Langt om længe fik jeg brugt lidt tid på “den rigtige” bane. Faktisk har det taget hele eftermiddagen at pille det skrå stykke mellem Skive og Spøttrup stationer af og save en lille flig på ca. 5 mm af, så der er plads til en støttemur, samt på at sætte et stykke 15×27 mm forrammetræ på, så der kan etableres en lille skråning ned mod banelegemet på Skive station samt saves krydsfiner ud til moduler til at udgøre landskabet.Der er ikke ligefrem oceaner af plads: Ca. 5 cm til at udgøre græsskrænten, dvs. fra yderste kant af forrammetræet til skinnekanten. Og små 50 cm til at udgøre landskabet, hvoraf ca. 45 cm er de aftagelige moduler. Det bliver ikke til mange huse i Skive. Men så må jeg jo vælge med omhu.
Jeg har også (efter at have taget billederne) monteret en liste langs med bagkanten. Det var en del simplere, for den skulle blot skrues fast på den allerede eksisterende konstruktion i samme højde som denne.
Endelig har jeg sat en liste tværs hen over midten af banen. På den måde er der en ramme, hvor to moduler kan hvile på. Og jeg har hentet det stykke krydsfiner ned fra loftet, som næsten er stort nok til at udgøre de to moduler. Det ene modul kommer dog til at bestå af to stykker, for det store stykke krydsfiner mangler ca. 15 cm i længden.
Medio december
Så er modulerne klar til brug. Det blev til tre moduler. Det ligner måske fire, men det smalle stykke i forgrunden er ikke tænkt som et separat modul. Pladen var bare ikke lang nok, så jeg måtte skære det smalle stykke af en anden rest:Næste skridt må være at anlægge vej, at lukke gabet mellem modulerne og selve banen og at lave støttemure m.v, for at lukke sprækkerne mellem de forskellige niveauer.
Desuden har vi hentet juletræ. Togmæssigt er det næsten tilbage til udgangspunktet, med undtagelse af, at det nu er skala G og ikke H0:Som det ses, har jeg flyttet lidt på elektronikken og bygget en snebakke hen over det. Desværre får det den ene reed switch til at blive overfølsom, så toget stopper i utide. Ergo ingen automatisk togdrift rundt om juletræet. Til gengæld er jeg en erfaring rigere og satser nok ikke på reed switche i haven. Jeg har meget bedre erfaring med strømfølere. Alternativer som f.eks. IR følere ser jeg ikke den store grund til at forsøge mig med.
Rettelse efter jul: Jeg kom i tanker om, at jeg anvender interrupt til at reagere på reed switchene. Dvs. at hvis de blot et splitsekund aktiveres, så opdager jeg det. Nu har jeg ændret det til polling og ydermere reagerer jeg ikke, med mindre switchen er aktiveret stabilt i mindst 25 millisekunder. Umiddelbart ser det ud til at gøre alting meget mere stabilt. Men vi får se……
Og i julen 2020 fandt jeg så yderligere ud af, at ESP32 ikke fungerer ordentlig, hvis strømforsyningerne også er inde i snebakken. Det virker dog, hvis de placeren en meter væk og gemmes under juletræet i stedet.
Ultimo december
Jeg spekulerer meget på, hvordan jeg skal lave landskabet. Det skal ikke bare være helt fladt. Selv i Vestsalling findes der højdeforskelle.
Indtil videre har jeg besluttet mig for, at der skal være en vej rundt i landskabet, som bliver ledt over banen på en bro, der hvor banen mellem Skive og Spøttrup drejer ude i højre side af banen, og over en niveauoverskæring (med bomme) ved den anden ende af Spøttrup station:Dvs., at jeg får brug for en bro. Og de eneste broer fra SVJ banen, hvor en vej ledes over banen, er broerne med Vindevej (hvor SVJ og Salling banen kørte på samme enkeltspor) og med Dølbyvej (hvor de to baner netop var delt, så der var to enkeltspor). Derudover er der tunnellen under Holstebrovej, men det er en tunnel og ikke en bro.
De to broer er simple betonbroer med en bue. Sådan en kan 3D printes. Så det har jeg gjort. Den blev godt nok lidt lang i det, men det er sådan set ægte nok. Udsigten taget i betragtning (bryggeriet Hancock) må dette være et billede af Dølbyvej broen:For at få lidt ide om hvor meget landskabselementerne fylder, har jeg printet nogle stykker landevej inklusive nogle 90 graders sving ud. Og jeg har limet et papirshus ud i samme størrelse som de kolonnehuse, jeg købte som samlesæt for flere år siden.
Sprækken mellem de aftagelige moduler og sporet, der stiger op fra Skive skal blive til en græsskrænt. Dvs. papmache på et aluminiumsnet. Nettet fandt jeg hos Harald Nyborg:Og så klapper jeg det på med hæfteklammer:Enderne af nettet bøjer jeg tilbage hen over hæfteklammerne, så de bliver dækket med papmache.
Selve papmacheen troede jeg skulle bestå af toiletpapir og fortyndet trælim. Og ydermere troede jeg, at jeg bare skulle hælde limen op på en tallerkenen og lægge papiret ned i limen og dernæst lægge det over på nettet. Men sådan fungerer det ikke. I hvert fald ikke med blødt toiletpapir. Det bliver så opløst, at det ikke kan flyttes. Det er bare pulp:Google hjalp mig til denne side med gode råd: https://lrke.dk/om-papmache/
Næste forsøg var at lægge toiletpapiret på i tør tilstand og dernæst pensle limen på. Det virker en del bedre. Sådan ser det ud med to lag toiletpapir:Det giver en hård skal efter et døgns tørretid. Men det følger aluminimsnettets konturer lidt for godt. Det er eksempelvis ret tydeligt, at nettet ligger dobbelt for oven.
Næste lag har jeg lavet med hjemmelavet “Sculptamold”. Det ægte produkt kan købes i bl.a Australien, og jeg har set det på Luke Towans Youtube kanal. Han bruger det flittigt til at forme landskabet på sine dioramaer. Det består, så vidt jeg har kunnet finde ud af, af papirmasse og gips. Se f.eks. https://youtu.be/iD-Fba0NJYQ.
Så jeg river nogle meter toiletpapir i småstykker, opbløder det i vand, trykker lidt af vandet ud igen, så det stadig er vådt, men så vandet ikke løber ud af det. Dernæst blander jeg lidt Pollyfilla pulver i. Det burde udmærke sig fremfor spartelmasse ved at være en del lettere og muligvis også med mindre tendens til at slå revner. Sådan ser det ud med første lag lagt på:
Nytår 2020
Det tager sin tid om at tørre. Men det hjemmelavede Sculptamold fungerer udmærket. Næste gang tror jeg dog, at jeg tilsætter lidt lim.
Indtil videre har jeg forsynet hele stykket med aluminiumsnet:Og jeg har klistret det til med toiletpapir:Det lille stykke i nederste højre hjørne på billedet ovenfor har jeg grublet en del over. Men jeg fandt det stykke krydsfiner, jeg oprindeligt savede væk, og sætter det tilbage igen vha. et stykke liste, som jeg har limet under den fastsiddende plade:På billedet skimtes også første (og måske endelige) udkast til Vindevej broen. Den minder i øvrigt meget om broen ved Taastrup station, hvoraf følgende billeder er taget:
Toget rundt om juletræet skal være en vendesløjfe, dvs. en lille meter ligeud skinne, der grener sig ud i et sporskifte, hvor de to “grene” af sporkiftet forbindes med en “cirkel” rundt om juletræet. Den allerede programmerede styring vil lade toget starte på det lige stykke, køre med uret rundt om juletræet og tilbage på det lige stykke, hvor toget standses med front og bag byttet om. Dernæst rundt (baglæns) samme vej, hvorefter det hele er tilbage til udgangspunktet. Jeg håber at få det til at være nogenlunde underholdende vha. lange tilfældige pauser.
Som tidligere nævnt er en vendesløjfe en udfordring i to-skinne sammenhæng, fordi den kortslutter de to skinner. Derfor skal det lige stykke inklusive sporskiftet elektrisk isoleres fra selve vendesløjfen, som skal strømforsynes via fire dioder (en brokoblet ensretter), så vendesløjfen altid er polariseret til kørsel med uret. Det sidste stykke af vendesløjfen, hvor toget kører tilbage mod sporskiftet og det lige stykke kan yderligere isoleres og strømforsynes med kun en enkelt diode per skinne, så der kun er strøm på, når det lige stykke er polariseret til kørsel væk fra vendesløjfen. Det skal tjene til sikkerhed, så et manuelt kørt tog stopper der indtil man vender polariseringen rigtigt, fremfor at drøne hen og skabe en uønsket kortslutning, når forreste hjul rammer det lille gab i isoleringen mellem vendesløjfe og sporskifte.
Jeg gør det dog lige en tand simplere: Jeg deler kun banen i to dele, nemlig selve vendesløjfen og resten af banen, altså sporskiftet og stykket udenfor. Og jeg behøver ingen dioder, for jeg forsyner blot selve vendesløjfen med strøm direkte fra strømforsyningen, og den anden del med strøm fra polvender-relæet.
De allerede 3D-printede isoleringsstykker kræver, at man fjerner skinnelaskerne, hvor skinnerne skal isoleres. Det var med en vis bæven, at jeg fjernede den første. Men det er nu ikke så svært: Den yderste svelle skal “klipses af” fordi lasken går lodret ned igennem svellen og låser det hele sammen. Plastmaterialet er relativt fleksibelt, så det er ganske nemt. Dernæst er det blot at tage godt fast med en spidstang og hive bestemt og beslutsomt uden at vrikke med lasken.
Uden skinnelasker sidder skinnerne ikke særlig godt sammen. I hvert fald ikke med de isoleringsdimser, jeg har fået 3D-printet. Så de skal bindes sammen med et eller andet. De dimser, der er med i startsættet, er en millimeter for korte. De er ikke beregnet til at give plads til isoleringsstykket. Men så kan man jo heldigvis få 3D printet nogen, der er 1,5 mm længere 🙂
En anden mekanisk udfordring er, at der skal sættes en reed switch under en svelle, og ikke mindst en magnet midt på toget til at aktivere denne switch. Midt på toget, fordi jeg har tænkt mig blot at lade toget køre et fast antal sekunder fra switchen er aktiveret og til det standses.
Reed switch montering: Jeg har købt reed switche i plast (normalt er det glasrør). Og sådan en gør jeg fast med en poselukker rundt om svellen.
Magnet montering: I første omgang har jeg sat en lille meget flad men kraftig magnet (fra Aliexpress) under hver kobling på en af vognene vha. dobbeltklæbende tape.
4. november – Styringen
Jeg har loddet styringen sammen. Dog har jeg (se godt efter) sparet lidt på stikkene til servoer. Indtil videre skal jeg kun bruge en af de i alt seks:Allersværest var at vende connectorerne på relæmodulerne om, så disse kunne loddes på hovedprintet. Heldigvis havde jeg fire relæmoduler, for det lykkedes mig at ødelægge det ene. Men ved det tredje forsøg fandt jeg en god måde at afmontere en stribe connectorer: Først anvendes en tinsuger til at fjerne så meget tin som muligt. Dernæst klippes plasten omkring connectorpindene i stumper og stykker. Sluttelig hives de enkelte pinde ud ved at varme det resterende tin samtidig med at der hives forsigtigt med en lille tang. Så er der klar til at lodde en ny connectorstribe på den anden side. Under hele operationen havde jeg relæmodulet spændt forsigtig fast i en lille skruestik.
Det fungerer sådan set som det skal. Men jeg vil dog ikke tage styremodulet i brug, før jeg har løst det lille problem, at 7805 komponenten bliver meget varm. Det er ikke så sært. Den skal brænde (20 – 5) volt • 0,2 ampere = 3 watt af. (De 0,2 ampere er et slag på tasken). Og hvis servoerne kører, så en hel del mere.
Det hænger sammen med den måde en spændingsregulator som f.eks. 7805 virker på: Den hiver den nødvendige strøm igennem sig, altså “tapper” f.eks. de 0,2 ampere fra de 20 volt. Og så leverer den samme strømstyrke, men kun ved 5 volt. Derved er der et spild på de førnævnte 3 watt, som bliver til varme inde i spændingsregulatoren.
Den skal nok holde til det, men jeg bryder mig ikke om at en komponent bliver så varm, at jeg ikke kan holde på den.
Der findes flere løsninger:
Større køleplade. Måske skal der en blæser på. Måske vandkøling?
Supplere med en 7812, så halvdelen af effekten brændes af i den.
Udskifte 7805 med en ekstern 5 volt forsyning (en USB lader).
Nummer 1 bliver meget kluntet. Nummer 2 er muligvis ikke tilstrækkelig. Nummer 3 vil fungere. Lidt kluntet måske at skulle have to strømforsyninger i stikkontakten. Men det fungerer, fordi en 5 volt forsyning vil indeholde en transformator, der stort set uden effekttab (og dermed varmeudvikling) omsætter 220 volt til 5 volt.
Så jeg kan lige så godt hoppe ud i det. Jeg vil dog lige prøve med en 7,5 volt forsyning først. Jeg fandt nogen stykker i en affaldscontainer på arbejde for nylig. Der vil derfor stadig være brug for 7805’eren. Men den vil kun skulle fyre (7,5 – 5) volt • 0,2 ampere = 0,5 watt af til gråspurvene. Og det må den kunne gøre uden at blive alt for varm.
Og det virker. Så godt, at jeg vovede en prøvekørsel:Det afslørede dog, at polvenderen i form af omskifter-relæet ikke fungerer pålideligt. Det er som om det ikke rigtigt bliver trukket. Det kan jo skyldes nøjagtig det samme som jeg tidligere opdagede med SD-kortlæseren, nemlig at de er beregnet til 5 volt og ikke 3,3 volt, som jeg forsyner dem med nu. Jeg må have opstillingen skilt ad igen og få forsynet dem med 5 volt. I morgen. Specifikationerne for relæerne er i øvrigt klare nok på aliexpress.com. De kan sagtens bruges med 3,3 volt logik, selvom de forsynes med 5 volt:Det mest spændende var ellers, om selve strømforsyningen fungerer med toget. Det gør den heldigvis. Bare mest pålideligt, når toget bakker, og relæet ikke er trukket. Eller inde i vendesløjfen, hvor jeg tager strømmen før polvender-relæet. Jeg skal dog have testet kortslutningssikringen.
Jeg har ikke rigtigt kunne konstatere, om automatisk kørsel fungerer. Umiddelbart skete der noget underligt med at sporskiftet stilles forkert og toget starter i forkert retning. Men det må prøves af når/hvis jeg får relæet til at fungere. Og så skal timingen selvfølgelig justeres. Det vil tage mere end de 15 sekunder, som toget lige nu har til at komme rundt i vendesløjfen.
Jeg har fået anbragt reed switchen. Jeg har blot lagt den ind i et stykke krympeflex (den skulle nødig få elektrisk forbindelse med skinnen) og under en svelle. Og den fanger tilsyneladende magneterne under den midterste vogn.
En anden midlertidig løsning ses her:Jeg ejer kun det ene sæt klamper til at strømforsyne skinnerne. Og der skal bruges to – inde i og udenfor selve vendesløjfen. For det er ikke muligt at lodde en ledning på skinnerne. De er af messing. Og det kræver sølvlodning ved højere temperaturer end en ledning kan tåle. Men så er det jo godt, at jeg har nok prøveledninger med krokodillenæb.
5. november – så kører toget!
5 volt til relæerne var løsningen på alle problemer – næsten.
Der var dog også lige det, at anbringelse af reed switchen under en svelle ikke rigtigt fungerer. Afstand mellem magnet og switch blev for lang til at switchen blev aktiveret hver gang. Og magneten kan ikke sænkes. Den er helt nede og røre ved skinnerne, når den magnetbefængte vogn skal passere sporskiftet. I stedet blev dette løsningen indtil videre:Reed switchen er anbragt oven på svellerne og gjort fast med et par poselukkere. Det fungerer inde i stuen. Men jeg forventer ikke, at hverken det eller fastgørelse af magneterne med dobbeltklæbende tape vil være robust nok til havebrug. Der må vi nok ud i en limløsning.
Disse problemer fik i øvrigt testet kortslutningssikringen, idet toget kørte hen over et isoleret punkt, hvor polariseringen var modsat på de to sider. Og bingo: Det virkede. Strømmen blev afbrudt øjeblikkeligt.
Derudover var det egentlig blot at justere tiden fra reed switchen bliver aktiveret og til toget standses op fra 15 sekunder til 40,25 sekunder. Og så alligevel ikke helt. Det er som om toget kører bedre jo mere det får lov til at køre. Og derfor kører den pludselig 10 cm længere på de 40,25 sekunder. Jeg må nok indføre endnu en reed switch, som jeg anbringer der, hvor toget skal standse.
Og så er der krafttransistoren i strømforsyningen, som bliver ret varm. Det skyldes sandsynligvis, at jeg kører toget ved en meget lav spænding for at det skal køre langsomt. Hvis jeg skruer op for fart og spænding vil spændingsfaldet over transistoren og dermed den afsatte effekt i samme transistor blive mindre. Men selv i kravlefart tror jeg ikke, at der er fare for afbrænding. Jeg har jo monteret en nogenlunde køleplade.
Så alt i alt er det småting. Jeg ser det hele som en stor stor succes.
6. november – Stop sensor
Jeg satte farten lidt op. Nu bliver heller ikke transistoren særlig varm.
Og jeg tilføjede endnu en sensor og ændrede på softwaren tilsvarende.
Det fungerer alt sammen fint. Tilbage er en HTML side, der ikke er alt for responsiv. Men det kan skyldes, at jeg har et par eksemplarer kørende – en på en iPad og en på en PC.
Jeg leger muligvis videre med at styre automode fra Domoticz og lignende.
Men ellers skal fokus til at være på min rigtige bane, hvor jeg skal have lavet en ramme, hvorpå to eller tre aftagelige moduler skal hvile. Modulerne skal udfylde et hul på ca. 50 x 220 cm og skal udgøre landskabet i midten af banen, hvorpå Skive og omegn med en landevej til min Faller bil skal anlægges:Hvert moduler skal bestå af en ramme, som beklædes med kyllingetråd eller en anden form for net, hvorpå jeg vil placere et par lag aviser (papmache) og/eller noget hjemmelavet Sculptamold (dvs. toiletpapir opløst i lim og med noget gipspulver rørt i). For jeg har ikke kunnet finde nogen, der sælger den originale vare i Danmark.
