Jeg har stadigvæk ikke fået konverteret mit gamle lokomotiv. Jeg har heller ikke fået mit tredje sporskifte til at fungere 100%. Og RocRail er jeg blevet mindre glad for end tidligere. Det er ikke 110% stabilt, og jeg kan ikke få toget til at køre igennem en blok uden at tage farten af. Så det burde jo give mig dårligt humør. Men skidt-pyt. Det er en hobby og ikke et projekt med en deadline.
Lokomotivkonverteringen er sikkert hurtigt gjort, når først jeg kaster mig ud i det.
Sporskiftet skal jeg nok få til at fungere. Jeg har fundet en firmware til dekoderen, som giver mulighed for at justere de to stop-positioner for servoen uafhængigt af hinanden. Og skulle det ikke være nok, så har jeg købt noget tyndere pianotråd, så jeg kan lave en “trækstang” med indbygget fjedervirkning, så jeg kan lade servoen køre helt ud til enden uden at knække noget i sporskiftet. Efterskrift: Den nye firmware (version 3.5) ser ud til at have gjort tricket.
RocRail er straks værre. Jeg er noget nær nået til den konklusion, at jeg dropper det og går tilbage til JMRI eller måske ender med at købe et program. Se den separate side “JRMI eller RocRail“.
Jeg skal have loddet endnu et tilbagemeldingsmodul sammen. For at gøre det simpelt, billigt og hjemmebygget har jeg fundet frem til S88-N, hvor jeg har købt nogle prints samt en mini-søjleboremaskine for at bore huller i dem. Se separat side desangående. Jeg har ikke brug for flere tilbagemeldingsmoduler til den lille test oval. Men det får jeg, når den rigtige bane skal bygges.
Og så har jeg tænkt mig at udbygge test ovalen en smule. Så skal pladen bare lige forlænges en lille halv meter, hvilket giver mig anledning til at finde en løsning a la en modulopbygget bane. Derom mere senere.
Plan for udvidelse af prototype oval (tegnet i Scarm).
Det ser ud til at RocRail er meget mere stabil. Med de nye skinner tog det ikke lang tid at få RocRail til at automatisere togdriften.
Det virker dog ikke med lange tog endnu. Kun med meget korte, og selv der er det meget tilfældigt hvor i en blok, lokomotivet stopper. Og indimellem kommer der en afsporing, fordi et tog sendes gennem et sporskifte, der er i gang med at skifte.
Flere sporskifteproblemer:
Og så har jeg lige et mekanisk problem med et af mine tre sporskifter: Pianotråden til servoen hopper af.
Det med pianotråden må løses. Jeg hiver nok servoen af, bøjer et nyt stykke tråd og monterer det hele forfra. Så virker det vel? Update: Jeps. Det virker.
Det er åbenbart vigtigt, at øjet på tråden i sporskifteenden sidder i forlængelse af selve tråden som på den nye tråd (den gamle tråd ligger ved siden af på billedet nedenfor. Den kan vippe af, fordi øjet er bøjet ud til siden af tråden.)
Sporskifte med ny tråd + den gamle tråd på bordet ved siden af
MEN: Der er stadigvæk et problem med det samme ene sporskifte. Selvom tråden nu bliver siddende, så skifter sporskiftet ikke helt perfekt. Til den ene side mangler den lige at bevæge sig den sidste millimeter. Og så afsporer toget.
Problemet er tilsyneladende, at mekanikken er en anelse anderledes i lige præcis dette sporskifte, idet det kræver en lidt større vandring på servoen, så skiftemekanismen presses helt ud i endepositionen. Det sammenholdt med at Paco’s dekoder kun tillader, at man indstiller servoens totale vandring, og ikke position A og B som to separate størrelser, giver et krav til at jeg får tilpasset længden af tråden og placeret servoen “lige i midten”, så servoens to endepositioner præcist svarer til sporskiftets to endepositioner.
Dette problem forstærkes af, at min pianotråd ikke har indbygget fjedervirkning. Den er lige til den tykke og dermed stive side med sin 1 mm og der er ikke bukket i zig-zag, så der kan fjedres lidt, hvis servoens endestop går lidt for langt i forhold til sporskiftets endestop.
Indtil videre har jeg fiddlet det på plads ved at finjustere længden af tråden, så sporskiftet lige akkurat fungerer. Jeg skal have fundet en bedre og nemmere løsning, før jeg går videre med at “servoficere” flere sporskifter.
