Author: admin

28. februar – gummihjul på Heljan MX

Den næste “rundsnude” er Heljan MX’en. Den kører. Og den kører pænt lydsvagt. Men det kniber med strømoptaget. Lyset blinker og der er abrupte udfald i lyden. Og det kniber med at få slæbeskoen hen over sporskifterne.

Mht. strømoptaget, så forstår jeg faktisk ikke, at lokomotivet overhovedet kan køre. For hjulene er malede og dermed – i hvert fald delvist – isolerede fra både skinner og det strømoptag, der glider på indersiden af hjulene. Når man sætter et multimeter på to hjul, så måler den da også en del modstand, som dog varierer voldsomt, når man skifter målepunkter rundt på hjulene.

Bemærk, at selvom der er tre aksler på hver bogie, så er den midterste aksel kun til pynt. Hjulenes diameter er lidt mindre end de andre hjul, akslen er ikke trækkende og hjulene har ingen forbindelse til strømoptaget.

Jeg ved godt, at jeg “bare” skal udskifte hjulene til de AC hjul, der på et tidspunkt kunne fås til Hobbytrade ME’en. Problemet er bare, at de hjul ikke kan skaffes længere.

Og man kunne på sin vis også tilføje en ESU power pack. Men det vil ikke hjælpe i det tilfælde hvor man stopper lokomotivet et sted (eller er det “med hjulene i en position”?), hvor der ikke optages strøm.

I et forsøg på at slide malingen af har jeg kørt en hel del med lokomotivet. Og det har da også haft en synlig effekt. På nogen af hjulene har der dannet sig en fin lille ring, der hvor strømoptagene har slidt malingen af indersiden af hjulene. Og også der hvor der er kontakt med skinnerne, er noget af malingen slidt af. Men jeg synes bare ikke, at det rigtigt har hjulpet på lokomotivets evne til at optage strøm. Den er stadigvæk meget ringere end f.eks. Heljan IC3 toget (som har blanke hjul samt en anden type slæbesko).

Så derfor har jeg besluttet at rense al malingen af hjulene vha. en stålbørste monteret på min Proxxon maskine:
Til en start har jeg pillet de trækkende hjul af den forreste bogie (dvs. den uden slæbesko – det er jo et Heljan produkt):
Det er for så vidt meget nemt at pille hjulene af lokomotivet. Man skal forsigtigt pille de små plast stykker, som holder hjulene, af. Der er et separat stykke plastik til hver af de to trækkende aksler på bogien. Jeg brugte en pincet til at hive den ud over den lille “knast” på selve bogien, som den er klipset fast på. Og den sidder ikke midt over akslen, men midt over mellemrummene mellem akslerne:
Den slags gør mig nervøs, for det er plastik på plastik, og der er højst sandsynligt ingen reservedele at få, hvis noget knækker. Med til historien hører dog, at det lader til at være en OK plastik kvalitet. Ikke for blødt og ikke for hårdt. Det er noget helt andet at skille et Märklin lokomotiv ad. Det er noget med skruer og støbejern. Og man kan få reservedele – selvom der godt kan være lang leveringstid.

Efter at have renset malingen af er jeg yderligere blevet overrasket over at hjulene åbenbart er temmelig kobberholdige at dømme efter farven. Jeg havde forventet stålblanke hjul, som jeg ser på alle andre lokomotiver og vogne. Men så må de vel være gode til at lede strøm? Forhåbentlig bliver de ikke forfærdeligt hurtigt anløbne.

Jeg var en del i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sætte hjulene på igen og teste strømoptaget, eller om jeg skulle forsyne et hjul eller to med gummimaling, nu hvor bogien er skilt ad. Jeg valgte det sidste, idet et hjul på hver af de to aksler fik en gang gummi. Så må det briste eller bære.

Gummimalingen fra Biltema har jeg påført med en tandstikker. Det ser ud til at være blevet et pænt jævnt tyndt lag. Jeg har læst et sted, at det er smartest kun at have gummi i den ene side, fordi hjulene i den anden side så kan glide på skinnerne rundt i svingene, hvor de to hjul jo ikke skal tilbagelægge samme afstand:
På den måde håber jeg, at de to hjul i den ene side kan stå fast og trække, mens de to hjul i den anden side – sammen med bagerste bogies fire hjul – kan optage strøm.

Det hjalp i hvert fald på trækkraften. Nu tøver lokomotivet ikke længere ved sporskifterne. Og det kan trække to vogne op ad bakken. Det krævede dog lige, at jeg knækkede det stykke af koblingen, som er beregnet til brug ved afkobling, altså den tap, der sidder under selve bøjlen på bøjlekoblingen. Jeg skilte simpelthen koblingen ad ved at klemme lidt sammen på plastikdelen, så metaldelen – altså bøjlen – kunne “behandles”. Behandlingen bestod i at sætte en tang om bøjlen og en anden tang om tappen, og så vrikke en smule et par gange med tap-delen, så den knækkede af.

Men strømoptaget er stadigvæk ikke i top.

Jeg venter lige lidt med at slibe maling af hjulene på den bagerste bogie. Jeg håber, at malingen slides tilstrækkeligt af til at strømoptaget bliver godt.

Men hvis den bagerste bogie også skal skilles ad, så vil jeg først have købt en Märklin 7164 slæbesko, som burde være mere flad end den originale, og derved burde være nemmere at få til at passere sporskifterne. Til gengæld forventer jeg, at den støjer mere, for Heljans ligner Rocos, og er også cirka lige så støjsvag. Men køreevner er vigtigere end støj.

Og så kan det jo faktisk være, at problemet lige nu er det modsatte, altså at jeg har fået slæbeskoen til at sidde for tæt op mod bunden af bogien, så den ikke får ordentlig kontakt til midterlederen på skinnerne? Det skal da i hvert fald kontrolleres.

11. marts

Jeg har haft influenza i en uge nu, så der er intet sket på modeltogsfronten.

For en uge siden installerede jeg Sketchup programmet og tegnede vingen til det signal, der skal stå på Spøttrup station. Jeg fik den derefter 3D-printet på arbejde, hvor vi har en af de gode 3D printere. Vingen er dog lidt rigelig stor, så jeg skal have prøvet igen efter at jeg i dag nedskalerede til 75%.

Derudover har jeg grublet en del over, hvordan jeg skal få begyndt på at lave landskaber. De første prototyper på støttemure og lignende består af nogle ark foldet papir: 
Under Skive H planlægger jeg at lade mig inspirere af den bro, der fører jernbanen hen langs havnen i Struer:
Jeg har tænkt mig at lave buerne af 3mm træfiberplade. Og så vil jeg sætte noget net på bagsiden, så man kan se ind i skyggebanegården, når lyset er tændt der. Toppen af broen tænker jeg at lave som nogen strimler flamingo.

Til højre for Skive H – der hvor jeg har lavet et lille rangerspor ud fra paradestrecke – har fruen lige bidraget med en ide om at lave facaderne af nogle høje pakhuse. Så høje, at de kan gå helt op, så Skive H sporene kan forsvinde ind i pakhusene, og der i stedet kan være noget landskab oven på. Jeg havde ellers først tænkt på støttemure fra Skive H og op mod SVJ strækningen, som papirstykket på dette billede indikerer:
Men nu overvejer jeg i stedet at gøre rangersporet kortere (fjerne R1 kurven), lave bemeldte pakhusfacaderække i ca. 20 cm højde, så den er høj nok til at tog, der kører ud og ind af Skive H, forsvinder henholdsvis dukker frem bag pakhusene. Dvs. ind under taget på pakhusene. SVJ buen må så få en blød græskant op mod bagsiden af pakhusene. Der findes faktisk et dansk pakhus fra Witzel Hobby. Den kunne måske være en mulighed:
Ellers laver Kibri en skofabrik. Den har varenummer 39810:
Endelig kunne jeg kaste mig ud i at bygge kornsiloerne fra DLG eller fra Skive Korn, som begge var dominerende bygninger på havnen i Skive (se viski.dk):
Til venstre for Skive H vil jeg prøve at få plads til en stribe landskab i højde med paradestrecke:
En blød græsklædt skråning skal lede op til Skive H niveauet. Og så skal byen Skive gå hen over sporene, som altså dermed forsvinder sammen med græsskråningerne ind under byen. Afgrænsningen skal bare være et fladt betondæk med rækværk vinkelret på enden af banen. Måske kan jeg lade mig inspirere af den bro, der fører vejen over både banen og ådalen lige ved Skive station den dag i dag:
Skråningerne har jeg tænkt på at bygge enten af kyllingetråd med papmache eller af flamingo.

Det hele skal helst kunne skilles ad uden at ødelægge alle overfladerne. For spørgsmålet er ikke om jeg får brug for at kunne tage sporskiftere m.v. ud til reparation. Spørgsmålet er hvornår.

24. marts

Jeg har fået printet en signalvinge i passende størrelse til Spøttrup station. Den skal dog nok slibes noget tyndere end de 1,5 mm den er nu. Og så skal den males. Men det haster ikke voldsomt at bygge signalet.

Jeg har også fået monteret et web kamera i hver side af bagerste skyggebanegård, så jeg kan se på skærmen, hvad der sker.

I dag har jeg lavet en midlertidig programmeringsanordning til mine delvist ombyggede sporskiftedekodere og justeret det sidste sporskifte, så jeg nu kan bruge paradestrecke til warrants. Og det har jeg så gjort for de to lokomotiver, som ellers misbrugte det ene spor i forreste skyggebanegård til formålet.

29. marts – Skærtorsdag

Der er nærmest snestorm udenfor. I hvert fald ikke havevejr. Så nu begynder landskabsbygningen. Jeg har anskaffet lidt værktøj og materialer:

– Akrylmaling i betongrå, sort, hvid, rød, blå, grøn, gul og jordbrun. Det fås billigt hos Harald Nyborg.
– Noget aluminiumsnet, som jeg kun kunne finde hos Harald Nyborg. Det skulle være godt til landskaber, fordi man hurtigt kan lave nogle buler, der ligner bakker i landskabet. Skal beklædes med eksempelvis papmache eller gips. Nogen bruger gipsbandager.
– En glødesav til at skære i flamingo. Jeg fik den til en anstændig pris (33% rabat) i Bauhaus ved at udnytte deres prisgaranti.
– Flamingoplader i hhv. 10 og 100 mm tykkelse.
– En pakke Polyfilla.

Jeg er begyndt i venstre side, hvor jeg vil lave en nogenlunde blød græsskråning. Fruen giver ikke mit første forsøg mange chancer. For jeg er begyndt med at skære et meget tyndt stykke flamingo ud som “låg” på den tunnel, der skal være inde i skråningen. Hun mener, at jeg nok hellere skulle prøve aluminiumsnettet. Men jeg vil gerne, at skråningen skal sidde løst, så jeg kan løfte den af, når sporet bagved skal repareres. Derfor flamingo:
Udover “låget” har jeg også skåret et tykt stykke, som skal udgøre selve skråningen. Jeg har foreløbig skåret den i tre stykker, som jeg har limet sammen igen. Og så skal jeg ellers have skåret og slebet (med sandpapir) selve skråningen. Dvs., at jeg skal have fjernet cirka halvdelen af stykket:
Polyfillaen skal tjene to formål: Dels skal den udgøre en hård skal, og dels må det være noget nemmere at forme selve overfladen i Polyfilla end i flamingo.

Mens limen tørrer, har jeg kastet mig over afdækningen af forreste skyggebanegård. Egentlig havde jeg planer om at lukke hullerne med net, så de kun var gennemsigtige, når lyset er tændt i skyggebanegården. Men jeg tror faktisk, at jeg nøjes med at male grundfladen mellem skinnerne sort. Det gør ikke noget, om man kan ane det forreste tog:
Jeg har lavet buerne ved først at klippe en skabelon ud af et stykke pap, som jeg derefter har fastgjort med knappenåle, så jeg har kunnet styre glødesaven efter skabelonen:
Resten af dagen er gået med (udover at holde påske og gå en lang tur ved stranden) at gruble over, hvordan jeg kan få tilstrækkeligt frirum inde i tunellen (græsskråningen) til venstre såvel som på skinnen ovenover:
Problemet er, at skinner går op og ned meget tæt på hinanden. Så der er ikke rigtig plads til overhovedet at lukke af for underetagen – og slet ikke med en 10 mm tyk plade. Men der kommer en rigtig god løsning i morgen…..

31. marts – påskelørdag

Det går lidt langsomt af mange årsager. Det er påske, og påskeudflugter og påskefrokoster tager tid – både at købe ind til og at indtage.

Og så er der også lige det forhold, at ganske vist er det korrekt nok, når diverse Youtube videoer giver indtryk af, at en bakke af flamingo kan laves på 10 minutter. Men det kræver dels, at det ikke skal passe med skinner, der bugter sig op og ned, og som der i forvejen nærmest ikke er plads til, og dels at man har prøvet det mindst 20 gange før.

Men jeg har skam fundet en god løsning på problemet: Jeg har skåret stykket i strimler og limet strimlerne sammen igen, men forskudt i højden:
Derudover har jeg limet “låget” på, så grundformen af græsskråningen nu er på plads. Jeg skal have lavet et mellemstykke, så det kommer til at hænge sammen med det buede stykke:
Og så skal jeg til at forme bakken med mine nyindkøbte “blokhøvle”, som jeg nu ellers nærmere ville kalde rasper. Men blokhøvl er det navn, man skal google efter.
Og så kommer vi sluttelig til Polyfillaen. Men hov! Hvad er nu det? Nogen har skåret hul på bakketoppen:
Sagen er den, at princippet om “forskudte plan” var nødvendig hele vejen rundt. Så jeg var nødt til at skære af og lime på igen lidt længere nede. Det sker bare ikke på Youtube:
Men det skete altså hos mig, at ellers ville de lange B-vogne ikke kunne komme forbi.

1. april – påskedag

Det sner i den sydøstlige del af landet. Og det har også lignet snevejr i bryggerset, for jeg har været i gang med at høvle bakken groft til:

Og det sviner med statisk elektrisk “sne”, som kun kan fjernes med støvsuger. Og ligegyldigt hvor grundigt man støvsuger, så hænger der alligevel små “fnug” både på armene, i tøjet og i hele huset.

Men høvlene fungerer godt. De tager en masse af uden at man risikerer at fjerne alt godset i et enkelt strøg. Og selvom det er lidt vanskeligere at høvle hen over de steder, hvor der er lim, så fungerer de også der. Overfladen bliver dog meget ru. Nu venter jeg lige på at limen skal tørre der hvor jeg har forlænget bakken henimod midten af banen. Derefter skal der atter høvles:

Og så skal jeg videre med “broen” – dvs. stykket i midten med buer, der er inspireret af broen ved Struer havn. Til egen inspiration er her et par billeder. Dels et af den virkelige bro og dels en fra en anden modelbane, hvor kanten er helt utrolig flot:

Jeg må på jagt i Bauhaus efter en liste med den rette facon til at udgøre kanten og hos en modeltogsforhandler efter noget gelænder / rækværk:

20. april

Det er blevet forår, og jeg kommer ikke videre i denne sæson:

Højst lidt småpillerier f.eks. med at få servodekoderne bygget om. De første stik, som jeg bestilte fra Kina i januar/februar, er drysset ind i postkassen i den seneste uge.

Og så er der Heljan B vognene, hvor jeg har pillet den generator af, som sidder på den ene bogie, og hvor jeg også har taget de klodser af, der forhindrer koblingskulissen i at dreje ret meget til siden. Vognene kører rimeligt nu. Men der er ét bestemt sted, hvor en bogie afsporer. Det skal der gøres noget ved. Jeg ved ikke om det er skinnerne, bogien eller koblingskulisserne. Men noget skal gøres.

29. og 30. maj

ESU har netop udgivet ECoS firmware version 4.2.3, som understøtter POM (Programming On Main) via PC interfacet. Og på deres hjemmeside har de et forum, hvor jeg for tre år siden lovede at implementere dette i JMRI, når det blev muligt. Dette løfte har jeg nu indfriet.

3. februar

Jeg fik lige en time til at komme i gang med det sidste lille skinnestykke. Krydsfineren har været savet ud lige fra starten. (Ligger på gulvet).

Og nu har jeg også savet 6 små stykker liste, så jeg kan skrue de indkøbte stålvinkler under krydsfineren. (Ligger oven på krydsfineren nede på gulvet). Det er godt nok mærkeligt. Men jeg har aldrig præcis den skrue, der er brug for – i dette tilfælde 3,5 x 17 mm undersænket spunskrue. Så det kostede en tur i Bauhaus.

Endvidere har jeg limet en malingsrørepind savet i to stykker under det eksisterende krydsfiner, så paradestrecke har noget at hvile på:

4. februar

Krydsfineren til paradestrecke er så godt som sat på: Den er tilpasset, vinklerne er skruet på understellet og der er limet grønt parketgulvsunderlag på alle de steder, hvor pladen skal ligge på. Nu mangler kun Stopp filt og skinner, servo i sporskiftet og ledningsføring. Sensorer og dekoder er monteret.

Men det er det mindste. Den store del er ordnet, nemlig definition af SVJ såvel som paradestrecke i JMRI – inklusive virtuelle signaler og das ganze. Det tog nogen timer.

5. februar

Jeg lagde skinnerne på krydsfineren for at strege op, hvor der skal bores og saves. Det er en dejlig fornemmelse at se banen komplet.

Jeg benyttede lejligheden til at køre banen rundt nogen gange for at teste underlag:Paradestrecke har alle fejl: Der er intet underlag mellem skinner og krydsfiner. Og skinner såvel som krydsfiner ligger løst og kan virkelig udgøre en klangbund. Men alligevel er der næppe nogen hørbar forskel mellem skinner med grønt parketgulvsunderlag og paradestrecke. Men SVJ med Stopp underlag er meget bedre dæmpet. Nu får vi se om Stopp fungerer lige så godt på paradestrecke, når jeg får det klappet på.

Jeg har også lige monteret servo og lanterne i det enlige sporskifte. Det er imponerende så hurtigt jeg glemmer. Så for en anden gangs (og især min egen) skyld: Først sættes det store stykke plexiglas i. Dernæst servo (med monteret trækstang) og til slut det lille stykke plexiglas.

11. februar

Skinnelægning
Paradestrecke og dermed hele skinnelegemet er færdigt:Stopp filt dæmper bedre end det grønne parketgulvsunderlag. Men forskellen er meget lille. Så det grønne bliver ikke skiftet ud.