Bemærk, at selvom det ser simpelt ud på tegningen, så gør hældninger og krumninger af banen det mindre simpelt i virkeligheden. Men det er altsammen et spørgsmål om at save listerne i småstykker og skrue og lime dem sammen igen.
Eller også laver jeg simpelthen modulerne helt plane (tyndt krydsfiner) i højde med den øverste plade (dvs. Spøttrup Station). Det er kun 6 cm højere end Skive Station. Så kan modulerne gå i et med Spøttrup Station, dvs. hvile på de samme træstykker. Og jeg skal kun lave den ovenfor beskrevne dobbeltramme nogle få centimeter fra bagkanten af Skive Station, hvorved jeg opnår den skrænt, som den virkelige stationsbygning i Skive er bygget på:Billedet snyder lidt pga. beplantningen på skråningen. Højdeforskellen svarer til 2 etager på stationsbygningen, idet indgangen fra parkeringspladsen (nu om dage busholdeplads), som er ovenfor skråningen, er på den etage, der er næstøverst på billedet.
Jeg har ingen intention om at bygge en eksakt kopi af selve stationsbygningen. Men Heljans moderne station, der med lidt god vilje ligner de to øverste etager, måske suppleret med noget plasticcard til at illustrere de nederste etager kommer til at gøre det. I hvert fald i første omgang, dvs. mange år fremover.
Og selvom Skive og Vestsalling ikke er fuldstændig fladt, så er det heller ikke just en bjergegn. Så landskabet er muligvis lettest at bygge vha. lidt papmache og/eller spartelmasse på en krydsfiner plade.
En lille mock-up, som nok er svær for alle andre end undertegnede at forstå:Det ser ikke super vanskeligt ud. Basalt set skal der “bare” sættes et par lodrette stykker træ på rammen, så en liste kan udgøre forkanten, hvor modulerne kan hvile på. Og så skal der anskaffes tre krydsfinerstykker på ca. 50 x 70 cm til at udgøre modulerne. Måske med lidt lister limet nedenunder for at stive dem af. Og så selvfølgelig lave skrænten ved Skive station vha. net og papmache.
23. november
Tilbage til have/juletoget: Det kører ikke stabilt i auto-mode. Af en eller anden årsag standser det nogen gange for tidligt og andre gange slet ikke. Og problemet er, at jeg ikke kan debugge noget som helst, for ESP32 er ikke forbundet til min PC, når toget kører.
Derfor bliver jeg nødt til at få etableret en mulighed for at debugge. Jeg har implementeret en Log funktion i ESP32 koden, som kan skrive information på websiden.
Men ganske typisk, så kan jeg nu ikke få automatikken til at fejle.
Efterskrift
Jeg fik automatikken til at virke ved at polle sensorerne i stedet for at interrupt styre dem.
Og da jeg skulle sætte toget op i 2020 var jeg i tvivl om sensorerne. Til orientering for mig selv:
TD-1 svarer til ben 36 på ESP32. Det er sensoren inde i loopet. Det er de øverste to ben på connectorerne. Sensoren er anbragt således på skinnerne:
TD-2 svarer til ben 34 på ESP32. Det er stop-sensoren. Det er de næste to ben på connecrorerne. Den er anbragt således på skinnerne:
Og så har jeg også fundet ud af, at elektronikken åbenbart er følsom overfor elektromagnetisk stråling. Den fungerer i hvert fald ikke stabilt, når strømforsyningerne bliver pakket tæt sammen med printpladen i en lille papkasse. Så starter og stopper toget mærkelige steder, og sporskiftet bliver sat midt på osv.
Denne gang er jeg på egen hånd. Jeg kunne vel godt bruge JMRI på en Raspberry Pi. Men det ville kræve en smart måde at definere og interface til en generaliseret Arduino styring.
I stedet vil jeg producere noget kode, der er dedikeret til lige netop den bane, jeg bygger. Og det skal eksekvere på en ESP32. Og hvis dens 40 IO porte eller dens processor eller RAM ikke er tilstrækkelig, så på flere Arduino-agtige moduler.
For at implementere en pæn WEB-side i ESP32 får jeg muligvis brug for et micro SD kort til at indeholde ikoner m.v. Det er sådan set heller ikke noget problem. Jeg har en adapter. Men det koster 4 IO porte: http://www.esp32learning.com/code/esp32-and-microsd-card-example.php
Derudover kommer min hardware til at bestå af:
– to strømforsyninger – en for hver af de to DAC’er i ESP32, og samtidig en for den nordlige og en for den sydlige ende af banen, så to tog kan køre samtidig med forskellig hastighed i hver sin ende af banen.
– en servo for hver sporskifte.
– et antal reed switche til at detektere togenes fysiske placering på banen.
– et antal relæer til retningsskifte og til ind- og udkobling af vigespor.
– to tog. Indtil videre har jeg kun et tog. Men banen skal indrettes til to.
Software byggeblokke
Jeg kunne godt opbygge en styretavle bestående af lysdioder og switche. Men jeg vil hellere udnytte ESP32’erens WIFI til at implementere en WEB-side, der viser status og tager imod kommandoer. Minimum start og stop kommandoer.
Softwaren skal derfor:
1. Sætte ESP32 op som access point, så hverken ESP32 eller min håndholdte device (smartphone, iPad eller lignende) behøver at være forbundet til en router.
2. Udstille en WEB-side som netop beskrevet.
3. Holde styr på, hvor hver af de to tog befinder sig. Denne information skal gemmes i non-volatile memory, dvs. så informationen overlever en strømafbrydelse.
4. Indeholde procedurer til at køre et tog fra et vigespor/perron til et andet. Det inkluderer at sætte sporskifter og accelerere toget langsomt op og ned i fart.
5. Holde øje med events, dvs. om en reed switch rapporterer tilstedeværelsen af et tog og reagere herpå ved at stoppe/starte tog og at vende retningen af vendesløjfer.
6. Sikre strømforsyningerne, dvs. afbryde alt i tilfælde af kortslutninger.
En af udfordringerne ved Arduino verdenen er, at softwaren er enkelttrådet og ikke interruptstyret. Dvs., at der er en hovedløkke, som kaldes igen og igen, men som kun må foretage sig meget simple operationer hver gang.
Første prototype
Jeg har fluks kastet mig ud i at lave en prototype. Hardwaren ser således ud:Det består af en Weemos D1 mini (klon fra Kina), som er en ESP8266, en reed switch forbundet mellem D1/GPIO5 og stel og en servo forbundet til stel, 5V og D2/GPIO4.
Jeg fandt nogle Arduino eksempler, som jeg kombinerede. Så lige nu har jeg opstillingen til at agere access point og WEB server for en yderst simpel WEB-side, der opdaterer hvert andet sekund. Og hver gang aflæser den status for reed switchen og drejer servoen alt efter om reed switchen er aktiveret (af en magnet) eller ej. Desuden indeholder siden status for reed switchen og den interne LED på Weemos’en samt en mulighed for at tænde eller slukke denne LED.
Så er vi i gang. Jeg skal have koden struktureret pænere og i flere filer, hhv. have gjort den objektorienteret og dermed lettere at læse. WEB serveren skal eksempelvis være en klasse for sig selv. Og den skal ikke være flettet ind i koden, men ligge som filer på et micro SD kort, som i dette eksempel: https://startingelectronics.org/tutorials/arduino/ethernet-shield-web-server-tutorial/
Jeg har i øvrigt fundet ud af, at en ESP8266 og en ESP32 (selvom der er rapporteret fejl på denne funktion på sidstnævnte) kan fungere både i AP (access point) og STA (station) mode samtidig. Det er meget smart, for så kan jeg tilgå den via hjemmenetværket, når den er tæt nok på routeren, og direkte, når jeg vil være mere sikker på at forbindelsen skal være helt stabil.
Desuden har jeg fundet en glimrende kilde til viden om HTML5, Javascript, C++ og en del andre beslægtede emner: https://www.w3schools.com/ Jeg er ikke i stand til at vurdere sidens niveau indenfor alle emnerne. Men i hvert fald C++ delen kunne godt være mere udtømmende beskrevet.
En anden “lille” ting er ikoner. Jeg har prøvet at lave en animeret GIF med noget, der ligner skinner med sveller. Ideen er, at bruge en animeret gif, så skinnerne bevæger sig for at signalere, at der er spænding på. Men jeg har fundet ud af, at en animeret udgave af en simpel punkteret linie fra Powerpoint fungerer meget bedre.
Software arkitektur – ESP32
Selvom en ESP32 ikke fylder meget og ikke er særlig potent heller, så kommer min togstyring alligevel til at bestå af en hel del kodelinier. For at gøre det hele nogenlunde overskueligt vil jeg udnytte, at Arduino IDE sproget i virkeligheden er C++, selvom de fleste eksempler, jeg kan google mig til er ikke-objektorienteret ANSI C. Men ved at gøre min kode objektorienteret kan jeg isolere detaljerne i et antal klasser og objekter. Det følgende er udgangspunktet. Det endelige resultat kommer til at kunne ses på github.com/kjlisby/arduino_train:
Klasse: WEBserver Metoder: Constructor, Init, GetServer, GetSDCard Semantik: Der skal kun være et enkelt objekt af denne klasse, som implementerer en WEB server. Det afhænger helt og holdent af indholdet af SD kortet, hvad WEB serveren kan. For det er på SD kortet, at HTML/CSS/Java Script filerne ligger.
– Constructoren sætter sætter ESP32 op i STA_AP mode, dvs. både station og access point mode. Dernæst skabes en WEB server og micro SD kortlæseren initialiseres. Desuden sættes der diverse hooks op, så visse WEB adresser vil vise, hvad der er på SD kortet.
– Init gør constructorens arbejde færdig, idet den starter WEB serveren. Det vigtige ved Init metoden er dog det man kan gøre efter at WEBserver objektet er skabt, men før Init kaldes: Her tilføjer jeg flere hooks for at få de øvrige klasser i spil, så f.eks. status af IO porte kan læses via AJAX / Java Script af en WEB-side i en browser på en PC, iPad, mobiltelefon eller en anden device.
– GetServer returnerer en pointer til selve WEB serveren. Det skal bruges dels til at gøre ting og sager med WEB serveren før Init kaldes og dels til at kalde server.handleClient inde i loop funktionen.
– GetSDCard returnerer tilsvarende en pointer til SD kortet, så jeg kan få fat i det til at persistere status der.
Klasse: PowerSupply Metoder: SetVoltage, SetPolarity, ReadVoltage, ReadPolarity, ReadStatus, Reset Semantik: Der skal instantieres et objekt af denne klasse for hver strømforsyning i systemet. Lige nu tror jeg, at jeg får brug for to, nemlig en i hver ende af banen. Klassen bruger en DAC output port til at sætte spændingen, en input port til at sense, om der er sket en kortslutning, og i givet fald sørge for at slukke for udgangsspændingen og en digital output port til at styre et relæ, der bestemmer polariteten.
– Constructoren gør ikke noget særligt udover at sætte portmodes og initielt sætte spænding og polaritet til +0V.
– SetVoltage sætter værdien af output porten, så den ønskede udgangsspænding opnås.
– SetPolarity sætter relæet til den ønskede polaritet.
– ReadVoltage læser værdien af DAC porten og omsætter den til den faktiske spænding.
– ReadPolarity læser hvordan polariseringsrelæet er sat.
– ReadStatus returnerer enten true (alt OK) eller false (kortslutning detekteret og strømforsyningen derfor lukket ned).
– Reset genstarter strømforsyningen (på +0V) efter en kortslutning.
Klasse: Layout Metoder: Constructor, Pulse, UpdateTrainPosition, GetStatus, UpdateStatus, ChangeState Semantik: Her er logikken for lige netop mit layout implementeret. Der skal naturligvis kun være en enkelt instans af denne klasse. Det er dette objekts constructor, der instantierer PowerSupply, Turnout og Siding objekter. Og det er også her, at der registreres en metode for AJAX / Java Script koden i WEB siden, så man herfra kan kalde de øvrige metoder i Layout klassen, såvel som ChangeState metoderne i Turnout og Siding klasserne.
– Constructor er beskrevet ovenfor.
– Pulse skal kaldes så ofte som muligt, dvs. i Arduino loop() funktionen. Det er Pulse, der checker alle Contact objekter og (via callback) tager action, hvis et tog detekteres.
– UpdateTrainPosition kaldes når et tog er detekteret ved en reed switch. Opdaterer status – også på SD kortet samt tager passende action i forhold til sidings, strømforsyninger m.v.
– GetStatus bruges af WEB siden til at hente den totale status for, hvor begge tog befinder sig, hvordan sporskifterne står, spænding og polariseringfor strømforsyningerne og hvordan vigesporene er koblet.
– UpdateStatus bruges også af WEB siden til samme formål som GetStatus. Men svaret på UpdateStatus indeholder kun ændringerne siden seneste kald til GetStatus. Dette er for at speede tingene op, men betyder til gengæld, at der kun kan være én device med én WEB side i brug.
– ChangeState bruges af WEB siden til at tænde og slukke for hele layout’et. Når der slukkes, kører begge tog videre, indtil de er parkeret på rette plads.
Klasse: Contact Metoder: Constructor, CheckSwitch, RegisterCallback Semantik: Repræsenterer en reed switch, som kan føle, om et tog passerer.
– Constructor initialiserer den input port, som switchen er koblet til.
– CheckSwitch skal kaldes meget hyppigt for at aflæse portens status.
– RegisterCallback bruges til at fortælle et Contact objekt, hvilken aktion, der skal tages, hvis et tog registreres i et CheckSwitch kald.
Klasse: Turnout Metoder: Constructor, SetStatus, GetStatus Semantik: Styrer et sporskifte vha. en output port sat op i PWM mode. Et sporskifte ejes enten af et Siding objekt eller et ReverseLoop objekt.
– Constructor Initialiserer output porten og sætter sporskiftet til “Closed”.
– SetStatus Sætter sporskiftet til ønsket tilstand.
– GetStatus Læser sporskiftets tilstand og returnerer enten “Closed” eller “Thrown”.
Klasse: PassingSidingSelector Metoder: Constructor, SetStatus, GetStatus Semantik: Styrer to modsat rettede parallelle spor, hvor to tog kan passere hinanden på en ellers enkeltsporet strækning. To sporskifter og to dobbeltpolede skifterelæer styres. Hvert relæ (et for hvert spor) kobler sporet til enten den nordlige eller den sydlige del af banen.
– Constructor sætter det sydgående spor til at hænge sammen med den nordlige halvdel af banen og det nordgående spor til at hænge sammen med den sydlige del af banen.
– SetStatus sætter et af sporene til at være koblet til enten den sydlige eller den nordlige del af banen. Nærmere bestemt sættes relæet for det pågældende spor i den ønskede tilstand, og sporskiftet i den relevante ende af sporet sættes.
– GetStatus returnerer status for enten det ene eller det andet spor. Status kan være enten “North”, “South” eller “undefined”.
Klasse: ParallelSidingSelector Metoder: Constructor, SetState, GetStatus Semantik: Styrer to ensrettede parallelle spor, hvor togene altid kører i samme retning.
– Constructor gør ikke noget udover at initialisere til det ene spor.
– SetStatus skifter mellem to perroner på en station, dels ved at skifte status for sporskifterne i hver ende og dels ved at skifte et relæ, som giver strøm i skinnerne på enten det ene eller det andet spor.
– GetStatus returnerer navnet på det aktive spor.
Klasse: ReverseLoop Metoder: Constructor, SetStatus, GetStatus Semantik: Styrer en vendesløjfe, dvs. et sporskifte og polariseringen af en strømforsyning.
– Constructor Associerer med Turnout og PowerSupply objekter og sætter status til “InBound”.
– SetStatus sætter polarisering og sporskifte alt efter om toget er på vej ind i eller ud af vendesløjfen.
– GetStatus returnerer enten “InBound” eller “OutBound”.
Klasse: StatusStorage Metoder: Constructor, Store, Get Semantik: Gemmer status (Layout.GetStatus) på SD kortet, så det kan hentes igen efter en strømafbrydelse.
– Constructor associerer objektet med SD kortet, som allerede skal være initialiseret.
– Store gemmer status.
– Get henter status.
Klasse: Status Metoder: Constructor, Get, Set, Serialize Semantik: Denne klasse indeholder ingen logik og styrer ingenting. Den er blot en bærer af status for hele banen.
– Constructor Initialiserer alle attributter.
– Get og Set: Der findes Get og Set metoder for hver enkelt attribut.
– Serialize konstruerer et format, der dels kan bruges til persistering og dels kan bruges til at svare på HTTP forespørgsler fra WEB siden. Til sidstnævnte skal der kunne peges på en baseline status, så kun forskellene rapporteres til WEB siden.. Attributter:
– Train1Position: Current position of a train
– Train2Position: Current position of the other train
– SidingSouth: Indicates which of the two sidings that currently is part of the southern reverse loop.
– SidingEast: Indicates if the eastern siding is currently part of the northern or southern part of the layout (can be “undefined”).
– SidingWest: Indicates if the western siding is currently part of the northern or southern part of the layout (can be “undefined”).
– ReverseLoopNorth: Voltage on the northern reverse loop. Positive, if the polarity corresponds to “InBound”, negative if “OutBound”.
– ReverseLoopSouth: Same for southern reverse loop.
Software arkitektur – HTML
WEB siden består af 3 filer, som gemmes på SD kortet:
togbane.htm: En ret kortfattet HTML5 definition af siden, hvor der er defineret et ikon for hver blok på banen, 2 ikoner for hver sporskifte samt knapper m.v. nok til at kunne starte/stoppe kørslen og se status. Sporikonerne er som udgangspunkt “kolde” JPEG filer, der illustrerer spor uden spænding. Når der kommer spænding på sporene, kan Java Script koden udskifte disse JPEG filer med animerede GIF’er, som får sporene til at se ud som om de bevæger sig i den retning, som svarer til polariseringen.