Men det bliver senere. Foreløbig virker alle mine tre sporskifter. Jeg har tænkt mig både at bruge tyndere tråd, bøje en zig-zag fjederform samt modificere dekoderen eller bruge en anden type dekoder, som f.eks. denne: http://digital-bahn.de/bau_servo/sand4.htm eller denne: http://wiki.rocrail.net/doku.php?id=mgv136-en. Jeg har også spurgt Paco, om en modificeret udgave af hans dekoder.
Han henviser til denne hjemmeside: http://www.fucik.name/masinky/servo/. Derudover har Paco offentliggjort kildeteksten, og jeg tror godt, at det lader sig gennemskue, hvordan man kan indføre den ekstra opsætningsmulighed. Og jeg har også spurgt fyren bag fucik hjemmesiden, om han også vil indvie mig i sin kildetekst.
Hvordan får jeg toget til at standse samme sted hver gang?
RocRail standser tilsyneladende toget et ret tilfældigt sted i den blok, hvor der skal standses.
Jvf. RocRail manualen kommer det nok til at kræve en sensortype mere pr. blok. Og dermed mange flere sensorer og indgange til samme. Det skal lige overvejes nærmere. Og ikke mindst skal RocRail manualen studeres nærmere.
En anden fejlmulighed er, at mit testlokomotiv har en ret primitiv Marklin FX dekoder. Måske skal jeg bruge en rigtig DCC dekoder?
Ultimo oktober 2014:
Nu er FX dekoderen erstattet af en MFX, som også kan “tale” DCC. Det betyder, at jeg kan programmere dekoderen og dermed lave nogle bedre forsøg med RocRail.
Og det betyder, at jeg pludselig har 128 speedsteps i stedet for 14. Lige et godt råd, som det har kostet mig en del tid at nå frem til: Slå FX og MFX protokollerne fra, hvis du har en Märklin MFX dekoder og en kommandostation som f.eks. IB-COM, der kan tale flere protokoller, men i virkeligheden er et DCC apparat.
Det lykkedes mig kun at læse CV værdier en ud af ti gange, indtil dette gik op for mig.
Jeg er blevet helt glad for RocRail. Selvom det stadigvæk ikke er helt gennemskueligt for mig, hvad der sker, så er jeg i løbet af en enkelt aften blevet en hel del klogere af at læse om blokke, ruter og lokomotiver i RocRail manualen samt af at sætte både accelerations- og bremse-forsinkelser i MFX dekoderen til 0. Det giver nogen unaturligt abrupte fartændringer, så på et tidspunkt skal der nok lidt forsinkelse på igen. Men nu kan jeg se, hvad der sker:
RocRail bruger 3 forskellige hastigheder, som man sætter op i lokomotiv property dialogen. Jeg har sat dem op som km/h tal, fordi jeg tror, at det giver mig bedst mulighed for at justere forskellige lokomotiver (når jeg kommer til det punkt, hvor jeg kan forsøge med mere end et enkelt) til at stoppe der hvor jeg vil have dem til at stoppe ud for perron.
Man kan derefter sætte op, hvilken af de 3 hastigheder, der skal bruges hvor. Det sættes op i blok property dialogen.
Dog har jeg ikke fundet ud af at få et tog til at starte med andet end cruising hastighed endnu.
Men jeg er nået så langt, at det nu er rimeligt forudsigeligt, hvor i en given blok toget standser – og det er stadigvæk med min opsætning med kun en enkelt sensor pr. blok, som så til gengæld er i hele blokkens længde.
Speed Curve opsætning:
Som det næste skal jeg have justeret mit BR 216 lokomotivs SpeedCurve, sådan at lokomotivets reelle hastighed passer med virkeligheden og dermed med de km/h angivelser, som jeg indstiller i RocRail.
Ved at gøre det samme med alle ens lokomotiver og ved at lade alle lokomotiver anvende samme hastighed i de blokke, hvor de skal standse, tror jeg, at jeg kan få alle lokomotiver til at standse det samme sted i en blok.
Det samme vil muligvis kunne opnås ved at beregne et lokomotivspecifikt delay, der svarer til det enkelte lokomotivs individuelle hastighed. Men nu satser jeg altså på at gøre alle lokomotivers “speedometere” ens.