Next step
Det er næsten en mærkelig fornemmelse at være “færdig” med at bygge selve banen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg nu jeg kaster mig over. Der er kandidater nok:

– Køreplaner i form af Warrants og scripts for alle tog.
– De seneste ændringer til SCWarrants er aldrig blevet pushet til Github og dermed til de nye releases af JMRI. Jeg mangler at opdatere til nyeste JMRI version og dernæst pushe disse ændringer. Det drejer sig om det jeg lavede 29. maj 2017 med at allokere og deallokere hele ruten for en SCWarrant som en samlet operation.
– Alle de efterhånden 10 sporskiftelanterner skal have strøm, så jeg får det lille dekorative element med.
= Kameraerne skal monteres i skyggebanegårdene.
– Jeg har endnu en vitrine, der skal forsynes med lys og hænges op.
– Tunnelportaler, så overgangen mellem det synlige og det skjulte bliver mere veldefineret.
– Afskærmning af forreste skyggebanegård, altså at lave en forplade, så banegården bliver skjult.
– Moduler eller rettere rammer til de moduler, som skal udgøre landskabet og danne grundlag for landevejen til min Faller bil.
– Og så kommer der forhåbentlig en strømforsyning og nogen stik m.v., så jeg kan foretage den endelige ombygning af servo dekoderne. Men der kan snildt gå en måned mere. Jeg skal have ændret lidt på opsætningen for sporskiftet på paradestrecke, men det lader sig ikke gøre før denne ombygning af dekodere.
– Vingesignalet til Spøttrup station skal bygges og forsynes med en servo.

Videoovervågning af skyggebanegårde
Som en overspringshandling er jeg gået i gang med at lege med WEB kameraer. Jeg har modtaget i alt tre web kameraer fra Kina. Et, der ikke kan justeres i fokus og to, der kan.

Kameraerne skal bruges til at vise på PC skærmen, hvad der foregår på de skjulte banegårde.

Jeg havde håbet, at jeg kunne tilkoble alle tre (og gerne endnu et) enten til PC’en via en USB hub eller til en Raspberry Pi. Men ingen af delene fungerer.

Hvis jeg tilkobler kameraerne til PC’en via en USB hub, opstår der to problemer: Kameraerne vil kun vise halv opløsning og kun et kamera af gangen kan anvendes.

Hvis jeg tilkobler kameraerne til en Raspberry Pi (model 2B) kan jeg ligeledes kun bruge et kamera af gangen. Og her kan jeg ikke få levende billeder, men kun et snapshot ca. en gang pr. sekund og forsinket i flere sekunder, før det kommer på PC skærmen.

Jeg er endt med et kompromis, hvor jeg forbinder to kameraer direkte til PC’en, hvor jeg anvender et USB stik på hver sin side af PC’en, hvilket jeg tror betyder, at det er to separate USB controllere. Det tredje kamera må så nøjes med at generere snapshots med sekunders forsinkelse. For det har jeg forbundet til en Raspberry Pi.

Skal jeg have flere kameraer, så kræver det muligvis en stationær PC med endnu flere USB controllere. Men jeg har bestilt to ting, der måske kan redde min gamle laptop over denne forhindring: Et expresscard med 2 USB 3.0 porte til 5 Euro. Jeg håber den indeholder endnu en USB controller. Og så har min PC et firewire stik. Jeg håber, at det betyder endnu en controller, og har bestilt et firewire / USB kabel til 1 Euro.

Vitrine nr. 2
Jeg er begyndt på næste vitrine. Først lister bagpå, så der bliver nogle få mm “hulrum” mellem væg og bagside til ledningsføring:

13. februar

De ændringer, jeg lavede til JMRI 29. maj og 11. juni 2017 må jo nok hellere komme ind i JMRI.

Derfor har jeg opdateret til den seneste version af JMRI og flettet mine ændringer ind.

Det var ikke helt nemt, for jeg kunne ikke oversætte den nye version. Jeg fik en “out of heap memory” fejl, som normalt betyder en eller anden fejl, hvor oversætteren kommer til at køre i en uendelig løkke. Men efter nogle timers famlen og efter at have konstateret, at min arbejds PC godt kunne, så fandt jeg ud af, at jeg skulle opdatere til nyeste version af oversætteren.

Men nu er jeg kommet lidt i tvivl om hvorvidt jeg nu også skal holde fast i ændringen med at sporskifterne ikke bliver sat, hvis JMRI tror/ved, at de allerede står som ønsket.

Det er måske bedre (hvis JMRI rent undtagelsesvis ikke har den korrekte status for sporskiftet) at skrue tiden for at sætte sporskifterne ned i ECOS’en og så til gengæld lade SCWarrants vente et par sekunder før toget startes, når JMRI får at vide, at alle sporskiftere er sat. For tiden, der sættes i ECOS, styrer to ting, nemlig dels hvornår ECOS går videre med at sætte næste sporskifte, og dels hvornår ECOS melder tilbage til JMRI, at sporskiftet er sat.

15. februar

Så er JMRI ændringen merget ind. Det er en sand fornøjelse med Bob Jacobsen og resten af dette community, som i dette tilfælde såvel som mange andre tog imod forbedringerne med kyshånd og hjalp det igennem tests osv.

I mellemtiden har jeg fået limet alle 4 lister bag på vitrine nummer 2, samt har fået skåret balsa trekantlisterne, som jeg limer på senere i aften.

Jeg har i øvrigt kun skruet sporkifte-skiftetiderne ned for de sporskiftere, der har separat strømforsyning. Jeg vil ikke risikere at overbelaste ECOS’en og venter derfor med resten til jeg får den nye strømforsyning fra Kina.

Mht. Kina, så har jeg måttet åbne hele to “disputes”. Jeg har bestilt en rød nødstopsknap, som ikke er kommet frem efter to måneder, og Ali Express har lukket ordren pga. timeout. Desuden har jeg modtaget en USB hub med en forkert AC adapter. I sidstnævnte tilfælde har sælger tilbudt mig delvis kompensation, men jeg har krævet fuld kompensation. Nu venter jeg bare på at Ali Express griber ind og afgør konflikten. Jeg er sådan set lidt ligeglad. Jeg har bestilt en USB hub, som er ubrugelig til mit formål. Både med og uden den rigtige AC adapter. Og til gengæld har den ikke gjort mig fattig.

18. februar

Vitrine nummer to er en realitet:

Desværre har jeg fået hele tre nuancer af LED strips. Det er ikke kun på billedet, at der er to hvide, to grønne og to violette hylder. Desuden er limen dårlig på de grønne. De falder ned. Så de må nok limes med kontaktlim. Eller jeg prøver lykken og køber endnu en rulle og håber, at den er bedre.

Sådan er det, når man køber billigt i Jem og Fix.

Jeg har rester af de tre ruller. Desværre mest af den grønne. Og hvis man ser rigtig godt efter i de punkter, hvor man kan klippe for hver 10 cm, så kan man faktisk godt se forskel:

Problemet er bare, at der også er 2 forskellige slags i den nederste vitrine. Og den ene af dem ligner meget den grønne, men er dog fra en anden rulle. Den grønne rulle var helt ny, da jeg klippede til de to hylder.

24. februar

Så er der hvidt lys på alle hylder. Jem & Fix byttede med et smil – fordi jeg kunne fremvise en bon. Husk at gemme den!

Og så har jeg ellers kastet mig ud i noget, som giver mig nærmest fysisk ubehag og i hvert fald stærkt rystende hænder: Min gode Märklin MY, som styrtede på gulvet og fik bøjet sin puffer, skal repareres.

Først skal toppen af:Eller set nedefra:

Og så var jeg nødt til at knække pufferen helt af. Derefter pillede jeg selve pufferen af (der er slået en kant af, og den kan fås som reservedel, som jeg skal have bestilt) og så satte jeg den del af “lokomotivskroget”, som jeg har knækket af, på en tandstikker, så jeg bedre kan arbejde med den, og så jeg bedre kan se, når jeg får den til at sidde lige. Lidt filen (materialet er meget blødt, så det er med tryk på “lidt”), og de to dele passer sammen og er klar til at blive limet sammen igen:

Og de to brudflader kan limes sammen med superlim. Først forsøgte jeg dog med såvel en lille hammer som med hjørnet af bordet, om jeg kunne få det hjørne af brudfladen, hvor selve karrosseriet af lokomotivet ser ud til at være bøjet 0,4 mm ind, tilbage på plads. Men hammeren ødelægger bare alt (jeg fik knækket pynte-trækkrogen af, slået den matsorte maling af et par steder på underkanten og jeg var lige ved at slå den ene forlygte af), og jeg kunne ikke klemme det bøjede tilbage med håndkraft og bordhjørne:

Så pyt med de 0,4 mm. Nu er det limet, sådan at disse 0,4 mm er kompenseret for:

Efter at limen har fået et par dages hærdetid er så tilbage at lappe den matsorte maling:

I mellemtiden har jeg bestilt selve pufferen, som lokomotivet må undvære indtil det kommer hjem.

Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet efter et døgns hærdning og efterfølgende maling. Det kan ikke ses, at lokomotivet nogensinde har været beskadiget:

Endvidere har jeg gen-monteret sikkerhedsnettet, som har været afmonteret mens jeg har tilføjet SVJ og paradestrecke:

Så skulle vi gerne igen være nogenlunde sikret mod tog, der beskadiges pga. nedstyrtning.

7. januar

Plade købt. Det blev 6mm krydsfiner, fordi det er mere medgørligt end 9mm, lettere og stadigvæk stift nok.

Plade skåret i strimler af Bauhaus, så den store del af SVJ var lige til at lægge på, og så jeg har to lange strimler på 12cm bredde til at lave kanter af.

Det meste af kanten er monteret, og det “figurklippede” stykke til strækningen mellem Skive og Spøttrup er savet. Der mangler dog endnu de søjler m.v., der skal holde det fast:Jeg er jeg snart klar til at save huller til servoer / sporskifter, at lime grønt parketgulvsunderlag på og endelig at lægge skinner.

13. januar

Så er “opklodsningen” fuldført. Og der bliver ikke noget med at justere højder. Det hele er beregnet på milimeter vha. AnyRail programmet, og dernæst målt ud, savet og monteret, hvor den nøjagtige placering af hver eneste klods er sikret med lineal og vaterpas.

Det ses måske ikke så meget på billederne, men bortset fra et par skruer til at holde krydsfineren på plads, så er tømreren færdig hvad SVJ angår – nå ja, der skal også saves huller til servoerne, når jeg får dem sat på sporskifterne:Hvis du ser rigtig godt efter, så ses i øvrigt en nyanskaffelse, nemlig vognen i midten af billedet, som er en Märklin rensevogn. Jeg håber, at den vil kunne holde skinnerne rene – især i skyggebanegårdene.

Til højre bagerst ses også det forholdsvis store flade areal, hvor Rødding – i form af et par huse – skal opstå. Endvidere ses i forgrunden nu også tydeligt alle tre etager af skinner.

Se i øvrigt også, hvor voldsomt de sølle 6 cm stigning på det nye skinnestykke ser ud. Det er 4% stigning. Det er meget. Men mit materiel kan godt forcere det. Og grunden til at det ser så voldsomt ud, er, at næste etage samtidig falder med 4%.

14. januar

Når en gang skyggebanegårdene bliver lukket af, så vil jeg installere nogle webcams, så jeg alligevel kan se, hvad der foregår. Som en del af forberedelsen til dette har jeg installeret lys i foreløbig forreste skyggebanegård. Det er LED strips fra Jem og Fix:

20. januar

Jeg har gentegnet hele layoutet i AnyRail med blokopdeling, sporskiftenumre m.v.:Som det ses er der gjort plads til et vingesignal på Spøttrup station. Det er købt som samlesæt fra Conrad elektronik. Men det var også det eneste, jeg købte der. Alt andet ser ud til at være meget dyrt hos Conrad. Planen er dog at lade samlesættet ligge indtil videre.

Elektronikmæssigt skulle alt være godt. Jeg har bygget det ekstra tilbagemeldingsmodul, og jeg har den ekstra sporskifte / servo dekoder, der er nødvendig.

Næste skridt er at bygge 3 sporskiftere, dvs. montere servo og lanterne. Jeg har allerede bygget det fjerde sporskifte tidligere. Det var egentlig tiltænkt paradesporet. Men der er det nok bedst at have et friskt sporskifte, så jeg kan tegne på krydsfineren, før jeg indbygger servoen.

Så nu skal der saves plexiglas. Jeg ved jo, at der skal bruges to stykker på hhv. 25×28 mm og 28×10 mm, samt at det saves ved at klistre malertape på, montere et metal savblad på stiksaven og skrue helt ned for hastigheden.

Dernæst skal der bøjes stykker af pianotråd. Jeg har ikke mere 0,6 mm, så det bliver 0,5 mm. Men det fungerer også fint.

Mens jeg var i gang lavede jeg rigeligt, så der nu er både et stykke bøjet pianotråd til paradesporets sporskifte samt plexiglas stykker nok til de næste 5 sporskiftere.

Og så har jeg lavet en skabelon af et stykke papir for hvert sporskifte, så jeg kan mærke præcist op på krydsfineren, hvor der skal saves hul til servoerne.

21. januar

Det var en god ide med papirskabelonerne. Det tog 1 1/2 time at save huller til de fire servoer samt bore huller til ledninger for den nye del af banen. Og det inkluderer fejning og støvsugning.

Det næste er at lime LED strips på undersiden af pladen med Spøttrup station, så der kan blive lys i skyggebanegården nedenunder, hæfte noget velcrobånd på tværs af LED stripsene til ledningsføring:Jeg har på baggrund af en Youtube video fra “marklinofsweden” https://youtu.be/4CJ5Xe9Rm-8 været i IKEA og købt noget “Stopp” filt http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/90132261/. Det er beregnet til brug som tæppeunderlag. Men jeg vil forsøge at bruge det som skinneunderlag i stedet for det grønne parketgulvsunderlag. Ifølge videoen skulle det være godt som støjdæmpning. Han har testet det mod bl.a. kork.

Første test med bare halvanden meter skinner med Stopp Filt indikerer, at jeg må give ham ret:Nu gør jeg SVJ og paradesporet færdig og bruger Stopp der. Så må vi se, om jeg løfter alle andre skinner og lægger Stopp under dem også.

Jeg har ikke tænkt mig at bruge tid på at lime filten fast. Det får bare en hæfteklamme for hver 10 cm.

27. januar

Så er der lagt skinner på SVJ. Jeg mangler kun at tilslutte lyset i sporskifterne.Og jeg har fjernet den kæmpestore strømskinne, der var midt i layoutet og sat mindre stikdåser på elektronikpladen i stedet. Det er ret ufatteligt hvor mange transformatorer m.v., der skal have strøm. Nu har jeg eksempelvis to mere bare til lys i skyggebanegårdene. Og nu tilføjer jeg endnu en som beskrevet i det følgende.

Der er opstået et nyt problem: Med så mange servoer til sporskiftere (der er vist nok 25), som alle bevæger sig, når ECOS kobler til, så trækkes der så meget strøm, at ECOS slår fra igen. Enten skal de have en separat strømforsyning eller også skal halvdelen af dem slås til efter et par sekunder. Jeg går med førstnævnte mulighed, ligesom Litra.dk har gjort: Paco’s oprindelige diagram, som jeg har bygget efter, ser således ud:

Problemet med at servoerne bevæger sig, når DCC strømmen tændes, skyldes formentlig, at PIC kredsen sender tilfældige signaler ud til servoerne, idet den booter. Og det undgår jeg forhåbentligt, når PIC kredsen i stedet får spænding hele tiden. Det har på sin vis irriteret mig hele tiden, men jeg har ikke tænkt på, at det trækker en masse strøm fra ECOS.

Jeg har fundet en 12V DC strømforsyning på 2A, som jeg har tænkt mig skal give strøm til servoerne. Derfor beholder jeg 7805’erne, men smider de brokoblede ensrettere ud. De 12V passer fint. Ifølge databladet for 7805 skal den have mellem 7 og 25 volt ind.

Dvs., at jeg skal modifcere mine boards, der lige nu er bygget sådan:

Til i stedet at være bygget sådan:

+12 volt ledningen er tilføjet, brokobleren er fjernet og DCC nul ledningen er flyttet. Intet andet:12V minus er blot forbundet til DCC nul henne ved den nye strømforsyning, så der skal kun en ekstra ledning trækkes rundt til alle dekoderne.

28. januar

Jeg byggede 2 dekodere om til ekstern spændingsforsyning fra 12 volt, 2 ampere strømforsyningen. Det gik fint. Så jeg ombyggede 2 dekodere mere. Men så begyndte alle servoer at opføre sig mærkeligt. Alle servoer kører på må og få, mens ECOS starter op. Og det bliver de ved med. Desuden begynder mindst en af dekoderne at lade servoerne bevæge sig alt for hurtigt.

Det er som om de 2 ampere kun kan drive 2 dekodere med hver 4 servoer. Det passer nogenlunde med at hver servo bruger 0,22 ampere ifølge specifikationerne. Men det passer ikke specielt godt med min strømforsyning.

Derudover er der den komplikation ved min løsning, at jeg ikke længere kan programmere mine dekodere. Hele mit finurlige krydsfelt kan ikke bruges til noget, fordi 12 V forsyningen er forbundet til skinnestrøm-stel. Derved får jeg blandet skinnestrøm og programmeringsstrøm fra ECOS, som derfor nægter at programmere.

Jeg må på den igen med en bedre strømforsyning og noget stik-hejs af en slags, så jeg kan skifte mellem skinnestrøm og programmeringsstrøm. Og så laver jeg mig denne lille adapter mellem programmeringsstrøm og dekoder:Løsningen er vel ali-express. Det er i hvert fald billigere end at købe en ESU booster (1600 for 4 ampere eller 3000 for 8 ampere). Priser på stumper fra ali:

12V eller 5V 10A DC strømforsyning 9-10 Euro. Det er kraftige sager til små penge.

3-polede jackstik med skrueterminaler ca. 0,40 Euro pr. del, dvs. han eller hun. Begge skal der bruges en af pr. dekoder, dvs. 0,8 Euro eller godt 6 kroner pr. dekoder. Alternativt disse, som er noget mindre kluntede til 0,84 Euro for 10 sæt, eller ca. 63 øre pr. dekoder:

Det største problem er næsten, at det tager så lang tid at få hjem. Men jeg må vel bygge to af dekoderne tilbage igen, så jeg kan klare mig så længe. Eller fremtrylle en 2A strømforsyning mere. Jeg har endnu en.

