan som nævnt ikke fås hjul med hæfteringe.
2. Man kan umuligt få nogen som helst kobling til at fungere sammen med ploven. Slet ikke en Fleishmann Profi kobling. Og ikke en gang de medfølgende bøjlekoblinger. Enten monterer jeg skørter i stedet for plovene. Eller også må jeg file noget af ploven. Det er ikke tilstrækkeligt at klippe og file i koblingen.
Og RC-kongen har glimret ved ikke at svare på e-mails efter købet (han kunne godt svare på spørgsmål før købet), og senest ved at nægte at sende mig en returlabel, da jeg troede at det med afsporingerne ikke var noget, jeg selv kunne fikse. Og det på trods af, at en returlabel i forbindelse med en reklamation ifølge e-mærket er “lige så almindeligt som bøf i en burger”. Så et godt råd: Hvis du køber et Heljan produkt, så gør det hos din lokale forhandler.
Og så er der den røde farve på Heljan versus Mck produkter. Jeg har læst her at Heljan farven (RAL 3003) er den DSB faktisk anvendte, mens Mck farven (RAL 3002) skal ligne farven efter nogle år med regn, vind og solskin:Sagen er bare, at de er forskellige og giver brogede togstammer. Men det var togstammerne på den anden side også i virkeligheden:
17. december
Nu lader jeg det rullende materiel være som det er og går i gang med byggeriet.
Dog strømfølerne først. Jeg har loddet endnu et S88N modul samt et print med 16 strømfølere af ny type sammen. Jeg mangler dog at programmere PIC kredsene og at forbinde de to moduler med hinanden:
Den nye model strømføler er en del mere kompakt end den gamle. Og de grønne connectors i stedet for kronemuffer ser en hel del bedre ud. Nu håber jeg bare, at det virker.
Den grå ledning, der ses på billedet, indeholder forhåbentlig forklaringen på, at mange af de gamle strømfølere ikke fungerer:
Mit S88-N-P modul er jo til for at skabe galvanisk adskillelse mellem ECOS og S88 system. Endvidere sørger den for separat strømforsyning med egen transformator til S88 systemet.
Alligevel har jeg hidtil blandet stelforbindelserne, på den måde at jeg har forbundet S88-stel med kørestrøm-stel på S88-N-P modulet samt bruger kørestrøm-stel i strømfølerne på de optokoblere, der skal trække indgangene på S88-N modulerne lav. Men der er flere meter stel-ledning (af begge slags) imellem S88-N-P og S88-N modulerne. Så hvem siger, at der ikke også er en spændingsforskel, der gør, at S88-N modulet ikke bliver trukket ordentligt lav?
Derfor den grå ledning, som er rigtig S88-stel, loddet direkte på printet, fordi printet mangler en connector til S88-stel. Denne stelforbindelse skal bruges til optokoblerne i strømfølerne. Og så skal kørestrøm-stel afbrydes fra S88-N-P modulet. Den manglende S88-stel-connector burde jeg have tænkt på fra starten. En tilsvarende connector (med Loconet-stel) er til stede på det Uhlenbrock Loconet feedback modul, som jeg anvendte i starten med de selvsamme strømfølere, og som jeg i begyndelsen af 2015 erstattede med det første S88-N modul.
Men alt dette stel-snak er indtil videre kun en teori. Næste skridt bliver at trække ledninger hen til mit arbejdsbord, så jeg kan teste og måle på S88-N moduler og nye og gamle strømfølere.
18. december
Så meget for stel-teorien: Det er desværre ikke problemet. Jeg har målt på både den gamle og den nye strømfølertype.
Den nye fungerer fint. Udgangen af optokobleren er 5 V, når der ikke detekteres strøm og 0,2 V, når der detekteres strøm.
Men den gamle type kommer ikke under 2,5 V. Og ved den spænding tror nogen indgange på en PIC kreds (som er hovedkomponenten i S88-N modulerne) at den skal opfatte det som 0, mens andre indgange tror, at det betyder 1.
Jeg har brugt et par timer på at løse mysteriet: De gamle optokoblere detekterer kun strøm i én retning. De nye detekterer i begge retninger. Det betyder, at det lave signal fra den nye type er en rimelig pæn DC på ca. 0,2V, mens det fra den gamle type er en firkant på hhv. 0,2 og 4,8V. Gennemsnittet, som jeg måler med mit voltmeter, er 2,5V.
Jeg kan løse problemet ved at indføre den kondensator, som var på det helt oprindelige diagram for strømdetektorer:
Haakon fra litra.dk har dog hjulpet mig med at finde en nemmere løsning end at addere en kondensator: Jeg skal vende IR dioden omvendt i forhold til diagrammet ovenfor, altså bytte rundt på forbindelserne til ben 1 og 2 på optokobleren. Det virker, fordi DCC signalet ikke er en fuldt balanceret firkantspænding, men snarere blot et antal pulser med varierende mellemrum. Det får ikke den lave spænding ned på 0,2V, men dog ned på 0,4V. Og det er tilstrækkeligt.
Forklaringen skal ses ud fra, hvordan et DCC signal “ser ud”. Denne tegning (eller er det et oscilloskop billede?) er fra NMRA standarden for DCC:Den vandrette streg i midten er 0V.
Dvs., at hvis man ser på de to ledninger, der kommer ud af ECOS’en, så er de skiftevis + og -. Det vil også sige, at strømmen flyder skiftevis den ene og den anden vej i 2 af de 4 dioder i diagrammet, og der vil opstå et spændingsfald over de to dioder, som leder strøm. Dette spændingsfald over de 2 x 2 dioder vil altså være fuldstændig som det DCC signal, der kommer ud af ECOS’en, bortset fra, at det kun er +/- et par volt, mens der kommer måske +/- 16V ud af ECOS’en.
Optokobleren aktiveres kun med strømmen i den ene af de to retninger. Og i standarden er der lange perioder “over 0-stregen”, altså med strømmen gående fra højre til venstre gennem dioderne på diagrammet, og dermed med optokobleren inaktiv. Med mindre altså, at man vender optokobleren, hvorved den bliver aktiv i de lange perioder.
Bemærk, at hvis der ikke er et lokomotiv i blokken, så flyder der slet ingen strøm i nogen af retningerne gennem dioderne, hvorved optokobleren hele tiden er inaktiv, uanset hvordan den vender.
28. december
Så er de gamle strømfølere bygget om, og JMRI Warrants fungerer igen, fordi JMRI nu igen får at vide hvilke blokke, der er optaget.
Jeg har rykket banen ud fra væggen og savet de første træstykker, så jeg kan få bygget sidste halv-etage på banen. Her er lidt af det sat på med skruetvinger:
29. december
Den yderste understøttelse er næsten færdig. Og den inderste er mokket op med skruetvinger. Det er lidt spændende, om jeg vil kunne komme til at sætte afsporede tog tilbage på sporet på den nederste og skjulte banegård:
31. december
Så gik det år. Jeg var i Silvan i går for at købe 6mm krydsfiner til Skive – Vestsalling banen. Men det var udsolgt. Jeg har dog nok at gøre indtil videre med at konstruere underbygningen til den nye plade. I dag har jeg skruet Skive Station ordentligt fast og fjernet gevindjernet, som sad lige der hvor de nye skinner skal være:
Og med de nye skinner, selvom jeg endnu ikke har købt krydsfineren, de skal ligge på:
Godt nytår.