Data på et fuldskala BR 216 lokomotiv hos DB er i øvrigt maks. hastighed 120 km/h og march hastighed 80 km/h. Så det skal mit lille futtog selvfølgelig også sættes op til.
Og så skal jeg lige være sikker på, at motorreguleringen er rigtigt indstillet, jvf. http://tonystrains.com/download/BEMF_PID_Intro.pdf. På sidste side er det gode råd at kontrollere dette ved at lade lokomotivet køre på laveste hastighed, stoppe det ved at lade det køre ind i en finger, som sættes ned på sporet, kontrollere at hjulene spinner videre med uændret hastighed, fjerne fingeren og igen kontrollere, at hjulene fortsætter med uændret hastighed. Hvis hastigheden kortvarigt går op og ned, er der noget, der skal justeres.
Hmmmm. Det er åbenbart ikke helt som beskrevet:
RocRails hastighedsmålinger fungerer nemt og giver rimeligt ens værdi hver gang jeg bruger samme speedstep – i hvert fald ved lavere hastigheder. Og tonystrains opskrift på BEMF bestemte jeg mig for ikke at bruge tid på.
Opskriften på at stoppe lokomotivet med fingeren så ud til at fortælle, at motorreguleringen fungerer rimelig godt.
Men en bestemt værdi i CV 67-94 er åbenbart IKKE ensbetydende med en bestemt hastighed i en tilsvarende speedstep. Sådan forstod jeg ellers patentopskriften i dccwiki. Men jeg fandt f.eks. ud af, at speed step 17 ud af 28 svarede til 120 km/t og den syttende CV (dvs. CV 83) havde værdien 111. Jeg gik derfor ud fra, at hvis jeg i stedet satte CV 94 til værdien 111, så ville speedstep 28 komme til at svare til 120 km/t. Men sådan spiller klaveret bare ikke. Der virker i øvrigt også forkert, hvis CV 94 ikke skal være 255. Hele skalaen skal vel bruges for at definere kurven så godt som muligt?
Dekoderens speed tabel (CV 67-94) er nu stillet tilbage til default værdier, og maksimal hastigheden er justeret til 120 km/h ved hjælp af trim CV’erne 66 og 95. Værdien 60 viste sig at passe.
Problemet er dog, at throttle skalaen på ingen måde er lineær, altså at halv throttle giver langt under halv hastighed.
Jeg prøver en ny beregning i Excel. Denne gang ud fra dcc-mueller opskriften, dvs. cirka samme kurve som før i CV 67-94, dog nu skaleret op, så den går op til 255, mens CV 66 og 95 begrænser maksimalhastigheden. Ikke fordi kurven i første omgang gav en lineær throttle. Men med den nye fremgangsmåde virker det meget tæt på perfekt.
Med lokomotivets properties i RocRail sat til 128 speedsteps, maksimal hastighed 120 km/h og visning i km/h, så passerhastighederne på throttlen med det målte indenfor ganske få procent.
Så hermed har jeg lært, at før et lokomotiv kommer på min bane gøres følgende:
1. Sørg for, at lokomotivet er udstyret med en dekoder, som har en programmerbar speed tabel.
2. Find ud af lokomotivets maksimale hastighed og dets marchfart i den virkelige verden.
3. Indstil throttle til 28 speedsteps og mål lokomotivets hastighed ved alle speedsteps op til dens virkelige fætters maksimale hastighed.
4. Læs de originale værdier for CV 67-94.
5. Indstil CV 66 og 95, så lokomotivet for fuld throttle lige netop kører med sin virkelige fætters maksimale hastighed.
6. Brug et regneark til at udregne hvilke CV værdier, der vil give en lineær hastighedskurve og sæt disse i dekoderens speed tabel.
7. Indstil RocRail med så mange speed steps som muligt (dvs. 128 med en ordentlig dekoder) samt med det virkelige lokomotivs maksimale og march hastigheder. Brug de samme tal for Vmid og Vlow for alle lokomotiver – f.eks. 35 og 10.
8. Indstil dekoderen til et lille delay for både acceleration og opbremsning. Det kan ikke være godt for tandhjul m.v. at de er sat til 0. Jeg har sat begge (dvs. CV 3 og 4) til 2. Så giver det ikke et skrald hver gang lokomotivet sætter i gang eller standser, så man tror, at alle tandhjul er på vej ud.