29. januar

Det går ikke særlig godt med servo dekoderne. Jeg har fundet en strømforsyning mere, og nu er der da heller ingen knas mens ECOS starter op.

Men den ene dekoder kan stadig kun bevæge servoerne ved fuld hastighed. Det kan jo selvfølgelig skyldes en defekt i den dekoder eller i forbindelserne til den.

Der er dog også et andet og større problem, som jeg lige har opdaget, ved de dekodere, der nu har ekstern strømforsyning: Når jeg kører med et lokomotiv (hvilket jeg ikke gjorde i går), så kører alle servoerne en smule frem og tilbage. Det skyldes sikkert en eller anden form for overstyring – måske samme grundårsag, som får den ene dekoder til at flytte servoerne for hurtigt.

Det er måske ikke så mærkeligt. For jeg har jo ændret det, så der nu kommer fuld DCC spænding ind (godt nok gennem en 22 kohm modstand), hvor det før blev halveret via diodebroen. Dvs. nu kommer der +/- 18 volt. Før kom der 0 / +18 volt.

Måske kan det løses med en diode, altså at sende DCC spændingen ind igennem en diode. Men mere rigtigt er det nok at lave en DCC driver magen til den litra.dk har fremstillet, så DCC signalet bliver nedskaleret til 5V, lige som driftspændingen på PIC kredsen.Derved undgår jeg også at skulle have fælles stel mellem DCC og de(n) nye strømforsyning(er).

Så jeg må få bygget mig sådan en. Det bliver dog en noget simplere udgave, jeg forsøger mig med først. For jeg har en masse 4N25 optokoblere i overskud.

Bemærk polariseringen af DCC signalet. Ved at drive optokobleren i mætning, når DCC stel (brun ledning) er positiv spænding og DCC strøm (rød ledning) er negativ, undgår jeg at få inverteret firkantspændingen på udgangen. Den lille diode skal være der, fordi en 4N25 ikke kan tåle mere end 5V “reverse voltage”. Modstandene giver hhv. 12 mA (18V / 1500 ohm) gennem IR dioden og 5V / 100 ohm = 50 mA gennem collector-emitter:

Desuden må jeg have lavet mig en lille 5V forsyning til den. Det har jeg brug for, så længe mine strømforsyninger er 12V og derover:

Jeg har købt et oscilloskop (lille batteridrevet fra Kina til tæt på ingen penge). Så jeg kan nu rent faktisk teste, om sådan en lille DCC -> DCC/5V converter fungerer.Oscilloscopet bliver ganske vist bedømt mange steder som værende totalt ubruelig pga. dens stærkt begrænsede båndbredde. Men eftersom DCC ikke just er højfrekvent, så passer oscilloskopet faktisk rigtigt godt til lige præcis DCC.

31. januar

Jeg fik flikket DCC driveren inklusiv strømforsyning sammen.

Den gode nyhed er, at det lille oscilloscop viser, at firkanten på +/- 16V, der kommer ud af ECOS bliver omdannet til en firkant på udgangssiden.

Den knap så gode nyhed er, at udgangen fra DCC driveren er 2,3 / 5 volt i stedet for 0 / 5 volt.

Måske skal pull-up modstanden ikke være så aggresiv. Jeg har prøvet med 10 kohm i stedet for de 100 ohm. Men det var for meget. Så bliver firkanterne ikke firkantede, men kun nogle smalle spikes. Collector udgangen på optokobleren skal åbenbart hives lidt mere op til de 5V. 1 kohm i parallel med de 10 kohm (dvs. 910 ohm) giver nogenlunde pæne firkanter med 0V og 5V. Disse 910 ohm samt i nævnte rækkefølge 560 ohm, 1,2 kohm og 820 ohm ser således ud:Det ser ikke ud til at være muligt at få de opadgående flanker rigtigt pæne. Og det ser ud til, at 560 ohm er for lidt, for der er Vmin 0,8 volt og ikke 0,0 som med de andre værdier. Jeg forsøger videre med de 820 ohm.

1. februar

Det fungerer ikke. Og det er måske ikke så mærkeligt. 1 bit’ene er de smalle firkantpulser. Og i DCC standarden fra NMRA står der bl.a.: A Digital Decoder must accept bits whose first and last parts have a duration of between 52 and 64 microseconds, as a valid bit with the value of “1”. Dvs. at bredden af den lave og den høje del skal være cirka. den samme. Men på oscilloscopet ser det ud til, at den lave del er 3 gange så bred som den høje del.

Jeg bliver nok nødt til at bruge en optokobler magen til den litra.dk bruger for at få lige så pæne firkanter som det originale DCC signal:

Det er for så vidt heller ikke et problem. For sådan en har jeg. Men jeg har ikke den inverter, han bruger.

Til gengæld kan jeg ikke se, hvilket formål inverteren tjener. Polariseringen af signalet bør for det første ikke betyde noget. I henhold til NMRA standarden skal det være ligegyldigt, fordi et lokomotiv ved 2-skinnedrift skal kunne vende begge veje. Og for det andet burde mit lille fif med at polarisere DCC inputtet, så optokobleren aktiveres af de negative pulser, også fungere med 6N137. For det tredje har 6N137 ifølge databladet open drain output. Så bortset fra, at den burde gå lynhurtigt i mætning og altså dermed generere pæne firkanter, så burde den fungere akkurat som 4N25. Så med en 1 kohm pull-up (de 820 ohm er sikkert også OK), så burde den fint kunne drive et antal PIC indgange. Vi får se.

Udgangsspænding som funktion af strøm gennem LEDen for 6N137 ser iflg. databladet sådan ud:

I 4N25 tilfældet kan man ikke som sådan tale om en udgangsspænding, collector-emitter strømmen må være et udtryk for det samme i min opstilling med pull-up modstanden:

Jeg håber meget, at disse figurer er et udtryk for, hvor pæne firkanter, jeg kan forvente på udgangene af de to typer optokoblere. Ellers omtales et propagation delay på ca. 20 microsekunder (altså samme størrelsesorden som pulsbredden i et DCC signal) for 4N25 og rise og fall times på hhv. 65 og 10 nanosekunder for 6N137. Den er altså ca. 1000 gange hurtigere, hvis man ellers kan sammenligne de størrelser.

2. februar

Seså. Det var noget helt andet. Nu virker det. Og oscilloscopet viser da også et pænt nedskaleret DCC signal. Ganske vist med en lav spænding på 0,08V i stedet for 0,00V. Men det betyder ikke noget:

Jeg forsøgte igen at drive alle de 4 dekodere, som jeg hev brokoblingen af, fra 1 strømforsyning på 12V / 2A. Det gik ikke. Så der er stadigvæk en strømforsyning for hver 2 dekodere.

Nu gør jeg ikke mere, før der kommer en 5V / 10A strømforsyning fra Kina. På det tidspunkt skal 7805’erne også pilles af dekoderne, og den lille strømforsyning, som jeg lige har lavet til DCC adapteren, skal ikke længere bruges til det formål, men skal udvides med en brokobler for at blive til programmeringsinterface for dekodere. Mere derom på siden om elektronik.

3. december

Nu skal der til at ske noget med hensyn til at få selve skinnelegemet gjort færdig. Jeg mangler paradesporet og lokalbanen SVJ – Skive Vestsalling Jernbane.

Det er hele møllen – tømrerarbejde, strømfølere + S88, servoer i de nye sporskifter, nivellering, prøvekørsel osv. osv.

Tømrerarbejde først.

Paradesporet bliver ganske enkelt skruet fast med nogle stålvinkler. Og jeg sætter en lille spånpladeklods oven på hver vinkel, så jeg har noget at skrue den 6 mm tynde krydsfinerplade fast i.

SVJ er lidt mere besværligt at konstruere, fordi det skal klodses op, der skal laves hældninger og det skal samtidig være grundlaget for landskabsbyggeri på aftagelige moduler osv.. Jeg har lavet mig et par konstruktionstegninger:

Så nu er det sådan set bare et spørgsmål om at få tid. Det bliver nok ikke på denne side af jul.

For jeg har kun 10 minutter af gangen til modeltog. Og det er bare ikke nok, når der skal bygges. Der må nødvendigvis være halve dage, hvor jeg kan koncentrere mig om det.

I mellemtiden er der kommet komponenter hjem fra Kina til strømfølerne. Det har taget op til 59 dage – helt sikkert i den danske told for de 56 dages vedkommende. Men sådan er det.

Endvidere har jeg fået optaget en lille video med mit SQ8 kamera (se separat side), hvor jeg satte kameraet fast med en god klat “elefantsnot” på et lokomotiv, og så ellers kørte banen rundt. Det er ikke jordens bedste opløsning, og farvegengivelsen er også set bedre. Men man kan godt se, hvordan en lokofører ville opleve turen, så det er meget sjovt. Og det har kun kostet mig 8,55 Euro.

En anden “lille” ting, jeg har tumlet lidt med, er endnu et Heljan køb. Min undskyldning er, at jeg manglede et MX lokomotiv, og kun Heljan kan levere et, der kan køre i de snævre R1 kurver. Godt nok er mine erfaringer fra Heljan IC3 toget ikke udtalt positive. Men RC-kongen havde et godt tilbud på en Heljan MX. Cirka 30% rabat.

Jeg havde mine tvivl, og derfor undersøgte jeg sagen lidt på forhånd. Lokomotivet har ingen hæfteringe, og derfor ved jeg, at nogen har skiftet aksler og hjul ud med dem fra Hobbytrades ME. Problemet er bare, at de ikke kan skaffes mere. Og op til flere forhandlere fik mig overbevist om, at det ikke er et problem. Men det er det. Read on.

Jeg købte lokomotivet. Og det blev leveret meget hurtigt. Vinduesviskerne var til min store glæde monterede. Det har jeg ellers læst om, at folk havde store kvaler med selv at skulle gøre. Og lokomotivet er af nyeste generation og derfor udstyret med både ESU LokSound 4.0 og kortkoblingskulisser. Så langt så godt. Lyden er god, selvom det vist nok er MY og ikke MX lyd. Det tager sikkert pippet fra nogen, men jeg kender ikke forskellen, så jeg er lidt ligeglad.

Min bane er – som nævnt efterhånden nogen gange – fra cirka 1987. Derfor skal der være sneplove og ikke skørter på min MXer. Så det var jo “bare” at montere dem. I den medfølgende vejledning står der en sætning om, at man sætter plove eller skørter (begge dele følger med i kassen) fast bag på pufferne. Der står ikke, at det er næsten umuligt at gøre. Men det er det. Det lykkedes dog vha. både vold, skruetrækker, sandpapir og opvaskemiddel. Sandpapiret brugte jeg til forsigtigt at afrunde kanten på “stilken” af pufferne. Opvaskemidlet til at smøre stilkene, så de netop lod sig proppe ind i hullerne i plovene. Volden til at skubbe pufferne ind i hullerne i plovene. Og skruetrækkeren til at holde igen / skubbe bag på plovene.

Og kunne lokomotivet så køre? Nej. Det kortsluttede, så ECOS’en slog fra, når slæbeskoen skulle pasere et sporskifte. Det problem løste jeg ved at lade lokomotivet stå med en elastik omkring hver ende af slæbeskoen, så slæbeskoen nu sidder lige og ret tæt op mod bunden af bogien. Næste problem var, at lokomotivet afsporede. Dette, fandt jeg ud af, skyldtes, at den koblingskulisse, der sidder i den ende, hvor slæbeskoen sidder, ikke sad rigtigt. Det betød, at bogien ikke kunne dreje frit.

Tilbage har jeg to problemer (se også fortsættelse 28/2-2018):

1. Lokomotivet kan ikke passere sporskifterne uden at hænge lidt fast. Det er værre på nogen sporskifter end på andre. Og det betyder, at der hvor den skal passere et sporskifte op ad bakke, kan den ikke trække to vogne. Det er som om der ikke er plads til slæbeskoen. Bo fra nettog.dk har fortalt, at jeg kan skifte slæbeskoen ud med en Märklin nummer 7164. Den skulle fylde en anelse mindre. Hæfteringe ville dog nok være en endnu bedre løsning. Men der kan som nævnt ikke fås hjul med hæfteringe.

2. Man kan umuligt få nogen som helst kobling til at fungere sammen med ploven. Slet ikke en Fleishmann Profi kobling. Og ikke en gang de medfølgende bøjlekoblinger. Enten monterer jeg skørter i stedet for plovene. Eller også må jeg file noget af ploven. Det er ikke tilstrækkeligt at klippe og file i koblingen.

Og RC-kongen har glimret ved ikke at svare på e-mails efter købet (han kunne godt svare på spørgsmål før købet), og senest ved at nægte at sende mig en returlabel, da jeg troede at det med afsporingerne ikke var noget, jeg selv kunne fikse. Og det på trods af, at en returlabel i forbindelse med en reklamation ifølge e-mærket er “lige så almindeligt som bøf i en burger”. Så et godt råd: Hvis du køber et Heljan produkt, så gør det hos din lokale forhandler.

Og så er der den røde farve på Heljan versus Mck produkter. Jeg har læst her at  Heljan farven (RAL 3003) er den DSB faktisk anvendte, mens Mck farven (RAL 3002) skal ligne farven efter nogle år med regn, vind og solskin:Sagen er bare, at de er forskellige og giver brogede togstammer. Men det var togstammerne på den anden side også i virkeligheden:

17. december

Nu lader jeg det rullende materiel være som det er og går i gang med byggeriet.

Dog strømfølerne først. Jeg har loddet endnu et S88N modul samt et print med 16 strømfølere af ny type sammen. Jeg mangler dog at programmere PIC kredsene og at forbinde de to moduler med hinanden:

Den nye model strømføler er en del mere kompakt end den gamle. Og de grønne connectors i stedet for kronemuffer ser en hel del bedre ud. Nu håber jeg bare, at det virker.

Den grå ledning, der ses på billedet, indeholder forhåbentlig forklaringen på, at mange af de gamle strømfølere ikke fungerer:

Mit S88-N-P modul er jo til for at skabe galvanisk adskillelse mellem ECOS og S88 system. Endvidere sørger den for separat strømforsyning med egen transformator til S88 systemet.

Alligevel har jeg hidtil blandet stelforbindelserne, på den måde at jeg har forbundet S88-stel med kørestrøm-stel på S88-N-P modulet samt bruger kørestrøm-stel i strømfølerne på de optokoblere, der skal trække indgangene på S88-N modulerne lav. Men der er flere meter stel-ledning (af begge slags) imellem S88-N-P og S88-N modulerne. Så hvem siger, at der ikke også er en spændingsforskel, der gør, at S88-N modulet ikke bliver trukket ordentligt lav?

Derfor den grå ledning, som er rigtig S88-stel, loddet direkte på printet, fordi printet mangler en connector til S88-stel. Denne stelforbindelse skal bruges til optokoblerne i strømfølerne. Og så skal kørestrøm-stel afbrydes fra S88-N-P modulet. Den manglende S88-stel-connector burde jeg have tænkt på fra starten. En tilsvarende connector (med Loconet-stel) er til stede på det Uhlenbrock Loconet feedback modul, som jeg anvendte i starten med de selvsamme strømfølere, og som jeg i begyndelsen af 2015 erstattede med det første S88-N modul.

Men alt dette stel-snak er indtil videre kun en teori. Næste skridt bliver at trække ledninger hen til mit arbejdsbord, så jeg kan teste og måle på S88-N moduler og nye og gamle strømfølere.

18. december

Så meget for stel-teorien: Det er desværre ikke problemet. Jeg har målt på både den gamle og den nye strømfølertype.

Den nye fungerer fint. Udgangen af optokobleren er 5 V, når der ikke detekteres strøm og 0,2 V, når der detekteres strøm.

Men den gamle type kommer ikke under 2,5 V. Og ved den spænding tror nogen indgange på en PIC kreds (som er hovedkomponenten i S88-N modulerne) at den skal opfatte det som 0, mens andre indgange tror, at det betyder 1.

Jeg har brugt et par timer på at løse mysteriet: De gamle optokoblere detekterer kun strøm i én retning. De nye detekterer i begge retninger. Det betyder, at det lave signal fra den nye type er en rimelig pæn DC på ca. 0,2V, mens det fra den gamle type er en firkant på hhv. 0,2 og 4,8V. Gennemsnittet, som jeg måler med mit voltmeter, er 2,5V.

Jeg kan løse problemet ved at indføre den kondensator, som var på det helt oprindelige diagram for strømdetektorer:

Haakon fra litra.dk har dog hjulpet mig med at finde en nemmere løsning end at addere en kondensator: Jeg skal vende IR dioden omvendt i forhold til diagrammet ovenfor, altså bytte rundt på forbindelserne til ben 1 og 2 på optokobleren. Det virker, fordi DCC signalet ikke er en fuldt balanceret firkantspænding, men snarere blot et antal pulser med varierende mellemrum. Det får ikke den lave spænding ned på 0,2V, men dog ned på 0,4V. Og det er tilstrækkeligt.

Forklaringen skal ses ud fra, hvordan et DCC signal “ser ud”. Denne tegning (eller er det et oscilloskop billede?) er fra NMRA standarden for DCC:Den vandrette streg i midten er 0V.

Dvs., at hvis man ser på de to ledninger, der kommer ud af ECOS’en, så er de skiftevis + og -. Det vil også sige, at strømmen flyder skiftevis den ene og den anden vej i 2 af de 4 dioder i diagrammet, og der vil opstå et spændingsfald over de to dioder, som leder strøm. Dette spændingsfald over de 2 x 2 dioder vil altså være fuldstændig som det DCC signal, der kommer ud af ECOS’en, bortset fra, at det kun er +/- et par volt, mens der kommer måske +/- 16V ud af ECOS’en.

Optokobleren aktiveres kun med strømmen i den ene af de to retninger. Og i standarden er der lange perioder “over 0-stregen”, altså med strømmen gående fra højre til venstre gennem dioderne på diagrammet, og dermed med optokobleren inaktiv. Med mindre altså, at man vender optokobleren, hvorved den bliver aktiv i de lange perioder.

Bemærk, at hvis der ikke er et lokomotiv i blokken, så flyder der slet ingen strøm i nogen af retningerne gennem dioderne, hvorved optokobleren hele tiden er inaktiv, uanset hvordan den vender.

28. december

Så er de gamle strømfølere bygget om, og JMRI Warrants fungerer igen, fordi JMRI nu igen får at vide hvilke blokke, der er optaget.

