Se også siderne om planerne om den nye bane:
Layout
Landskab og bygninger (inklusive et vingesignal)
Træarbejde, kabelføring, udvidet kontrol m.v.
21. marts
Fremragende ide med at bruge sugerør til at sørge for at ledninger under øverste etage ikke rager ned og generer togkørslen nedenunder: http://www.niels-modeltog.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=53:det-ny-svenstrup-h-del-3&catid=5:anlaegsbygning&Itemid=8
Jeg har savet plexiglas stykker til de næste ti sporskiftere. Og denne gang lykkedes det at save med en elektrisk stiksav. Hemmeligheden er malertape henover det sted, der saves, at bruge et fintandet savblad (beregnet til at save i metal – der findes også nogen specifikt til plexiglas) samt allervigtigst at få stiksaven til at køre ekstremt langsom. På den måde lykkedes det at undgå at plexiglasset smeltede:
23. marts
Jeg er ved at line op til de næste sporskifter. Og oh ve – mit 0,6 mm pianotråd er ved at slippe op. Så jeg kommer nok til at bruge 0,5 mm tråd til de sidste sporskiftere. Jeg har 2 meter af det. Så må vi se, hvordan det fungerer.
Og så har jeg allerede glemt, hvor meget jeg afkortede servo hornene sidste gang. Men det kan man da heldigvis tage et billede af. Tråden sidder i hul nummer 2. Og der er skåret lige efter hul nummer 3:
Jeg nåede så langt, at jeg fik fundet alle materialer frem og fik pakket 10 servoer ud og savet hornene til. Ved du, hvor lang tid det tager at pille 10 servoer med det ene horn og den ene skrue ud af deres plastikposer? Svar: Overraskende længe.
24. og 25. marts
Jeg mangler kun at samle to ud af ti sporskifter. Og at sætte lanterner i de fire af disse, der forbliver synlige.
Men undervejs er jeg løbet tør for både 0,6 mm pianotråd og dobbeltklæbende tape. Jeg har samlet et sporskifte med 0,5 mm tråd. det ser ud til at fungere fint. Og jeg har været i Bauhaus efter mere tape. Det ser i øvrigt sådan ud, og hedder “ultra strong”:
Derefter er de sidste to sporskifter samlet, og tilbage er at mærke op og save huller i tracéen. Eftersom nogen af hullerne kommer til at sidde meget tæt på kanten af tracéen, skal jeg have udtænkt en måde at forstærke den på. Sådan ser opmærkningen ud:
Det var en rigtig god ide at klippe hullerne i papir først. Et par af dem blev helt forkerte, men så kan man jo bare klistre et nyt stykke papir på og prøve igen. Det ville ikke være gået i krydsfiner.
27. marts
Det lykkedes at afse et par timer på en hverdagsaften til at save huller til de nye sporskiftere:
Næste skridt bliver montering af lanterner i de synlige sporskifter, skinnelægning, ledningsføring – inklusive at lime ledninger op under tracéen og finde plads til dekoderne, justering af højde og hældning samt understøttelse af de buede dele af det nye sporstykke.
28. marts
Jeg har sat lanterner i alle de synlige sporskiftere. Og så er jeg begyndt at lægge det puslespil det er at få genbrugt mine gamle skinner – især dem, hvor jeg har brækket kontakter af for at isolere dem fra naboskinnerne.
29. marts
Det blev ikke til noget i dag – udover lidt detail design:
For godt en uge siden skrev jeg, at jeg havde set niels-modeltog.dk bruge sugerør til at føre ledningerne under pladen, sådan at disse ikke generer et tog, der passerer nedenunder. Det synes jeg stadigvæk er en god ide. Eller man kunne gøre ledningerne fast med en limpistol.
Men jeg har alligevel tænkt mig frem til, at eftersom jeg har købt rigeligt med ret bredt velcrobånd, så sætter jeg nogen striber af det fast med hæfteklammer under pladen i stedet. Dermed får jeg en noget mere fleksibel løsning, hvor jeg bl.a. også kan gøre ledningerne til mine servoer fast. Stikkene ville ikke kunne komme igennem et sugerør.