Update vedrørende punkt 5: Med mit næste lokomotiv kunne jeg ikke få det til at fungere ordentligt. I stedet lod jeg CV 66 og 95 have værdien 0 og så bare give CV 67 – 94 tilsvarende lavere værdier.
Blok timere og sporskifte delay i RocRail:
Nu kan jeg komme videre med at fiddle med timer værdier og andre opsætninger i blokkene, så jeg får lokomotivet til at holde, så det er kørt helt ind i hver blok, dvs. der hvor udkørselssignalet skal anbringes. Jeg har læst, at man burde kunne opnå en nøjagtighed på +/- 2 cm. Så det må være målet.
Et lille fif: Mine sporskifter er jo servostyrede, og der er ingen feedback på, hvornår de har nået deres position. Det betyder, at man i RocRail skal sætte kryds ved både “Switch time” og “Synchronize” samt sætte f.eks. 4000 ms i feltet ud for “Switch time” i Interface fanebladet i Switch property dialogen.
Med den indstilling holder toget pænt stille og venter i 4 sekunder, så sporskifterne står rigtigt, før lokomotivet sætter i gang.
Hvad skal vi nu lege? Lyde? Mere automatisering? Digitalisering af lokomotiver?
Hvad med lidt sjove lyde? RocRail kan læse tekster op. Hvad med en afgangsmelding a la “Toget på perron 1 er BR216 mod blok 4. Toget kører om 2 sekunder”?
Det burde faktisk kunne lade sig gøre jvf. “Speak to me” afsnittet lidt nede på denne side http://wiki.rocrail.net/doku.php?id=text-en&s%5B%5D=espeak. Der er et antal ekstraprogrammer, der skal udforskes: espeak, playwav og balabolka inklusive Microsoft Speech Platform. Bemærk links nederst på siden til espeak og playwav.
Eller hvad med at sætte et lokomotiv i fast rutefart, mens andre køres manuelt og atter andre med RocRails tilfældigheds-automatik?
Først skal jeg så lige have mere end det ene lokomotiv. Jeg har faktisk købt et mere. Og jeg har også købt et konverteringssæt til det bedste af mine gamle Märklin lokomotiver, så det kan blive udstyret med 5-polet DC motor og DCC dekoder. Men det var derfra, jeg lånte MFX dekoderen til BR216.
Derudover har jeg et par gamle Lima lokomotiver (dvs. allerede udstyret med DC motorer), hvoraf det ene er bygget om til 3-skinne drift. Så der er snart basis for endnu et dekoder indkøb. Men skal det nu være den dyre løsning med lyd, eller er det ligegyldigt? Det skal jeg lige i tænkeboks omkring.
Måske skal jeg lige lege lidt med RocRails muligheder og/eller overveje en løsning, hvor lokomotivlydene genereres af en stationær lyddekoder? Det koster nemt 1.000 kroner at udstyre et lokomotiv med lyddekoder. Og for MFX dekoderen gav jeg ikke mere end 215 kroner. Det er immervæk en forskel. Og vel at bemærke en forskel, der skal ganges med antallet af lokomotiver. Jeg vil gerne have en interessant og flot togbane. Men det er ikke meningen, at jeg skal ende på fattighuset af den grund.
Hvorfor bøvle mere med at få servoerne til at fungere med blikskinnesporskifterne?
Min bane skal jo alligevel ikke bygges af blikskinner. Så nu har jeg købt skinnerne fra et startsæt med Märklin C-skinner. Lige præcis nok til min oval med vigespor og et enkelt rangerspor.
Styring af Märklin C-skinne sporskifter med servo:
Ved hjælp af lidt plexiglas, et stykke 1 mm (senere skiftet til 0,6 mm) pianotråd (modelskibet.dk) og noget dobbeltklæbende tape (det bedste Tesa tape fra Bauhaus) var det faktisk overraskende nemt at få servoerne til at drive sporskifterne:
Billede af sporskifte med servo
Pianotråden får servoen til at trække på den samme lille tap som Märklins originale klak-klak sporskiftedrev. Servoen gør det bare langsomt, lydløst og meget meget mere naturtro – og til en brøkdel af prisen.
Tråden bøjes, så den er i zig-zag form i servoenden, og så den udgør en meget lille cirkel i den anden ende. Sørg for at cirklen vender rigtigt, og at den sidder lige for enden af tråden. Sidder den på den ene side af tråden, duer det ikke. Se her.