Jeg har rykket banen ud fra væggen og savet de første træstykker, så jeg kan få bygget sidste halv-etage på banen. Her er lidt af det sat på med skruetvinger:

29. december

Den yderste understøttelse er næsten færdig. Og den inderste er mokket op med skruetvinger. Det er lidt spændende, om jeg vil kunne komme til at sætte afsporede tog tilbage på sporet på den nederste og skjulte banegård:

31. december

Så gik det år. Jeg var i Silvan i går for at købe 6mm krydsfiner til Skive – Vestsalling banen. Men det var udsolgt. Jeg har dog nok at gøre indtil videre med at konstruere underbygningen til den nye plade. I dag har jeg skruet Skive Station ordentligt fast og fjernet gevindjernet, som sad lige der hvor de nye skinner skal være:

Og med de nye skinner, selvom jeg endnu ikke har købt krydsfineren, de skal ligge på:

Godt nytår.

31. oktober

Jeg har stirret lidt op under bunden af vognene, for at se om jeg kunne gennemskue, hvordan man skifter koblingskulisserne. Det kan jeg ikke umiddelbart se. På sporskiftet.dk har jeg dog fundet en forklaring på, at det skulle være pærelet at skille vognene ad for at sætte lys i dem. Noget med at hive lidt ud i siderne, så bund og sæder stille og roligt synker ud af bunden. Og dernæst skrue 5-6 skruer af, så man er nede ved nogle strømoptag. Mon så ikke, at man samtidig er nede ved koblingskulisserne?

Men i mellemtiden vil jeg prøve Fleishmann profi koblingerne af. Jeg har anskaffet mig nok til at udstyre hele togstammen. Så må vi se, om det duer. Se for øvrigt denne udmærkede beskrivelse af koblinger (på tysk): https://www.stayathome.ch/kupplungen.htm

Lige nu kører toget stadigvæk rundt uden at afspore. Men vognene afkobler. Og efter at jeg havde dem af sporet til inspektion har jeg sikkert vendt dem og/eller byttet om på dem. For nu er det ikke længere bagerste vogn, der hopper af. Nu er det koblingen mellem lokomotivet og forreste vogn. Så måske er det bare en af bøjlekoblingerne, der er en anelse skæv?

Næste skridt er Fleishmann profi koblinger mellem lokomotiv og forreste vogn samt mellem de to forreste vogne, men stadigvæk bøjlekoblinger mellem midterste og bagerste vogn. Det ser i hvert fald mere rigtigt ud med den mindre afstand mellem vognene.

Med profi kobling:

Med bøjlekobling:

Men så må det da blive umuligt for vognene at passere de snævre kurver uden at skubbe hinanden af sporet? Nej. Se ovenstående link med forklaringen på, hvordan en kortkoblingskulisse virker. Faktisk ser det ud til, at mine vogne med bøjlekoblinger holder ringere afstand end dem med profi koblinger. Måske fordi bøjlekoblingerne ikke giver en stiv sammenkobling, og derfor ikke tvinger de noget træge kulisser ud i yderstillingen, hvor de giver større afstand?

Men fungerer det hele så? Nej. Vognene afsporer ikke, og de holder også fint afstand selv i de snævre sving. Men også profi koblingerne hopper af. Jeg tror, at der på en eller anden måde opstår højdeforskelle. Måske dykker eller hæver kulisserne sig, så profi koblingerne går ovenud af hinanden? Måske fordi kulisserne er slatne? En egenskab ved profi koblingerne er nemlig, at de kan frakobles ved at løfte den ene vogn lodret op af koblingen. Der er intet i vertikal retning, der holder dem sammen. Derimod er de fuldstændig låst sammen horisontalt.

Jeg har taget disse billeder af sammenkoblingen cirka et sted, hvor jeg har set dem hoppe fra hinanden. Selvom billederne er lidt sort i sort, kan man godt ane en højdeforskel, der ikke burde være der. Sammenlign med billedet ovenfor:Det mærkelige er, at frakoblingerne sker midt på det skrå stykke – ikke ved overgangen mellem fladt og skråt, hvor jeg ellers ville mene, at vognene kan vippe lidt i forhold til hinanden. Men det passer sådan set med at ulykken indtræder, når lokomotivet trækker hårdest for at få alle vogne med op ad bakken og rundt i det snævre sving. Og så giver kulissen måske efter og bøjer udad og dermed nedad?

Hvis det er koblingskulisserne, der er slatne, så burde nogen nye kulisser kurere problemet.

Ellers bliver jeg måske nødt til at anskaffe nogen egentlige trækstænger. Det vil jeg dog helst undgå, for de gør det ret besværligt at få en togstamme på og især af skinnerne. Jeg kan blive nødt til at vælte hele togstammen om på siden på samme tid, og derefter skille dem ad vha. pincet, når de skal af sporet. Og muligvis en lignende metode i modsat rækkefølge for at få dem på sporet. Eftersom mine tog maksimalt kan være lokomotiv plus tre B vogne, så kan det måske lade sig gøre uden at knække alle tre trækstænger. Men helt nemt bliver det ikke.

Brawa laver disse meget fine trækstænger, som kan købes hos Locdok for en halvtredser for 10 stk. Altså en fjerdedel af prisen ifht. profi koblingerne. De ligner dog ikke noget til passagervogne, og de ser også noget skrøbelige ud:Eller måske er den helt rigtig – også til passagervogne:Alternativt er der disse fra Symoba, som er noget dyrere – set til 19 kr pr. stk.:Endelig er der denne mere solidt udseende fra firmaet Ribu med nummeret 85505, som er set til 2 Euro for 4 stk. Jeg har ikke kunnet finde dem i en dansk butik:Märklin laver nogen strømførende trækstænger. Men de kan så vidt jeg kan skønne kun bruges i Märklin vogne eller i hvert fald kun vogne med Märklins koblingskinematik.

Derimod må man kunne sno en meget tynd ledning rundt om en vilkårlig trækstang, hvilket dog vil blive utroligt svært at samle og gøre det helt umuligt at skille vognene fra hinanden.

Så jeg overvejer “situationen” indtil min forhandler vender tilbage mht. de nye kulisser.

1. november

Måske er forklaringen på, at vognene hopper af, at overgangen fra 0% til 5% hældning (jvf. indlægget fra 17. oktober) svarer til, at de to ender af en skinnelængde har en højdeforskel på 9 mm, mens skinnen bagved ligger vandret. Det giver et knæk med en eller anden vinkel, som må svare til at koblingerne på de to vogne som befinder sig på hver af de to skinnestykker, kommer lidt mere end 2mm ud af “justering” i vertikal retning.

De 2mm kommer ud fra følgende betragtning:

En Bn vogn er 24,5m lang. I model bliver det 29,3cm.

Afstanden mellem bogie tapperne er 17,2m svarende til 19,8cm i modelstørrelse, eller ca. en skinnelængde.

Dvs., at det, der hænger ud over tappen i hver ende af vognen, er (29,3 – 19,8) / 2 = 4,75cm, hvilket svarer til 100% * 4,75/19,8 = 24%.

Og 24% af 9mm (højdeforskellen mellem vognenderne) er lidt over 2mm.

En profikobling er ca. 3,2mm høj, så der skal ikke være meget galt med hældningerne på sporet, eller koblingskulisserne skal ikke give sig ret meget, før vognene kobler af.

Så jeg må på den igen og prøve at gøre overgangene mellem forskellige hældninger mildere samt få de 5% hældning ned på 4%. Jeg er ude i marginalerne, så selv små forbedringer tæller.

Se igen sporplanen:Forreste vogn (dvs. alle vogne) kobler fra lokomotivet, når toget kører ind i inderkurven fra toppen af billedet og bagenden af lokomotivet er nået ca. halvanden skinnestykke ind på billedet. Jeg er noget forundret over, at det er lige der. Måske er der en bule på skinnerne? I hvert fald ser det ud til, at den allerførste skinne-ende på billedet skal skrues fast. Den svæver lidt over tracéen.

Men det er langt fra gjort med det. Jeg vendte toget og kørte modsat vej rundt på banen. Og ikke uventet er der op til flere andre steder, hvor vognene afkobler, når jeg kører den vej.

Og værre endnu, så begyndte lokomotivet at lyde rigtig grimt et bestemt sted. Som om det er afsporet. Men det er ikke afsporet. Næste tanke var om gearkassen er gået i smadder. Men dels er lokomotivet kun to måneder gammelt, dels er det kun det ene sted på banen og dels kører lokomotivet, så det kan vel dermed ikke være tandhjulene, der sidder på tværs? Jeg kan ikke umiddelbart hitte ud af, hvad der foregår. Det er ikke i et sporskifte, men i en R2 bue.

Jeg tror jeg må gå tilbage til Lima B vogne og se, hvordan de kører. Der er i hvert fald ikke fejl på kortkoblingskulisser. For sådan nogen er Lima vognene ikke udstyret med.

4. november

For at få bløde overgange, altså undgå “knæk” på skinnerne har jeg tilføjet yderligere en 3 mm træfiberplade til netop de tre opklodsninger, der er markeret med en rød streg her:Hvorfor det lige var der? Tjaeh – resultatet af prøvekørslerne viste, at afkoblinger skete der, så nu må vi se, hvad der nu sker. Der er sikkert tale om unøjagtigheder, selvom jeg troede, at mine lasermålinger var 100% præcise. Men det er så tæt på, at de lange vogne kan køre, så jeg tror, at med disse få mm justering – og måske flere af samme slags, så skal det hele nok lykkes. Foreløbig kører det uden hverken afsporinger eller afkoblinger. Og både med Lima vogne og Bn vognene. Sidstnævnte endda med Fleishmann profi kortkoblinger.

I mellemtiden har jeg smadret et lokomotiv, som jeg fik til at styrte “i dybet”, dvs. ned på gulvet. Herved hoppede den bagerste bogie af og en puffer blev bøjet så meget, så man ikke kan bruge koblingen foran. Det sidste er det værste. For jeg har fået bogien sat på igen. Men jeg tør ikke at forsøge at bøje pufferen på plads. Så knækker det bare. Den må vist en tur på autoriseret værksted:Det får mig til at afbryde al kørsel med dyrt materiel indtil jeg har fået lavet et “sikkerhedsnet” af nogle gamle gardiner, vi har liggende.

5. november

Så er der sikkerhedsnet under banen:Jeg lavede en ramme af 45 x 25 mm klemlister, som manden i Bauhaus instruede mig i er den rette betegnelse fremfor “lægte”. På denne ramme har jeg sat et stykke insektnet fast med hæfteklammer. Insektnettet kostede 59,95 i Bauhaus. Og det er meget nemmere at arbejde med end de gamle gardiner, der ellers var udset til formålet.

Nu er der dermed klar til yderligere prøvekørsler. Det bliver dog ikke i dag.

6. november

Jeg fandt et sted, hvor skinnerne ikke sad ordentligt. De svævede flere milimeter og endnu værre: De var meget nemme at vippe fra side til side. Og jeg har da også set en del afsporinger lige der. Det drejer sig om enderne af flex skinnerne lige der hvor de krydser ind under overetagen i begge sider af layoutet. Jeg har mokket nogen skruer og spændeskiver på, så de hverken svæver eller vipper:Det var ikke supernemt at komme til. Men med en kort skrutrækker og en solid opklodsning af overetagen kunne det lade sig gøre:Nu ser det ud til, at alle afsporings- og afkoblingsproblemer er væk, så længe togene kører forlæns i den rigtige retning med moderat fart.

Men der udestår stadigvæk en masse prøvekørsler i alle 4 retninger, dvs. toget kørende forlæns med uret, baglæns med uret, forlæns mod uret og baglæns mod uret. Og det skal testes både med lav, moderat og høj hastighed.

11. november

Jeg har justeret adskillige steder på banen. Visse steder har jeg lagt en ekstra 3 mm fiberplade i en opklodsning. Andre steder har jeg kun skullet addere et ekstra lag parketgulvsunderlag (ca. 1 mm). Og så var der også lige et sporskifte, der måtte bøjes forsigtigt med en tang. Det kan sikkert ikke anbefales generelt. Men i dette tilfælde virkede det. Endelig har jeg regnet på og opklodset det kryds, der er på tværs mellem min forreste og bagerste skyggebanegård.

Resultatet er, at nu kan mine Bn vogne køre i alle 4 retninger med middel fart uden hverken afsporinger eller afkoblinger. Jeg har endnu ikke vovet at gasse helt op. Men der er nu også meget stærke grænser for, hvor hurtigt togene skal køre på min lille bane. Det virker absolut ikke naturligt at køre særlig hurtigt.

Men man skal jo ikke nøjes med at køre med et enkelt tog. Så jeg har også prøvet med nogle godsvogne. Det går næsten godt. Men der er en enkelt (Hobbytrade) vogn, der afsporer i halvdelen af sporskifterne. Den må nok have hjælp i form af at justere hjulafstand og/eller en opvejning jvf. tlarsen.dk.

Endelig er der Lima B vognene. De kører fint fremad. Og jeg kan såmænd også godt bakke med dem. Men indimellem flipper de ud og afsporer. Sådan er det nok bare, med mindre jeg forsyner dem med Symoba kortkoblingskulisser og muligvis bygger dem endnu mere om. Men det gør jeg ikke. Så vil jeg hellere ofre endnu flere penge på nogle få nye og pænere vogne.

15. november

Godsvognen endte med at få nye AC hjul. Men så kører den også perfekt. Dermed er jeg rimelig sikker på, at banen fungerer. Og så skal jeg have valgt mit næste skridt:

a. Få strømfølerne og dermed computerstyringen til at fungere igen?
b. Bygge et paradespor foran på layoutet?
c. Bygge Skive Vestsalling Jernbane og dermed endnu en halv etage opad?

Jeg har ikke fået ret mange af dimserne hjem fra Kina endnu. De er faktisk først lige begyndt at drysse ind i postlkassen efter nu 40 dage. Så strømfølerne får lov at vente lidt endnu.

Mht. resten af banen, så var det jo planen, at det skulle bygges som aftagelige moduler. Men jeg har fået lidt “second thoughts”:

Dels er der besværlighederne med at få de oversavede skinner til at passe 100% sammen, og dels er der overvejelserne om at få de enkelte moduler gjort solide nok, uden at de kommer til at fylde for meget.

Og dels er der selve formålet med at lave aftagelige moduler:

For paradesporets vedkommende skulle formålet være, at der kan kappes 10 cm af bredden på banen, hvis værelset skal bruges som gæsteværelse. Men det viser sig ikke at være nødvendigt. Man kan sådan set godt sove inde under kanten af banen.

For SVJ skulle formålet være, at man kan komme til at udføre reparationer eller bare at sætte afsporede tog på plads i skyggebanegården. Men det behøver vel ikke nødvendigvis betyde, at selve banen skal deles op i moduler? Det er muligvis nok, at øverste etage i nødsfald (f.eks. hvis jeg på et tidspunkt skal flytte) skal kunne skrues af – lige som jeg har gjort med Skive H – samt at jeg gør selve landskabet imellem skinnerne modulopbygget og aftageligt. Afsporinger kommer jeg under alle omstændigheder til at løse ved at række op nede fra.

Men uanset modulopbygning eller ej, så er første skridt at få monteret noget 12 mm krydsfiner bag på og på siderne, så der er en stabil base at gøre næste etage fast i. Så det kan jeg lige så godt komme i gang med.

25. november

Jeg har ikke rørt banen siden sidst. Undtagen i dag.

Men jeg har tegnet og tænkt. Paradesporet såvel som øverste etage bliver på faste plader. Kun landskabet i midten bliver aftageligt. Største designmæssige udfordring lige nu er at få plads til en vej til min Faller bil. Det bliver vist kun til en enkeltsporet oval-agtig vej. Måske kan jeg få plads til en lille sidevej / et vigespor, så jeg kan få et “sporskifte” også. Men mere er der ikke plads til.

I dag har jeg anskaffet to Heljan B-vogne. De har rygte for at være pæne, men også for ikke at kunne køre i R1 (og vist ikke i noget under radius 56 cm) kurver. Jeg kan bekræfte begge dele. Og jeg kan tilføje, at den røde DSB designfarve har en betydeligt mørkere og mere afdæmpet tone end den skrigrøde, som mine Mck Bn vogne har. Og som jeg husker det og ser det på billeder, så er det altså Mck, der “har ret”.

Der er to ting, der forhindrer R1 kørslen. Dvs. “out of the box” er vognene faktisk i stand til at køre i R1 kurver, så længe de kun bliver trukket og ikke skubbet, og så længe de kun skal dreje til én side. Det sagde i hvert fald mine første prøvekørsler.

Den første og største hindring for R1 kurvekørsel er den ret store generator (eller var det en kompressor?), der sad på den ene side af den ene bogie på en B-vogn. Den kolliderer med en lille tap, der ligeledes fuldstændig korrekt var en del af B-vognene. Det sker, når vognen skal dreje til den anden side i et unaturligt skarpt sving, som en R1 kurve jo unægteligt udgør. Så enten må tappen eller generatoren væk. Tappen skal (hvis man vælger den løsning) skæres væk. Løsdelen kan med en spids pincet hives ud af bogien uden at ødelægge hverken løsdel eller bogie. Så det blev min løsning.

Den anden hindring er koblingskulisserne, som ikke tillader koblingerne at svinge tilstrækkeligt ud til siderne. Jeg oplevede det i første omgang kun, når vognene skubbes, samtidig med at jeg anvender Fleishmann profi koblinger. Men efter at have hevet generatorerne af begge vogne kan jeg nu heller ikke få dem til at køre fremad med profi koblinger.

Jeg skal måske forsøge med bøjlekoblinger. Men hvis det skal fungere ordentligt, så bliver jeg nødt til i det mindste at fjerne de to klodser underneden, der forhindrer koblingskulissen i at svinge ud. Desværre vil det dog betyde, at den lille tynde slange kommer til at svæve frit for neden, hvorved den meget let kan knække. Se mere her: https://www.perfecttrains.com/news/konvertering-af-heljan-b-vognserie-til-r1-koersel/

Det er i øvrigt samtidig opskriften på at skille vognene ad. Den kan bruges, hvis jeg en gang vil male interiøret og/eller sætte passagerer i vognene.

11. oktober

Jeg har bestilt stort set alle komponenter til nogen flere strømfølere i Kina. Dvs., at de måske kommer med posten en gang før jul. Denne gang bliver de baseret på brokoblede ensrettere og ILQ620 opto-koblere, som er af den type, der reagerer på strøm i begge retninger, altså AC:Jeg har også bestilt nogle forhåbentlige ret smarte connectorer, hvor der loddes et stik fast på printet, og ledningerne skrues i et andet stik, som så passer ind i det påloddede stik:Kun selve printpladerne kan det tilsyneladende ikke betale sig at bestille i Kina. Og dem har jeg også nogen stykker af i forvejen.