Hvorvidt togene skal kunne køres manuelt er TBD. I så fald får jeg brug for at gøre sporskifter ikonerne aktive, så sporskifterne skifter, når jeg trykker på dem, sidesporene ligeledes aktive, så jeg kan styre relæerne, samt jeg får behov for sliders m.v. til at styre strømforsyningerne. Og desuden flere hooks ind i ESP32 koden.
togbane.css: Styling af alle elementerne på siden.
togbane.js: Implementerer UI logikken, dvs. de aktioner, der skal tages, når brugeren trykker på WEB sidens knapper og ikoner, samt et hyppigt kald til Layout.GetStatus hhv. Layout.UpdateStatus, hvor WEB siden hele tiden holdes opdateret i henhold til den status, som ESP32 rapporterer. Bliver muligvis delt op i flere filer svarende til de C++ klasser, der findes i ESP32 enden.
Status ultimo august
Jeg er så småt ved at finde ud af, hvordan man laver en HTML5 side. Jeg har lavet mig en animeret gif, som er det gennemgående element på siden:
Siden er måske noget rustik i udseendet. Men det er jeg lidt ligeglad med. Den skal bare være overskuelig, brugbar og responsiv. Og den skal tilpasse sig skærmstørrelsen, så den kan bruges på vilkårlige devices. Og det er altsammen opfyldt indtil videre. Knapperne er blot en prototype. De bliver fjernet igen.
Status medio september
Der sker ikke så meget. Men i aften har jeg fået lavet mig en prototype på et servodrevet sporskifte. Første forsøg gik ikke så godt. Katten må være løbet med målet. Dvs., hvis jeg ellers havde en kat. Men i hvert fald havde jeg glemt at tage hensyn til NEM 102 og 103 normerne:En lidt udvidet løsning, der tager hensyn til normerne, ser ud til at give god plads til et tog:Pladen er skruet på sporskiftet med to 3 mm skruer i de huller på sporskiftet, som er beregnet til de originale Piko (eller LGB) sporskiftedrev.
Pladen er lige nu kun et stykke stift pap. Men det skal naturligvis erstattes af noget vejrfast som f.eks. plexiglas. Eller endnu bedre, så vil jeg 3D printe et eller andet som kan ligne et sporskiftedrev fra virkeligheden, som har en form, der kan få regnvandet til at løbe af, som kan indkapsle servoen og holde den fast uden skruer og som har lidt kanter, der kan stive konstruktionen af. Jeg har bare ikke fået købt den der 3D printer endnu…..
Servoen vender på hovedet, fordi regnvand på den måde ikke kan løbe ind ved akslen, hvor servoen bevæger sig. Og bunden af servoen, som dermed vender opad, har jeg tænkt mig at dække fuldstændig til med silikone.
Og det berømmelige stykke pianotråd er lige nu på 1 mm. Jeg skal have lidt erfaring med denne skinnestørrelse for at finde ud af om det er den bedste dimension. Men p.t. ødelægger det i hvert fald ikke sporskiftet. For pap-pladen skal nok give efter.
Nu mangler jeg blot, at flere dingenoter ankommer fra Kina. Reed switche med plastikhus i stedet for glasrør, ESP 32, køleplader til de kraft-transistorer, der allerede er ankommet, m.v..
Jeg har købt skinner inklusive det sporskifte, der ses på billederne, til at udvide cirklen fra startsættet til at være den lille vendesløjfe, som på et tidspunkt skal udgøre den nordlige ende af banen i haven. Planen er, at toget skal køre frem og tilbage i den vendesløjfe rundt om juletræet i år. Det giver mig tre måneder fra nu.
Lige nu mangler jeg tid (så længe vejret er godt, bruges fritiden helst udendørs), som ydermere skal balanceres mellem have- og juletoget og min “rigtige” bane, som stadigvæk mangler enhver form for landskab. Jeg har dog prøvekørt det, og det kører fint. Og så har jeg “justeret” lidt på flamingoafskærmningerne på fronten af banen, dvs. limet en kant på for at gøre noget af det bredere, samt skåret lidt andre steder, så de lange vogne kan komme forbi. Der skal dog sikkert justeres mere.
10. oktober
I dag dumpede der en ESP32 ind i postkassen. Og køleplader til krafttransistorerne. Selve transistorerne ankom for nogle uger siden.
Og jeg har fundet en gammel 20 volt PC strømforsyning, der burde kunne fungere til formålet.
Jeg må have møvet mig adgang til en 3D printer snarest og få sådan en printet. Ellers nøjes jeg med papstykket på billederne ovenfor. Det fungerer til stuebrug.
Nu kan jeg så småt begynde at bygge styringen til havetoget. Jeg mangler stadigvæk 1W modstande til kortslutningssikringen. Desuden mangler jeg de rigtige omskifter relæer til at vende polariteten. Men jeg har et 4-relæ modul, som nok godt kan bruges til en start. Og jeg kan godt vove at bygge en vendesløjfe rundt om juletræet uden kortslutningssikring.
Pga. det lune vejr er der dog stadigvæk tomater i drivhuset, så der går noget tid endnu, før der bliver gjort mere ved toget.
16.++ oktober – 3D printede objekter er i hus
Rigeligt med isoleringsstykker til at lave en vendesløjfe. Faktisk nok til to. Og også bemeldte sporskiftedrev.
Og jeg er i gang med at lave en fuglerede med ESP32 som midtpunkt, reed switch med pull-up modstand (der er ingen intern pullup i ESP32 på de GPIO porte, som jeg vil bruge), transistorer til at udgøre en strømforsyning som den tidligere beskrevne, servoficeret sporskifte vha. det 3D printede og så lige et trimmepotentiometer til at give kortslutningssikringen noget at arbejde med. For jeg vil ikke have et tog til at køre, før jeg har testet strømforsyningen på skrivebordet:Første billede viser begyndelsen, næste billede viser samme opstilling men tilføjet en 20 volt strømforsyning fra en for længst kasseret PC samt det relæmodul, der i første omgang kan bruges til polvendingen. Jeg har tegnet fuglereden op i et diagram, hvor jeg også har medtaget resten af strømforsyningen (TIP102 transistor, diode over udgangen, 5 volt strømforsyning m.v.). Mht. 5 volt forsyningen, så kan den nok ikke drive 6 servoer, som der ender med at blive brug for. Så på det tidspunkt må jeg erstatte den med en kraftigere ekstern eller supplere med endnu en 7805:
Største problem med at få det hele til at fungere stabilt var at finde ud af, hvad der skal forsynes med 5 volt hhv. 3,3 volt. Jeg har fået købt en SD kort adapter og et relæmodul, der skal have 5 volt. Relæmodulet dog 3,3 volt til logikken og 5 volt kun til selve relæerne. Det mest luskede var, at SD adapteren næsten fungerede med 3,3 volt. Dvs. det fungerede et par dage, derefter ikke. Men så rodede jeg lidt med ledningerne i fuglereden, og det virkede igen (formentlig helt tilfældigt) i et par dage.
Desuden har jeg lavet noget af den software, der skal til. Og denne gang nogenlunde skarpt opdelt i C++ klasser som beskrevet ovenfor.
Ultimo oktober
Jeg har fået omformet diagrammet til noget, der kan loddes sammen på et strip-board, så det også kan bruges i virkeligheden:Som det ses har jeg gjort plads til to strømforsyninger med polariseringsrelæer (hvor jeg i mellemtiden har fået de rigtige kompakte, der fungerer med 3,3 volt), seks servoer/sporskifter og fire reed relæer. Stort set hvad der bliver brug for i det endelige havetog. Oversigten over, hvordan jeg bruger GPIO portene på ESP32, ser sådan ud. Der bliver brug for flere GPIO porte til at styre relæer og til flere reed switche. Derfor I2C pindene:Desuden er jeg så klar med softwaren, at næste skridt, når jeg har fået loddet hardwaren sammen og testet strømforsyningerne, at prøve det af på det fysiske tog. Hvis det fungerer, er jeg klar til at holde jul. Jeg har således kodet logikken til en vendesløjfe, logikken til i det hele taget at køre toget og ikke mindst de hooks på ESP32, som skal få siden til at hænge sammen med strømforsyning m.v. og at gå ind i og ud af auto-mode. Jeg har samtidig tilsvarende udvidet WEB siden inklusive Javascript koden.
Det begyndte med at fruen vil til at planlægge at lægge haven om og bl.a. lave en træterrasse i det sydvestlige hjørne, hvor en høj hæk sørger for så meget skygge og så lidt sol, at der stort set intet kan gro alligevel.
Og så var det, at jeg sagde, at der skulle gøres plads til et havetog. Så nu har jeg bestilt et Piko startsæt.
Indledningsvis er banen designet således:Firkanten til venstre er en ny terrasse, der skal anlægges i det ene hjørne af haven. Toget kører mod uret rundt om terrassen i en stor vendesløjfe. Ved den ene langside er der en station med to perroner, hvor to tog kan høre hjemme.
Den lange strækning ligger langs med en hæk. Det er en enkeltsporet dobbeltrettet strækning, hvor to tog kan passere hinanden ved hjælp af vigesporet på midten.
Til højre er der endnu en vendesløjfe, hvor togene kører med uret.
Automatisering via digital styring af analoge tog
Jeg vil ikke ofre penge på digitalisering. Heller ikke selvom planen på sigt er at have to tog, der deler en lang strækning på langs af haven og en vendesløjfe i hver ende plus et par vigespor, så togene kan passere hinanden.
I stedet vil jeg have en Arduino til at styre det hele. Måske en Mega. Måske en Due. Eller måske en ESP32.
Jeg har spurgt Piko om lokomotivet fra startsættet kan styres via PWM (Pulse Width Modulation), dvs. en 20 volt DC, der “hakkes i stykker” ved en relativ høj frekvens, således at det bliver til en firkantspænding, der skifter mellem 0 og 20 volt mange gange per sekund, og hvis “duty-cycle” bliver styret, så den gennemsnitlige spænding kan antage alle mulige værdier mellem 0 og 20 volt.
Problemet med lokomotivet er, at det indeholder et analogt lydmodul og et røgmodul. Og jeg er ikke sikker på, at det kan “leve” med et PWM signal.
PWM skal under alle omstændigheder bruges til servoer til sporskifterne. Sådan styrer man nu engang servoer. Selve servoerne skal gøres rimeligt vandtætte. Jeg vil forsøge at vende dem på hovedet, så regnvand ikke løber ind men tværtimod ud ved akslen. Og resten af servoen bliver pakket ind i sort silikone.
Hvis Piko svarer, at man kan styre lokomotivet med PWM, så vil jeg gøre det. Dvs. bruge et billigt L298N modul fra Kina, så en Arduino kan afgive et 3,3 volt PWM signal, der forstærkes op til 20 volt via L298N modulet, som også kan håndtere en strøm på op til 4 ampere og i øvrigt polvende signalet, så toget ændrer retning.
Der skal implementeres en kortslutningssikring. Den består i sin enkelthed af en modstand forbundet mellem sense pinden på L298N modulet og stel. Når spændingsfaldet over modstanden bliver høj nok til at drive en I/O port på Arduinoen (modstanden skal dimensioneres ud fra dette kriterie), skal softwaren sørge for at afbryde spændingen dvs. skrue ned på 0 volt.
DC spændingsforsyning til toget
Hvis svaret er, at lokomotivet ikke fungerer med PWM, så vil jeg i stedet udtænke en måde at generere en variabel DC spænding, som kan polvendes. Basalt set det samme som en variabel laboratoriestrømforsyning suppleret med en polvender.
Mht. polvenderen troede jeg, at selvsamme L298N modul kunne bruges. Men dels er den begrænset mht. hvor meget strøm, den kan drive, og dels vil den give et spændingfald. Men værst, så vil den kræve mindst et input på et sted mellem 5 og 8 volt. I stedet bliver jeg nødt til at bruge to relæer eller bedre et dobbeltrelæ:
Dioderne skal være der for at beskytte relæet mod de strømspidser, der skabes, når polariteten vendes, mens motoren roterer, fordi motoren virker som en dynamo.
Mht. strømforsyningsdelen har jeg fundet denne side http://linuxfocus.org/English/June2005/article379.shtml, som anvender en Atmel microcontroller (som også er hjertet i en Arduino) til at udgøre “Control logic” delen af dette blokdiagram:For DAC (eller digital til analog konverter) delen er der mange muligheder. Indtil videre overvejer jeg:
1. At gøre som på siden, nemlig at implementere den i microcontrolleren samt en hel del modstande. Det er rimelig simpelt og vil give en perfekt DC spænding. Men det bruger mange I/O porte på Arduinoen – især hvis man vil have mange spændingstrin som på siden. Jeg kan dog nøjes med tre eller fire I/O porte og derved få 8 eller 16 spændingstrin og dermed hastighedstrin for toget.
2. En udglattet udgave af et PWM signal. Det bliver naturligvis aldrig en perfekt DC spænding. Men det kunne måske være godt nok i praksis? Det kan da i hvert fald prøves. Fordelen skulle være, at det kun kræver en enkelt I/O port og alligevel give 255 spændingstrin. Jeg har fundet dette forslag til et passivt filter til at implementere udglatningen:3. Bruge en af de analoge udgange, som kun findes på Arduino Due og ESP32 til at generere en ægte DC spænding med 255 trin.
Uanset hvordan jeg implementerer en DAC vil den give en spænding på mellem 0 og 3,3 volt (5 volt for Arduino Uno og visse udgaver af Arduino Mega). Denne spænding skal multiplicere med 6 eller 7 i et forstærkertrin, som på siden er delt op i en spændingsforstærker og en strømforstærker:Disse forstærkere er simple nok at implementere. Dog har jeg tænkt mig at implementere strømforstærkeren som en enkelt TIP102 Darlington transistor.
Sluttelig består strømforsyningen på siden af tre dele, hvoraf jeg kun har brug for den sidste: Et tastatur til at vælge spænding og maksimal strøm, et display til at vise strøm og spænding, samt en kortslutningssikring.
Kortslutningssikringen består af en 0,5 ohms modstand, som sidder i serie med den load, som strømforsyningen driver, samt en I/O port i Arduinoen, som er sat op som analog indgang. Spændingsfaldet over modstanden er et udtryk for strømstyrken, som dels vises på displayet (hvilket jeg ikke har brug for), og dels bruges til at afbryde strømforsyningen (dvs. skrue spændingen ned på 0 volt), såfremt strømforbruget bliver så højt, at det må anses for at være en kortslutning.
Afslutningsvis skal der indskydes en 5 volt strømforsyning til Arduinoen og diverse dioder og kondensatorer for at kvæle diverse spændingsspidser m.v. Alt i alt ender siden med dette diagram, som jeg jo nok ender med at forenkle på ovenfor beskrevne vis:På siden er det også muligt at downloade software til microcontrolleren. Det kan jeg ikke bruge direkte, men det kan selvfølgelig tjene til inspiration.
15. august
Jeg fik svar fra Piko. Og det var hurtigt. Faktisk på dag 4 efter deres sommerferielukning.
Men desværre var svaret blot, at de ingen erfaring har med PWM styring af deres havetog, og derfor ikke kunne hjælpe mig. Fair nok: Hvorfor skulle de hjælpe mig med at spare noget digital styring, som de ellers kunne sælge til mig for flere tusinde kroner?
Nå! Men så må jeg jo undersøge, hvordan fartregulatoren i startsættet er bygget.
Først satte jeg mit billig-oscilloscop på, og kunne derved konstatere, at det langt fra er et pænt DC signal, der kommer ud af regulatoren. Jeg tror, at det er en udglattet PWM. Måske sidder der en microcontroller og en L298N indeni?
Næste skridt var at skille regulatoren ad og se om jeg kan genkende nogle komponenter. Jeg viser ingen billeder, for det vil sikkert være at bryde nogle copyright regler. Men jeg kan konstatere, at der på oversiden af printet findes nogle stærkstrømskomponenter. Fra venstre mod højre:
En 15N10 MOSFET, et relæ (omskifter, 2 polet), en spole, en 220uF kondensator, et potentiometer (som er den man drejer på, når man betjener regulatoren), en 1000 uF kondensator, en 470 uF kondensator, endnu en spole, en 470 uF kondensator (en lille tynd en, der kun tåler 10 volt), og sluttelig en dobbelt schottky diode, MBR2045.
Undersiden af printet består af en større mængde SMD komponenter. En 14-bens IC uden nogen form for idenfikationsmuligheder. En 8-bens IC, som er en BL05A 5V spændingsregulator, en 3-benet 2n06l64, som må være en transistor af en slags, to stk. relativt store dioder, endnu en 3-benet komponent (en J3Y transistor) samt et utal af små modstande og kondensatorer.
Jeg gætter på, at den 14-benede er en microcontroller, der bruges til at lave et PWM signal, som udglattes af de mange kondensatorer, forstærkes op af transistorerne og polvendes af relæet. Jeg har ikke målt på det, udover at konstatere, at relæet er forbundet på kryds på en måde, der stemmer med, at den bruges til at polvende.
Så hermed er der truffet et par valg, og bestilt stumper fra Kina: En ægte analog udgang i stedet for en DAC og et relæ som polvender. Jeg har bestilt en ESP32, TIP102 som strømforstærker, nogle 1 watt modstande til kortslutningssikringen og disse relæer som polvendere:Styringen bliver baseret på ESP32S (eller WROOM32), som er en “mini-Arduino”, dvs. med ikke alt for mange I/O porte:Til gengæld har den WIFI, så den kan agere WEB server, således at jeg kan styre toget fra en smartphone eller en iPad. Desuden har den en hel del flere processor kræfter end en “rigtig’ Arduino. Og hvis/når jeg løber tør for I/O porte kan jeg udvide med endnu en Arduino af en slags. F.eks. en Arduino Mega, som burde give porte nok.
Der er et lille twist i at bruge WIFI forbindelsen og lade ESP32 agere WEB server, idet jeg jo nok ikke kan regne med en stabil WIFI forbindelse via min router ude i haven. Derfor vil det være smartest at sætte ESP32 op i Access Point mode, så jeg kan oprette en direkte (punkt til punkt) forbindelse mellem smartphone og ESP32. Se https://randomnerdtutorials.com/esp32-access-point-ap-web-server/
Analog 2-skinne teknik
Der er en del problematikker ved 2-skinnedrift, jeg aldrig har tænkt over. Og også en del, der hører til i den analoge modeltogsverden. Se http://www.eastbank.org.uk/circuits.htm
Det første problem er at få et tog til at køre rundt i en vendesløjfe. Ja faktisk overhovedet det at lave en vendesløjfe, idet den umiddelbart i sig selv vil udgøre en kortslutning.