Der er to stykker plexiglas: Det ene sidder under servoen for at give servoen en smule afstand til selve sporskiftet. Det andet (og mindre) er der slebet et spor i, så det kan sidde hen over pianotråden og styre denne og holde den fast i tappen på sporskiftet.
Den rest plexiglas, jeg har fundet, er 3 mm tykt. De to stykker er begge firkantede, hhv. ca. 10 x 25 mm og 20 x 25 mm. Pianotråden sidder i et hul ca 7 – 8 mm fra centrum af servoen.
Før servoen monteres i sporskiftet skal den tilsluttes dekoderen. Eller for at gøre operationen nemmere, så køb eller byg en servotester (stort set et potentiometer og en 555 timer). Først centreres servoen og hornet monteres, så det peger lige nedad. Dernæst køres servoen ud i den endeposition, hvor tråden er længst ude af selve skiftemekanismen. Derefter monteres tråd og servo i én arbejdsgang.
Det hele er gjort fast med dobbeltklæbende tape (den dyre og gode fra Tesa), fuldstændig som jeg gjorde i mine unge dage, da jeg byggede fjernstyrede biler og både. Det har mange fordele. Bl.a. er det nemt. Det er renligt. Ingen farlige kemikalier (selvom der godt nok lige skal affedtes med rensebensin).
Og frem for alt kan det hele skilles ad igen, uden at noget tager skade. Alt dette i modsætning til epoxylim, som det ellers ser ud til, at mange sværger til.
Man fjerner i øvrigt ikke dobbeltklæbende tape med vold dvs. bare ved at flå i de sammenføjede emner – i dette tilfælde sporskifte og servo. I stedet stikker man en skruetrækker ind midt i tapen og vrider centrum af tapen (en art skumgummi) i stykker. Derefter kan tapen nulres / rulles af de to sammenføjede emner. Og man har på ingen måder flået i eller brækket med hverken sporskifte eller servo.
Parketgulvsunderlag i stedet for kork:
Med mine nye C-skinner skal der også lige prøves en anden ting af: Støjdæmpning.
Ud i Bauhaus og købe den mindst mulige pakning parketgulvsunderlag. Dvs. 15m2. Så nu har jeg 14-komma-et-eller-andet m2 gulvunderlag liggende klar til en enorm bane. Nå det kan måske bruges til at lave en mur eller et bjerg eller et hus eller noget syvende. Det er et dejligt letformeligt og let materiale for en landskabsbygger, som jeg forhåbentlig kan kalde mig selv næste år.
Sådan ser min prototypeplade ud klar til C-skinnerne. Der er mærket op til huller til servoer og ledninger:
Oval med støjdæmpning
Nu skal det være en smal sag, at få sådan en smule futtog til at køre – og nu med fjernstyrede sporskifter. Men ak og ve. Den ene servo dekoder fungerer ikke. Tilsyneladende er selve PIC kredsen defekt. Det kan selvfølgelig ske. Men så er det jo rart med et lille lager og en PIC programmer, så man kan komme hurtigt videre. Husk altid at købe ekstra PIC’er. Man må åbenbart regne med en vis spildprocent.
Isolering af midterleder på Märklin C-skinner:
Næste problem: Velfungerende strømfølere og tilbagemeldingsmodul gør det ikke alene. De nye C-skinner er væsentligt vanskeligere at få isoleret midterlederne fra hinanden på end tilfældet er med de gamle blikskinner.
De gamle kan let isoleres med et lille stykke papir, mens C-skinnerne tilsyneladende kun kan isoleres ved hjælp af de små røde plast dimser fra Märklin.
Disse er uforskammet dyre, meget vanskelige at montere, og en del af dem revnede for mig, så de alligevel ikke isolerer.
Jeg vil forsøge mig lidt frem med alligevel at bruge papir eller tape. Ellers må jeg simpelthen skære midterlederen over på nogle af skinnerne.
Skinne med rød dims
Skudsikker, gratis, nemt: Bare knæk kontaktflapperne af på den ene skinne. Papir duer ikke. Og det gør Märklins røde dimser heller ikke. I hvert fald ikke 100%.