Jeg har forberedt følgende layout:I mellemtiden vil jeg forsøge at finde ud af, hvad der er i vejen med mine nuværende strømfølere og meget gerne også reparere dem.

Allerførst vil jeg dog lave en ny nivellering af højder og hældninger, nu hvor jeg har fået de yderste sving gjort lidt blødere. I første omgang med løse klodser, skruetvinger m.v.. Men jeg er ikke færdig, før banen er testet igennem med Bn vognene, og det hele bare kører, og klodser m.v. er skruet eller limet fast.

Jeg har brugt et par timer på at finde ud af et par ting:

– Afsporingerne sker med den samme vogn. Hvis jeg skifter vognen ud med en anden vogn, kan jeg godt få toget til at befare problemsvinget. Jeg kan ikke se, hvad problemet er med problemvognen. Men måske er der en eller anden støbegrat i enten en koblingskulisse eller en bogie?

– Hvis jeg prøver svinget lige før problemsvinget er der “ingen” (dvs. ikke konsekvent) problemer. Heller ikke med problemvognen.

– Der er et andet sving i den anden side, hvor toget skal opad, hvor det altid er bagerste vogn, der ryger af.

– Koblingerne er ikke særlig stabile. Især ikke, når det går opad. Jeg skal have forsøgt mig med Fleishmann profi koblinger. Jeg skal i øvrigt også have toget til at bakke hele vejen rundt, før jeg bliver tilfreds. Og selvfølgelig skal jeg kunne køre den anden vej rundt også – både forlæns og baglæns.

– Jeg kan godt få problemvognen til at passere problemsvinget, hvis jeg gør tracéen fast med en skruetvinge et strategisk sted. Toget har netop passeret problemsvinget på billedet, hvor skruetvingen holder tracéen nede, så svinget får den rette hældning på begge leder:Det tyder kraftigt på, at jeg skal nivellere hele banen færdig og gøre tracéerne ordentligt fast.

Samtidig skal jeg også tage et andet problem mere alvorligt: Jeg har brugt en tykkere krydsfiner som tracé på bagerste skyggebanegård end jeg har på resten af banen. Og den overgang er ikke gjort særlig jævn. Heldigvis er samlingen kun skruet og ikke limet sammen, så jeg kan godt skille den ad og lægge noget imellem, som udjævner forskellene i krydsfiner tykkelser:Endvidere skal jeg have sørget for, at hele banen er vandret set på tværs af skinnerne.

Sluttelig skal jeg have monteret et sikkerhedsnet under banen samt en form for “autoværn” i siderne. For jeg tror aldrig, at man skal stole 100% på, at togene ikke kan afspore. Og jeg kan næsten ikke bære at tænke på tog for tusindevis af kroner, der styrter over en meter ned på gulvet. Nettet skal dog nok ikke været et net. For der skal ikke være risiko for at puffere, koblinger, horn, antenner m.v. sætter sig fast i en netmaske og knækker. Man kunne forestille sig nogen meter gardinstof, hvor jer syr velcrobånd i alle kanter, og med den anden slags velcro sat fast på bundrammen, så jeg let kan “lyne” stoffet på og af.

12. oktober

Jeg har købt en lille 3 mm træfiber (masonit) plade til at udligne forskellen mellem min 9 mm krydsfiner på bagerste skyggebanegård og 6 mm krydsfiner på resten.

Jeg har også flået den ene side af banen fra hinanden. Men nu er jeg ikke decideret sikker på, at det egentlig var problemet:Den forreste (stadigvæk grøn på billedet) del var rigtignok kun skruet på. Og den har jeg allerede klodset op på noget parketgulvsunderlag. Det sprang dog nok en milimeter eller halvanden, så jeg mokker en træfiberplade på, så det kan blive helt perfekt, nu hvor jeg har det skilt ad. Men jeg tror dog ikke, at det kommer til at gøre den helt vilde forskel.

Den bagerste del (hvor jeg har skrællet det grønne parketgulvsunderlag af), havde jeg lagt ekstra lag af parketgulvsunderlag på. Det gav nok en lidt for abrupt overgang, så også her gør jeg det lidt bedre. Jeg kan dog ikke bruge træfiberpladen til at lægge under 6 mm krydsfineren, for samlingen er limet, så den lader sig ikke skille ad. I stedet må jeg gøre noget ovenpå krydsfineren. Jeg ved ikke, om jeg bare bruger parketgulvsunderlag igen, eller om jeg i stedet bruger en form for spartelmasse, eller sliber et stykke træfiberplade kileformet.

Grundproblemet skal dog under alle omstændigheder i stedet løses med opklodsning og fastskruning af tracéerne. Og som en del af det, skal jeg have hittet ud af, hvorfor tracéen på bagerste skyggebanegård er tudeskæv sideværts, selvom bundrammen står snorlige.

14. oktober

Jeg har to ting på hjerte i dag: En kommentar til Mck Bn vognene (måske gældende for alt Mck materiel?) og en metode til at måle koter.

Mck først. Jeg har virkelig passet rigtig meget på. Jeg har slet ikke haft vognene oppe i fart. Og jeg har på intet tidspunkt ladet dem tippe om på siden, når de afsporer, hvilket de jo som bekendt har gjort en del gange.

Alligevel er det som om alle de små fine detaljer falder af eller knækker på stribe. Det er måske ikke så galt endnu, men to ting er sket: På hver ende af Bn vognene sidder der en lille, tynd men meget lang plastik tingest, som vist nok skal ligne den bremseslange eller hvad det nu er, som sidder på et af hjørnerne i hver ende af alle B vogne:Den ene slange på den ene vogn fik sig filtret ind i nabovognens kobling, og så knækkede den naturligvis. Og da jeg i dag tog mine vogne af banen, for at sætte dem tilbage i vitrinen, mens jeg justerer koter på banen, så faldt endnu en løsdel af. Denne gang en kasseformet dims, som sidder inde under bunden. Og nåja – så en helt tredje hændelse: Der sidder en støddæmper-lignende genstand på hver side af hver bogie. En af disse dimser har hele tiden manglet på en af vognene.

Mck modellerne er meget fine og meget detaljerede. Og det betaler man en (rimelig) overpris for. Men det er ærgerligt, at vognene dermed ikke kan holde til at blive brugt. Jeg vil faktisk være så ligefrem at påstå, at for mig har Mck vognene været et fejlkøb. Jeg er meget glad for at eje de meget flotte vogne. Men jeg er ked af, at jeg åbenbart ikke kan bruge dem til andet end at stå i vitrinen. Måske skulle jeg hellere have købt et andet fabrikat, som ikke er helt så detaljeret, men til gengæld kan holde til at køre på banen. Heljan måske? Hobbytrade? Togmodelle?

Heljan vogne har dog mange af de samme detaljer: Men i det mindste er de en del billigere, så det vil være knap så ærgerligt at hærge dem ved forsigtig brug: 399 kroner for en Heljan vogn og 579 kroner for en Mck. Begge priser hos www.nettog.dk.

Nu til det andet emne: Måling af koter. Jeg har indtil nu stolet på, at understellet, som jeg byggede for et lille årstid siden, er lige. Men det er desværre ikke tilfældet. Det ene hjørne er åbenbart nogen millimeter lavere end resten. Og så duer det ikke at måle med en lineal fra rammen og op på tracéen. Endvidere er det ikke præcist nok at måle med en lineal fra det ene niveau til det andet.

Men det her er præcist indtil ca. en milimeter:Jeg gør således:

1. Vær sikker på, at gulvet er lige (brug et vaterpas).
2. Mit gulv har gulvtæppe på. Derfor lægger jeg den 3 mm plade, som jeg lige har købt, ovenpå gulvet for at have et fast og helt plant underlag.
3. Læg stål-linealen direkte ovenpå tracéen (under skinnerne), der hvor du vil måle, så linealen rækker udover kanten og kan ses nede fra gulvet.
4. Sæt laser-afstandsmåleren ovenpå pladen nede på gulvet, så laseren peger lodret op på lineal-enden så tæt på tracéen som muligt, og mål et par gange.
5. Voila - du har koten på milimeter.

Jeg har eksempelvis målt 787 mm i den forreste kant af den forreste skyggebanegård. Den bagerste kant af samme tracé er 784 mm. Eftersom jeg godt kan lægge 3 mm under den bagerste kant, men ikke sænke den forreste 3 mm, så er de 787 mm altså kote 0.

Dvs., at den bagerste skyggebanegård (som jvf. AnyRail tegningen skal ligge i kote 4 cm) skal op i 787 mm + 4 cm = 827 mm.

Skive H skal ifølge AnyRail tegningen ligge i kote 8,5 cm svarende til 787 mm + 8,5 cm = 872 mm.

Det er nok ikke 2 mm fra eller til, der afgør om togene kan køre. Men det skal ikke bule op og ned. Og koten skal i det hele taget ikke være ret mange mm forkert noget sted. For så har jeg lige pludselig et sving, der hælder udaf, eller et sted, hvor stigningen er 5 eller 6 procent i stedet for de 4, som er intentionen, og som i forvejen er en ret stejl (omend uundgåelig på min lille bane) stigning for et tog.

15. oktober

Det var havevejr i dag. Så jeg nåede kun at skrue 3/5 af bagerste skyggebanegård fast samt lave overgangene fra 9 mm til 6 mm krydsfiner næsten perfekt i den ene side. Og i aften fik jeg ydermere limet grønt parketgulvunderlag på, der hvor jeg havde skrabt det af i overgangen samt der hvor jeg har lavet det bløde ydersving.

Jeg har skruet en lang skrue ned ovenfra gennem klodsen og ned i rammen, hvor det kan lade sig gøre. Og ellers har jeg gjort klodsen fast til rammen med et lille vinkeljern. Tracéen har fået en skrue i midten ned i klodsen, så den ikke svæver over klodsen, men ligger helt til hele vejen.

Det vigtigste er, at nu er jeg i gang med ny-nivelleringen. Og indtil videre passer det på milimeter.

17. oktober

Jeg har bestemt mig for at skrue tracéerne fast for hver hele kote-centimeter hele vejen rundt i svinget:
I aften fik jeg skruet fast der hvor yderste tracé stadigvæk er 4 cm, og inderste er 4,1 cm (inderste skinnestykke skal ganske vist være 4,8 cm, men det må jeg ordne senere). Indtil da er hældningerne i indersvinget sådan lige til den grove side:Jeg måtte lige en tur på loftet efter lidt spånplade- og krydsfinerrester, så jeg har flere forskellige tykkelser at kombinere. Men nu sidder også det punkt fast, og er helt og aldeles vandret set på tværs af skinnerne.

Det tager noget tid. For jeg måler et hav af gange og skal finde en kombination af spånpladestykker, lister m.v., som passer på millimeter, og som ikke består af alt for mange lag. Og dernæst skal der saves og tilpasses. Og der render jeg ud i carporten for at save og ind til banen for at mærke op og prøve af. Og hvis den afsluttende måling – efter det jeg tror er endelig montering – ikke viser det rette antal millimeter, så er det om igen. Denne gang skal det gøres rigtigt.

Forklaringen på de afsporende tog har muligvis allerede afsløret sig, for jeg måtte presse tracéen 1 – 2 cm ned for at få den ned på de 4,1 cm. Så hældningen har været ganske voldsom, hvis der eksempelvis har været 1,5 cm fald over en enkelt skinnelængde. Det er vel ca. 10 % med en brat overgang til 0%. Jeg forstår bare ikke, at det ikke så mere voldsomt ud end tilfældet var.

21. oktober

Så er der understøttet i den ene side ved 4, 5 og 6 centimetermærkerne:7 centimetermærket ligger det lidt tungere med. Jeg bliver nødt til at lave en skråstiver helt nede på understellet, for tracéen svæver nærmest frit i luften udenfor – eller rettere inde midt i – rammen.

22. oktober

Så har jeg konstrueret de to hjørner forrest. Det blev til 2 diagonalstykker med en tværgående “overligger”:Jeg har også monteret resten af bagerste skyggebanegård. Så nu mangler jeg kun de sidste 3 opklodsninger – 10 down. 3 to go. Objektivt set er det nok lidt overdrevet, men jeg synes, at det er et flot syn langs med de nye søjler, der bærer banen rundt i svinget:

29. oktober

I går fik jeg tømt drivhuset for tomatplanter. Så nu skal der være tid til at få gjort nivelleringen færdig.

Jeg laver præcis samme opklodsning i venstre side, som jeg fandt frem til i højre. Og så måler jeg efter for at sikre, at det ikke er helt forkert. Men først og fremmest skal jeg i gang med fornyede prøvekørsler. Jeg har købt AC hjul til Bn vognene, men vi begynder med DC hjulene for at se om nivelleringen ikke skulle være tilstrækkeligt. Dernæst monterer jeg under alle omstændigheder AC hjulene – forhåbentlig kun som en slags sikkerhedsmargin.

Foreløbige resultater fra prøvekørslen: Det oprindelige problem er løst. Se følgende tegning:Problemet var, at vogn nummer to konsekvent afsporede, når vognene blev trukket ud af T14 og ud på den gule strækning.

Derimod afsporer bagerste vogn stadigvæk i T10, når vognene trækkes fra den blå strækning og op igennem T9, T10 og T11. Det ligner lidt en blanding af at koblingerne ikke rigtigt drejer, og dermed tvinger vognen udad i svinget, samtidig med at hjulene løber ved siden af hjertestykket i T10.

Efter at have skruet skinnerne i venstre side ordentligt fast og efter at have sat AC hjul på forreste bogie på bagerste vogn, er det dog lykkedes at få toget til at køre nogen omgange uden uheld. Måske skal de bare køres til for at det kører helt perfekt? Det er som om koblingerne bliver hængende i yderstillingen efter at være kommet ud af et sving. Og jeg kan se, at det åbenbart er et problem ved i hvert fald nogen Mck Bn vogne: https://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/skala-h0/problemer-med-mck%C2%B4s-bn-vogne?destination=node%2F16789

Min forhandler har lovet mig nye kulisser, men han kommer nu også til at skifte dem for mig. Jeg har ikke meget lyst til at knække et eller andet i vognene, og jeg kan ikke se, hvordan man skiller vognene ad. Han har forklaret, at der under produktionen af Bn vognene blev blandet koblingskulisser, der er OK, med nogen med støbegrater eller lignende, som gør at kulisserne kan hænge som beskrevet ovenfor. Men indtil han får fat i kulisserne kan jeg jo lige så godt prøve om de ikke bare skal bruges for at slide graterne af.

Vognene kan både trækkes den ene vej og skubbes den anden vej rundt på banen. Så helt skidt er det ikke. Jeg har dog endnu ikke turdet at køre med andet end meget lav fart.

Jeg har ikke prøvet profikoblingerne endnu. Men det skal jeg også have gjort, for bøjlekoblingerne hopper af, når vognene skal trækkes fra T2 og op gennem krydset mod T16.

Konklusion: Succes, omend jeg ikke helt stoler på det endnu. Men for fremtiden vil jeg under alle omstændigheder sørge for, at alt er skruet ordentligt fast. Ingen svævende skinner, og ingen gyngende tracéer.

 

19. september

Så har jeg regnet koterne ud vha. AnyRail, så alle hældninger holder sig under de 4%. Og det var en hel del nemmere med AnyRail end det ville have været med SCARM. Jeg kunne lige præcis holde mig indenfor 48 stykker skinner, så gratisudgaven (med en grænse på 50) rakte.

AnyRail kan næsten selv finde ud af at sætte de rigtige koter. Den kan endda hitte ud af, at de tre ender på et sporskifte kan have forskellige koter. Det kan SCARM ikke, hvilket gør den fuldstændig ubrugelig i mit tilfælde:Og ja: Man skal helt ud på tiende-dele af mm, for at det går fuldstændig op med at der intet sted er hældninger på over 4%:Helt så præcist tror jeg dog næppe, at man behøver at være. Hvis det da overhovedet er muligt.

Men det viser meget godt, at jeg ikke har gjort det tilstrækkeligt godt endnu.

Mht. SCARM versus AnyRail i øvrigt: AnyRail er bare bedre. Meget mere logisk på alle punkter. Noget så simpelt som at slette et stykke skinne, eller at flytte rundt på det: Det er bare så intuitivt i AnyRail. 3D visning virker bedre. Alt er bare nemmere.

AnyRail har sikkert også sine fejl. Jeg har prøvet at tegne en masse skinner, dernæst lave et print-preview i 1:1 (som ville fylde en hel masse sider papir), dernæst slette de fleste skinner og lave et nyt print-preview. Jeg måtte prøve nogen gange, inden det rigtigt gik op for den, at jeg havde slettet skinnerne. Men det er småting. SCARM har mindst lige så mange ustabiliteter.

Det ser i øvrigt ud til, at der kommer jævnlige opdateringer til begge programmer. Så jeg er sikker på, at deciderede fejl vil blive rettet hurtigt, hvis man rapporterer dem – uanset hvilket program, man vælger.

Endvidere lykkedes det her til aften at få boret huller til ledninger samt limet lysdioder i vitrinen:

Ledningsføringen på bagsiden er ikke så køn, at jeg vil vise det frem. Der er masser af lodninger, og jeg har smurt en masse klatter kontaktlim på i håb om, at det kan gøre det ud for trækaflastning samt holde ledningerne inde på bagpladen. I modsat fald må jeg prøve noget andet – f.eks. silikone.

Med lidt held mangler jeg nu kun at banke to søm i væggen, og hænge vitrinen op på dem.

20. september

Så kom vitrinen op på væggen. Den har også fået låger i:

23. september

Jeg har nærmest smadret knoerne på min højre hånd af at skrue de klodser af, som jeg havde klodset banen op på. Formålet er naturligvis at nivellere ud i de korrekte koter, så jeg kan få de rigtige hældninger på. Men det var noget med at bruge en bit og en svensknøgle, og reelt kom jeg så til at løfte tracéerne med knoerne / oversiden af hånden.

Samtidig har jeg savet en enkelt kant af, så togene bedre kan passere under hinanden med den mindre højdeforskel, ligesom jeg har klodset hele skidtet midlertidig op samt justeret de steder, hvor jeg har gevindjern til at sørge for højden. Det skulle jeg nok have benyttet lidt mere…..