Ovenstående link beskriver “den gode gamle måde” at gøre det på med oversavede skinner og dioder. Jeg forstår bare ikke rigtigt, at det kun foreslås at save den yderste skinne over. Så vidt jeg kan se, vil den inderste skinne også give en kortslutning. Jeg tror, at begge skinner skal saves over og forsynes via dioder.
Til begge metoder får man brug for en sensor, der kan fortælle, hvor toget befinder sig. Og hvorfor skulle jeg ikke bruge de strømsensorer med to dioder og en optokobler, som jeg efterhånden har fået styr på at bygge i forbindelse med min “rigtige” bane? DC eller AC burde være ligegyldigt, så længe jeg er sikker på, at strømmen løber den rigtige vej gennem dioderne. Og måske bruger havetoget så meget strøm, at jeg kan nøjes med kun en diode? Det skal i hvert fald forsøges.
Jeg kan naturligvis også udstyre toget med magneter og bruge reed switches. Det kan ende med at give den simpleste ledningsføring. Og jeg kan sætte magneten et vilkårligt sted på toget. Også på bagerste vogn, så jeg kan detektere, hvornår toget er helt inde i en blok, i stedet for blot at lokomotivets strømoptag er inde i blokken. De “kontakter”, man kan købe fra LGB, er sandsynligvis reedswitche. De kræver i hvert fald en magnet på toget.
Uanset om det kræver en eller to dioder, så kan det vel være de samme dioder, der beskytter polvender relæerne.
LGB har sat det i system og tilbyder oversavede skinnestykker med dioder og det hele, polariseringsrelæ, sensorer og det hele. Det er ganske vist dyrt, men det er sikkert nemt: http://track2.com/info/lgb-reverse-loop/LGBReverse.pdf
Næste udfordring bliver at have en enkeltsporet strækning med et vigespor midt på, hvor tog på skift sendes fra hver ende og passerer hinanden ved vigesporet:Det må kunne løses ved at save skinnerne over, så hver af de to enkeltsporede stykker og hver af de to vigespor udgør en blok. Hver blok skal være udstyret med en sensor. De to ender skal kunne polvendes og de to vigespor skal kunne slukkes for, og skal kunne strømforsynes fra enten den ene eller den anden ende. Det kræver sikkert en del relæer. Men de er billige. Resten er et spørgsmål om software, der holder styr på de to tog med hensyn til position, retning og hastighed.
Alt i alt ender vi med:
– 4 dobbelte omskifter relæer (RB – RE) og et enkelt omskifter relæ (RA) til at styre skinnerne
– 2 enkelte relæer og lidt mere elektronik til kortslutningssikring af de to strømforsyninger
– 6 reed switche (S1, S2, S5, S6, S8, S9) til at føle når et tog er inde i et vigespor eller en vendesløjfe
– 6 servoer til at drive sporskifterne (T1 – T6)
– 2 spændings- og strømforstærkere, der skal gøre de to DAC’er i ESP32 til strømforsyninger
– 2 små eller hellere en stor “transformator”, som i virkeligheden skal være 20 volt (eller lidt mere eller mindre) DC strømforsyninger. Måske har jeg en eller kan finde en fra en gammel bærbar PC?
– 1 ESP32 til at styre det hele
En skitse til at få alt dette til at hænge sammen:
Og så kan det være, at jeg på et tidspunkt tilføjer et trykknappanel, nogle lysdioder og måske et lille display til at vise status og styre banen, så jeg kan bruge toget uden en iPad. Lidt ligesom det er rart at kunne bruge min “rigtige” bane fra Ecos’en i stedet for altid at skulle gøre det via en PC. Det vil sikkert kræve en ESP8266 for at få flere I/O porte til rådighed. Det kræver i hvert fald, at jeg ikke bruger de to i2c porte på ESP32 til andre formål.
Problemet med displays er, at de enten er meget små eller for dyre. Man kan købe et 1,3 tommer monokront display for ganske få Euro. Men det svarer kun til 23 x 35 mm. Eller man kan købe et display med 4×20 tegn, som er ca. 3 x 8 cm. Skal det være større bliver det dyrt.
Så måske skal jeg hellere satse på et større antal lysdioder og nogen MCP23017 I/O porte.
Jeg fik passet et stykke med et par buer til og limet i det gabende hul:
Desuden fik jeg stykket med græsskrænten forlænget i toppen, så den nu udgør et helt modul, der dog lige skal skæres og høvles lidt for at få den rette facon fortil.
Tilbage er at få midterstykket passet til, så det passer præcist i forhold til de to sider og få det limet sammen. Så har jeg råkulissen til i alt 4 aftagelige moduler, der udgør fronten på min bane.
Og så skal der naturligvis gøres en masse for at få disse moduler til at ligne landskabselementer i stedet for bare nogen stykker flamingo.
Modul 1 (græsskrænten) skal høvles til, spartles, males, og der skal sås græs og plantes lidt buske. Desuden skal der laves noget hegn eller stakit eller lignende, så folk ikke bare kan løbe ud på banelegemet. Og måske skal der laves en trappe op ad skrænten, der ender i en låge i hegnet?
Modul 2 (broen fra Struer havn) skal muligvis forsynes med et stykke flamingo som “fod” for at blive mekanisk stabil. Og det stykke kan passende være stort nok til at ende midt i en grøft, der løber langs med paradestrecke. Desuden skal det forsynes med en pæn kant og det indkøbte gelænder oppe på broen, samt noget grus eller ballast, så det integrerer pænt mod skinnerne. “Foden” skal være en form for landskab. Måske en grusvej, eller måske nogle forskellige marker? Ud mod grøften / banelegemet skal der være et trådhegn. Den anden side af grøften (udenfor det aftagelige modul) udgøres af ballasteringen på paradestrecke, som godt kan pyntes med lidt græstotter, små buske, ukrudt osv.
Modul 3 og 4, som udgør grænsen op mod det lille sidespor skal muligvis også forsynes med en “fod”. Men hvor stor skal den fod i så fald være? Skal den gå helt over til sporet? Og forsynes med et lille pakhus og dekoreres med figurer osv? Eller skal denne dekoration hellere være en del af det faste stykke?
For modul fires vedkommende skal der allerførst laves “tunnelportaler”, der ligner en typisk dansk jernbaneviadukt. Vi har jo ikke så mange tunneller i det ikke særligt bjergrige Danmark. Og der er slet ikke plads til nedkørslen til hverken Storebælts- eller Øresundstunnellen.
Jeg har fundet denne Youtube video, der er fra en togtur mellem Struer og Vejle og videre til Vejlefjordbroen. Den viser en masse om, hvordan en dansk jernbanestrækning kan se ud. Både perroner, ballast, stærkt varierende grad af rust på og omkring skinner, grøfter, marker, grusveje, overkørsler, viadukter under og over banelegemet – 16:40, 20:15 eller 30:20 minutter inde kan der findes vidt forskellig inspiration til modul fire – og meget mere. Ved 19:40 er der f.eks. en stopbom. Undervejs passeres både IC3, MR og Lint tog samt diverse godt tilsvinede godsvogne. Og se indkørslen til Vejle et par minutter før slutningen. Der er tale om en godt brugt station med en masse rust, grimhed og affald på skinnerne.
Januar 2019
Proxxon glødesaven fungerer fint. Men når jeg har brug for at skære tyndt og bredt, så mangler jeg noget at styre efter. Den originale guide er en aluminiumsstang på kun et par centimeter. Og det kan ikke bruges til f.eks. at halvere tykkelsen på et stykke 10 mm flamingo, som f.eks. ham her ofte foreslår.
Derfor har jeg købt en rest MDF plade i Silvan og lavet sådan en her (den vender på hovedet på billedet, så den lille 8 mm liste, der passer ned i sprækken på glødesaven, kan ses):Det er meget svært at få den 110% vinkelret. Men det lykkedes godt nok til praktiske formål. Og faktisk ved jeg ikke, om det nogensinde lykkes mig at få glødetråden helt vinkelret heller. Men ved at justere glødetråden efter min nye guide kan jeg få de to ting til at passe 100% sammen. Så kan det ikke gå helt galt 🙂
Nu kan jeg skære millimeter tynde skiver af emner, der er op til 13 cm brede. Det første sted, jeg vil udnytte det, er toppen af modulerne 1 – 3, hvor en 10 mm flamingoplade langs med Märklin C-skinnerne er at udfordre fritrumsprofilet lidt for meget. Der skal skæres et par milimeter væk:Hvis jeg ikke gør det, risikerer jeg at knække pynten af mine lange vogne, fordi f.eks. et trappetrin skraber imod flamingokanten. Og så vil det vel også se bedre ud, hvis kanten er lige knap så tyk.
Ultimo januar 2019
Det går ikke ligefrem lynhurtigt. Jeg har fået skåret lidt i modulet længst mod højre og limet det sammen igen, så det nogenlunde passer højdemæssigt med hældningen på strækningen mellem Skive og Spøttrup. Og det er det.
Jeg har dog tænkt på, at jeg nok vil bygge mig et lille diorama for at øve mig på landskaber. Bare på størrelse med et stykke A2 papir, ca. 40×60 cm. Dansk landskab med lidt jernbane (Märklin C-skinner), lidt grusvej, lidt asfalt, en viadukt (i baggrunden), måske en bygning, et par træer, nogle buske, en kornmark, lidt vildt græs og måske et blomsterbed. Noget i denne stil:Her er lidt inspiration fra Australien, som kombineret med togturen fra Struer til Vejle ovenfor måske kan ende med noget rigtig godt.
Til den udtørrede vandpyt med krakeleret mudder kan man måske bruge dette Valejo produkt?
Sculptamold, som han bruger som et væsentligt element i udformningen af landskabet, fås vist ikke mange steder. Men en blanding af opløst toiletpapir og gips kan måske gøre det, jvf. denne side.
Sidste halvdel af februar
Jeg er kommet lidt videre med dioramaet: Jeg har købt en flamingoplade.
Og så har jeg tegnet lidt i Anyrail og videre i Powerpoint. Jeg vil lave mig en bagvæg, så jeg kan øve mig i at lave de afdækninger, jeg allerede er begyndt med på min bane. Lige nu har jeg skitseres det hele som buer. Men det lille stykke til højre for jernbaneviadukten skal nok hellere være en græsskrænt, som den til venstre på min bane.
Set fra oven:
Baggrunden:
Eftersom en flamingoplade er 60×120 cm, og eftersom jeg kun skal bruge 45×60 cm til dioramaet, så bliver der 60×75 cm tilbage til en testbane til min foreløbig enlige og foreløbig stadigvæk helt ubrugte Faller bil.
Faller banen får dette layout. Det giver mulighed for at lege lidt med vejkryds, hvilket selvfølgelig bliver specielt interessant, hvis jeg køber en bil mere. Men det kan vel også give udfordringer med min enlige bil:Jeg var lidt spændt, da jeg pakkede Faller bilen ud efter den meget lange tid. Ville batteriet være brugbart eller helt fladt? Stor var overraskelsen: Der var strøm på, så det var bare at tænde på kontakten. Så kørte hjulene rundt.
Første forsøg går ud på, om man kan bruge ganske almindeligt rosentråd (1 rulle á 30-40 meter for 15 kroner) i stedet for Fallers egen tråd, der koster 10 kroner pr. meter. Umiddelbart er problemet under alle omstændigheder at få glattet tråden tilstrækkeligt ud til at bilen vil kunne følge den. Det er dog ikke så svært vha. en lille fladtang. Og bilen følger den billige tråd ganske fint.
Planen er egentlig bare at printe vejplanen ud i naturlig størrelse og så lægge tråden mellem flamingopladen og papiret samt (i første omgang) lade bilen køre på papiret. Senere skal papiret jo nok erstattes af noget polyfilla og maling. Men ikke før jeg har leget med stopmagneter og “sporskifter”.
Sådan ser det ud på oversiden. Jeg har endnu ikke sat tråd under:Og undersiden med tråd ser sådan ud:Jeg bruger i udgangspunktet en vejbanebredde på 3,5 cm. Og det lige stykke tråd i sporskifterne (som indtil videre blot er et lige stykke tråd) er også 3,5 cm langt.
Og det virker. Der var kun et enkelt sted (øverst i billedet), hvor jeg havde fået lavet et sving så skarpt, at bilen fortsatte lige ud og ned i dybet.
Dog er der naturligvis et par problemer:
1. Det er ikke nok med en vognbane på 3,5 cm i svingene. Bilens baghjul går ca. en centimeter indenfor. Og hvis man vil have en sættevogn eller en anhænger med bliver det nok mere.
2. Jeg har ikke lavet “sporskifter” endnu. Der er brug for 4 stk. på den lille bane. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal få sporskifterne, som jeg vil lave vha. en servo, til at sidde i den rette højde, så længe banen består af et stykke papir, der ligger løst ovenpå en flamingoplade. Jeg bliver nok nødt til at have en mere fast overflade, f.eks. en krydsfinerplade. Og desuden skal tråden sidde fast på underlaget og ikke papiret.
Men indtil videre er det en succes, og jeg vil hellere bruge lidt tid på dioramaet. Og så skal jeg også til at lodde. Jeg har lige fået nogle små fikse stik hjem fra Kina til mine servo dekodere:Det er en hel del bedre end at have ledninger loddet på printet og skruet sammen med kronemuffer:
Det ses ikke på billedet, men ledningerne helt henne fra driveren (dvs. optokobleren) og frem til alle dekoderne er loddet sammen og lodningerne isoleret med krympeflex. Rigtig fint og overskueligt, når jeg selv skal sige det.
2. marts
Jeg hentede min Heljan MX hos Gentofte Togcenter i dag. Det tog “kun” 5 1/2 måned. Men nu er den udstyret med to rigtige hæfteringe. Det ser ud til at fungere glimrende. Nu kan den trække tre B vogne op af stigningerne uden problemer.
Medio april
Det er blevet forår. Det blev ikke til meget modeltog denne vinter. Men lidt har jeg da nået:
– Vha. koblinger, AC hjul osv. kører togene – dog er Heljan B vognene ikke 110% stabile.
– Afdækningerne foran har nogenlunde fået deres grundform. Der skal skæres og slibes lidt, og de skal forlænges med en sokkel, der stabiliserer bunden af dem.
– Jeg fik min Faller bil ud at køre på en testbane.
– MX’en fik gummihjul.
– Separat strømforsyning til servoer i sporskifterne.
I formiddags var det dog for koldt til at gå i haven, så jeg fik checket, at toget stadigvæk kunne køre. Det kører fint. Også under JMRI Warrant kontrol.
Men… For der er et men: Ud fra NEM normer osv. fik jeg regnet og målt mig frem til, at 10 mm fra den yderste plastikkant på Märklin C skinnerne og til afdækningerne over skinnerne ville gå an. Men det gør det ikke for de allerlængste vogne. Det er snarere 12 – 13 mm. Så disse vogne afsporede på dagens prøvekørsel. De blev ganske enkelt skubbet af skinnerne. Jeg skal have fiflet lidt med afdækningerne.
Jeg har prøvet at køre med mere end et Märklin MFX lokomotiv under JMRI + ECOS kontrol. Og det fungerede ikke. Men frygt ej. Fejlen i JMRI er rettet og inkluderet i næste JMRI release.
Og jeg er i gang med at støve banen af og definere SCWarrants, så jeg kan have et antal tog til at køre.
Det fungerer fint nok. Men mine Heljan B-vogne er ikke stabile nok. De afsporer. Så det bliver indtil videre uden dem. Jeg skal nok have skåret hullerne til koblingskulisserne lidt bredere som beskrevet af Perfect Trains. Så kan jeg jo passende samtidig montere lys og sætte passagerer i. Men det bliver ikke foreløbig.
Når jeg får lidt mere sammenhængende tid til modeltog, vil jeg videre med landskabet. Så må Heljan vogne være Heljan vogne. De er jo også vældig fine at se på i vitrinen.
Der er også et problem med ét af MFX lokomotiverne i ét af mine to trevejs sporskiftere. Når den skal helt mod venstre og kører meget langsomt, stopper den midt i sporskiftet. Det er slæbeskoen, der lige netop mister forbindelsen. Jeg overvejer at indbygge en powerpack jvf. denne beskrivelse: https://moba-hgh.de/index.php/modellbahn/tippstricksinfos/622-maerklin-trix-power-pack
26. september
Jeg har givet SCWarrants en overhaling. Endnu ikke indgivet som change request til JMRI, men det bliver det snart:
1. Jeg bruger endnu mindre af standard warrant koden ud fra devisen at mindre kode er lig med færre fejl og dermed bedre stabilitet.
2. Jeg har indført en nødstop funktion. Jeg tager strømmen fra hele banen, hvis et tog kommer på afveje, eller hvis jeg mister forbindelsen til det tog, som styres af warranten.
3. Hvis flere warrants vil i gang og vil bruge de samme blokke, venter de nu pænt i en kø i stedet for bare hele tiden at prøve at allokere blokkene, og derved i bedste fald køre i tilfældig rækkefølge, i værste fald favorisere warrants med kortest rute, så langturstogene aldrig kommer af sted.
4. Jeg har fået det til at fungere (som det hele tiden har burdet fungere) sådan at hvis lokomotivet ikke kan detekteres i startblokken, når warranten startes, så starter warranten alligevel toget i det øjeblik det detekteres. Det er f.eks. rart, såfremt strømmen til layoutet er frakoblet, mens warranten startes. Så vil toget starte, når man tænder for strømmen.
Udover disse SCWarrant forbedringer er jeg begyndt på et nyt script til at afvikle warrants og derved få dem til at køre togene rundt. Hidtil har jeg tænkt køreplaner, dvs. hele serier af warrants, som skal bringe et tog helt rundt på banen og tilbage til udgangspunktet. Men det er blevet for omfattende og giver også noget ensformig kørsel. Og så har jeg skullet vente på at alle tog kommer til deres hjemmeblok, før jeg har kunnet slukke, fordi mit script har krævet et fast udgangspunkt med alle tog i deres hjemmeblok og så de vender i den rigtige retning. Og med mange tog kan det tage lang tid.
I stedet er mit nye script indrettet, så det hele tiden gemmer på PCens harddisk, hvilken blok et tog befinder sig i, og om lokomotivet kører frem eller tilbage. På den måde kan jeg slukke og tænde programmet når bare alle tog er på en eller anden perron, og altså ikke lige nu kører under kontrol af en warrant. Scriptet leder så efter en warrant, der tager udgangspunkt i den aktuelle blok, der kører toget i den rigtige retning og hvor destinationsblokken er fri.