Næste delprojekt: Hvor er mit tog? Med andre ord: Tilbagemeldingsmodulet fra Uhlenbrock er ikke sådan lige kompatibel med Märklin M-skinner. Enten skal man bruge magneter og reed kontakter, eller man skal isolere den ene skinne fra den anden på en sektion. Førstnævnte er vist ikke nemt at få til at fungere. Og sidstnævnte kan ikke lade sig gøre med M-skinner. Mere søgen på nettet. Jeg endte med at sidde med valget mellem spændingsfølere eller strømfølere. Jeg valgte sidstnævnte, selvom det betyder mindre spænding til lokomotiverne, af flere årsager:
1. Min transformer har en rigelig høj spænding og kan give masser af strøm, så en smule spild gør ikke noget.
2. Jeg kunne ikke finde noget sted at købe de spoler, der kræves for at bygge en spændingsføler.
3. Jeg fandt en virkelig billig måde at bygge strømfølerne, hvor jeg oven i købet allerede havde komponenterne til et enkelt eksemplar, som fungerede med det samme.
Jeg kunne måske også bare have fået byttet Uhlenbrock tilbagemeldingsmodulet. Der findes en model beregnet til 2-skinnedrift, som har indbygget spændings- eller strømfølere. Men den er næsten dobbelt så dyr og har kun 8 indgange mod min 3-skinne udgaves 16 indgange, så altså 4-dobbelt pris pr. indgang. Jeg kunne også gå hele vejen og have bygget tilbagemeldingsmodulet selv. LocoBOD projektet på SourceForge fungerer sandsynligvis lige så godt og ville sagtens kunne kombineres med mine billige strømfølere. Men det er lidt af en mundfuld med både en programmer til Atmel microcontrollere og et WinAVR udviklingsmiljø (man kan vist nok ikke distribuere binær LocoNet kode uden at overtræde Digitrax’s rettigheder) for at kunne oversætte kildeteksten og downloade den til microcontrolleren. Og med kun et enkelt modul indtil videre, og med en større trang til at lege med applikationskode til at styre mine tog end til at lege med microcontrollere og embedded kode, så holder jeg indtil videre fast i Uhlenbrocks 3-skinne modul.
Selvbygger elektronik til strømfølere, sporskifter m.v.:
Parallelt med at få tilbagemeldingen til at fungere, var jeg i gang med at undersøge, hvordan jeg kunne bygge dekodere til mine sporskifter og til de signaler, som min bane selvfølgelig også skal udstyres med. Jeg nåede frem til en accessory dekoder fra OpenDCC til signalerne og til Paco’s official website og hans 4-servo dekoder til sporskifterne. Dette førte til næste bølge af indkøb:
1. Nogle micro servoer, egentlig beregnet til modelfly (rc-netbutik.dk), men hos mig beregnet til sporskifter og måske en gang til at levendegøre en skøjteløber, en båd på en sø eller en port i en remise eller noget helt andet, der skal kunne bevæge sig.
2. PIC programmer, PIC kredse, sortimenter af kondensatorer og modstande, en større mængde kraftige dioder m.v. – nok til både strømfølere og et par dekodere af hver af de nævnte typer. (reichelt.de)
Med dette i hus blev strømfølerne kombineret med Uhlenbrock tilbagemeldingsmodulet på et veroboard:
Uhlenbrock tilbagemelding samt en masse strømfølere på veroboard
Hver enkelt strømføler består af disse få komponenter. Og de virker meget pålidelige. Kondensatoren har jeg i øvrigt sparet væk. Den var til for at undgå prel. Men i Uhlenbrock modulet er der en timerfunktion, der ikke clearer signalet, før der er meldt fri i et konfigurerbart antal milisekunder. Og det giver nøjagtig samme funktionalitet):
Diagram af en strømføler
Pacos 4-servo dekoder var uhyre nem at bygge. Men det kræver, at man har en PIC programmer, som f.eks. den, jeg lige har købt. Og noget ordentligt loddeudstyr naturligvis. Og et pålideligt multimeter. Og lidt elektronikværktøj. Men så kan man også sagtens nå frem til et godt resultat.
Jeg har flikket dekoderen sammen på et lille stykke veroboard:
Paco’s 4-servo dekoder på veroboard
Senere erfaringer har vist, at Paco har sparet lidt for meget på kondensatorerne. En af mine dekodere har været ustabil i en periode. Dvs. at CV værdier pludselig ændrer sig selv og at den ikke skifter sporskifterne, når den bliver bedt om det.