Endvidere har jeg været hos Lokdok og købt lidt skinner – specielt nogen med lidt større radier, som jeg troede ville være til hjælp for at få de yderste nedadgående buer til at have lidt mere afstand til de opadgående ditto. Men det viser sig i praksis ikke rigtigt at hjælpe på det problem, jeg har lige nu, nemlig at jeg har valgt at lave samlinger i begge sider på Skive H tracéen lige der, hvor “underetagens” skinner drejer ind under Skive H. Og det giver for lidt frihøjde i forhold til NEM 102. I praksis kan mine vogne dog tilsyneladende lige netop snige sig igennem.

Så nu har jeg lidt ekstra skinner med R2. Til gengæld fik jeg også købt 4 stk. Fleishmann profi koblinger. Så nu har jeg lidt at forsøge mig med. Så får vi se, om de duer til noget.

Men jeg blev ikke færdig. For vejret var alligevel for godt til at jeg kunne holde mig helt væk fra hus, have og tomater.

24. september

Ved hjælp af klodser, skruetvinger m.v. har jeg nu sådan cirka fået nivilleret hele banen i forhold til de beregnede koter. Desuden har jeg skruet skinnerne fast til underlaget i den ene side vha. de autoriserede Märklin skruer.

Og mit gamle lokomotiv med en Lima B vogn kan køre rundt.

Men. Jeg har også prøvet at skubbe en af mine nye Bn vogne rundt. Og den må være en lille smule længere end Lima vognen. Den kan godt køre rundt. Men når den skal rundt i det yderste sving, skraber den synligt og mærkbart imod skinnerne på næstyderste sving. Og jeg vil ikke have slidt mærker i mine fine nye vogne.

Så jeg skal alligevel have mine nyanskaffede R2 skinner i brug. Det er i sig selv ikke så slemt. Men som nævnt betyder det, at jeg skal gøre krydsfineren 3 cm bredere. Eller også gør det ikke: En hurtig prøve i den ene side viser, at pladen vist nok lige netop er bred nok. Og i så fald er det nemt nok. Men i den anden side mangler der en smule i, at den yderste side af skinnerne kan være inde på krydsfineren. Men jeg kan nok slippe afsted med at lime en lille kantliste på siden. Jeg kan nok bruge lister som dem, jeg lige har limet bag på vitrinen.

Når jeg indfører disse R2 skinner, bliver sporskifterne ude i siderne rykket nogle centimeter tilbage mod bagvæggen. Og det giver lige nøjagtig plads til også at bruge R2 skinner på det aftagelige spor foran på banen. Det gør jo ikke noget. Faktisk kan det gøre den del af banen en del kønnere.

Den resulterende sporplan – inkl. koter – ser sådan ud:Skinnen, der er markeret med 11,47 cm, bliver en oversavet Märklin skinne.Det har vist sig, at være meget nemt. Jeg må “bare lige” volde nogen Piko lasker (fordi jeg har dem, og ikke Märklins egne lasker) på, og lodde en ledning hen til naboskinnen for at få midterlederen til at have forbindelse. Det er jo selvfølgelig noget “snavs” sådan at save i skinnerne. Men alternativet er at fiddle rundt med sporplanen og generelt gøre hele lay-outet bredere, hvilket i store træk betyder at begynde helt forfra med alt træarbejdet.

Derudover er der problemet med Skive H tracé samlingerne og manglende frihøjde under dem. Den mest probate løsning er at købe og save en helt ny plade til Skive H. Den næstmest probate er at opfinde en smart måde at samle pladerne på, hvor de ikke bliver så tykke nedenunder. Sidstnævnte mulighed har den hage, at jeg skal have skilt mine nuværende samlinger ad. Og de er limet, så det bliver nok tæt på umuligt.

Jeg har brugt 6 mm krydsfiner, så det er 6 mm, det drejer sig om. Og det vil sige, at hvis jeg skal løfte Skive H de 6 mm, så svarer det til en yderligere stigning på lidt under 1% (der er mindre end 1 meter skinner at fordele de 6 mm på), så jeg får en hældning på 5% i stedet for de 4%, som jeg nu har fået det ned på. Og det er skidt. Til gengæld bliver det yderste sving en lille smule længere med R2 skinnerne. Men det drejer sig kun om cirka 5 cm. 4% af 5 cm er dog 2 mm. Og lidt har også ret. Så mangler der kun 4 mm. Derudover må jeg kunne slibe/ skære den yderste kant af det pladestykke, der forstærker samlingen, så vognene kommer lidt længere hen, hvor højdeforskellen er større, før de skal ind under pladen. Mon ikke det kan tweakes?

Allerførst må jeg dog have skåret en NEM 102 profil ud i pap, så jeg kan få præcise mål på problemet. Eller rettere en NEM 103 profil. For NEM 103 siger noget om fritrumsprofilet i sving, hvor NEM 102 kun beskriver lige strækninger. Nærmere bestemt siger NEM 103, at bredden af NEM 102 profilet skal udvides med 12 mm til hver side med en Bn vogn (17,2 m tapafstand) i de snævreste kurver med 350 mm radius. Der er en NEM 102 skabelon (som vha. Powerpoint eller dit yndlings-tegneprogram sagtens kan modificeres til en NEM 103 ditto) her: http://3modul.horsecreek.dk/standard.html

30. september

Jeg har gjort layoutet tre centimeter bredere ved at lime en liste på hver side. De er kun limet. Ikke skruet. Der sidder en liste nedenunder listen, hvoraf halvdelen er limet på den eksisterende krydsfinerplade og den anden halvdel på den føromtalte liste:

1. oktober

Jeg fik købt nogle små (den mindste er 16 mm i diameter) rundsavsklinger til min Proxxon. Med den, et stemmejern og en lille hammer gik det utrolig nemt at fikse problemet med manglende frihøjde i enderne af Skive H.

Og de nye yderste kurver med R2 skinner er også næsten på plads. Jeg har savet nye huller til servoerne under sporskifterne. Og jeg har skåret de lige stykker til i passende længde. Det med Piko lasker gik ikke. I stedet har jeg limet de afskårede ender fast på de kurvestykker, de skal sidde sammen med, med 10-sekunders lim:

Som det ses gjorde jeg brug af en noget alternativ måde at bruge 10-sekunders lim på. Man skal normalvis bruge så lidt lim som muligt, og så ellers presse de emner, der skal limes, sammen i 10 sekunder. Men jeg var nødt til nærmest at hælde en hel tube lim ud over de to samlinger. Og så bliver det muligvis aldrig stærkt nok. I hvert fald hærder det langt fra på 10 sekunder. Den ene af dem fik jeg brækket ret hurtigt. Men da var limen stadig klistret, så jeg skyndte mig at presse enderne hårdt sammen i 30 sekunder. Den anden knækkede jeg, da jeg ville sætte den ind i layoutet efter et par timer. Da blev også den limet på den rigtige måde. Nu håber jeg bare, at det holder.

Der er naturligvis ikke elektrisk forbindelse gennem limen. Så derfor har jeg loddet ledninger på bagsiden mellem den overskårne skinne, og den skinne jeg har limet den på.

Det hele er samlet igen. Nu skal koterne justeres igen, og denne gang skal opklodsningen gøres fast.

Men ak og ve. En test af tilbagemeldingssystemet viser, at det hen over sommeren er gået helt galt. Nu detekteres kun nogle blokke. Jeg kunne ikke umiddelbart finde mønsteret i, hvilke blokke der virker, og hvilke der ikke virker. Så jeg har foretaget en systematisk test.

Det viser sig, at alle S88 indgange virker fint, men at 14 af de 32 strømfølere er defekte. Én har været defekt hele tiden. Men det er da godt nok næget bæ, hvis de  lever så kort. Jeg må vist finde en mere stabil konstruktion.

Jeg har spurgt litra.dk om hvad han gør. Og han er gået over til en strøm-detektor, der meget ligner min:Den største forskel er, at jeg ikke har 470 ohm modstanden. Den foreslår han, at jeg indfører. Så det gør jeg.

Men jeg har også set andre bruge en anden optokobler, som fungerer i begge strømretninger. Og det kan muligvis også være nødvendigt:

7. oktober

Jeg var en tur i Slesvig denne weekend. Her så jeg en brochure for “den største modeljernbane i delstaten, der er åbent for publikum”. Jeg fik ikke set selve modelbanen, men i brochuren gjorde de et stort nummer ud af, at de har cyklister, der virkelig cykler. Og det synes jeg jo lød lidt sjovt, så det måtte jeg finde ud af, hvordan man gør. Svaret er tilsyneladende enkelt: Man punger ud med €159 til et sæt fra MagnoRail.

24. juni

Det regner, selvom det er midsommer. Så jeg sneg mig til at definere warrants for mit nye lokomotiv. Men det nye lokomotiv kræver åbenbart mere af banen end mine Märklin og Roco lokomotiver. Det kommer på den forkerte side af mindst to sporskiftere. Især når det har god fart på, som det har, når det er under SCWarrant kontrol.

Jeg prøver – når jeg får tid – at justere sporskifterne. Lykkes det ikke, så kunne jeg indføre en parameter mere i SCWarrants, der bestemmer hvilken tophastighed, et tog skal køre med.

7. juli

Det gik fint med at justere sporskiftet. Men derfor tror jeg nu alligevel, at jeg vil indføre en ekstra parameter til SCWarrants, som nedjusterer farten både ved “kør” og “kør igennem” aspekter.

Nyeste skud på banen er et par Bn vogne. Og de giver lidt udfordringer på min lille bane med både mange sporskifter, snævre kurver og højdeforskelle.

Foreløbig har jeg været i gang med at gøre nogen af overgangene mellem flade strækninger og stigninger blødere.

Men de afsporer og afkobler fortsat ofte. Der skal nok ses på både koblinger, hjul (AC i stedet for DC hjul?), sporskiftere og banens forløb i detaljer.

Mht. koblinger, så er det åbenbart lidt af en videnskab: Koblinger – Couplers – Kupplungen.

Hvis jeg skal i gang, så kan jeg jo nærmest lige så godt skaffe nogen strømførende koblinger, så jeg kan sætte lys i vognene. Og der er Viessmanns koblinger åbenbart et godt bud.

Hvad vogne angår, så venter jeg lidt på at Mck tager sig sammen og melder ud, at de arbejder på nogle intercity vogne, dvs. B vogne. Jeg kunne godt bruge en eller to almindelige B vogne, en liggevogn og måske en A vogn, dvs. 1. klasse.

Men men men. Seneste melding fra Mck er noget hovskisnovski, nemlig (noget frit fortolket), at de er hamrende ligeglade med om deres produkter kan køre i snævre kurver – bare de udgør flotte vitrinemodeller. Så det kan meget vel tænkes, at jeg må lægge mine penge andre steder.

Jeg synes, at det er en noget underlig udmelding. Men det bestemmer de selvfølgelig selv.

Mine tog skal dog kunne køre pålideligt. Også nede i skyggebanegårdene, som er fyldt med snævre kurver, sporskiftere og andet, der måske ikke er “prototypical”. Det er i øvrigt ingen modelbaner. Ikke engang de allerstørste klub baner. Ikke engang Miniaturwunderland i Hamborg. Modelbaner er kompromiser. Og så er det altså underligt med en modelbaneproducent, der melder fra på den måde.

På den anden side må man sige, at Mck lige fra starten har lagt meget vægt på, at de producerer korrekte modeller. Man kan derfor godt forsvare dem med, at de vælger at leve op til dette, også selvom de så mister omsætning til os, der vil kunne køre med materiellet – også nede i skyggebanegårdene.

Jeg er derfor glad for, at både Roco, Märklin, Heljan, Hobbytrade og flere andre også laver fine modeller. Og endda en del billigere end Mck. Måske knap så korrekte og knap så detaljerede. Men fine nok til at køre på en bane. Og såmænd også fine nok til at blive udstillet i en vitrine, hvis det skal være.

12. august

Jeg har indført en justerbar tophastighed pr. SCWarrant. Men ligesom mine tidligere ændringer med kun at starte toget, hvis hele strækningen kan allokeres og først frigive hele strækningen, når hele toget holder ved endestationen for warrant’en, så har jeg ikke pushet ændringen til JMRI endnu. Jeg vil lige prøve det lidt bedre af til vinter først.

Jeg har også været ved at klodse min bane lidt anderledes op, så skinnerne bliver lige, når man ser på tværsnittet. Det gik lidt galt mht. højder, hvor mellemetagen lige nu er et par centimeter for højt oppe i den ene side. Så det skal gøres bedre.

Men det påvirkede Bn vognenes køreegenskaber noget, forstået sådan, at nu afsporer de ikke hver gang på det kritiske sted, som er ned af bakke og rundt i et meget snævert sving ud af den skarpeste kurve i et buet sporskifte og ud på en flad strækning. Før hældte skinnerne udad i varierende grad rundt i svinget. Nu er de vandrette. Og vognene afsporer ikke længere hver gang. Men dog stadigvæk alt for ofte.

Jeg har endnu ikke kunnet få AC hjul til vognene. De er i restordre.

20. august

For at citere Jeppe Aakjærs digt / sang om Jens Vejmand: “Det hælder slemt til siden…”. Og her endda den forkerte side:

Ved Jens Vejmand var det brættet, der skulle gøre det ud for et kors på graven. Hos mig er det brættet, der skal gøre det ud for en tracé på min modelbane.

Jeg tror, at jeg kommer til at gå lidt tilbage og afmontere “overetagen”, for derefter at gøre underetagen ordentlig fast, så den er understøttet i begge sider, og så den er opklodset i den korrekte højde.

Desuden skal jeg have skruet alle skinner fast. Jeg har troet, at de ville give mindre støj ved at lade dem ligge løst ovenpå tracéen. Men eftersom de larmer gudsjammerligt som det er, så kan jeg lige så godt prøve at skrue dem fast. Hvem ved: Måske kommer de til at støje mindre af det. I hvert fald er det de stykker, hvor jeg jo rent faktisk har fastgjort skinnerne (nemlig der hvor jeg har brugt Piko flexskinner), at de støjer mindst.

P.t. er der visse steder, hvor de lige nu nærmest svæver i luften. Bl.a. der hvor vatterpasset ligger på ovenstående billeder. Og så bliver det svært, at få dem til at ligge lige.

Det med “den korrekte højde” troede jeg sidste vinter betød, at jeg ikke skulle gøre noget alt for godt fast, fordi jeg så bedre kunne justere højder alt efter hvor godt togene kunne køre.

Men nu har jeg besluttet at bekende mig til matematikken i stedet og gøre hældningerne så små som overhovedet muligt. Og til det formål er der to fejl lige nu:

1. Der er 3 centimeter mere plads under Skive H end der egentlig er behov for. Dvs., at jeg kan nøjes med mindre højdeforskelle. Se fritrumsprofilen fra NEM 102 standarden for H0 modelbaner. Jeg har nærmere 10 cm end de 59 mm, der kræves fra skinnernes overkant:

2. Udligningen af højdeforskellene er ikke fuldstændig jævnt fordelt over den ca. 1 meter “lange” strækning, hvor den kan fordeles.

Fortvivl nu ikke over det med kun 1 meter skinner til at fordele højdeforskellen. Ihukommende mit layout, så skal den meter jo kun give “en halv etages” højdeforskel. Så selvom der måske skal være 8-10 cm højdeforskel på Skive H og dens underetage, så er det altså fordelt på 2 x 4-5 cm. Altså en hældning på 4-5%. Kan jeg komme ned på 7 cm, så er det “kun” 3,5%.

Og selvom det er meget, og ville være ganske absurd meget på en rigtig jernbane, så foregår det helt og holdent i det skjulte. Så bare rolig alle I læsere, der går ind for, at alt skal se rigtigt ud: Det kommer ikke til at kunne ses. Men det udfordrer stadigvæk mit modelbanemateriel til det alleryderste at skulle forcere sådan en hældning, samtidig med at det foregår rundt i en R1 kurve og gennem sporskiftere.

Og netop derfor skal der ikke være steder, hvor hældningen er endnu større, fordi højdeforskellen ikke udlignes helt jævnt over de 2 x 1 meter.

Derfor starter jeg nu helt forfra med at regne de rigtige højder (“koter”, som enhver anlægsingeniør eller landinspektør ville sige) ud, og derefter klodser jeg op og fastgør tracé og skinner, så disse koter også bliver til virkelighed.

Dernæst skal der testes, testes og testes, før jeg går videre med at bygge næste etage, som bliver til det synlige landskab og Spøttrup station.

Og så er der naturligvis de “små” parallelprojekter:

– Den aftagelige tracé i fronten af min bane med et ekstra – synligt – spor i “underetagen” inklusive et lille vigespor, hvor der kan være et pakhus og en enkelt eller måske to små godsvogne. Jeg har savet et passende stykke krydsfiner og har købt beslag m.v. til det allerede i vinters. Og jeg har også de fleste af de skinner, der skal bruges. Det mest spændende er, om jeg kan få togene til at køre hen over skinner, som jeg har savet over. Det bliver nemlig nødvendigt, hvis stykket skal kunne tages af. Og desuden vil det være prototypen for, om jeg kan gøre selve landskabet modulopdelt.

– Lys i udvalgte vogne. Hertil skal bruges en Roco slæbesko (som skulle være både støjsvag og give stabil elforsyning) samt en ESU lysdiodestrimmel med indbygget dekoder samt to dioder til slutlys. Jeg troede, at sådan en var dyr, men den kan faktisk fås for 130 kroner. Det må komme an på nogle forsøg, om jeg så skal have en slæbesko på hver eneste vogn, (hvilket vel må blive lidt tungt for lokomotivet at trække), eller om jeg skal til at forsøge mig med strømførende koblinger (som pga. mine R1 kurver nok ikke kan være kortkoblinger som Fleishmann Profi / Viessmanns strømførende) eller faste ledninger / stik mellem vognene. En profikobling koster kun en tier, så måske køber jeg et par stykker eller fire bare for at forsøge om køreegenskaberne med mine Bn vogne er gode. De strømførende fra Viessmann er 5 gange dyrere. Så de kommer ikke ind i billedet med mindre jeg først er overbevist om profikoblingernes brugbarhed.

– En vitrine på væggen (jeg har bestilt en fra vitrine24.de) til at anbringe de lokomotiver og vogne, der ikke er plads til på banen.

– Lys i både vitrinen og i “underetagen” på selve banen, så man kan se, hvad der foregår. Mht. vitrinen, så har jeg i øvrigt bestilt noget meget smalt (3 mm) kobbertape fra Kina, som jeg håber at kunne anbringe lokomotiver og vogne på, så jeg kan få lys og lyd på, selvom de ikke står på banen.