I stedet for at scriptet skal fodres med serier af warrants, der udgør hele ruter, skal det nye script blot have den totale liste af warrants, samt oplysning om start- og slutblok samt retning (dvs. om toget bakker eller kører frem) af hver enkelt warrant. Og desuden skal scriptet vide, hvilke blokke, der er endestationer for toget, så det ved, hvor toget skal ændre retning.
Det kommer til at betyde lidt mere tilfældig kørsel, men jeg håber også, at det kommer til at betyde simplere definition af mulige veje for et tog samt ikke mindst at togene ikke i så høj grad kommer til at vente på hinanden. F.eks. vil jeg kunne definere warrants for hver af de to perroner på Skive H, og togene vil så vælge den frie perron helt af sig selv. Vigtigst for husfreden er dog, at tiden der går fra der kaldes og til jeg kan forlade futtoget nedsættes væsentligt.
8. oktober
Flere test kørsler med flere samtidige warrants. Det gik ikke godt.
Til en start satte jeg gang i alle de tog, jeg har. Og i løbet af et minut stod alt stille. Det var en fejl i JMRI, der betød, at den tråd i programmet, som kører en af mine warrants, døde i forbindelse med at opdatere et ikon på PC skærmen. Den fejl “rettede” jeg ved at sørge for, at den underliggende fejl ignoreres.
Samtidig fik jeg dog pillet i noget kode, som ellers fungerede OK, lige indtil jeg pillede. Og det gik der lang tid med, før jeg opdagede fadæsen og fik det rettet tilbage.
Desuden fik jeg rettet to andre egentlige fejl i dag:
Den måde, som SCWarrants afgør, om ruten er fri, var defekt. Faktisk blev hele ruten dømt fri, såfremt bare en enkelt blok var allokeret. Eftersom SCWarrants er kodet med både livrem og seler, så havde fejlen ikke de store umiddelbare konsekvenser, men måske kunne den få en warrant sat i gang, selvom en blok langs ruten er optaget, dog sådan at toget blot kommer til at standse ved det signal, der viser stop. Og det kunne muligvis også give uønskede effekter i at få for mange warrants til samtidig at kæmpe om at få deres ruter allokeret.
Mit nye script til afvikling af warrants kunne vælge en warrant, der kører toget i den forkerte retning. Samtidig med at jeg rettede det, indførte jeg også en forbedring: I stedet for kun at checke om destinationsblokken er fri, når næste warrant skal vælges, checker scriptet nu hele ruten.
10. oktober
For et lille års tid siden var jeg i gang med at nivellere banen ud, så jeg kunne få de lange Bn vogne til at køre rundt i de alt for skarpe sving og stejle hældninger, jeg har på min bane. Det lykkedes også – næsten. Jeg har dog netop i dag sat mig for, at vognene skal trækkes af mit Märklin MY lokomotiv.
Det kan også næsten lade sig gøre ved hjælp af Fleishmann Profi kortkoblingerne. Et enkelt sted kobler vognene dog af lokomotivet. Det fik jeg udbedret ved at sætte endnu en skrue i, så skinnerne blev skruet endnu bedre fast til underlaget. På stedet svævede de nemlig cirka en halv milimeter.
Men eftersom jeg er helt ude i de marginaler, så tænker jeg, at profikoblingerne lige netop ikke kan løse opgaven med så lange vogne og overgangene til mine meget stejle hældninger. Derfor prøvede jeg med standard bøjlekoblingerne, som vognene leveres med, sammen med den Märklin kortkobling, som lokomotivet leveredes med. Stor katastrofe. Forreste vogn afsporer i første sving. Bøjlekoblingerne betyder, at kortkoblingskinematikken ikke kommer i funktion, og derfor kommer koblinger og puffere i karambolage med hinanden.
Jeg satte dernæst en bøjlekobling af lidt mere tvivlsom herkomst på lokomotivet i stedet for Märklin kortkoblingen, som efter hvad jeg kan læse mig til, ikke kan bruges sammen med andet end Märklin materiel. Og det så ud til at være sandt. I hvert fald kommer toget nu lidt længere rundt i svinget – faktisk næsten hele vejen rundt, før katastroferne sker igen. Nu skiftevis afkobling af vognene og afsporinger. Jeg skal åbenbart have kortkoblingskinematikken i sving, hvis jeg skal have det til at lykkes.
Så mine tanker fra sidste år omkring koblingsstænger i stedet for koblinger skal muligvis prøves af. Eller også skal jeg prøve Roco universalkoblinger (som ikke er det samme som Roco kortkoblinger). Disse får ganske vist grove høvl på den hjemmeside, jeg henviste til sidste år. Men mange tyske hjemmesider, som sammenligner koblinger, fremhæver dem som det bedste, der findes. Og det ligner da også kombinationen af at kunne lave sammenkoblinger, der sideværts er stive nok til, at kortkoblingskinematikken kommer i funktion, og af at ikke kunne afkobles ved at den ene vogn løftes op, og dermed at de ikke (lige så nemt som Profi koblingerne) afkobler af sig selv ved overgangene til mine stejle stigninger.
Som tænkt, så gjort. Jeg købte i dag en Roco varenummer 40395, dvs. 12 stk. universalkoblinger. Og det ser umiddelbart ud til at løse alle problemer. Jeg bruger dem ikke som universalkoblinger ved at koble dem sammen med andre typer af koblinger. Jeg bruger udelukkende disse nye koblinger i hele togstammen. Og det giver sideværts stive nok sammenkoblinger til at kortkoblingskinematikken fungerer, og op og ned kan man ikke længere bare løfte den ene vogn op og derved afkoble.
Jeg har i første omgang prøvet dem af på en togstamme, der består af lidt kortere vogne end Bn vognene. Den togstamme kan med disse koblinger klare både sving og overgange til stigninger.
Flere tests med andre lokomotiver og med Heljan vogne og ikke mindst Bn vognene skal også udføres, før jeg endeligt vil erklære det for en success. Men indtil videre er det meget positivt.
13. – 21. oktober
Mck Bn vognene fungerer desværre slet ikke med Roco universalkoblinger. Der er ikke plads til koblingerne. Dvs. ikke før jeg fjernede en løsdel, der sidder i vejen i den ene side under / lige ved siden af den ene puffer.
Men selv uden nævnte løsdel afsporer vognene stadigvæk. Vognene blev leveret med koblingskulisser, hvor nogen af dem fungerede fint og andre ikke. Derfor fik jeg for et års tid siden udleveret nye koblingskulisser fra forhandleren. Jeg har nu skiftet koblingskulisser, men det var heller ikke nok.
Som en bibemærkning kan jeg fortælle følgende om, hvordan man skiller en Mck Bn vogn ad: Jeg har kunnet læse mig frem til, at vognene skilles ad ved at hive forsigtigt ud i dens sider, hvorved bunden skulle glide ud af sig selv. Den forklaring er rigtig, men ikke helt fyldestgørende. Jeg endte med at klippe et visitkort i 6 stykker og derefter sætte et stykke visitkort ind mellem vognside og vognbund hver af de 6 steder, hvor der er “gribekløer”, der holder vognen sammen. Derefter kunne jeg forsigtigt manøvrere bund og top fra hinanden uden at knække trappetrinene i enderne. Bremseslangernes forbindelse til den klods, der sidder på bunden, var allerede knækket på mine vogne. Men ellers ser det ud til, at man er nødt til at skære slangen fri først.
Dernæst skiftede jeg Bn vognenes hjul ud med de AC-hjul, jeg købte sidste år. Og jeg gik tilbage til Fleishmann profi koblinger i hele stammen. Heldigvis ser det ud til at fungere. Ellers havde jeg ikke vidst, hvad jeg skulle gøre. Det er dog stadigvæk lige på kanten af det mulige: Kun ved at vende midterste vogn om fik jeg nogenlunde elimineret tendenserne til afkoblinger. Så trækstænger er nok ønskværdige. Det lykkedes mig at få plads til Roco universalkoblingerne ved at klippe og file den nederste del af koblingen på lokomotivet af. Så jeg er nu skiftet tilbage til dem, og toget kører stabilt.
Jeg ville sluttelig have haft mine Heljan B vogne til at køre trukket af Heljan MX lokomotivet. Men desværre er MX’eren ikke længere køreklar. Strømoptaget er helt til hest, og gummimalingen holdt ikke. Det går simpelthen af hjulene nu. Strømproblemet viste sig at skyldes, at slæbeskoen er faldet af. Ved at klipse den ordentligt på plads fik jeg gang i lokomotivet. Så hvis jeg giver den en ny gang gummimaling, kan jeg måske få den til at trække vogne igen. Men jeg vil gerne have en langtidsholdbar løsning, så jeg har spurgt Gentofte Togcenter, om de vil kunne lave en rille i hjulene, så der kan sættes hæfteringe på. De er villige til at gøre forsøget. Så stay tuned – de har fået lov at prøve.
I mellemtiden har jeg prøvet med Märklin lokomotivet foran Heljan B vognene. Det duer dog heller ikke. Med Fleishmann profi kobler vognene fra. Med Roco universalkoblinger afsporer de. Afsporingerne skyldes koblingerne. Også her har jeg dog fået det til at fungere med Roco universalkoblingerne ved at modificere koblingen på lokomotivet, så den kan være der for sneploven.
Da jeg indleverede MX lokomotivet til ombygning, købte jeg AC hjul til Heljan vognene. Roco nummer 40196 passer efter sigende. (Jeg tror dog ikke det var dem, jeg købte hos Gentofte Togcenter.) Og atter en gang gjorde AC hjul underværker. Jeg har observeret en enkelt afsporing, så det kan være, at jeg skal have skåret i vognbundene som beskrevet af Perfect Trains. Jeg vil dog først testkøre en hel del mere med AC hjulene. En enkelt svale gør jo som bekendt ingen sommer.
Summa summarum: Det ser ud til, at kombinationen af AC hjul og Roco universalkoblinger har fået både Bn og B vognene til at fungere.
27. oktober
Jeg fik lige nogle minutter til at prøvekøre Heljan B-vognene. Jeg har 3 stk. Og den bagerste afsporede konsekvent på forreste boogie, når den skulle rundt i svinget i det inderste hjørne af togrummet og ned mod forreste skyggebanegård.
Det viste sig at være bagerste koblingskulisse på den midterste vogn, der ikke går helt perfekt i yderpositionen. Jeg har derfor byttet rundt på bagerste og midterste vogn, så det er den uperfekte koblingskulisse, der kører bagerst og derfor ikke er i brug. Det ser ud til at gøre en meget stor forskel. Men der skal nok køres lidt mere warrantkørsel, før det hele kan godkendes endeligt.
En anden koblingskulisse har tilsyneladende mistet sin fjeder og slasker bare fra side til side. Dens bevægelser er dog gode nok, så vognene får den rette afstand i svingene. Den manglende fjeder ser således ikke ud til at have nogen betydning.
Jeg kunne godt skille vognene ad for at perfektionere kulisserne. Men hvis jeg ikke oplever yderligere afsporinger, så har jeg ikke tænkt mig at gøre noget ved det.
11. november
JMRI / SCWarrant ændringerne nævnt 26. september er nu indgivet som pull requests.
Og mine tog kører egentlig ganske stabilt under JMRI kontrol nu.
Mit layout er dog ganske lille, så selvom jeg har lavet “parkeringspladser” til mange tog, så er der reelt kun en enkelt hovedstrækning. Så 2 tog af gangen – maksimalt 3 – kører bedst.
Hvis jeg forsøger mig med tog nummer 4, så kommer der lange ventetider og måske endda fastlåste situationer ud af det.
Julen 2018
Jeg blev lidt irriteret over et par steder, hvor banen hældte sideværts udad – bl.a. hele paradestrecke. Så det har jeg fikset.
Desuden har jeg taget tråden op fra påsken, hvor jeg fik begyndt på at lave en afdækning af venstre side af fronten udformet som en græsskrænt og af midten udformet som havnebroen i Struer. Begge dele nåede jeg ikke længere med end at jeg har råformen skåret og høvlet ud i flamingo: Nu er jeg så nået til højresiden, hvor udfordingen er at få plads til mit lille godssidespor. Jeg fantaserede om at lave en bygning, som jeg ville lade togene forsvinde ind i.
Jeg er nået til at interessere mig for en kornsilo, som Heljan tilbyder (vist nok Heljan nummer 806). Den er for så vidt fin nok. Men efter at have fremstillet en mock-up i papir med cirka de rigtige mål har jeg droppet ideen igen. Det kommer til at se forkert og nærmest latterligt ud.
I stedet laver jeg et kompleks af tunnelportaler og støttemure – muligvis med lidt græs på toppen. Alt sammen på basis af 10 mm flamingoplade. Foreløbig er jeg begyndt med en papir mock-up og lidt løst opstablede flamingo rester:Næste skridt var at skære lidt i noget flamingo. Men jeg har pudsigt nok samme problem som i venstre side: Der er ingen plads. Ikke engang til 10 mm flamingo. Og da slet ikke i denne side hvor der også skal være plads til godsspor og et lille pakhus. Så der skal trylles hele vejen igennem.
Efter en dags “arbejde” og især overvejelser har jeg fremstillet skelettet i 10 mm flamingoplade – holdt sammen af knappenåle indtil limen tørrer:For at få alle målene til at passe begyndte jeg med at printe det hjørne af layoutet ud fra AnyRail i 1:1. Det fylder 20 A4-ark, som skal klippes ud og limes/tapes sammen:Dernæst har jeg ud fra tegningen og ud fra diverse målinger på det fysiske layout fremstillet skabeloner i papir og pap, som jeg har skåret flamingoen efter:Tilbage er at lave pæne kanter vha. sandpapir. De gabende huller, som togene skal køre ind og ud af, skal forsynes med en tunnelportal af et eller andet tilsnit. Buerne har jeg tænkt mig at fylde ud med sten præget i det grønne parketgulvsunderlag, mens selve buerne skal ligne støbt beton. Dette inspireret af S-togsstrækningen mellem Kbh. H og Nørreport:Og så skal det hele selvfølgelig spartles og males.
Men allerførst skal resten af fronten lukkes af:Det store firkantede hul midt mellem buerne bliver jeg nødt til at lukke med noget meget tyndt – måske noget Heljan murstensplade. For skinnerne ligger kun netop med tilstrækkelig afstand. Så der er ikke plads til 10 mm flamingo. Med mindre altså at det kan lykkes mig at få det til at gå op med buerne, sådan at der er en åbning på det mest kritiske sted.
Den næste “rundsnude” er Heljan MX’en. Den kører. Og den kører pænt lydsvagt. Men det kniber med strømoptaget. Lyset blinker og der er abrupte udfald i lyden. Og det kniber med at få slæbeskoen hen over sporskifterne.
Mht. strømoptaget, så forstår jeg faktisk ikke, at lokomotivet overhovedet kan køre. For hjulene er malede og dermed – i hvert fald delvist – isolerede fra både skinner og det strømoptag, der glider på indersiden af hjulene. Når man sætter et multimeter på to hjul, så måler den da også en del modstand, som dog varierer voldsomt, når man skifter målepunkter rundt på hjulene.
Bemærk, at selvom der er tre aksler på hver bogie, så er den midterste aksel kun til pynt. Hjulenes diameter er lidt mindre end de andre hjul, akslen er ikke trækkende og hjulene har ingen forbindelse til strømoptaget.
Jeg ved godt, at jeg “bare” skal udskifte hjulene til de AC hjul, der på et tidspunkt kunne fås til Hobbytrade ME’en. Problemet er bare, at de hjul ikke kan skaffes længere.
Og man kunne på sin vis også tilføje en ESU power pack. Men det vil ikke hjælpe i det tilfælde hvor man stopper lokomotivet et sted (eller er det “med hjulene i en position”?), hvor der ikke optages strøm.
I et forsøg på at slide malingen af har jeg kørt en hel del med lokomotivet. Og det har da også haft en synlig effekt. På nogen af hjulene har der dannet sig en fin lille ring, der hvor strømoptagene har slidt malingen af indersiden af hjulene. Og også der hvor der er kontakt med skinnerne, er noget af malingen slidt af. Men jeg synes bare ikke, at det rigtigt har hjulpet på lokomotivets evne til at optage strøm. Den er stadigvæk meget ringere end f.eks. Heljan IC3 toget (som har blanke hjul samt en anden type slæbesko).
Så derfor har jeg besluttet at rense al malingen af hjulene vha. en stålbørste monteret på min Proxxon maskine:
Til en start har jeg pillet de trækkende hjul af den forreste bogie (dvs. den uden slæbesko – det er jo et Heljan produkt):
Det er for så vidt meget nemt at pille hjulene af lokomotivet. Man skal forsigtigt pille de små plast stykker, som holder hjulene, af. Der er et separat stykke plastik til hver af de to trækkende aksler på bogien. Jeg brugte en pincet til at hive den ud over den lille “knast” på selve bogien, som den er klipset fast på. Og den sidder ikke midt over akslen, men midt over mellemrummene mellem akslerne:
Den slags gør mig nervøs, for det er plastik på plastik, og der er højst sandsynligt ingen reservedele at få, hvis noget knækker. Med til historien hører dog, at det lader til at være en OK plastik kvalitet. Ikke for blødt og ikke for hårdt. Det er noget helt andet at skille et Märklin lokomotiv ad. Det er noget med skruer og støbejern. Og man kan få reservedele – selvom der godt kan være lang leveringstid.
Efter at have renset malingen af er jeg yderligere blevet overrasket over at hjulene åbenbart er temmelig kobberholdige at dømme efter farven. Jeg havde forventet stålblanke hjul, som jeg ser på alle andre lokomotiver og vogne. Men så må de vel være gode til at lede strøm? Forhåbentlig bliver de ikke forfærdeligt hurtigt anløbne.
Jeg var en del i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sætte hjulene på igen og teste strømoptaget, eller om jeg skulle forsyne et hjul eller to med gummimaling, nu hvor bogien er skilt ad. Jeg valgte det sidste, idet et hjul på hver af de to aksler fik en gang gummi. Så må det briste eller bære.