Dekoderen er derfor nu blevet udstyret med større kondensatorer, end dem Paco foreskriver, og som er vist ovenfor. Paco foreslår 100 uF mellem ensretter og 7805 spændingsregulator og 100 nF på den anden side af regulatoren. Jeg har sat 470 uF før regulatoren 100 uF efter og 100 nF til at tage de sidste transienter helt henne ved PIC kredsen mellem dens spændingsforsyning (dvs. ben 1) og stel.
JMRI – mine første erfaringer med PC software til styring af modeltog
Med spørgsmålet om hvor mit tog befinder sig besvaret, kunne jeg gå mere i clinch med software’n. Jeg har besluttet mig for at forsøge mig med JMRI. Det er open source og dermed lige i stilen med selvbyg elektronik.
Og derudover er min uddannelse og profession at frembringe software, så mon ikke det nok skal gå, selvom de første erfaringer ikke lige netop siger, at det virker sådan lige med det samme: Som det første har jeg kunnet konstatere, at lige netop IB-COM interfacet i JMRI ikke virker pålideligt med hensyn til at holde rede på, hvor mit tog befinder sig, og sådan set slet ikke duede til at styre sporskifter. Men begge problemer har jeg løst og indsendt rettelser på til communitiet.
Jeg er dog ikke nået til for alvor at prøve JMRI af. Dvs. jeg aner ikke, hvilke yderligere problemer, der dukker op, før jeg får automatiseret togdriften. Men jeg har en fornemmelse af, at der godt kan ligge rigtig mange problemer gemt i JMRI.
Det er meget svært at forstå dokumentationen. Det hele virker – pænt sagt – halvfærdigt. Og for overhovedet at få hul igennem var det som nævnt nødvendigt at installere et Java udviklingsmiljø inklusive debugger og så ellers gå i gang med almindelig software fejlsøgning.
Omkring april måned og dermed havesæsonen var jeg dog stødt ind i et mekanikproblem: Jeg havde bygget Paco’s servo dekoder uden problemer. Men det ville ikke rigtigt lykkes at få selve mekanikken til at fungere. Så ingen servostyrede sporskifter. Kun drivhus, græsplæne og tomater. Men dekoder og servo fungerer fint, så det skal nok lykkes.
Indtil videre har jeg ikke tilladelse til at inddrage store dele af et værelse til en togbane. Så jeg begynder med en lille plade, der lige præcis kan proppes ind under en gæsteseng. Ikke stor nok til at bygge noget som helst realistisk, men stor nok til en oval med et vigespor, så jeg kan prøve noget teknik af.
Første indkøb i nyere tid:
1. Uhlenbrock IB-COM (Gentofte Togcenter)
2. Uhlenbrock LocoNet tilbagemeldingsmodul til 3-skinnedrift (Gentofte Togcenter)
3. Märklin BR216 tysk diesel lokomotiv (Lokdoc.dk)
4. Diverse lysdioder, 555 timerkredse, ensrettere, 7805, 7812 osv. samt ikke mindst en ordentlig motherfucker transformer, som var en hel del billigere end den Uhlenbrock og Gentofte Togcenter nok synes, jeg skulle have købt (Mouser.com)
Billede af det nye lokomotiv
Lysdioderne m.v. skal bruges til både huse, de lokomotiver, jeg stadig har planer om at ombygge, og meget andet. Men i skrivende stund (oktober 2014) ligger de stadigvæk trygt og godt i deres poser. Flere af de andre komponenter er dog kommet i anvendelse.
I Silvan blev indkøbt noget spånplade, der som det første blev omdannet til et “møbel”, der lige passer ind under sengen i gæsteværelset. Møblet har dog befundet sig inde i stuen lige siden det blev bygget, og kommer nok ikke under sengen, før det skal give plads til juletræet anno 2014 med tilhørende blikskinne togbane.
På møblet blev der opbygget en prototypebane, så forsøg med elektronik og computerstyring kunne komme i gang. En simpel oval med et vigespor og et par planlagte rangerspor – bygget med de gamle blikskinner. Det helt basale virkede med det samme. Dog var der lige lidt bøvl med at få Uhlenbrock software til at køre på Windows 7 64-bit. Men Uhlenbrock support var søde til at hjælpe, så der gik under en uge, før det nyindkøbte lokomotiv futtede rundt på ovalen:
Nu skal der bygges en rigtig bane. Og gæt en gang: Genbrueligheden af det gamle materiel skal snart vise sig at ligge lige omkring de 0 procent.