Så der bliver nok til mindst en hel vintersæson uden at jeg tror, at jeg kommer ret meget i gang med husene og landskabet. For slet ikke at tale om min efterhånden aldrende Faller bil og en vej, den kan køre på.

Jeg håber dog, at jeg kommer så langt, at jeg i det mindste får lavet skelettet til en eller flere af de 3 – 4 moduler, der skal udgøre landskabet.

22. august

Vitrine24.de lover en leveringstid på 10-12 dage. Men det levede de ikke op til. Det tog sådan set kun 2 dage. Så nu har jeg en vitrine, der skal hænges op.

Men det kan godt være, at jeg sætter nogen LED-strimler fra Jem&Fix i først, så jeg kan få lys i skabet. Jeg skal dog først overveje, om lyset skal komme fra neden eller fra oven. I hvert fald skal det være forfra, så LED-strimlerne skal være foran toget:

Det skal bemærkes, at vitrinen er snorlige. Det er bare perspektivet på billedet, der får den til at se vind og skæv ud.

30. august

Så kom kobbertapen til vitrinen allerede fra Kina. Det er vist ny rekord – halvanden uge.

Godt nok regner det i dag, men der sker ikke noget konkret med hverken vitrine eller togbane, før det bliver lidt mere efterår.

9. september

Der blev en timestid til at lime balsa lister i vitrinen.

Så mangler jeg at bore huller, trække ledninger og montere LED strimler, samt at hænge vitrinen op på væggen.

17. september

Jeg fik limet lister bag på vitrinen, så der er et par mm hulrum bag på, hvor jeg kan lodde ledninger til lysdioderne sammen.

Desuden har jeg købt nogen beslag til at skrue bag på, så jeg er fri for at bore huller tværs gennem vitrinen og ind i væggen, så store skruer vil kunne ses.

I stedet banker jeg blot et par store stålsøm ind i min leca/beton væg. Det skal nok holde.

18. september

Jeg ville bare lige skrive nogen højder på skinnerne inde i SCARM, så jeg på den måde kunne forberede arbejdet med at justere selvsamme højder i den virkelige verden.

Men ak og ve. Det eneste SCARM kunne skrive var, at min betaversion var “obsolete” og skulle opdateres. Det gjorde jeg, hvorefter jeg lavede en masse ændringer, som jeg sluttelig fandt ud af, at jeg ikke kunne gemme til disk.

Og den dialog boks, der oplyste mig om, at det ikke kunne gemmes, oplyste endvidere om, at det var fordi der var for mange skinnestykker i mit layout, samt opfordrede mig til at købe en licens.

Nu er der sådan set ikke noget odiøst i, at manden vil tage sig betalt for 7 års arbejde med at lave SCARM programmet. Og en licenspris på $39 – endda med en 15% rabat, så prisen i september er $32,90 – må bestemt siges at være rimelig.

Men: Hvis jeg skal til at betale for programmet, så er der også andre muligheder. Jeg har lige prøvet programmet AnyRail af. Det virker noget mere færdigt, veldokumenteret og nemmere at bruge. Det koster ganske vist også lidt mere – $59 eller €44. Men det er alligevel småpenge indenfor denne hobby. Og også det kan bruges uden at betale. Her skal man dog holde sig under 50 stykker skinner, (hvilket er nok til at jeg har kunnet tegne højre siden af mit layout, så jeg kunne gøre mit “højdearbejde”). Med SCARM kan man bruge 100 stykker skinner gratis.

Der findes også andre gratis alternativer. F.eks. XTrackCAD, som er open source og dermed med alle de fordele og ulemper det giver – f.eks. at det er næsten udokumenteret, men til gengæld muligt at lave om i. Programmet har endvidere den fordel, at det kan generere en XML fil, som kan åbnes i Layout Editor i JMRI. (En feature der åbenbart også findes i AnyRail). Det er jeg dog lidt ligeglad med, for udseendet i Layout Editor skal kun i sjældne tilfælde og for meget små baner være magen til det fysiske udseende, som man jo tegner i sit layout design software.

Jeg har ikke behovet lige nu. Men når jeg får det igen, så tænker jeg, at jeg nok køber en licens til AnyRail. Jeg vil i gang med at bygge bane. Ikke mere software udvikling lige nu. Og især ikke med noget så perifært som et tegneprogram. Det udelukker XTrackCAD. Og jeg orker heller ikke at afsøge hele markedet for købeprogrammer, så ind med AnyRail, med mindre altså at de rudimentære tests, jeg agter at udføre inden køb, viser at det er ubrugeligt. Det er veldokumenteret og rimeligt prissat. Det må være nok.

Og måske kommer behovet før jeg aner det: Skinnerne ligger meget tæt i begge sider af mit layout, der hvor den ene del går op og den anden ned (der står 5,8 cm):Det kan gøres lidt bedre ved at udskifte et par 24130 med 24230 (hvorved jeg kommer til at skulle save det lige stykke 24172 kortere og forsyne den med lasker):Nu står der 8,9 cm. Men det er jo desværre ikke helt “bare lige” at tilføje 3 cm krydsfiner i hver side. Så det skal forsøges, om jeg ikke kan undgå det.

23. april

Houston, we have a problem: Se min opdeling i blokke:Et meget typisk mønster vil være, at der holder et tog A i blok 21, som skal videre “ned i underetagen”, via blokkene 23, 11, 12 o.s.v., samt at et andet tog B holder med snuden inde i blok 26 og halen i blok 11, og ønsker at komme ind i blok 21, men ikke kan komme videre, fordi signal 26-21 viser “stop”.

Det, der så vil ske, er, at tog A kører frem for signal 21-23, som viser “kør”, når dens warrant bliver aktiv, men stopper, så snart forenden af toget er inde i blok 23 (og stadigvæk med halen i blok 21, så signal 26-21 fortsat viser “stop”, hvilket fortsat holder tog B tilbage), fordi signal 23-11 viser “stop”. Herefter er situationen fastlåst, fordi de to tog venter på hinanden.

Cirklen er altså for lille. Så jeg skal have nogen flere blokke og signaler i cirklen. Spørgsmålet er bare hvordan?

Blok 23 og 26 kan deles “på midten”, dvs. lige i kanten af sporskifterne T11 og T15. Det vil få begge tog til at køre lidt længere frem. Men det vil ikke være nok. Deres haler vil stadig være i blokkene 11 og 21.

Blok 21 kan deles på midten. Det vil muligvis gøre det sidste, men det bliver ikke kønt at se på, når et tog kører halvt ind til perron og stopper for et usynligt virtuelt signal. Så det bliver blok 11, der skal klippes op i flere blokke. Jeg kan gøre det på midten, som nok vil løse problemet i de fleste tilfælde.

Men jeg kan også klippe den over i tre blokke, så de midterste 6 skinner (svarende til maks. toglængde på min bane) udgør en blok, og så sporskiftet i hver ende + en skinne mere udgør hver en mini-blok. Sidstnævnte mulighed giver vistnok bedre fleksibilitet, fordi et ventende tog vil komme helt ind i den nuværende blok 11.

Målet er at 3 tog skal kunne køre samtidig. Dvs., at der skal kunne holde to tog i kø for at komme ind på stationen uden at spærre for at det tredje tog kan komme ud fra stationen.

For at gå hele vejen, så skal hver eneste skinnestykke i cirklen være sin egen blok. Men det må være nok, hvis cirklen deles op i blokke, så hver anden er 6 skinner lang og de andre hver anden bare ganske korte:Dvs., at jeg får brug for 5 sensorer mere. Og det er en mere end hvad jeg har, idet vi husker, at jeg 26. februar konstaterede, at sensor 32 ikke fungerer. Men jeg har sensorerne 28 – 31.

Dybest set giver det vist ikke noget at dele blok 23 op som angivet, så jeg kan lige så godt spare den femte sensor væk der.

På følgende billeder viser lakridserne snuderne af de tre tog. Først holder tog A i blok 21, og tog B og C holder i kø for at komme ind i blok 21:Når tog A “får lyst at køre”, så har den tilladelse til at køre frem til blokken før tog C:Herefter kan tog B rykke ind i blok 21 og tog C kan rykke en plads frem i køen:Sluttelig kan tog A køre videre. Enten bag i køen, hvis den bare vil tilbage til blok 21 eller mere sandsynligt videre ad blok 12:Derfor bliver layoutet ændret således:

26. april

Jeg fik målt lidt på strømføler nummer 32.

S88-N modulet fungerer fint.

Men der er gået kuk i dioderne. Enten vender en eller flere dioder forkert, eller de er defekte. Det korte af det lange er, at modulet skal ud til reparation, hvis føler 32 skal bruges på et tidspunkt.

29. april

Jeg fik indført de ekstra blokke i dag. Det var ret hurtigt at isolere sporstykkerne og lodde ledningerne på.

Men JMRI opsætningen trak tænder ud. Ganske vist ser det ud til, at nogen har rettet de mest irriterende fejl i editoren. Men alligevel skulle jeg lave store dele af layout definitionen om. Og det tager tid. Nok 3 – 4 timer.

Og nu ser det ud til at nattefrosten er slut. Det vil sige rengøring af drivhus og plantning af tomater i morgen, og nok ikke ret meget futtog på denne side af efteråret.

9. maj

Selvom der er gået forår i den, så har jeg foretaget mig en lille tog-ting i dag. Jeg har nemlig været hos Togdillen og hentet mit IC3 tog, efter at de har repareret det (eller måske snarere bygget det færdigt for Heljan).

Rent konkret var problemet, at kardanerne, som fra Heljans side består af noget plastik, hoppede af eller hoppede fra hinanden. Men nu har Togdillen – på reklamationsretten – udskiftet dem med metalkardaner.

Indtil videre ser det fint ud. Toget har kørt op til flere omgange på min bane uden at sprænges i atomer.

Toget lyder lidt træls. Dels “snakker” slæbeskoen lidt højt, og dels er de nye kardaner og motoren og gearkasserne i fællesskab ikke decideret lydløse. Men det kører. Og lyden kunne såmænd lige så vel komme fra et Märklin lokomotiv, når nu ret skal være ret.

13. maj

Som en overspringshandling for at slippe for at luge ukrudt var jeg ved at prøve at køre tog automatisk.

Det fungerer vældig godt, så længe jeg bare kører med lokomotiver. Men jeg har et enkelt tog med vogne. Og selvom bagerste vogn er udstyret med slæbesko og bruger strøm, så hænder det meget ofte, at de andre tog / lokomotiver får tilladelse til at køre frem og dermed ind i nævnte tog.

Jeg har forsøgt at debugge. Og det ser meget ud til, at det ikke fungerer pålideligt med en enkelt slæbesko, som ikke engang sidder på bagerste bogie.

Et andet problem er, at ved at togene hele tiden skal vente på hinanden, så får de et urealistisk stakato-agtigt bevægelsesmønster med alt for mange start og stop.

Spørgsmålet er derfor, om jeg virkelig ønsker, at flere tog skal køre samtidig efter hinanden? Måske skulle jeg nøjes med at køre ét tog af gangen?

På den anden side, så kan det se meget godt ud, hvis der – bare en gang imellem – kan køre to tog ind på Skive H samtidig (hver sin vej og til hver sin perron, forstås).

Måske skal jeg – i stedet for at SCWarrants omhyggeligt forsøger at frigive blokke til efterfølgende tog – lave det om, så et tog ikke sætter i gang, før alle dens blokke er allokeret og før alle sporskiftere er sat? Det betyder i så fald også, at hvis bare én blok ikke er fri, så skal der ikke allokeres noget som helst. Og desuden skal blokke ikke frigives efterhånden. Tværtimod skal hele ruten frigives i ét hug, når toget er helt inde i destinationsblokken og warrant’en afsluttes.

Ved nærmere eftertanke vil det sidste måske være nok – altså at ingen blokke frigives, før toget er helt inde i destinationsblokken og Warrant’en afsluttes. Den ændring skal i hvert fald prøves først, for det er bare at slette en enkelt linie i koden.

29. maj

Det var gråvejr, så jeg fik implementeret det med at allokere hele ruten, før et tog sætter i gang, og ikke de-allokere noget som helst før toget er helt fremme i destinationsblokken.

Samtidig har jeg også lavet det, så alle sporskiftere er sat, før toget sætter i gang.

Det giver ganske vist lidt mindre liv på banen, men det er samtidig en hel del mere realistisk end at togene kører i kø tæt efter hinanden samt kører frem stødvis alt efter hvornår sporskifterne er sat og signalerne dermed viser “kør”.

Det fungerer fint. Ikke flere kollisioner.

Jeg forsøgte først med blot at vente med at de-allokere til sidst. Men det fungerede ikke. Togene kom lynhurtigt ind i en fastlåst situation.

11. juni

Det er dejlig varmt vejr, og egentlig sidder jeg ude og nyder det. Men alligevel kunne jeg ikke helt holde mig væk. Jeg skulle lige se, om det nu stadigvæk kan lade sig gøre at køre flere tog samtidig.

Og for at stramme kravene lidt satte jeg nogle Lima B vogne efter to lokomotiver og kørte med mit Roco togsæt som det tredje tog. JMRI og Warrant-mæssigt kører det fint. Men Lima vognene er ikke 100% stabile. En enkelt gang havde jeg en fæl afsporing. Og et par gange koblede nogen af vognene sig fra. Alt i alt godt. Men jeg skal have anskaffet nogen bedre (og pænere) vogne.

En anden irriterende ting, som jeg fik gjort lidt ved: Eftersom det tager tid for servoerne at stille sporskifterne (jeg har programmeret ECOS’en til, at det skal tage 2,5 sekunder), eftersom ECOS’en tilsyneladende kun vil stille et sporskifte af gangen og eftersom JMRI/Warrants kan finde på at stille samtlige sporskiftere langs ruten to gange, så tager det lidt tid, før et tog sætter i gang. Jeg pillede i ECOS sporskifte koden i JMRI, så hvis et sporskifte allerede står i den ønskede position (for det ved JMRI ganske udmærket), så sendes der ingen kommando til ECOS. Det hjalp meget. Men jeg lader det lige stå som prototype kode indtil videre.

Jeg fik også kørt lidt med mit nyrenoverede Heljan IC3 tog. Det kører faktisk nogenlunde stabilt. Det ser ud til at kunne forcere de buede R1 sporskifter uden problemer. Det kører op ad bakke, ned ad bakke, rundt i snævre sving. Men men men. Det afsporer ret konsekvent, hvis det skal dreje af i et almindeligt 24611 eller 24612 sporskifte, som jo er et R2 sporskifte (og fortsætte i et S-sving, som også er R2). Jeg tror, at jeg prøver at definere Warrants for IC3 toget i en rute, hvor det kun skal lige ud i almindelige sporskifter. Så får vi se…….

Derudover har jeg siden sidst ikke rørt toget. Jeg dyrker tomater m.v. og så har jeg været i gang med home automation i form af Domoticz. Se separat side desangående.

IHC (Intelligent House Control) blev opfundet af LK (Lauritz Knudsen) i 1991. Og er videreudviklet siden da. Indtil august 2023, hvor de lige pludselig meldte ud, at de ikke længere kunne levere controllere, som ellers er hjertet i systemet. De lovede at melde en fremtidig løsning ud, men det er ikke sket i skrivende stund et år senere.

Hvad er IHC?

Som navnet antyder, er meningen med IHC at styre lys m.v. (dvs. også varme, gardiner og alle mulige andre fysiske ting og sager i et hus) på en lidt mere sofistikeret måde end med gammeldags lyskontakter.

En IHC installation er meget anderledes en en konventionel el-installation, idet alle lampesteder og alt andet, der skal kunne tændes, slukkes, dimmes m.v. er forbundet direkte med en ledning hen til en central el-tavle et sted i huset. Og det samme er de lavvolts-tryk, sensorer m.v., der sidder rundt omkring i huset i stedet for lyskontakterne. I samme eltavle sidder IHC installationen, som udgøres af en controller (dvs. en lille computer), nogle output moduler (egentlig en klump relæer), der tænder og slukker for strømmen til lampesteder, dimmere osv. osv., nogle input-moduler, der modtager input fra lavvoltstryk, sensorer osv. samt en 24 volt strømforsyning.

De nyere generationer (fra 2006 og fremad) kan også inkludere IHC Wireless enheder, dvs. stikkontakter, lampesteder, batteridrevne “lyskontakter” m.v., som er forbundet trådløst til controlleren.

Den helt store pointe med en IHC installation er, at man kan programmere alt muligt logik, som både kan tidsstyre og som kan bestemme hvilke inputs, der skal påvirke hvilke outputs eller kombinationer af outputs.

Tænk på en gammeldags el-installation, hvor der er en lang gang, hvor lyset kan tændes og slukkes i hver ende af gangen, fordi der er trukket ekstra kabler og anvendt specielle korrespondance lyskontakter.

Eller en opgang, hvor trappelyset kan tændes på hver etage og går ud igen efter nogle minutter, fordi der et installeret et fysisk timer- og relæ-modul.

Dette og rigtig meget mere kan man programmere sig frem til i alle generationer af IHC controllere. Og man kan f.eks. programmere en stikkontakt til at tænde og slukke udendørs (jule-)belysning på klokkeslæt.

Controller typer

Igennem tiden har der været 4 forskellige generationer af controllere. Specielt i 2006 skete der noget nyt på den front, idet Visual 2 controlleren kom frem. Se https://www.ihc-user.dk/forum/forums/topic/11132-hvilken-controller-har-jeg/

Visual 2 controller.

Indtil da skulle controlleren “programmeres” via et RS.232 stik, og det var i princippet ikke muligt at styre sit hjem fra andet end de svagstrømstryk, der er forbundet via input moduler til controlleren eller den fjernbetjening, der også kunne købes. Men læs videre. Jeg har i snart 10 år styret min generation 1 controller fra min iPad.

Med Visual 2 controlleren blev RS.232 stikket udskiftet med et USB stik og der blev introduceret et Ethernet / LAN stik, så controlleren kan tilgås via lokalnettet og internettet, hvis man tillader det.

Og allerede med Visual 1 blev den måde, man programmerer controlleren, mildest talt noget anderledes. I første generation foregår det med en simpel terminal emulering, hvor man kun bruger tastaturet. Og programmeringen foregår på den måde inde i controlleren. LK leverede et terminal emuleringsprogram ved navn TermIHC. Dette program er MS-DOS baseret, hvilket ikke umiddelbart understøttes af nyere Windows versioner. Men det er der råd for. Se senere.

