Skal, skal ikke? Uhlenbrock tilbagemelding koster op imod 350 kroner for 16 porte. Det bliver endnu værre med Digitrax. De koster over 1000 kroner for 16 porte. Og jeg skal bruge en hel del porte, når jeg kommer til den rigtige bane. Måske faktisk 2-3 porte pr. blok, så PC’en kan skelne mellem de forskellige sektioner af en blok: Indkørsel, opbremsning og stop.

LocoBOD kan give en helt anden og lavere stk. pris. LocoBOD kan udforskes nærmere, uden at det koster en krone, ved at downloade kildeteksten, installere WinAVR og se om det compiler. Bliver der en HEX fil ud af det, ja så er der grund til at købe en Atmel microcontroller samt Reichelts bedste USB dims til at proppe HEX filen ned i microcontrolleren og se, om der dermed er billig LocoNet tilbagemelding. Man kan måske vente en tand med at investere i værktøj og stik til selv at kunne fremstille LocoNet kabler.

Man kunne alternativt udforske mulighederne for selvbyg S88. Paco har et forslag, der ser nemt og meget billigt ud. Vi taler ikke meget over en krone pr. port.

Og hvem siger, at man ikke kan undgå støjproblemerne med ordentlige skærmede kabler eller bare helt korte kabler? Viessmann leverer nu kun 15cm kabler med til deres S88 moduler mod før en meter. Og de anbefaler at placere alle S88 moduler i en klump sammen med centralstationen.

Når man nu laver det selv, kan man jo gå hele vejen og lave vilkårlig mange detektorer på et eneste langt veroboard (naturligvis begrænset af hvor store disse fås).

Der er selvfølgelig også andre LocoNet muligheder. F.eks. LocoIO fra http://users.telenet.be/deloof/index.html Det er ganske vist ikke muligt at downloade HEX fil eller kildetekst. Man skal købe en færdigprogrammeret PIC. Og jeg ved ikke, om man kan få et diagram at se.

Efter en hel del søgning er jeg faldet over S88N. Se http://baneforum.dk/viewtopic.php?f=6&t=114 og http://digital-bahn.de/bau_s88n/konzept.htm. Her nærmer den rigtige løsning sig vist.

Godt nok er originalen med SMD komponenter og overkompliceret med store mængder af komponenter og optioner. Men med de foreslåede forenklinger på den danske side bør det kunne bygges til en rimelig pris.

På digital-modelbau.de er der i øvrigt masser af andre spændende ting og sager. Og alt er PIC baseret og med både HEX filer og kildetekst – foruden at man kan købe print og hele samlesæt. Se også http://litra.dk/?Links. Og Paco har også lidt S88N: http://usuaris.tinet.cat/fmco/home_en.htm

S88N bruger standard Ethernet (RJ45) kabler og stik. Og derudover er det PIC’er, der interfacer til databussen, og ikke skifteregistre. Måske vigtigst, så er databussen galvanisk adskilt fra kommandostationen såvel som fra skinnerne. Det kræver dog en separat transformer på >5V.

Tilbage til LocoNet. En af de allerførste overvejelser var, om jeg skulle bygge min egen kommandostation. I den forbindelse hældte jeg til at bruge MERG. Og til det system hører også dette enkle 16 ports LocoNet I/O modul med HEX fil til PIC: http://wiki.rocrail.net/doku.php?id=mgv50-en.

Hvorfor ikke gå tilbage til den, men så bare lave den med standard LocoNet stik? Ganske vist lidt irriterende, at man tilsyneladende ikke kan få kildeteksten. Og muligvis kan der blive noget bøvl med at programmere modulet. Det er dog i det mindste muligt at gøre det via RocRail programmet, som er gratis, og som jeg allerede har installeret. Men om man kan finde CV definitionerne et eller andet sted er uvist.

Originalen (som vist blot er en forbedret udgave af den originale original) hos http://users.telenet.be/deloof/LocoIO/LocoIO%20users%20manual%20EN.pdf bruger de rigtige stik. En granskning af diagrammet må så afgøre om samme HEX fil kan bruges, altså samme PIC forbundet på samme måde. Bemærk at der under softwareversioner står noget om, at man har skiftet fra 16F873 til 16F883.

Primo november 2014:

Efter mange svære overvejelser er jeg kommet til den konklusion, at med LocoIO af den ene eller den anden afart går man ind i en lidt for lukket og hemmelig verden. Digitrax har et patent. Og alle mulige andre beskytter også deres software.

Man kan sagtens finde en HEX fil til en PIC. Men kildeteksten er intet sted at finde. Og samtidig er jeg nervøs for, at det bliver vanskeligt at sætte modulet op. Man kan sandsynligvis kun sætte Uhlenbrock moduler op fra IB-COM. Og vil jeg for evigt være bundet til JMRI eller RocRail, som jo ganske vist begge lover, at man kan konfigurere i hvert fald en bestemt afart af LocoIO?

Så jeg går S88-N vejen.

Efter lidt meget behageligt skriveri med Litra.dk har jeg fået ham til at fremstille nogle print til mig. Og jeg er meget rolig ved, at jeg nok skal få det til at fungere.

Dog kan S88-N overhovedet ikke konfigureres, hvorfor f.eks. prel pga. dårlig elektrisk kontakt til et lokomotiv, der detekteres af en strømsensor enten må afhjælpes af software som RocRail (hvis den altså kan det) eller af lidt mere elektronik, som f.eks. en kondensator, eller en modificering af PIC koden.

Efterskrift: Jeg har ikke oplevet problemer med prel eller støj eller noget som helst.

Nytår 2015:

Jeg har nu bygget et S88-N-P modul på et veroboard. Det tog lidt tid at designe selve boardet, som er en forenklet udgave af den fra digital-bahn.de. S88-N-P modulet er en blanding af en strømforsyning og en galvanisk adskillelse med buffere, så S88-N systemet er helt adskilt fra kørestrøm og kommandostationen.

Mit S88-N-P modul

Diagrammet til S88-N-P – del 1

Diagrammet til S88-N-P – del 2

Design af S88-N-P på veroboard

Bemærk, at der mangler en detalje på ovenstående veroboard, som ses på billedet øverst: Masse/stel fra skinnerne skal tilsluttes GND_BUS på diagrammet, hvis man ikke bruger strømfølere, men i stedet Märklin kontaktskinner. Det er nødvendigt, fordi S88-N-P modulet kører med sin egen strømforsyning, og pga. den galvaniske adskillelse fra digitalstationen. Tilslutningen kan udføres vha. den ledning, der ses på billedet, som har forbindelse til den printbane, der også har forbindelse til ben 11 på IC2.

Desuden har jeg bygget et enkelt S88-N modul på et af de print, jeg købte hos Litra.dk – S88 modul-N PIC628 med 16 indgange.

Eneste tre problemer var:
– en afbrændt lysdiode (genbrug af genbrug af en meget gammel komponent)
– lidt problemer med at få PIC HEX filen fra digital-bahn.de til at fungere i 16F627A PIC kredse. Det løste jeg ved at fabrikere en ny HEX fil ud fra den kildetekst, som også findes på digital-bahn.de, men med MPASM sat til at bygge til 16F627A.
– at få boret huller i printet fra litra.dk. Jeg forsøgte mig med en borestander til en ganske almindelig Bosch boremaskine. Det duer slet slet ikke til 0,8 mm bor.

Der er alt for meget slør i sådan en boremaskine, så boret kører ikke rundt om midtpunktet af boret, men rundt om et punkt, der ligger udenfor boret.

Løsningen var at købe en Proxxon med borestander. Det fungerer bare. Og så har jeg en maskine, der både kan bore, skære, slibe osv. Jeg har allerede brugt den flere gange til flere formål.

Jeg valgte Proxxon frem for Dremel, fordi de anmeldelser, jeg kunne finde, pegede entydigt i den retning, og fordi Dremel kort fortalt er lavet af plast, hvor Proxxon er af metal. Tag i Bauhaus og tag de to maskiner i hånden, og man kan nærmest føle kvalitetsforskellen. Det skal siges, at jeg aldrig har ejet eller brugt en Dremel.

Det er nu en dejlig fornemmelse at S88N modulet, som jeg selv har bygget, bare fungerer. Det har trods alt kostet et par dages indsats, en mini-boremaskine med stander samt en smule penge til komponenter. Mest er det dog en dejlig fornemmelse, fordi jeg føler, at jeg har udrettet noget. Og nu kan jeg producere flere S88-N moduler for en meget beskeden pris og på kort tid. SEJT!!!

Et S88-N modul på print fra litra.dk.