Gummimalingen fra Biltema har jeg påført med en tandstikker. Det ser ud til at være blevet et pænt jævnt tyndt lag. Jeg har læst et sted, at det er smartest kun at have gummi i den ene side, fordi hjulene i den anden side så kan glide på skinnerne rundt i svingene, hvor de to hjul jo ikke skal tilbagelægge samme afstand:
På den måde håber jeg, at de to hjul i den ene side kan stå fast og trække, mens de to hjul i den anden side – sammen med bagerste bogies fire hjul – kan optage strøm.
Det hjalp i hvert fald på trækkraften. Nu tøver lokomotivet ikke længere ved sporskifterne. Og det kan trække to vogne op ad bakken. Det krævede dog lige, at jeg knækkede det stykke af koblingen, som er beregnet til brug ved afkobling, altså den tap, der sidder under selve bøjlen på bøjlekoblingen. Jeg skilte simpelthen koblingen ad ved at klemme lidt sammen på plastikdelen, så metaldelen – altså bøjlen – kunne “behandles”. Behandlingen bestod i at sætte en tang om bøjlen og en anden tang om tappen, og så vrikke en smule et par gange med tap-delen, så den knækkede af.
Men strømoptaget er stadigvæk ikke i top.
Jeg venter lige lidt med at slibe maling af hjulene på den bagerste bogie. Jeg håber, at malingen slides tilstrækkeligt af til at strømoptaget bliver godt.
Men hvis den bagerste bogie også skal skilles ad, så vil jeg først have købt en Märklin 7164 slæbesko, som burde være mere flad end den originale, og derved burde være nemmere at få til at passere sporskifterne. Til gengæld forventer jeg, at den støjer mere, for Heljans ligner Rocos, og er også cirka lige så støjsvag. Men køreevner er vigtigere end støj.
Og så kan det jo faktisk være, at problemet lige nu er det modsatte, altså at jeg har fået slæbeskoen til at sidde for tæt op mod bunden af bogien, så den ikke får ordentlig kontakt til midterlederen på skinnerne? Det skal da i hvert fald kontrolleres.
11. marts
Jeg har haft influenza i en uge nu, så der er intet sket på modeltogsfronten.
For en uge siden installerede jeg Sketchup programmet og tegnede vingen til det signal, der skal stå på Spøttrup station. Jeg fik den derefter 3D-printet på arbejde, hvor vi har en af de gode 3D printere. Vingen er dog lidt rigelig stor, så jeg skal have prøvet igen efter at jeg i dag nedskalerede til 75%.
Derudover har jeg grublet en del over, hvordan jeg skal få begyndt på at lave landskaber. De første prototyper på støttemure og lignende består af nogle ark foldet papir:
Under Skive H planlægger jeg at lade mig inspirere af den bro, der fører jernbanen hen langs havnen i Struer:
Jeg har tænkt mig at lave buerne af 3mm træfiberplade. Og så vil jeg sætte noget net på bagsiden, så man kan se ind i skyggebanegården, når lyset er tændt der. Toppen af broen tænker jeg at lave som nogen strimler flamingo.
Til højre for Skive H – der hvor jeg har lavet et lille rangerspor ud fra paradestrecke – har fruen lige bidraget med en ide om at lave facaderne af nogle høje pakhuse. Så høje, at de kan gå helt op, så Skive H sporene kan forsvinde ind i pakhusene, og der i stedet kan være noget landskab oven på. Jeg havde ellers først tænkt på støttemure fra Skive H og op mod SVJ strækningen, som papirstykket på dette billede indikerer:
Men nu overvejer jeg i stedet at gøre rangersporet kortere (fjerne R1 kurven), lave bemeldte pakhusfacaderække i ca. 20 cm højde, så den er høj nok til at tog, der kører ud og ind af Skive H, forsvinder henholdsvis dukker frem bag pakhusene. Dvs. ind under taget på pakhusene. SVJ buen må så få en blød græskant op mod bagsiden af pakhusene. Der findes faktisk et dansk pakhus fra Witzel Hobby. Den kunne måske være en mulighed:
Ellers laver Kibri en skofabrik. Den har varenummer 39810:
Endelig kunne jeg kaste mig ud i at bygge kornsiloerne fra DLG eller fra Skive Korn, som begge var dominerende bygninger på havnen i Skive (se viski.dk):
Til venstre for Skive H vil jeg prøve at få plads til en stribe landskab i højde med paradestrecke:
En blød græsklædt skråning skal lede op til Skive H niveauet. Og så skal byen Skive gå hen over sporene, som altså dermed forsvinder sammen med græsskråningerne ind under byen. Afgrænsningen skal bare være et fladt betondæk med rækværk vinkelret på enden af banen. Måske kan jeg lade mig inspirere af den bro, der fører vejen over både banen og ådalen lige ved Skive station den dag i dag:
Skråningerne har jeg tænkt på at bygge enten af kyllingetråd med papmache eller af flamingo.
Det hele skal helst kunne skilles ad uden at ødelægge alle overfladerne. For spørgsmålet er ikke om jeg får brug for at kunne tage sporskiftere m.v. ud til reparation. Spørgsmålet er hvornår.
24. marts
Jeg har fået printet en signalvinge i passende størrelse til Spøttrup station. Den skal dog nok slibes noget tyndere end de 1,5 mm den er nu. Og så skal den males. Men det haster ikke voldsomt at bygge signalet.
Jeg har også fået monteret et web kamera i hver side af bagerste skyggebanegård, så jeg kan se på skærmen, hvad der sker.
I dag har jeg lavet en midlertidig programmeringsanordning til mine delvist ombyggede sporskiftedekodere og justeret det sidste sporskifte, så jeg nu kan bruge paradestrecke til warrants. Og det har jeg så gjort for de to lokomotiver, som ellers misbrugte det ene spor i forreste skyggebanegård til formålet.
29. marts – Skærtorsdag
Der er nærmest snestorm udenfor. I hvert fald ikke havevejr. Så nu begynder landskabsbygningen. Jeg har anskaffet lidt værktøj og materialer:
– Akrylmaling i betongrå, sort, hvid, rød, blå, grøn, gul og jordbrun. Det fås billigt hos Harald Nyborg.
– Noget aluminiumsnet, som jeg kun kunne finde hos Harald Nyborg. Det skulle være godt til landskaber, fordi man hurtigt kan lave nogle buler, der ligner bakker i landskabet. Skal beklædes med eksempelvis papmache eller gips. Nogen bruger gipsbandager.
– En glødesav til at skære i flamingo. Jeg fik den til en anstændig pris (33% rabat) i Bauhaus ved at udnytte deres prisgaranti.
– Flamingoplader i hhv. 10 og 100 mm tykkelse.
– En pakke Polyfilla.
Jeg er begyndt i venstre side, hvor jeg vil lave en nogenlunde blød græsskråning. Fruen giver ikke mit første forsøg mange chancer. For jeg er begyndt med at skære et meget tyndt stykke flamingo ud som “låg” på den tunnel, der skal være inde i skråningen. Hun mener, at jeg nok hellere skulle prøve aluminiumsnettet. Men jeg vil gerne, at skråningen skal sidde løst, så jeg kan løfte den af, når sporet bagved skal repareres. Derfor flamingo:
Udover “låget” har jeg også skåret et tykt stykke, som skal udgøre selve skråningen. Jeg har foreløbig skåret den i tre stykker, som jeg har limet sammen igen. Og så skal jeg ellers have skåret og slebet (med sandpapir) selve skråningen. Dvs., at jeg skal have fjernet cirka halvdelen af stykket:
Polyfillaen skal tjene to formål: Dels skal den udgøre en hård skal, og dels må det være noget nemmere at forme selve overfladen i Polyfilla end i flamingo.
Mens limen tørrer, har jeg kastet mig over afdækningen af forreste skyggebanegård. Egentlig havde jeg planer om at lukke hullerne med net, så de kun var gennemsigtige, når lyset er tændt i skyggebanegården. Men jeg tror faktisk, at jeg nøjes med at male grundfladen mellem skinnerne sort. Det gør ikke noget, om man kan ane det forreste tog:
Jeg har lavet buerne ved først at klippe en skabelon ud af et stykke pap, som jeg derefter har fastgjort med knappenåle, så jeg har kunnet styre glødesaven efter skabelonen:
Resten af dagen er gået med (udover at holde påske og gå en lang tur ved stranden) at gruble over, hvordan jeg kan få tilstrækkeligt frirum inde i tunellen (græsskråningen) til venstre såvel som på skinnen ovenover:
Problemet er, at skinner går op og ned meget tæt på hinanden. Så der er ikke rigtig plads til overhovedet at lukke af for underetagen – og slet ikke med en 10 mm tyk plade. Men der kommer en rigtig god løsning i morgen…..
31. marts – påskelørdag
Det går lidt langsomt af mange årsager. Det er påske, og påskeudflugter og påskefrokoster tager tid – både at købe ind til og at indtage.
Og så er der også lige det forhold, at ganske vist er det korrekt nok, når diverse Youtube videoer giver indtryk af, at en bakke af flamingo kan laves på 10 minutter. Men det kræver dels, at det ikke skal passe med skinner, der bugter sig op og ned, og som der i forvejen nærmest ikke er plads til, og dels at man har prøvet det mindst 20 gange før.
Men jeg har skam fundet en god løsning på problemet: Jeg har skåret stykket i strimler og limet strimlerne sammen igen, men forskudt i højden:
Derudover har jeg limet “låget” på, så grundformen af græsskråningen nu er på plads. Jeg skal have lavet et mellemstykke, så det kommer til at hænge sammen med det buede stykke:
Og så skal jeg til at forme bakken med mine nyindkøbte “blokhøvle”, som jeg nu ellers nærmere ville kalde rasper. Men blokhøvl er det navn, man skal google efter.
Og så kommer vi sluttelig til Polyfillaen. Men hov! Hvad er nu det? Nogen har skåret hul på bakketoppen:
Sagen er den, at princippet om “forskudte plan” var nødvendig hele vejen rundt. Så jeg var nødt til at skære af og lime på igen lidt længere nede. Det sker bare ikke på Youtube:
Men det skete altså hos mig, at ellers ville de lange B-vogne ikke kunne komme forbi.
1. april – påskedag
Det sner i den sydøstlige del af landet. Og det har også lignet snevejr i bryggerset, for jeg har været i gang med at høvle bakken groft til:
Og det sviner med statisk elektrisk “sne”, som kun kan fjernes med støvsuger. Og ligegyldigt hvor grundigt man støvsuger, så hænger der alligevel små “fnug” både på armene, i tøjet og i hele huset.
Men høvlene fungerer godt. De tager en masse af uden at man risikerer at fjerne alt godset i et enkelt strøg. Og selvom det er lidt vanskeligere at høvle hen over de steder, hvor der er lim, så fungerer de også der. Overfladen bliver dog meget ru. Nu venter jeg lige på at limen skal tørre der hvor jeg har forlænget bakken henimod midten af banen. Derefter skal der atter høvles:
Og så skal jeg videre med “broen” – dvs. stykket i midten med buer, der er inspireret af broen ved Struer havn. Til egen inspiration er her et par billeder. Dels et af den virkelige bro og dels en fra en anden modelbane, hvor kanten er helt utrolig flot:
Jeg må på jagt i Bauhaus efter en liste med den rette facon til at udgøre kanten og hos en modeltogsforhandler efter noget gelænder / rækværk:
20. april
Det er blevet forår, og jeg kommer ikke videre i denne sæson:
Højst lidt småpillerier f.eks. med at få servodekoderne bygget om. De første stik, som jeg bestilte fra Kina i januar/februar, er drysset ind i postkassen i den seneste uge.
Og så er der Heljan B vognene, hvor jeg har pillet den generator af, som sidder på den ene bogie, og hvor jeg også har taget de klodser af, der forhindrer koblingskulissen i at dreje ret meget til siden. Vognene kører rimeligt nu. Men der er ét bestemt sted, hvor en bogie afsporer. Det skal der gøres noget ved. Jeg ved ikke om det er skinnerne, bogien eller koblingskulisserne. Men noget skal gøres.
29. og 30. maj
ESU har netop udgivet ECoS firmware version 4.2.3, som understøtter POM (Programming On Main) via PC interfacet. Og på deres hjemmeside har de et forum, hvor jeg for tre år siden lovede at implementere dette i JMRI, når det blev muligt. Dette løfte har jeg nu indfriet.
Jeg fik lige en time til at komme i gang med det sidste lille skinnestykke. Krydsfineren har været savet ud lige fra starten. (Ligger på gulvet).
Og nu har jeg også savet 6 små stykker liste, så jeg kan skrue de indkøbte stålvinkler under krydsfineren. (Ligger oven på krydsfineren nede på gulvet). Det er godt nok mærkeligt. Men jeg har aldrig præcis den skrue, der er brug for – i dette tilfælde 3,5 x 17 mm undersænket spunskrue. Så det kostede en tur i Bauhaus.
Endvidere har jeg limet en malingsrørepind savet i to stykker under det eksisterende krydsfiner, så paradestrecke har noget at hvile på:
4. februar
Krydsfineren til paradestrecke er så godt som sat på: Den er tilpasset, vinklerne er skruet på understellet og der er limet grønt parketgulvsunderlag på alle de steder, hvor pladen skal ligge på. Nu mangler kun Stopp filt og skinner, servo i sporskiftet og ledningsføring. Sensorer og dekoder er monteret.
Men det er det mindste. Den store del er ordnet, nemlig definition af SVJ såvel som paradestrecke i JMRI – inklusive virtuelle signaler og das ganze. Det tog nogen timer.
5. februar
Jeg lagde skinnerne på krydsfineren for at strege op, hvor der skal bores og saves. Det er en dejlig fornemmelse at se banen komplet.
Jeg benyttede lejligheden til at køre banen rundt nogen gange for at teste underlag:Paradestrecke har alle fejl: Der er intet underlag mellem skinner og krydsfiner. Og skinner såvel som krydsfiner ligger løst og kan virkelig udgøre en klangbund. Men alligevel er der næppe nogen hørbar forskel mellem skinner med grønt parketgulvsunderlag og paradestrecke. Men SVJ med Stopp underlag er meget bedre dæmpet. Nu får vi se om Stopp fungerer lige så godt på paradestrecke, når jeg får det klappet på.
Jeg har også lige monteret servo og lanterne i det enlige sporskifte. Det er imponerende så hurtigt jeg glemmer. Så for en anden gangs (og især min egen) skyld: Først sættes det store stykke plexiglas i. Dernæst servo (med monteret trækstang) og til slut det lille stykke plexiglas.
11. februar
Skinnelægning
Paradestrecke og dermed hele skinnelegemet er færdigt:Stopp filt dæmper bedre end det grønne parketgulvsunderlag. Men forskellen er meget lille. Så det grønne bliver ikke skiftet ud.
Next step
Det er næsten en mærkelig fornemmelse at være “færdig” med at bygge selve banen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg nu jeg kaster mig over. Der er kandidater nok:
– Køreplaner i form af Warrants og scripts for alle tog.
– De seneste ændringer til SCWarrants er aldrig blevet pushet til Github og dermed til de nye releases af JMRI. Jeg mangler at opdatere til nyeste JMRI version og dernæst pushe disse ændringer. Det drejer sig om det jeg lavede 29. maj 2017 med at allokere og deallokere hele ruten for en SCWarrant som en samlet operation.
– Alle de efterhånden 10 sporskiftelanterner skal have strøm, så jeg får det lille dekorative element med.
= Kameraerne skal monteres i skyggebanegårdene.
– Jeg har endnu en vitrine, der skal forsynes med lys og hænges op.
– Tunnelportaler, så overgangen mellem det synlige og det skjulte bliver mere veldefineret.
– Afskærmning af forreste skyggebanegård, altså at lave en forplade, så banegården bliver skjult.
– Moduler eller rettere rammer til de moduler, som skal udgøre landskabet og danne grundlag for landevejen til min Faller bil.
– Og så kommer der forhåbentlig en strømforsyning og nogen stik m.v., så jeg kan foretage den endelige ombygning af servo dekoderne. Men der kan snildt gå en måned mere. Jeg skal have ændret lidt på opsætningen for sporskiftet på paradestrecke, men det lader sig ikke gøre før denne ombygning af dekodere.
– Vingesignalet til Spøttrup station skal bygges og forsynes med en servo.
Videoovervågning af skyggebanegårde
Som en overspringshandling er jeg gået i gang med at lege med WEB kameraer. Jeg har modtaget i alt tre web kameraer fra Kina. Et, der ikke kan justeres i fokus og to, der kan.
Kameraerne skal bruges til at vise på PC skærmen, hvad der foregår på de skjulte banegårde.
Jeg havde håbet, at jeg kunne tilkoble alle tre (og gerne endnu et) enten til PC’en via en USB hub eller til en Raspberry Pi. Men ingen af delene fungerer.
Hvis jeg tilkobler kameraerne til PC’en via en USB hub, opstår der to problemer: Kameraerne vil kun vise halv opløsning og kun et kamera af gangen kan anvendes.
Hvis jeg tilkobler kameraerne til en Raspberry Pi (model 2B) kan jeg ligeledes kun bruge et kamera af gangen. Og her kan jeg ikke få levende billeder, men kun et snapshot ca. en gang pr. sekund og forsinket i flere sekunder, før det kommer på PC skærmen.
Jeg er endt med et kompromis, hvor jeg forbinder to kameraer direkte til PC’en, hvor jeg anvender et USB stik på hver sin side af PC’en, hvilket jeg tror betyder, at det er to separate USB controllere. Det tredje kamera må så nøjes med at generere snapshots med sekunders forsinkelse. For det har jeg forbundet til en Raspberry Pi.
Skal jeg have flere kameraer, så kræver det muligvis en stationær PC med endnu flere USB controllere. Men jeg har bestilt to ting, der måske kan redde min gamle laptop over denne forhindring: Et expresscard med 2 USB 3.0 porte til 5 Euro. Jeg håber den indeholder endnu en USB controller. Og så har min PC et firewire stik. Jeg håber, at det betyder endnu en controller, og har bestilt et firewire / USB kabel til 1 Euro.
Vitrine nr. 2
Jeg er begyndt på næste vitrine. Først lister bagpå, så der bliver nogle få mm “hulrum” mellem væg og bagside til ledningsføring:
13. februar
De ændringer, jeg lavede til JMRI 29. maj og 11. juni 2017 må jo nok hellere komme ind i JMRI.