Før jeg kan komme i gang med den rigtige bane, skal teknikken på plads.
Drømmen er en computerstyret bane, hvor man dog også kan føre et tog manuelt igennem.
Er computerstyring så nødvendigvis lig med digitalt? Nej. I teorien kan man godt lave den klassiske opdeling af sin bane i isolerede strømkredse og lave nogle analoge input/output moduler til computeren, så man kan styre i hvert fald DC motorer i lokomotiver.
Jeg undersøgte dog ikke muligheden særlig dybt. Det er nok nemmere og billigere at gå mainstream og digitalisere. Jeg fandt senere ud af, at det også betyder DC motorer i alle lokomotiver, som skal køre rigtig godt, men det er en helt anden historie.
Første indsats var et besøg hos et par forhandlere samt en masse søgen på nettet. Mange overvejelser om hvorvidt jeg ville gå selvbyggervejen eller købe færdigt digitalt udstyr.
Beslutningen blev at købe en færdig digital station fra Uhlenbrock, og dernæst bygge accessory dekodere selv.
Valget faldt på en Uhlenbrock IB-COM, fordi den ikke er meget dyrere end et byggesæt og slet ikke lige så dyr som de forskellige digital stationer, som kan bruges uden PC. Og så har den LocoNet, som jeg besluttede mig for skulle være bussen til tilbagemelding frem for S88, som jeg absolut ingen erfaring har med, men som jeg har læst om mange problemer med. Og skal det være, så har Uhlenbrock også en S88 indgang.
I øvrigt har jeg kun en væsentlig anke mht. IB-COM: Programmering af ikke-DCC dekodere er noget hø. Med nogen dekodere (Märklin MFX) får man “Fehler” 9 ud af 10 gange, når man forsøger at læse CV værdier. Og den løsning, der findes for Intellibox på Uhlenbrocks hjemmeside, virker ikke for IB-COM.
Jeg har ingen anelse om, hvorvidt andre fabrikater og modeller er lige så ringe på det punkt. Men jeg skal have klaget til Uhlenbrock support ved lejlighed, når jeg får lidt erfaring med forskellige dekoder fabrikater.
Efterskrift: Senere har jeg elimineret problemet med MFX dekoderen ved at disable alle andre protokolformater end DCC (i dekoderen). Det kan man gøre i de såkaldte nachrüstung dekodere fra Märklin. Men det er ikke muligt i de lokomotiver, der er produceret som Märklin MFX lokomotiver, (med mindre naturligvis man udskifter dekoderen).
Men der er stadigvæk lidt knas med at programmere mine selvbyggede accessory dekodere, som jeg bruger til sporskifter. Problemet er, at de ikke rigtigt kan melde tilbage til IB-COM’en, fordi de ikke kan bruge ret meget strøm, og fordi det generelt er det eneste en dekoder kan gøre for at melde tilbage: Pulsere med noget strømforbrug på programmeringssporet.
Efter at have haft juletog om juletræet i 3 år, blev beslutningen taget efter julen 2013: Det gamle tog fra barndommens tid (købt brugt omkring 1970 og sandsynligvis fra 1950’erne og 60’erne), skal omdannes til en rigtig togbane.
Men derfor skal der da alligevel stadigvæk køre tog rundt om juletræet:
Juletoget 2013
I gamle dage blev det til en hel spånplade, der var malet grøn, og hvorpå banen bestående af i første omgang et lille Fleischman anlæg og senere førnævnte Märklin anlæg med M-skinner, nogle Heljan huse samt det klassiske 3000 lokomotiv, et lidt større damplokomotiv og et amerikansk (Santa Fe) lokomotiv samt nogle få vogne – sikkert fra et par startsæt – blev stillet op.
Der var lys i husene (hele huset – ikke kun vinduerne), men mere realisme og liv blev det vist aldrig til.
En lille sidebemærkning:
Skiftet væk fra Fleischman skete, fordi min far blev træt af at rense skinner for mig.
Når man smører lokomotiverne bare en lille smule, og ikke orker at rense skinnerne, er 2-skinne drift ikke optimalt, selvom det unægteligt ser mere naturligt ud end Marklins gamle blik skinner.
Med 3-skinnedriftens indtog forsvandt skinnerensebehovet som dug for solen. Stor succes.