Med Visual controllerne foregår det via rigtige Windows programmer (fra LK), der kører på en PC, hvor man bruger både mus og tastatur til at konstruere et helt program, som dernæst kan uploades til controlleren. Visual 1 programmet kan imidlertid ikke køre på nyere Windows versioner end XP. Visual 2 og 3 kører fint på Windows 11. Men hvad der sker i fremtiden, må fremtiden vise. I virkeligheden er det kun første generation controlleren, der er rigtig fremtidssikret, fordi den ikke er begrænset af Windows versioner.

Programmering af de to første controllere er lidt af et problem for dem, der ikke tør at gøre det selv. Ikke mange elektrikere vil røre dem med en ildtang. Men det er nu ikke så svært – i hvert fald ikke med generation 1: Man starter med at købe et USB-RS.232 kabel. De findes allevegne i alskens Web-shops. Og så læser man de følgende afsnit.

Med generation 1 controlleren (1991-2001) var det meningen, at man skulle bruge TermIHC programmet (fra LK), som var og er MS-DOS baseret. Men man kan bruge et standard terminalemuleringsprogram.

Generation 1 controller.

Til generation 2 (med navnet Visual 1) (2001 – 2006) skal man bruge et Windows baseret program fra LK. Der findes mig bekendt ingen alternativer. Og det er værre, for det virker kun til og med Windows XP.

Generation 2 / Visual 1 controller.

Fra og med Visual 2 controlleren (2006 – 2017) understøttes i hvert fald Windows 11. Og administration m.v. foregår via en browser på en PC via USB stikket eller via lokalnettet. Der er vist et eller andet problem med nyere Java versioner, men det findes der et par “patentløsninger” på. Dels har LK lavet et program, de kalder JavaStarter og dels er der denne https://jemi.dk/ihc/starter/

Jeg ved ikke, hvordan man løser problematikken for Visual 1 controlleren (2000-2006). Jeg forestiller mig, at man kan køre Windows XP i en “Virtual Machine” på en nyere Windows. Det er i sig selv nemt nok. Se f.eks. https://youtu.be/hJuWxrgw7wQ?si=2EaiZXZPFgbltynT eller https://www.makeuseof.com/tag/download-windows-xp-for-free-and-legally-straight-from-microsoft-si/. Men jeg har ingen ide om, hvorvidt Visual 1 softwaren fungerer inde i det miljø. Jeg har ikke sådan en controller.

Derimod har jeg flere gode løsninger for den helt gamle controller (1991-2000). Se senere.

Programmering af første generation (1991-2000)

Jeg bruger minicom på en Raspberry Pi til at programmere min controller. Og jeg bruger en SSH app på min iPad til at logge ind på samme Raspberry Pi. Her er et screenshot af resultatet:

Det kan godt være, at det lyder lettere kompliceret. Men det er nu ret enkelt:

• iPad
• SSH app
• Raspberry Pi
• USB-RS.232 kabel
• minicom

Og hvis man “kun” er til Windows, så kan Tera Term terminal emulatoren løse samme opgave. Og der findes også måder at få det gamle TermIHC program til at køre på en ny PC i 2024. Se senere.

Det er lidt en smagssag, om man kan leve med denne lidt gammeldags brugergrænseflade, eller om man må og skal have den lidt mere moderne udgave i de nyere controllere. Jeg kan godt lide den gamle, fordi man ikke behøver at bruge en mus, men derimod med ganske få tastetryk kan foretage programmeringen af f.eks. IHC systemets reaktion på et input. Men der er ingen farver og grafik.

Jeg har faktisk købt en Visual 2 controller, fordi der ikke skal sidde en generation 1 controller den dag vi sælger huset. For køberne vil med stor sandsynlighed henvende sig til en elektriker for at få ændret et eller andet. Og så har vi balladen, når elektrikeren vender det hvide ud af øjnene og siger, at hele el-installationen skal skiftes ud.

Men jeg synes altså ikke, at det bliver spor nemt at programmere Visual 2 controlleren op. Der er ingen steder, hvor man kan få et ordentligt overblik. Og man skal klikke sig (med musen) frem til en meget stor mængde dialogbokse, hvor masser af data skal indtastes i små bidder.

Jeg ville meget hellere programmere en generation 1 controller. Det ville kræve nogen tastetryk. Og det ville kræve et stykke papir og en blyant, hvor input og output port numre i hele huset skrives. Men det er noget nemmere at få totaloverblikket over sammenhængen mellem input og output porte.

Programmering af Visual 2 og 3 (2006-2023)

Her bruges LKs Visual PC software for at programmere, og ovennævnte IHCStarter for at komme ind i administrator eller service views. Her er en side fra manualen:

Som det ses er ideen, at alle inputs og outputs er i venstre side og logikken til at binde dem sammen er i højre side. Logikken er udtrykt i form af funktionsblokke, som der findes en hel del af “out of the box”. Det gør der også i første generation controlleren. Der kaldes det bare “funktioner” (uden “blokke”). Men i Visual 2/3 kan man selv tilføje yderligere funktionsblokke ved at gå ind i en egentlig programmeringsmenu.

Derudover kan man naturligvis inkludere IHC Wireless komponenter. Det kan man ikke i første generation eller i Visual 1 (1991-2001 hhv. 2001 – 2006).

Som det ses er der både farver og grafik. Men til gengæld er der meget skiften mellem mus og tastatur. Så jeg synes egentlig ikke, at de nyere generationer er mere brugervenlige end den gamle. Men det er lidt den gammelkendte diskussion mellem kommandolinie-elskere og -hadere om igen.

Styring af hjemmet fra iPad / tablet / telefon

Indtil videre har det mest handlet om at styre de outputs, der er forbundet til IHC controlleren fra de inputs, der ligeledes er forbundet til IHC controlleren Lad os vende blikket imod andre muligheder, som mange har den misopfattelse, at der ikke findes med en generation 1 controller. Men det kan sagtens lade sig gøre:

1. Styring af andre dimser og dingenoter (f.eks. Philips Hue, IKEA smart home lys og gardiner, Zigbee enheder, Shelly dimmere osv. osv. fra de IHC tryk, der allerede sidder på væggen og ligner lyskontakter.
2. Det modsatte, nemlig at styre IHC output – altså lampesteder, spots, udendørs lys osv. fra f.eks. en IKEA bevægelsessensor.
3. Se en tegning over huset og styre det hele – IHC og alt muligt andet – fra en iPad / tablet / telefon.

Fra og med Visual 2 er der som nævnt et Ethernet interface i controlleren. Og hvis det er versionen med Viewer (i starten kunne den fås uden), så indeholder den også en WEB server, så man kan konfigurere controlleren op til at vise netop en oversigt over huset, hvor man kan se, hvor i huset lyset er tændt. Foruden at man også kan tænde og slukke lyset. Og den oversigt kan man se i en LK app, som indtil udgangen af 2024 kan købes for 230 kroner eller deromkring. Eller man skulle også kunne se det i en browser.

Derudover findes der et ganske gratis system kaldet IHCCaptain, som kan det samme (i en browser) og endnu mere, nemlig også Philips Hue m.v. Se https://jemi.dk/ihc/

Jeg gør dog også det samme og endnu mere – på en generation 1 controller. Det ser således ud på min (bortset fra, at dette ikke er mit hjem) iPad (eller PC eller hvorsomhelst der er en browser):

Til det bruger jeg:

• En Raspberry Pi (den samme som jeg bruger til minicom + RS.232)
• USB-RS.485 dongle
• Domoticz
• IHC server
• IHC server plugin til Domoticz (som er mit bidrag til “festen”)
• Andre plugins til Domoticz for at styre andre dingenoter

Desuden har jeg tilføjet stemmestyring af (udvalgte) lampesteder, mit TV m.v. Til den ende bruger jeg:

• En Google højttaler (faktisk mere end en)
• Homebridge

Lad os gennemgå det hele bid for bid:

USB-RS.485 dongle

Hvorfor RS.485? Og hvad er det?

Hvis man ser på hvilke tilslutningsmuligheder, der er på IHC controllerne, så vil man finde ud af, at RS.485 går igen på samtlige generationer. Og med det samme formål, nemlig at kunne tilslutte et modem og noget andet, som giver mulighed for at følge med i og påvirke tilstandene for alle inputs og outputs. Så derfor.

RS.485 er en seriel bus. Dvs. to ledninger, hvor man kan tilslutte flere enheder. I modsætning til RS.232, som er punkt til punkt, dvs. to og kun to enheder.

Problemet med RS.485 interfacet er, at det er en LK hemmelighed, hvordan der signalleres på bussen. Men det er der heldigvis nogen med et oscilloskop, der har afsløret. Og senere andre endnu, der har udnyttet til at lave nedennævnte IHC server.

Selve USB-RS.485 er et billigt stykke hardware, der kan købes på diverse elektronik sites fra Kina eller Europa. Den kan eksempelvis se således ud:

Min Raspberry Pi med RS.485 dongle for oven på billedet og en RS.232 HAT for neden:

Domoticz

Domoticz er et stykke gratis open source software, der udgør et home automation system, hvor man kan integrere alt muligt i. Det sker ved hjælp af plugins. Der findes andre lignende systemer. De fleste af dem ligeledes open source og dermed gratis. Jeg har valgt Domoticz, fordi der er et stort community, der holder det i live og fordi der tilsyneladende allerede da jeg valgte det fandtes plugins til rigtig mange forskellige typer dingenoter. IHC var dog ikke en af dem. Så der måtte jeg selv gøre noget aktivt for at bidrage. Se nedenfor.

Domoticz har en hjemmeside med WIKI m.v.: https://www.domoticz.com/

Groft forenklet består Domoticz af:

• En service, der kommunikerer via plug-ins til det hardware, der skal styres og overvåges.
• En WEB server med tilhørende client, der kan køre i en browser på f.eks. en iPad.
• Plug-ins til specifikke typer af hardware, f.eks. Philips Hue, Nilan ventilation – eller IHC. Der er en lang liste beskrevet i WIKIen. Og der findes mange flere, hvis man googler efter dem.

Som beskrevet på forrige side bruger jeg bl.a. Zigbee2MQTT for at få forbindelse til diverse sensorer, smart pærer osv. F.eks. IKEA trådfri. Jeg bruger f.eks. IKEA sensorer til at tænde og slukke IHC lampesteder, ligesom jeg bruger IHC tryk til at styre smart pærerne.

I starten downloadede jeg source koden og byggede Domoticz selv. Men det er der ingen grund til. For nuværende downloader jeg de binære (altså allerede byggede) releases. Og snart går jeg nok over til at installere via Docker containere.

IHC server

Dette er kernen i min løsning på at styre IHC sammen med andre dimser og fra min iPad.

Også dette er open source. Det kan findes i den originale udgave her: https://github.com/skumlos/ihcserver eller i min lettere modificerede udgave her: https://github.com/kjlisby/ihcserver

Begge steder er det C++ kode. Men der ligger en trin for trin anvisning på, hvordan man bygger det. Så man behøver ikke at kunne programmere. Se https://github.com/kjlisby/ihcserver/blob/master/MANUAL

Måske producerer jeg på et tidspunkt en Docker container, så det er nemmere at installere og konfigurere en IHC server.

IHC server indeholder disse dele:

• En service, der kommunikerer med IHC controlleren via RS.485 interfacet.
• En WEB service med tilhørende client, der kan køre i en browser på en iPad eller andre steder.
• Nogle hooks, som bruges af nedenfor beskrevne plugin til Domoticz.

IHC server plugin til Domoticz

Se https://github.com/kjlisby/domoticz-ihc-plugin

Det skulle gerne sige alt.

Homebridge

Dette er endnu et home automation system. Det kunne sandsynligvis bruges i stedet for Domoticz. Men jeg bruger det sammen med Domoticz for at skabe forbindelse til min Google højttaler, således at jeg kan stemmestyre alt hvad jeg vælger at eksportere fra Domoticz til HomeBridge. Denne tegning er et forsøg på at illustrere setup’et:

Jeg bruger disse tre plug-ins til HomeBridge:

• Homebridge UI: Et WEB-baseret administrator UI til HomeBridge.
• Homebridge Google Smart Home: Skaber forbindelsen (via en server ejet og drevet af HomeBridge) til Google Assistant.
• Homebridge Edomoticz: Skaber forbindelsen til Domoticz.

Jeg kan dårligt huske, hvordan jeg fik det op at køre. Men det var ganske nemt. Det var noget med at følge installationsvejledningen til HomeBridge og dernæst downloade og konfigurere de nævnte plug-ins inde fra HomeBridge. Eller måske har jeg fulgt denne anvisning? https://www.domoticz.com/forum/viewtopic.php?t=10272

Tanker omkring iPad / tablet / telefon

Den opmærksomme læser vil indse, at der er mange steder på min iPad, hvorfra jeg kan styre lyset:

• I SSH app’en, hvorfra jeg kan forbinde mig via minicom til IHC controlleren og tvangsstyre alle udgange (kun generation 1).
• I en browser via WEB-serveren på IHC controlleren (kun Visual 2 og 3).
• I LK app’en (hvis man altså skynder sig at ofre pengene inden udgangen af 2024) (kun Visual 2 og 3 – muligvis i praksis kun Visual 3, for Visual 2 understøtter ikke nyere IOS versioner).
• I en browser via IHC server.
• I en browser via Domoticz. Her kan man også samtidig styre alt muligt andet end IHC.
• I Domoticz app’en (som findes – jeg har dog ikke følt behov for at prøve den).
• I en browser via HomeBridge.
• I HomeBridge app’en (som findes – jeg har dog ikke følt behov for at prøve den).
• I Google Home App’en. Også her sammen med alt muligt andet. Faktisk endnu mere end i Domoticz.

Til daglig bruger jeg kun Domoticz i en browser samt stemmetyringen via Google højttaleren. Men resten af stakken er god at have, når noget ikke fungerer, og jeg skal finde ud af hvorfor.

Programmering og administration af den helt gamle controller anno 2024

Som allerede nævnt ændrer jeg på programmeringen af min generation 1 controller via et terminalemuleringsprogram fra en Raspberry Pi. Med det kan jeg alt det TermIHC kan, undtagen at printe rapporter ud. Jeg bruger terminal emuleringsprogrammet minicom på den Raspberry Pi, der alligevel er tilsluttet min IHC controller. Tera Term på Windows fungerer også fint.

Backup / restore fra et terminalemuleringsprogram fungerer på den måde, at man først går ind i IHC controllerens service menu og vælger funktionen, hvorefter man bruger terminalemuleringsprogrammets menu til at starte enten læsning eller skrivning af en fil fra/til controlleren via XMODEM protokollen. Og det kræver naturligvis et terminalemuleringsprogram med XMODEM funktionalitet, hvilket både minicom og Tera Term har. Men f.eks. Putty har det ikke. I hvert fald ikke “out of the box”.

Men det er selvfølgelig irriterende, at man ikke kan printe en rapport ud. Så derfor måtte jeg naturligvis ofre en lørdag på at få TermIHC til at køre på min Windows 11 PC.

Jeg begyndte med TermIHC inde fra DosBox, som beskrevet her: https://www.ihc-user.dk/forum/forums/topic/6700-termihc-13c-p%C3%A5-windows-10/. Jeg kunne dog ikke få data backup funktionen til at fungere, fordi jeg ikke havde en backup fil i forvejen. Og af uvisse årsager får det TermIHC til at dø med en run-time fejl. Og rapportudskrivningen fungerede heller ikke af samme årsag. “Kvik” rapporten fungerer i det hele taget ikke fra DosBox. For det kræver en parallelport på PC’en, som jeg aldrig har set på en nogenlunde moderne PC. Bevares – det kan købes til en desktop PC. Men det vil nok være svært at finde en printer med en parallelport.

DosBox-X er dog løsningen på det problem. For der kan man omdirigere output til LPT1 og LPT2 til en tekstfil. Så dermed fik jeg “Kvik” udskrivning til at virke.

Men det var dog stadigvæk en noget pauver løsning, fordi jeg ikke kunne tage backup.

Derfor tænkte jeg at følge LKs anvisning:

Men hvordan får man lige Windows XP i 2024? Nemt nok. Løsningen hedder VirtualBox. Der kan man køre Windows XP i en VM (Virtual Machine). Se https://youtu.be/hJuWxrgw7wQ?si=hLbK69cHB_0Wy0cX.

Anvisningen i videoen er udmærket. Jeg fik Windows XP op at køre. Og jeg fik Windows XP til at bruge mit USB til RS.232 kabel. Jeg fik sågar TermIHC til at få anvisningen om at trykke ESC til at blinke rundt på skærmen. Men jeg fik aldrig sendt data den anden vej. Så ingenting fungerer.

Men når nu jeg havde VirtualBox, hvorfor så ikke undersøge, hvad der ellers kan installeres. Og sørme om ikke man kan installere MS-DOS 6.2: https://youtu.be/e7HybYutMpA?si=tDWL0oeV4TCPnjsq.

Det var sådan set meget nemt at få DOS installeret. Men så skulle jeg jo også have TermIHC ind i den virtuelle kasse. Og DOS kender intet til netværk eller andre måder at dele data med Windows 11. Så fuldstændig på samme måde som jeg installerede DOS fra virtuelle disketter, så må data også udveksles mellem DOS og Windows 11 via virtuelle disketter. Og VirtualBox har faktisk en funktion til at skabe en tom virtuel diskette i form af en .img fil. Men den kan til gengæld ikke mountes i Windows 11, som intet kender til DOS formatterede disketter. Det tog mig lidt tid at knække den nød. Men det slog mig, at DosBox har en kommando til det (IMGMOUNT A FILNAVN.IMG -t Floppy). Og det virkede. Dermed kunne jeg vha. DosBox kopiere filer mellem den virtuelle diskette og Windows 11. Det samme kan i øvrigt gøres vha. Windows XP inde i VirtualBox. Og den virtuelle diskette kan dernæst indsættes i DOS computeren inde i VirtualBox. Det kræver lidt fantasi. Men det giver mening, når man ved, hvordan en PC fungerede i de gamle DOS dage.

Da jeg havde TermIHC inde i den virtuelle DOS PC var mine problemer til gengæld løst. Nu kunne jeg lave en rigtig TermIHC backup fil. Og med den fungerer navngivning af ind- og udgange m.v. også. TermIHC kører som en drøm. Det eneste, der ikke virker, er parallelporten. Så Kvik-udskriften må foretages fra DosBox-X.

Samme DosBox-X fungerer i øvrigt også nu mht. backup m.v. For nu har jeg jo en backup fil, som TermIHC kan læse.