Derfor har jeg opdateret til den seneste version af JMRI og flettet mine ændringer ind.
Det var ikke helt nemt, for jeg kunne ikke oversætte den nye version. Jeg fik en “out of heap memory” fejl, som normalt betyder en eller anden fejl, hvor oversætteren kommer til at køre i en uendelig løkke. Men efter nogle timers famlen og efter at have konstateret, at min arbejds PC godt kunne, så fandt jeg ud af, at jeg skulle opdatere til nyeste version af oversætteren.
Men nu er jeg kommet lidt i tvivl om hvorvidt jeg nu også skal holde fast i ændringen med at sporskifterne ikke bliver sat, hvis JMRI tror/ved, at de allerede står som ønsket.
Det er måske bedre (hvis JMRI rent undtagelsesvis ikke har den korrekte status for sporskiftet) at skrue tiden for at sætte sporskifterne ned i ECOS’en og så til gengæld lade SCWarrants vente et par sekunder før toget startes, når JMRI får at vide, at alle sporskiftere er sat. For tiden, der sættes i ECOS, styrer to ting, nemlig dels hvornår ECOS går videre med at sætte næste sporskifte, og dels hvornår ECOS melder tilbage til JMRI, at sporskiftet er sat.
15. februar
Så er JMRI ændringen merget ind. Det er en sand fornøjelse med Bob Jacobsen og resten af dette community, som i dette tilfælde såvel som mange andre tog imod forbedringerne med kyshånd og hjalp det igennem tests osv.
I mellemtiden har jeg fået limet alle 4 lister bag på vitrine nummer 2, samt har fået skåret balsa trekantlisterne, som jeg limer på senere i aften.
Jeg har i øvrigt kun skruet sporkifte-skiftetiderne ned for de sporskiftere, der har separat strømforsyning. Jeg vil ikke risikere at overbelaste ECOS’en og venter derfor med resten til jeg får den nye strømforsyning fra Kina.
Mht. Kina, så har jeg måttet åbne hele to “disputes”. Jeg har bestilt en rød nødstopsknap, som ikke er kommet frem efter to måneder, og Ali Express har lukket ordren pga. timeout. Desuden har jeg modtaget en USB hub med en forkert AC adapter. I sidstnævnte tilfælde har sælger tilbudt mig delvis kompensation, men jeg har krævet fuld kompensation. Nu venter jeg bare på at Ali Express griber ind og afgør konflikten. Jeg er sådan set lidt ligeglad. Jeg har bestilt en USB hub, som er ubrugelig til mit formål. Både med og uden den rigtige AC adapter. Og til gengæld har den ikke gjort mig fattig.
18. februar
Vitrine nummer to er en realitet:
Desværre har jeg fået hele tre nuancer af LED strips. Det er ikke kun på billedet, at der er to hvide, to grønne og to violette hylder. Desuden er limen dårlig på de grønne. De falder ned. Så de må nok limes med kontaktlim. Eller jeg prøver lykken og køber endnu en rulle og håber, at den er bedre.
Sådan er det, når man køber billigt i Jem og Fix.
Jeg har rester af de tre ruller. Desværre mest af den grønne. Og hvis man ser rigtig godt efter i de punkter, hvor man kan klippe for hver 10 cm, så kan man faktisk godt se forskel:
Problemet er bare, at der også er 2 forskellige slags i den nederste vitrine. Og den ene af dem ligner meget den grønne, men er dog fra en anden rulle. Den grønne rulle var helt ny, da jeg klippede til de to hylder.
24. februar
Så er der hvidt lys på alle hylder. Jem & Fix byttede med et smil – fordi jeg kunne fremvise en bon. Husk at gemme den!
Og så har jeg ellers kastet mig ud i noget, som giver mig nærmest fysisk ubehag og i hvert fald stærkt rystende hænder: Min gode Märklin MY, som styrtede på gulvet og fik bøjet sin puffer, skal repareres.
Først skal toppen af:Eller set nedefra:
Og så var jeg nødt til at knække pufferen helt af. Derefter pillede jeg selve pufferen af (der er slået en kant af, og den kan fås som reservedel, som jeg skal have bestilt) og så satte jeg den del af “lokomotivskroget”, som jeg har knækket af, på en tandstikker, så jeg bedre kan arbejde med den, og så jeg bedre kan se, når jeg får den til at sidde lige. Lidt filen (materialet er meget blødt, så det er med tryk på “lidt”), og de to dele passer sammen og er klar til at blive limet sammen igen:
Og de to brudflader kan limes sammen med superlim. Først forsøgte jeg dog med såvel en lille hammer som med hjørnet af bordet, om jeg kunne få det hjørne af brudfladen, hvor selve karrosseriet af lokomotivet ser ud til at være bøjet 0,4 mm ind, tilbage på plads. Men hammeren ødelægger bare alt (jeg fik knækket pynte-trækkrogen af, slået den matsorte maling af et par steder på underkanten og jeg var lige ved at slå den ene forlygte af), og jeg kunne ikke klemme det bøjede tilbage med håndkraft og bordhjørne:
Så pyt med de 0,4 mm. Nu er det limet, sådan at disse 0,4 mm er kompenseret for:
Efter at limen har fået et par dages hærdetid er så tilbage at lappe den matsorte maling:
I mellemtiden har jeg bestilt selve pufferen, som lokomotivet må undvære indtil det kommer hjem.
Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet efter et døgns hærdning og efterfølgende maling. Det kan ikke ses, at lokomotivet nogensinde har været beskadiget:
Endvidere har jeg gen-monteret sikkerhedsnettet, som har været afmonteret mens jeg har tilføjet SVJ og paradestrecke:
Så skulle vi gerne igen være nogenlunde sikret mod tog, der beskadiges pga. nedstyrtning.
Plade købt. Det blev 6mm krydsfiner, fordi det er mere medgørligt end 9mm, lettere og stadigvæk stift nok.
Plade skåret i strimler af Bauhaus, så den store del af SVJ var lige til at lægge på, og så jeg har to lange strimler på 12cm bredde til at lave kanter af.
Det meste af kanten er monteret, og det “figurklippede” stykke til strækningen mellem Skive og Spøttrup er savet. Der mangler dog endnu de søjler m.v., der skal holde det fast:Jeg er jeg snart klar til at save huller til servoer / sporskifter, at lime grønt parketgulvsunderlag på og endelig at lægge skinner.
13. januar
Så er “opklodsningen” fuldført. Og der bliver ikke noget med at justere højder. Det hele er beregnet på milimeter vha. AnyRail programmet, og dernæst målt ud, savet og monteret, hvor den nøjagtige placering af hver eneste klods er sikret med lineal og vaterpas.
Det ses måske ikke så meget på billederne, men bortset fra et par skruer til at holde krydsfineren på plads, så er tømreren færdig hvad SVJ angår – nå ja, der skal også saves huller til servoerne, når jeg får dem sat på sporskifterne:Hvis du ser rigtig godt efter, så ses i øvrigt en nyanskaffelse, nemlig vognen i midten af billedet, som er en Märklin rensevogn. Jeg håber, at den vil kunne holde skinnerne rene – især i skyggebanegårdene.
Til højre bagerst ses også det forholdsvis store flade areal, hvor Rødding – i form af et par huse – skal opstå. Endvidere ses i forgrunden nu også tydeligt alle tre etager af skinner.
Se i øvrigt også, hvor voldsomt de sølle 6 cm stigning på det nye skinnestykke ser ud. Det er 4% stigning. Det er meget. Men mit materiel kan godt forcere det. Og grunden til at det ser så voldsomt ud, er, at næste etage samtidig falder med 4%.
14. januar
Når en gang skyggebanegårdene bliver lukket af, så vil jeg installere nogle webcams, så jeg alligevel kan se, hvad der foregår. Som en del af forberedelsen til dette har jeg installeret lys i foreløbig forreste skyggebanegård. Det er LED strips fra Jem og Fix:
20. januar
Jeg har gentegnet hele layoutet i AnyRail med blokopdeling, sporskiftenumre m.v.:Som det ses er der gjort plads til et vingesignal på Spøttrup station. Det er købt som samlesæt fra Conrad elektronik. Men det var også det eneste, jeg købte der. Alt andet ser ud til at være meget dyrt hos Conrad. Planen er dog at lade samlesættet ligge indtil videre.
Elektronikmæssigt skulle alt være godt. Jeg har bygget det ekstra tilbagemeldingsmodul, og jeg har den ekstra sporskifte / servo dekoder, der er nødvendig.
Næste skridt er at bygge 3 sporskiftere, dvs. montere servo og lanterne. Jeg har allerede bygget det fjerde sporskifte tidligere. Det var egentlig tiltænkt paradesporet. Men der er det nok bedst at have et friskt sporskifte, så jeg kan tegne på krydsfineren, før jeg indbygger servoen.
Så nu skal der saves plexiglas. Jeg ved jo, at der skal bruges to stykker på hhv. 25×28 mm og 28×10 mm, samt at det saves ved at klistre malertape på, montere et metal savblad på stiksaven og skrue helt ned for hastigheden.
Dernæst skal der bøjes stykker af pianotråd. Jeg har ikke mere 0,6 mm, så det bliver 0,5 mm. Men det fungerer også fint.
Mens jeg var i gang lavede jeg rigeligt, så der nu er både et stykke bøjet pianotråd til paradesporets sporskifte samt plexiglas stykker nok til de næste 5 sporskiftere.
Og så har jeg lavet en skabelon af et stykke papir for hvert sporskifte, så jeg kan mærke præcist op på krydsfineren, hvor der skal saves hul til servoerne.
21. januar
Det var en god ide med papirskabelonerne. Det tog 1 1/2 time at save huller til de fire servoer samt bore huller til ledninger for den nye del af banen. Og det inkluderer fejning og støvsugning.
Det næste er at lime LED strips på undersiden af pladen med Spøttrup station, så der kan blive lys i skyggebanegården nedenunder, hæfte noget velcrobånd på tværs af LED stripsene til ledningsføring:Jeg har på baggrund af en Youtube video fra “marklinofsweden” https://youtu.be/4CJ5Xe9Rm-8 været i IKEA og købt noget “Stopp” filt http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/90132261/. Det er beregnet til brug som tæppeunderlag. Men jeg vil forsøge at bruge det som skinneunderlag i stedet for det grønne parketgulvsunderlag. Ifølge videoen skulle det være godt som støjdæmpning. Han har testet det mod bl.a. kork.
Første test med bare halvanden meter skinner med Stopp Filt indikerer, at jeg må give ham ret:Nu gør jeg SVJ og paradesporet færdig og bruger Stopp der. Så må vi se, om jeg løfter alle andre skinner og lægger Stopp under dem også.
Jeg har ikke tænkt mig at bruge tid på at lime filten fast. Det får bare en hæfteklamme for hver 10 cm.
27. januar
Så er der lagt skinner på SVJ. Jeg mangler kun at tilslutte lyset i sporskifterne.Og jeg har fjernet den kæmpestore strømskinne, der var midt i layoutet og sat mindre stikdåser på elektronikpladen i stedet. Det er ret ufatteligt hvor mange transformatorer m.v., der skal have strøm. Nu har jeg eksempelvis to mere bare til lys i skyggebanegårdene. Og nu tilføjer jeg endnu en som beskrevet i det følgende.
Der er opstået et nyt problem: Med så mange servoer til sporskiftere (der er vist nok 25), som alle bevæger sig, når ECOS kobler til, så trækkes der så meget strøm, at ECOS slår fra igen. Enten skal de have en separat strømforsyning eller også skal halvdelen af dem slås til efter et par sekunder. Jeg går med førstnævnte mulighed, ligesom Litra.dk har gjort:Paco’s oprindelige diagram, som jeg har bygget efter, ser således ud:Problemet med at servoerne bevæger sig, når DCC strømmen tændes, skyldes formentlig, at PIC kredsen sender tilfældige signaler ud til servoerne, idet den booter. Og det undgår jeg forhåbentligt, når PIC kredsen i stedet får spænding hele tiden. Det har på sin vis irriteret mig hele tiden, men jeg har ikke tænkt på, at det trækker en masse strøm fra ECOS.
Jeg har fundet en 12V DC strømforsyning på 2A, som jeg har tænkt mig skal give strøm til servoerne. Derfor beholder jeg 7805’erne, men smider de brokoblede ensrettere ud. De 12V passer fint. Ifølge databladet for 7805 skal den have mellem 7 og 25 volt ind:Dvs., at jeg skal modifcere mine boards, der lige nu er bygget sådan:Til i stedet at være bygget sådan. +12 volt ledningen er tilføjet, brokobleren er fjernet og DCC nul ledningen er flyttet. Intet andet:12V minus er blot forbundet til DCC nul henne ved den nye strømforsyning, så der skal kun en ekstra ledning trækkes rundt til alle dekoderne.
28. januar
Jeg byggede 2 dekodere om til ekstern spændingsforsyning fra 12 volt, 2 ampere strømforsyningen. Det gik fint. Så jeg ombyggede 2 dekodere mere. Men så begyndte alle servoer at opføre sig mærkeligt. Alle servoer kører på må og få, mens ECOS starter op. Og det bliver de ved med. Desuden begynder mindst en af dekoderne at lade servoerne bevæge sig alt for hurtigt.
Det er som om de 2 ampere kun kan drive 2 dekodere med hver 4 servoer. Det passer nogenlunde med at hver servo bruger 0,22 ampere ifølge specifikationerne. Men det passer ikke specielt godt med min strømforsyning.
Derudover er der den komplikation ved min løsning, at jeg ikke længere kan programmere mine dekodere. Hele mit finurlige krydsfelt kan ikke bruges til noget, fordi 12 V forsyningen er forbundet til skinnestrøm-stel. Derved får jeg blandet skinnestrøm og programmeringsstrøm fra ECOS, som derfor nægter at programmere.
Jeg må på den igen med en bedre strømforsyning og noget stik-hejs af en slags, så jeg kan skifte mellem skinnestrøm og programmeringsstrøm. Og så laver jeg mig denne lille adapter mellem programmeringsstrøm og dekoder:Løsningen er vel ali-express. Det er i hvert fald billigere end at købe en ESU booster (1600 for 4 ampere eller 3000 for 8 ampere). Priser på stumper fra ali:
12V eller 5V 10A DC strømforsyning 9-10 Euro. Det er kraftige sager til små penge.
3-polede jackstik med skrueterminaler ca. 0,40 Euro pr. del, dvs. han eller hun. Begge skal der bruges en af pr. dekoder, dvs. 0,8 Euro eller godt 6 kroner pr. dekoder.Alternativt disse, som er noget mindre kluntede til 0,84 Euro for 10 sæt, eller ca. 63 øre pr. dekoder:
Det største problem er næsten, at det tager så lang tid at få hjem. Men jeg må vel bygge to af dekoderne tilbage igen, så jeg kan klare mig så længe. Eller fremtrylle en 2A strømforsyning mere. Jeg har endnu en.
29. januar
Det går ikke særlig godt med servo dekoderne. Jeg har fundet en strømforsyning mere, og nu er der da heller ingen knas mens ECOS starter op.
Men den ene dekoder kan stadig kun bevæge servoerne ved fuld hastighed. Det kan jo selvfølgelig skyldes en defekt i den dekoder eller i forbindelserne til den.
Der er dog også et andet og større problem, som jeg lige har opdaget, ved de dekodere, der nu har ekstern strømforsyning: Når jeg kører med et lokomotiv (hvilket jeg ikke gjorde i går), så kører alle servoerne en smule frem og tilbage. Det skyldes sikkert en eller anden form for overstyring – måske samme grundårsag, som får den ene dekoder til at flytte servoerne for hurtigt.
Det er måske ikke så mærkeligt. For jeg har jo ændret det, så der nu kommer fuld DCC spænding ind (godt nok gennem en 22 kohm modstand), hvor det før blev halveret via diodebroen. Dvs. nu kommer der +/- 18 volt. Før kom der 0 / +18 volt.
Måske kan det løses med en diode, altså at sende DCC spændingen ind igennem en diode. Men mere rigtigt er det nok at lave en DCC driver magen til den litra.dk har fremstillet, så DCC signalet bliver nedskaleret til 5V, lige som driftspændingen på PIC kredsen.Derved undgår jeg også at skulle have fælles stel mellem DCC og de(n) nye strømforsyning(er).
Så jeg må få bygget mig sådan en. Det bliver dog en noget simplere udgave, jeg forsøger mig med først. For jeg har en masse 4N25 optokoblere i overskud. Bemærk polariseringen af DCC signalet. Ved at drive optokobleren i mætning, når DCC stel (brun ledning) er positiv spænding og DCC strøm (rød ledning) er negativ, undgår jeg at få inverteret firkantspændingen på udgangen. Den lille diode skal være der, fordi en 4N25 ikke kan tåle mere end 5V “reverse voltage”. Modstandene giver hhv. 12 mA (18V / 1500 ohm) gennem IR dioden og 5V / 100 ohm = 50 mA gennem collector-emitter:Desuden må jeg have lavet mig en lille 5V forsyning til den. Det har jeg brug for, så længe mine strømforsyninger er 12V og derover:Jeg har købt et oscilloskop (lille batteridrevet fra Kina til tæt på ingen penge). Så jeg kan nu rent faktisk teste, om sådan en lille DCC -> DCC/5V converter fungerer.Oscilloscopet bliver ganske vist bedømt mange steder som værende totalt ubruelig pga. dens stærkt begrænsede båndbredde. Men eftersom DCC ikke just er højfrekvent, så passer oscilloskopet faktisk rigtigt godt til lige præcis DCC.
31. januar
Jeg fik flikket DCC driveren inklusiv strømforsyning sammen.
Den gode nyhed er, at det lille oscilloscop viser, at firkanten på +/- 16V, der kommer ud af ECOS bliver omdannet til en firkant på udgangssiden.
Den knap så gode nyhed er, at udgangen fra DCC driveren er 2,3 / 5 volt i stedet for 0 / 5 volt.
Måske skal pull-up modstanden ikke være så aggresiv. Jeg har prøvet med 10 kohm i stedet for de 100 ohm. Men det var for meget. Så bliver firkanterne ikke firkantede, men kun nogle smalle spikes. Collector udgangen på optokobleren skal åbenbart hives lidt mere op til de 5V. 1 kohm i parallel med de 10 kohm (dvs. 910 ohm) giver nogenlunde pæne firkanter med 0V og 5V. Disse 910 ohm samt i nævnte rækkefølge 560 ohm, 1,2 kohm og 820 ohm ser således ud:Det ser ikke ud til at være muligt at få de opadgående flanker rigtigt pæne. Og det ser ud til, at 560 ohm er for lidt, for der er Vmin 0,8 volt og ikke 0,0 som med de andre værdier. Jeg forsøger videre med de 820 ohm.