Problemet er imidlertid at jeg godt kan gøre ledninger til skinner og sporskifter fast, men jeg ved endnu ikke, hvor jeg vil placere signaler og andre ting og sager.
Derfor overvejer jeg, at jeg i hvert fald ikke skal lime pladen fast til resten af anlægget, men kun montere den med en enkelt skrue i hver side – foruden de gevindstænger, der holder fronten.
Men skal jeg også sørge for, at kun en enkelt mangepolet stikforbindelse anvendes til at strømføde både skinner, sporskifter, signaler og hvad der ellers kommer til? Naaaarh:
Sporskifterne styres af to dekodere til de fem sporskifter på Skive H, og endnu to dekodere til sporskifterne på bagerste skyggebanegård, hvoraf kun halvdelen dog sidder i den aftagelige plade. Og hver af disse dekodere skal i forvejen udstyres med stik til krydsfeltet. Og de sporskiftere på bagerste skyggebanegård, der er forbundet til en dekoder, som sidder på en anden plade end den, de selv sidder på, er jo forbundet via et stik.
Så tilbage er indtil videre kun skinnerne. Mit programmeringsspor er i øvrigt spor 1 på Skive H. Og den skal også forbindes via et stik til krydsfeltet. Så der er ganske få ledninger, som ikke alligevel skal have stikforbindelser. Og dem kan jeg jo vælge at samle i en lille stribe kronemuffer. Derved vil jeg kunne afmontere pladen ved at skille denne kronemuffe ad og hive ikke ét men måske 10 stik ud. Det skal jo ikke ligefrem gøres til daglig.
30. marts
Bagsiden af pladen er plastret godt til med velcro:
1. april
Jeg er begyndt at lægge skinner på Skive H og bagerste skyggebanegård:
Denne gang gør jeg udstrakt brug af de små røde hundedyre (15 kroner for 8 stk., dvs. 4 samlinger) plastikdimser fra Märklin til elektrisk isolering mellem skinner.
Jeg har tidligere bitchet over, at de ikke rigtigt duer, og at det er meget nemmere bare at hive kontakterne af nogen af skinnerne.
Men på mit nye layout er der mange steder, hvor jeg i givet fald skulle volde skinner eller sporskiftere til en del penge, og som derved ville blive vanskeligere at genbruge.
Faktisk har jeg nogenlunde hittet ud af, hvordan man sætter plastikfætrene på uden at de revner. Hemmeligheden er sådan set bare, at man skal sørge for, at skinnerne ikke er helt nye. Har man en ny skinne lige ud af kassen, samler man den derfor med en tilfældig anden skinne og skiller det ad igen. Derved er kontaktfjedrene trykket lige nok sammen til, at plastikfætrene kan sættes på.
2. april
Alle Märklin skinnerne er nu lagt og tilsluttet på nær et enkelt sporskifte. Desuden har jeg lavet understøtning af den øverste tracee helt ude i begge sider, lige midt under buerne. Det løfter dem lige nok til at en lang Lima B-vogn kan snige sig rundt på vejen til og fra nederste skyggebanegård uden at støde ind i overetagen, selvom skinnerne ligger noget tættere end hvad godt er. Det kan anbefales ikke at ignorere Märklins foreslåede mindste afstand mellem parallelle skinner:
Det tog naturligvis sin tid, men det eneste der drillede, var en af dekoderne, som virkede ustabilt, dvs. at servoerne kørte uafbrudt og helt tilfældigt. Jeg ved ikke, hvad der var i vejen. Jeg forsøgte at genprogrammere PIC kredsen uden succes. Derefter skiftede jeg til en helt ny PIC kreds. Nu virker det.
Det næste spændende miniprojekt bliver at installere de to stykker flex-skinner, som skal gøre vendesløjferne komplette.
Jeg har overvejet, om det nu også er umagen værd med de flex skinner. Man kan sagtens lukke hullet vha. Märklin skinner:
Men dels er der det problem, at det underlag, jeg allerede har lavet, ikke passer. Og desuden er de meget skarpe sving til begge sider nærmest at bede om problemer. Endelig er der ikke meget hul tilbage til at stikke hovedet op i, når jeg skal ind under banen for at sætte afsporede tog på plads. Så jeg holder fast i ideen med flex skinner.
3. april
Som forberedelse til lægning af flex skinnerne skal der tilføjes et ekstra lag 6 mm mdf til erstatning for den plastik-ballast, som hæver Märklin skinnerne 6 mm. Jeg har fået skåret noget af mdf’en til, lavet papirskabeloner til resten samt fjernet støjdæmpningen fra det pågældende område:
4. april
Jeg har skåret de sidste pladestumper ud fra papir skabelonerne. Jeg har også limet den første side, dvs. limet det ekstra lag plade oven på det eksisterende lag. Jeg har ikke skruer, der er korte nok, så jeg satser på, at limen er nok:
Jeg har ikke skruetvingere nok til at lime begge sider samtidig, så den sidste side bliver limet i morgen.
7. april
Så er der klar til flex skinnerne:
Jeg troede, at jeg skulle bruge kobbertråd fra et stykke installationskabel (1,5 mm2, dvs. 1,4 mm i diameter) som centerleder, men det er for stift. I stedet har jeg købt noget forsølvet kobbertråd i Panduro Hobby. De har forskellige tykkelser. Jeg har valgt 0,8 mm.
Nu ville jeg bare ønske, at jornebanen.dk, hvorfra jeg er inspireret, havde skrevet lidt mere om, hvordan han gjorde. Hvilken tråd? Et langt stykke eller mange korte? Hvad har han mon gjort på bagsiden?
8. april
Her er min metode:
Med regelmæssige mellemrum er der et hul midt i en svelle. Hullet er sikkert beregnet til at sætte skinnerne fast i underlaget med små søm. Men jeg bruger dem til at stikke kobbertråden igennem. Jeg klipper et stykke tråd, der er langt nok til at blive brugt fra et hul til det næste.
I den ende, der vender ind mod forreste skyggebanegård, har jeg blot bukket trådstykkerne rundt om svellen og dernæst loddet trådstykkerne sammen på bagsiden af skinnen. Desuden har jeg forsynet det sidste af disse trådstykker med et stykke ledning:
Resten af vejen fortsætter jeg lidt i samme stil, men her går tråden gennem huller i underlaget, og jeg lodder på bagsiden af pladen:
Übung macht der meister, som tyskerne siger. Første skinne tog meget lang tid at lodde sammen. For jeg havde bukket hvert stykke tråd rundt, så den kunne loddes sammen på bagsiden. Men det er slet ikke det, det handler om. I stedet gjorde jeg stykkerne noget kortere på skinne nummer to, og bukkede dem i samme retning, så de ligger parallelt med hinanden – lige til at lodde sammen, så de alle får forbindelse til hinanden:
Om Peco flex skinnerne bemærkede jeg straks, at de gør en meget stor lydmæssig forskel i forhold Märklin skinnerne, idet et tog afgiver væsentlig mindre støj, når det kører på Peco skinnerne. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan komme i tanker om mindst disse forskelle mellem skinnetyperne:
Peco skinnerne har ikke det store plastik-stykke underneden, som I Märklin tilfældet oven i købet sidder godt sammen hele banen rundt, og på den måde muligvis udgør en resonnansbund. Jeg kunne prøve at lime Märklin skinnerne fast i underlaget (lige nu flyder de bare frit uden skruer eller noget som helst til at holde dem fast), eller jeg kunne prøve noget af det asfalt-agtige materiale, som jeg har i store plader, og som er beregnet til at støjdæmpe karosserier i biler. Jeg kunne skære nogle småbidder af det og lime op under skinnerne.
Midterlederen udgøres af små pigge på Märklin skinnerne, mens det jo udgøres af mine lidt større mere glatte trådstykker på Peco skinnerne. Måske er det simpelthen støjen fra lokomotivets slæbesko, der er mindre pga. den mere glatte midterleder? Det kunne afgøres ved et ekperiment, idet Peco har en midterleder i metermål med varenummer SL-17, som jeg kunne købe og afprøve. Men jeg vil jo ikke forværre Peco skinnerne. Hellere forbedre Märklin skinnerne.