1. februar
Det fungerer ikke. Og det er måske ikke så mærkeligt. 1 bit’ene er de smalle firkantpulser. Og i DCC standarden fra NMRA står der bl.a.: A Digital Decoder must accept bits whose first and last parts have a duration of between 52 and 64 microseconds, as a valid bit with the value of “1”. Dvs. at bredden af den lave og den høje del skal være cirka. den samme. Men på oscilloscopet ser det ud til, at den lave del er 3 gange så bred som den høje del.
Jeg bliver nok nødt til at bruge en optokobler magen til den litra.dk bruger for at få lige så pæne firkanter som det originale DCC signal:Det er for så vidt heller ikke et problem. For sådan en har jeg. Men jeg har ikke den inverter, han bruger.
Til gengæld kan jeg ikke se, hvilket formål inverteren tjener. Polariseringen af signalet bør for det første ikke betyde noget. I henhold til NMRA standarden skal det være ligegyldigt, fordi et lokomotiv ved 2-skinnedrift skal kunne vende begge veje. Og for det andet burde mit lille fif med at polarisere DCC inputtet, så optokobleren aktiveres af de negative pulser, også fungere med 6N137. For det tredje har 6N137 ifølge databladet open drain output. Så bortset fra, at den burde gå lynhurtigt i mætning og altså dermed generere pæne firkanter, så burde den fungere akkurat som 4N25. Så med en 1 kohm pull-up (de 820 ohm er sikkert også OK), så burde den fint kunne drive et antal PIC indgange. Vi får se.
Udgangsspænding som funktion af strøm gennem LEDen for 6N137 ser iflg. databladet sådan ud: I 4N25 tilfældet kan man ikke som sådan tale om en udgangsspænding, collector-emitter strømmen må være et udtryk for det samme i min opstilling med pull-up modstanden:Jeg håber meget, at disse figurer er et udtryk for, hvor pæne firkanter, jeg kan forvente på udgangene af de to typer optokoblere. Ellers omtales et propagation delay på ca. 20 microsekunder (altså samme størrelsesorden som pulsbredden i et DCC signal) for 4N25 og rise og fall times på hhv. 65 og 10 nanosekunder for 6N137. Den er altså ca. 1000 gange hurtigere, hvis man ellers kan sammenligne de størrelser.
2. februar
Seså. Det var noget helt andet. Nu virker det. Og oscilloscopet viser da også et pænt nedskaleret DCC signal. Ganske vist med en lav spænding på 0,08V i stedet for 0,00V. Men det betyder ikke noget:Jeg forsøgte igen at drive alle de 4 dekodere, som jeg hev brokoblingen af, fra 1 strømforsyning på 12V / 2A. Det gik ikke. Så der er stadigvæk en strømforsyning for hver 2 dekodere.
Nu gør jeg ikke mere, før der kommer en 5V / 10A strømforsyning fra Kina. På det tidspunkt skal 7805’erne også pilles af dekoderne, og den lille strømforsyning, som jeg lige har lavet til DCC adapteren, skal ikke længere bruges til det formål, men skal udvides med en brokobler for at blive til programmeringsinterface for dekodere. Mere derom på siden om elektronik.
Nu skal der til at ske noget med hensyn til at få selve skinnelegemet gjort færdig. Jeg mangler paradesporet og lokalbanen SVJ – Skive Vestsalling Jernbane.
Det er hele møllen – tømrerarbejde, strømfølere + S88, servoer i de nye sporskifter, nivellering, prøvekørsel osv. osv.
Tømrerarbejde først.
Paradesporet bliver ganske enkelt skruet fast med nogle stålvinkler. Og jeg sætter en lille spånpladeklods oven på hver vinkel, så jeg har noget at skrue den 6 mm tynde krydsfinerplade fast i.
SVJ er lidt mere besværligt at konstruere, fordi det skal klodses op, der skal laves hældninger og det skal samtidig være grundlaget for landskabsbyggeri på aftagelige moduler osv.. Jeg har lavet mig et par konstruktionstegninger:
Så nu er det sådan set bare et spørgsmål om at få tid. Det bliver nok ikke på denne side af jul.
For jeg har kun 10 minutter af gangen til modeltog. Og det er bare ikke nok, når der skal bygges. Der må nødvendigvis være halve dage, hvor jeg kan koncentrere mig om det.
I mellemtiden er der kommet komponenter hjem fra Kina til strømfølerne. Det har taget op til 59 dage – helt sikkert i den danske told for de 56 dages vedkommende. Men sådan er det.
Endvidere har jeg fået optaget en lille video med mit SQ8 kamera (se separat side), hvor jeg satte kameraet fast med en god klat “elefantsnot” på et lokomotiv, og så ellers kørte banen rundt. Det er ikke jordens bedste opløsning, og farvegengivelsen er også set bedre. Men man kan godt se, hvordan en lokofører ville opleve turen, så det er meget sjovt. Og det har kun kostet mig 8,55 Euro.
En anden “lille” ting, jeg har tumlet lidt med, er endnu et Heljan køb. Min undskyldning er, at jeg manglede et MX lokomotiv, og kun Heljan kan levere et, der kan køre i de snævre R1 kurver. Godt nok er mine erfaringer fra Heljan IC3 toget ikke udtalt positive. Men RC-kongen havde et godt tilbud på en Heljan MX. Cirka 30% rabat.
Jeg havde mine tvivl, og derfor undersøgte jeg sagen lidt på forhånd. Lokomotivet har ingen hæfteringe, og derfor ved jeg, at nogen har skiftet aksler og hjul ud med dem fra Hobbytrades ME. Problemet er bare, at de ikke kan skaffes mere. Og op til flere forhandlere fik mig overbevist om, at det ikke er et problem. Men det er det. Read on.
Jeg købte lokomotivet. Og det blev leveret meget hurtigt. Vinduesviskerne var til min store glæde monterede. Det har jeg ellers læst om, at folk havde store kvaler med selv at skulle gøre. Og lokomotivet er af nyeste generation og derfor udstyret med både ESU LokSound 4.0 og kortkoblingskulisser. Så langt så godt. Lyden er god, selvom det vist nok er MY og ikke MX lyd. Det tager sikkert pippet fra nogen, men jeg kender ikke forskellen, så jeg er lidt ligeglad.
Min bane er – som nævnt efterhånden nogen gange – fra cirka 1987. Derfor skal der være sneplove og ikke skørter på min MXer. Så det var jo “bare” at montere dem. I den medfølgende vejledning står der en sætning om, at man sætter plove eller skørter (begge dele følger med i kassen) fast bag på pufferne. Der står ikke, at det er næsten umuligt at gøre. Men det er det. Det lykkedes dog vha. både vold, skruetrækker, sandpapir og opvaskemiddel. Sandpapiret brugte jeg til forsigtigt at afrunde kanten på “stilken” af pufferne. Opvaskemidlet til at smøre stilkene, så de netop lod sig proppe ind i hullerne i plovene. Volden til at skubbe pufferne ind i hullerne i plovene. Og skruetrækkeren til at holde igen / skubbe bag på plovene.
Og kunne lokomotivet så køre? Nej. Det kortsluttede, så ECOS’en slog fra, når slæbeskoen skulle pasere et sporskifte. Det problem løste jeg ved at lade lokomotivet stå med en elastik omkring hver ende af slæbeskoen, så slæbeskoen nu sidder lige og ret tæt op mod bunden af bogien. Næste problem var, at lokomotivet afsporede. Dette, fandt jeg ud af, skyldtes, at den koblingskulisse, der sidder i den ende, hvor slæbeskoen sidder, ikke sad rigtigt. Det betød, at bogien ikke kunne dreje frit.
Tilbage har jeg to problemer (se også fortsættelse 28/2-2018):
1. Lokomotivet kan ikke passere sporskifterne uden at hænge lidt fast. Det er værre på nogen sporskifter end på andre. Og det betyder, at der hvor den skal passere et sporskifte op ad bakke, kan den ikke trække to vogne. Det er som om der ikke er plads til slæbeskoen. Bo fra nettog.dk har fortalt, at jeg kan skifte slæbeskoen ud med en Märklin nummer 7164. Den skulle fylde en anelse mindre. Hæfteringe ville dog nok være en endnu bedre løsning. Men der kan som nævnt ikke fås hjul med hæfteringe.
2. Man kan umuligt få nogen som helst kobling til at fungere sammen med ploven. Slet ikke en Fleishmann Profi kobling. Og ikke en gang de medfølgende bøjlekoblinger. Enten monterer jeg skørter i stedet for plovene. Eller også må jeg file noget af ploven. Det er ikke tilstrækkeligt at klippe og file i koblingen.
Og RC-kongen har glimret ved ikke at svare på e-mails efter købet (han kunne godt svare på spørgsmål før købet), og senest ved at nægte at sende mig en returlabel, da jeg troede at det med afsporingerne ikke var noget, jeg selv kunne fikse. Og det på trods af, at en returlabel i forbindelse med en reklamation ifølge e-mærket er “lige så almindeligt som bøf i en burger”. Så et godt råd: Hvis du køber et Heljan produkt, så gør det hos din lokale forhandler.
Og så er der den røde farve på Heljan versus Mck produkter. Jeg har læst her at Heljan farven (RAL 3003) er den DSB faktisk anvendte, mens Mck farven (RAL 3002) skal ligne farven efter nogle år med regn, vind og solskin:Sagen er bare, at de er forskellige og giver brogede togstammer. Men det var togstammerne på den anden side også i virkeligheden:
17. december
Nu lader jeg det rullende materiel være som det er og går i gang med byggeriet.
Dog strømfølerne først. Jeg har loddet endnu et S88N modul samt et print med 16 strømfølere af ny type sammen. Jeg mangler dog at programmere PIC kredsene og at forbinde de to moduler med hinanden:
Den nye model strømføler er en del mere kompakt end den gamle. Og de grønne connectors i stedet for kronemuffer ser en hel del bedre ud. Nu håber jeg bare, at det virker.
Den grå ledning, der ses på billedet, indeholder forhåbentlig forklaringen på, at mange af de gamle strømfølere ikke fungerer:
Mit S88-N-P modul er jo til for at skabe galvanisk adskillelse mellem ECOS og S88 system. Endvidere sørger den for separat strømforsyning med egen transformator til S88 systemet.
Alligevel har jeg hidtil blandet stelforbindelserne, på den måde at jeg har forbundet S88-stel med kørestrøm-stel på S88-N-P modulet samt bruger kørestrøm-stel i strømfølerne på de optokoblere, der skal trække indgangene på S88-N modulerne lav. Men der er flere meter stel-ledning (af begge slags) imellem S88-N-P og S88-N modulerne. Så hvem siger, at der ikke også er en spændingsforskel, der gør, at S88-N modulet ikke bliver trukket ordentligt lav?
Derfor den grå ledning, som er rigtig S88-stel, loddet direkte på printet, fordi printet mangler en connector til S88-stel. Denne stelforbindelse skal bruges til optokoblerne i strømfølerne. Og så skal kørestrøm-stel afbrydes fra S88-N-P modulet. Den manglende S88-stel-connector burde jeg have tænkt på fra starten. En tilsvarende connector (med Loconet-stel) er til stede på det Uhlenbrock Loconet feedback modul, som jeg anvendte i starten med de selvsamme strømfølere, og som jeg i begyndelsen af 2015 erstattede med det første S88-N modul.
Men alt dette stel-snak er indtil videre kun en teori. Næste skridt bliver at trække ledninger hen til mit arbejdsbord, så jeg kan teste og måle på S88-N moduler og nye og gamle strømfølere.
18. december
Så meget for stel-teorien: Det er desværre ikke problemet. Jeg har målt på både den gamle og den nye strømfølertype.
Den nye fungerer fint. Udgangen af optokobleren er 5 V, når der ikke detekteres strøm og 0,2 V, når der detekteres strøm.
Men den gamle type kommer ikke under 2,5 V. Og ved den spænding tror nogen indgange på en PIC kreds (som er hovedkomponenten i S88-N modulerne) at den skal opfatte det som 0, mens andre indgange tror, at det betyder 1.
Jeg har brugt et par timer på at løse mysteriet: De gamle optokoblere detekterer kun strøm i én retning. De nye detekterer i begge retninger. Det betyder, at det lave signal fra den nye type er en rimelig pæn DC på ca. 0,2V, mens det fra den gamle type er en firkant på hhv. 0,2 og 4,8V. Gennemsnittet, som jeg måler med mit voltmeter, er 2,5V.
Jeg kan løse problemet ved at indføre den kondensator, som var på det helt oprindelige diagram for strømdetektorer:
Processed with Snapseed.
Haakon fra litra.dk har dog hjulpet mig med at finde en nemmere løsning end at addere en kondensator: Jeg skal vende IR dioden omvendt i forhold til diagrammet ovenfor, altså bytte rundt på forbindelserne til ben 1 og 2 på optokobleren. Det virker, fordi DCC signalet ikke er en fuldt balanceret firkantspænding, men snarere blot et antal pulser med varierende mellemrum. Det får ikke den lave spænding ned på 0,2V, men dog ned på 0,4V. Og det er tilstrækkeligt.
Forklaringen skal ses ud fra, hvordan et DCC signal “ser ud”. Denne tegning (eller er det et oscilloskop billede?) er fra NMRA standarden for DCC:Den vandrette streg i midten er 0V.
Dvs., at hvis man ser på de to ledninger, der kommer ud af ECOS’en, så er de skiftevis + og -. Det vil også sige, at strømmen flyder skiftevis den ene og den anden vej i 2 af de 4 dioder i diagrammet, og der vil opstå et spændingsfald over de to dioder, som leder strøm. Dette spændingsfald over de 2 x 2 dioder vil altså være fuldstændig som det DCC signal, der kommer ud af ECOS’en, bortset fra, at det kun er +/- et par volt, mens der kommer måske +/- 16V ud af ECOS’en.
Optokobleren aktiveres kun med strømmen i den ene af de to retninger. Og i standarden er der lange perioder “over 0-stregen”, altså med strømmen gående fra højre til venstre gennem dioderne på diagrammet, og dermed med optokobleren inaktiv. Med mindre altså, at man vender optokobleren, hvorved den bliver aktiv i de lange perioder.
Bemærk, at hvis der ikke er et lokomotiv i blokken, så flyder der slet ingen strøm i nogen af retningerne gennem dioderne, hvorved optokobleren hele tiden er inaktiv, uanset hvordan den vender.
28. december
Så er de gamle strømfølere bygget om, og JMRI Warrants fungerer igen, fordi JMRI nu igen får at vide hvilke blokke, der er optaget.
Jeg har rykket banen ud fra væggen og savet de første træstykker, så jeg kan få bygget sidste halv-etage på banen. Her er lidt af det sat på med skruetvinger:
29. december
Den yderste understøttelse er næsten færdig. Og den inderste er mokket op med skruetvinger. Det er lidt spændende, om jeg vil kunne komme til at sætte afsporede tog tilbage på sporet på den nederste og skjulte banegård:
31. december
Så gik det år. Jeg var i Silvan i går for at købe 6mm krydsfiner til Skive – Vestsalling banen. Men det var udsolgt. Jeg har dog nok at gøre indtil videre med at konstruere underbygningen til den nye plade. I dag har jeg skruet Skive Station ordentligt fast og fjernet gevindjernet, som sad lige der hvor de nye skinner skal være:
Og med de nye skinner, selvom jeg endnu ikke har købt krydsfineren, de skal ligge på:
Der er ikke ligefrem oceaner af plads: Ca. 5 cm til at udgøre græsskrænten, dvs. fra yderste kant af forrammetræet til skinnekanten. Og små 50 cm til at udgøre landskabet, hvoraf ca. 45 cm er de aftagelige moduler. Det bliver ikke til mange huse i Skive. Men så må jeg jo vælge med omhu.
Næste skridt må være at anlægge vej, at lukke gabet mellem modulerne og selve banen og at lave støttemure m.v, for at lukke sprækkerne mellem de forskellige niveauer.
Som det ses, har jeg flyttet lidt på elektronikken og bygget en snebakke hen over det. Desværre får det den ene reed switch til at blive overfølsom, så toget stopper i utide. Ergo ingen automatisk togdrift rundt om juletræet. Til gengæld er jeg en erfaring rigere og satser nok ikke på reed switche i haven. Jeg har meget bedre erfaring med strømfølere. Alternativer som f.eks. IR følere ser jeg ikke den store grund til at forsøge mig med.
Dvs., at jeg får brug for en bro. Og de eneste broer fra SVJ banen, hvor en vej ledes over banen, er broerne med Vindevej (hvor SVJ og Salling banen kørte på samme enkeltspor) og med Dølbyvej (hvor de to baner netop var delt, så der var to enkeltspor). Derudover er der tunnellen under Holstebrovej, men det er en tunnel og ikke en bro.
For at få lidt ide om hvor meget landskabselementerne fylder, har jeg printet nogle stykker landevej inklusive nogle 90 graders sving ud. Og jeg har limet et papirshus ud i samme størrelse som de kolonnehuse, jeg købte som samlesæt for flere år siden.
Og så klapper jeg det på med hæfteklammer:
Enderne af nettet bøjer jeg tilbage hen over hæfteklammerne, så de bliver dækket med papmache.
Google hjalp mig til denne side med gode råd: https://lrke.dk/om-papmache/
Det giver en hård skal efter et døgns tørretid. Men det følger aluminimsnettets konturer lidt for godt. Det er eksempelvis ret tydeligt, at nettet ligger dobbelt for oven.
Og jeg har klistret det til med toiletpapir:
Det lille stykke i nederste højre hjørne på billedet ovenfor har jeg grublet en del over. Men jeg fandt det stykke krydsfiner, jeg oprindeligt savede væk, og sætter det tilbage igen vha. et stykke liste, som jeg har limet under den fastsiddende plade:
På billedet skimtes også første (og måske endelige) udkast til Vindevej broen. Den minder i øvrigt meget om broen ved Taastrup station, hvoraf følgende billeder er taget:
