Nu skal jeg så også lige have gjort IB-COM trådløs, så jeg ikke er afhængig af, at min PC skal stå et bestemt sted for at være fysisk koblet til banen. Kan man det, når den eneste mulighed for at forbinde PC og IB-COM med hinanden er et USB kabel?
Ja – i teorien skal man “bare” bruge en computer mere, som kører JMRI i Loconet server mode. USB kablet fra IB-COM forbindes så til denne ekstra computer, som også samtidig er forbundet til lokalnettet. PC og den ekstra computer er forbundet til hinanden via lokalnettet (LAN).
Jeg er nogenlunde overbevist om, at det vil fungere. Men jeg har ikke prøvet endnu. Jeg har tænkt mig, at denne ekstra computer skal være en Raspberry Pi. Den koster nemlig kun 300 – 500 kroner. Den har kun regnekraft som en gammel smartphone, men det burde være tilstrækkeligt.
Så er Raspberry Pi købt, sat op og installeret. Det var overraskende nemt. Se separat side.
Desuden har jeg bygget en hylde ind under banen til min ECOS. Og der er etableret netværk i form af en Ethernet switch under bordet, så der er masser af netværk tilgængeligt.
Nu skal der bare skrues i ledninger. En lille finte, som jeg har tænkt mig, er at programmeringssporet, som allerede er forsynet med en omskifter mellem normal udgang og programmeringsspor udgang fra IB-COM skal kunne omstilles mellem programmeringsspor fra IB-COM og programmeringsspor fra ECOS. Sidstnævnte er nemlig forsynet med et relæ, så programmeringsspor udgangen normalvis udsender samme signal som den normale udgang. Så på den måde får jeg hele tre muligheder: Normalt spor samt programmering fra begge enheder. På den måde kan jeg stadigvæk programmere fra JMRI. Det understøttes nemlig ikke af ECOS at programmere via eksternt interface og dermed fra JMRI.
Efterskrift julen 2015: ESU har i løbet af efteråret udgivet en ny version af ECOS software, hvor programmering på programmeringssporet kan udføres via PC interfacet. Og jeg har selv personligt tilføjet den funktionalitet til JMRI. Så fra og med næste version kan man sagtens programmere dekodere via JMRI via ECOS.
27/11-2015:
Hele projekter har ligget dødt mere eller mindre de seneste halvanden måneder. Jeg har haft lidt vel meget om ørerne med bl.a. et jobskifte.
Jeg fik bygget endnu et S88-N modul, så jeg kunne pensionere Uhlenbrock LocoNet modulet. Og jeg fik det hele kablet om, så ECOS og IB-COM nu fungerer sammen som skitseret ovenfor.
Og så har jeg foræret mig selv et MY lokomotiv, så jeg lige nu har i alt 6 lokomotiver på banen.
Men desværre fungerer halvdelen af det nye modul ikke stabilt. Så den automatiske togdrift lader sig ikke gøre for tiden.
Jeg bliver nok nødt til endnu engang at flå hele modulet med strømfølere og S88 modul ud og få det til at fungere ordentligt, før jeg så igen kan bygge det ind.
Og lige en update på Faller bilerne: Startsættet ligger stadigvæk trygt og godt i æsken. Heldigvis har jeg ikke købt ekstra biler.
Automatisering via JMRI er oppe på et niveau, hvor tre tog kan køre uden at støde sammen. Det er dog ikke fuldt ud pålideligt endnu. På et eller andet tidspunkt går et af togene i stå, og så holder resten bare og venter.
Jeg har fået bygget et enkelt fysisk signal på prototype niveau. Se afsnittet om signaler.
Der er dog det problem, at signalleringen sender så mange signaler til IB-COM, at den får forstoppelse. Det er muligvis en del af problemet med at automatisk drift ikke er helt pålidelig.
Jeg har overvejet og forsøgt mig med en del løsningsmuligheder. Bl.a. har jeg lavet om i JMRI’s filosofi for at gensende kommandoer til sporskifter (og dermed signaler). Det har hjulpet meget. Men det gør jo ikke IB-COM hurtigere. Jeg kunne sikkert godt gøre mere for at undgå at oversvømme IB-COM med kommandoer.
Men af andre årsager vil jeg alligevel gerne have en ECOS. Så nu har jeg tænkt mig at bruge to kommandostationer. ECOS skal tage sig af alt andet end signaler. Og IB-COM tager sig af signalerne. Se separat afsnit om disse overvejelser.
“De andre årsager” til at jeg gerne vil have en ECOS er, (udover at jeg er lidt teknik-nørd), at:
Jeg savner en mulighed for at køre tog uden absolut at skal tænde PC’en.
ECOS er fuldt integrerbar med PC styring.
ECOS er endnu mere multi-protokol end IB-COM, idet den kan styre DCC, MFX, FX og også Seletrix (selvom jeg ikke har brug for sidstnævnte). Og den skulle vist nok endda kunne programmere alle de nævnte dekodere.
Man kan fjernstyre sin ECOS fra PC, iPad, smartphone osv. vha. VNC. Se f.eks. her. Men drop det med VNC klienter indbygget i din browser. Installer Ultra VNC på PC’en og Mocha VNC Lite på din iPad / iPhone. Se her hvordan.
ECOS har S88 interface.
Såfremt jeg fortryder, at ECOS ikke har et LocoNet interface, kan et sådant tilkøbes.
Derudover kan man lave en del styring fra ECOS uden brug af PC, f.eks. med tog der pendler frem og tilbage mellem to stationer.
Og så er den bare lækker (nårh nej – jeg har allerede nævnt det med nørdetheden).
Nu er der strøm på de første dele af den nye bane. Nørj hvor det har varet længe. Men nu har jeg fået loddet 10 strømfølere mere sammen, fået skruet mit indtil videre enlige S88N modul op på et veroboard (hvor der er plads til endnu 10 strømfølere og et S88N modul mere – se billede). De sidste 6 indgange på S88N modulet har jeg tænkt mig at bruge til enten IR-sensorer eller reed-kontakter eller hall sensorer. Se senere om mine nye planer om et Faller Car system. Samtidig har jeg fået strømføler nummer 13 på det gamle modul repareret. Det var optokobleren, der var brændt af.
Derudover har jeg monteret det nye såvel som det gamle modul under pladen og forbundet de fleste blokke / skinnesektioner, så man næsten kan køre et tog rundt på den nye bane.
Og lige før det blev nat, fik jeg også lys i mine tre sporskiftelanterner. De bliver forsynet med deres egen lille 6V strømforsyning, som jeg fiskede op af en affaldscontainer tidligere på dagen. I anvisningen står der 12-15V, men de lyser fint med 6V, så ingen grund til at belaste dem mere.
Sporskifterne har jeg for længst udstyret med servoer og testet. Men jeg har ikke fået monteret dekoderne endnu. Forhåbentlig får jeg liv i dem i løbet af den næste ugestid.
Derefter mangler jeg kun endestationerne inde midt på pladen. Men det burde ikke være det helt store arbejde.
Faller planer:
I de forløbne par uger har jeg lavet alt muligt andet end modelbane. Men jeg har dog også brugt en del tid på at undersøge mulighederne for at indsætte lastbiler og måske busser, biler og traktorer på min lille bane. Med andre ord et Faller Car system. Jeg har besluttet mig for til en begyndelse at købe et startsæt og måske et køretøj mere (måske en traktor eller en bus – vi får se, når jeg kommer til hobbymesse i Valbyhallen om tre uger – jeg har allerede bestil startsættet til afhentning der).
Startsættet skal være det med en jernbaneoverskæring og en lastbil. Så kommer det til at hænge sammen med togbanen, så vi kan få lidt sjov i gaden med bomme og blinklys. Ganske vist er signalerne firkantede i stedet for de danske trekantede, bommene ser måske heller ikke helt danske ud og ganske vist er bilerne fra Faller ikke udstyret med lys og de starter og stopper med et ganske unaturligt ryk. Men det er en start.
For en hel masse flere penge kan man købe diverse digitale styresystemer til indbygning, både fra Faller og fra andre, f.eks. DCCar systemet. Men det skal først prøves, om jeg ikke selv kan finde på lidt simpel elektronik til at få bilerne til at starte og stoppe blødt. Og indbygning af lys kommer jeg til at gøre selv alligevel. Med mindre altså, at jeg finder andre steder at købe biler, som f.eks. her: http://rc-minimodell.de/
På sigt vil jeg slet ikke afvise, at jeg vil prøve selv at bygge motor og styretøj ind i en bil. Der er et ret begrænset udvalg af modeller at vælge imellem fra Faller m.fl. Men hvis man selv bygger om, så vokser udvalget betragteligt. Der er masser af Youtube clips, der viser både folks resultater og deres fremgangsmåde. Og der findes også masser af anvisninger og andet læsestof på nettet, f.eks. her: http://www.modellbau-wiki.de/wiki/Umbau_Car-System
Men det er fremtidsmusik. Jeg har tænkt mig at begynde med to standardkøretøjer fra Faller, men til gengæld opbygge en styring vha. Python programmering ovenpå JMRI. Styringen skal være baseret på disse grundteknologier:
– sporskifter realiseret som et stykke køretråd monteret på en servo styret fuldstændig som sporskifter til toget
– opdeling af vejbanen i blokke på måske 25 cm længde. Sensorer skal føle på styremagneten og melde tilbage via S88N. Som sensorer vil jeg forsøge mig med de reed kontakter, jeg allerede har en pose af, eller evt. hall sensorer.
– alle køretøjer har indbygget en reed kontakt, som får bilerne til at stoppe, hvis de kører over en magnet. Dette bruges allerede i startsættet, hvor der er et par elektromagneter, som får bilerne til at stoppe før bommene, når disse er nede. Jeg har tænkt mig at tilføje en hel del flere elektromagneter, som jeg piller ud af de billigst mulige relæer, jeg kan finde. Den ide har jeg fra Jørnebanen, som påstår, at han har købt relæer til 10 kroner stykket. Jeg kan ikke finde dem til under 15, men det er stadigvæk rigtig meget billigere end Fallers originale. Et alternativ til elektromagneter er at sætte en almindelig magnet på en servo, som set her: https://youtu.be/KeLdE0xYMOc Samme sted bruges magnetisk tape i stedetfor jerntråd som guide.
Jeg har ikke helt fået gennemtænkt principperne for styringen. Men stort set skal der vel bare skiftes på sporskifterne forholdsvis tilfældigt samtidig med at følere og elektromagneter skal sikre mod sammenstød.
Og så kan det jo på et tidspunkt overvejes, om man skulle bygge ud med et lysreguleret kryds. Jeg har observeret, at man kan købe en lysregulering hos NiceLed, hvis man ikke har råd til Fallers, eller hvis det helst skal se dansk ud.
Jeg har tænkt så langt, at alle veje eller rettere sagt køretrådsstrækninger er af natur ensrettede. Og bilerne kører bare derudaf indtil de udsættes for et magnetfelt. Men om jeg skulle udstyre alle blokke med permanentmagneter, så bilerne per default stopper, og jeg skal bruge relæspolerne til at ophæve magnetfeltet, så bilerne kan køre videre, eller om jeg hellere bare skal bruge relæspolerne til at stoppe bilerne? Ja se det er den slags overvejelser, jeg skal have gjort, foruden at få bygget veje og anbragt sensorer m.v.
I første omgang anlægger jeg en meget simpel vej, så jeg bare kan se bilerne futte rundt. Derefter skal jeg have overskæringen bygget sammen med togstyringen, hvilket bl.a. kræver, at jeg får flikket et MERG modul sammen, så jeg får nogle udgange, jeg kan styre fra JMRI. Samme moduler skal bruges til både tog-signaler og relæspolerne til bilerne (samt hvis jeg på et tidspunkt skal have lyssignaler til bilerne).
Og før jeg gør alt for meget ud af JMRI styringen skal Jørnebanens principper med simpel tidsstyring via 555-timere også lige overvejes. Måske kan det bruges på strækningerne, så JMRI kun behøver at tage sig af de mest komplicerede kryds m.v.?
Det bliver spændende!
11/2-2015
Sporskifter sat til + tilbagevendt problem på kanal 13:
Nu bliver jeg altså overtroisk: Strømføler nummer 13 er brændt af igen. Øv øv øv. Nu havde jeg ellers lige fået min nye bane skruet sammen (minus 4 endebanestationer / rangerspor inde på midten) og skulle afprøve JMRIs evne til at tracke et tog fra blok til blok. Det virker. Men det virker altså ikke, når der mangler en sensor, så det for JMRI ser ud til at toget hopper en blok over. Og blok 13 har jeg fået anbragt lige der, hvor alle tog skal igennem uanset rute, hvis man skal rundt på banen.
Så af med alle ledninger igen og i gang med fejlfindingen. Det viser sig, at én af de mange 10 ohm modstande ikke er 10 ohm, men kun 6 ohm. Og gæt en gang: Det var på strømføler nummer 13. Derfor kommer der for meget strøm igennem lige netop den optokobler, så jeg kan brænde dem af lige så hurtigt som jeg kan skifte dem. Dvs. de fungerer i en eller anden udefineret men kort periode, før de opgiver ævred.
Nu skal situationen udnyttes til at finde ud af hvor stor en modstand, der kan bruges i strømfølerne. Så det kommer næste futtogsaften nok til at gå med. Det er lidt svært at regne teoretisk på, for strøm igennem og spændingsfald henover en diode afhænger ulineært af hinanden. Mit oprindelige overslag sagde 10 ohm, og det ser da også ud til at virke på alle de andre strømfølere. Men 6 ohm er åbenbart for lidt. Hvis det viser sig ud fra praktiske forsøg, at jeg kan bruge en større modstand og derved skåne optokoblerne, så skifter jeg dem nok ud – evt. ved at sætte flere gange 10 ohm i serie. Det er den eneste lille værdi af modstande, som jeg har i større antal. Og jeg har ikke lige p.t. en masse andet, jeg skal have købt hos Reichelt.
I går havde jeg et helt andet problem, som jeg dog fik løst: Mit nye krydssporskifte fungerede kun i den ene side. Og hvad gør man så? Der er nok ikke så meget garanti på sådan en fætter efter at man selv har sat en servo på og monteret ikke-Märklin lys. Så forsigtigt lirkede jeg låget af indtil finmekanikken. Fyføj hvor er det småt. Intet var heldigvis knækket, men det var hoppet helt fra hinanden. Årsag: Formodstanden på min hjemmelavede lysenhed var i vejen for den lille lysleder-fidus, der skal dreje rundt for at få lanternen til at vise, hvordan sporskiftet er sat. Så af med lysenheden og på igen, sådan at modstanden ikke længere er i vejen. Derefter samle finmekanikken rigtigt, hvilket var svært med mine rystende hænder, og på med dækslet igen. Problem løst.
12/2 – 14/2-15
Ny modstandsværdi til strømfølere m.v.
Dagens forsøg med modstandsværdien i strømfølerne gav et noget overraskende resultat: Det fungerer med så høj en modstandsværdi som 27 kOhm. 33 kOhm er derimod for meget. Vi taler stadigvæk om denne strømføler (uden kondensator):
Jeg ved ikke, hvor meget strøm, jeg forsøgte mig med. Men eneste strømforbruger var et lokomotiv udstyret med en ESU LokPilot 4.0, der stod stille uden lys eller andet forbrug.
Det er på denne baggrund klart, at de 10 ohm udgør en helt unødvendig belastning af optokoblerne. Men de eneste modstande, jeg har mange af, er 10 ohm og 22 kOhm. Et sted midt imellem som f.eks. 4,7 kOhm ville jo nok i praksis være passende.
Andre bruger 20 eller 30 ohm. Jeg har studeret databladene på komponenterne. De forklarer meget godt, hvorfor optokobleren brænder af med 6 ohm, men overlever de 10 ohm. Nu hvor jeg alligevel havde modulet afmonteret, har jeg dog sat en ekstra 10 ohms modstand i serie med den allerede monterede. Så burde det holde.
En sidste lille ting, jeg også har fået gjort, er i øvrigt at have sænket spændingen til programmeringsspor og sporskifte-servo-dekodere en anelse ved at montere 4 dioder fuldstændig lige som i strømfølerne. Jeg har haft lidt problemer med at dekoderne ved programmering får IB-COM’en til at melde kurzschluss. Det er lidt af et skud i blinde. Men hvem ved: Måske hjælper det. Det hjælper i hvert fald ikke at gøre ingenting.
Nu har jeg iøvrigt fået bygget min nye udvidede oval færdig. Se her:
Den nærmeste fremtid skulle meget gerne byde på opsætning af JMRI til at styre nogen af togene automatisk samtidig med at jeg selv kan køre andre. Jeg er i gang. Selve layoutet inklusive sporskifter og sensorer fungerer, jeg kan køre togene. Og signaler er også sat op. De findes dog ikke fysisk endnu. Og jeg mangler alt i retning af automatiseret drift.
Fruen har foreslået, at toget ikke kommer tilbage til stuen efter at juletræet er smidt ud. I stedet skal det blive inde på det værelse, hvor det har stået henover julen. Det betyder mere plads til banen, for det er erkendt, at det aldrig kommer ind under sengen som designet. Derudover spurgte fruen, hvorfor jeg vil forlænge pladen. “Ville det ikke være nemmere med en helt ny plade?” Det lød jo lokkende.
Jeg gik straks i gang med at designe en lettere neddroslet udgave af mit tre-etagers design med skyggebanegård i underetagen, vendesløjfe i midten og en stor og en lille station for oven. Men dels har jeg lige købt ind til forlængelsen af pladen, dels ville jeg skulle købe ind for yderligere et par tusindlapper, dels er jeg ikke helt sikker på, at det nu også er det ultimative design og dels ville konstruktionsarbejdet blive en hel del større. Jeg har behov for at få noget PC styring til rigtigt at fungere, før jeg lægger mig fast på en sporplan, hvor jeg vil ofre tid på landskabs og hus byggeri og den slags.
Så enden på visen blev, at jeg går efter at forlænge min plade og opbygge min udbyggede oval. Jeg har derfor indkøbt fire bordben fra IKEA, en rest spånplade i Silvan og så i øvrigt fjernet alle skinner fra pladen. Så lige nu har jeg ingen bane, men bare en kasse skinner og en tom plade. Måske får jeg bygget noget næste weekend?
Jeg skal både have udstyret mine sporskifter med servoer, bygge en servodekoder mere, sætte forlængerplade i pladen (jeg har savet de nødvendige huller, men mangler at save pladen til og sætte skruer i), bygge banen op igen og derefter tilføje fysiske signaler inklusive at bygge en accessory dekoder eller flere.
Indtil videre har jeg bygget den nye bane op i JMRI. Jeg mangler bare signaleringen. Se separat kapitel herom.
17/1-2015 – De første praktiske skridt til den nye bane
Så blev det tid til at påbegynde opbygningen af min nye udvidede oval. Jeg har ikke fået købt helt nok Märklin C skinner. Der mangler lidt ligeud skinner, så det betyder, at lejligheden nu byder sig til at afprøve Jørnebanens opskrift med Piko A-skinner, hvor jeg har et par meter flexskinner liggende.
Sporplanen har udviklet sig sådan her. De glade farver indikerer opdeling i blokke, som understøtter signalerne i JMRI:
Jeg er en smule spændt på, hvordan jeg får automatiseret togdriften med denne blokopdeling og/eller baseret på signalerne. Men det bliver det store forårsprojekt, hvis jeg når det før havesæsonen.
Jeg har i dag fået forlænget pladen og lagt parketgulvsunderlag som støjdæmpning de steder, hvor der skal være skinner:
Næste skridt er at udstyre mine nye sporskifter med servoer, lodde en servodekoder mere sammen og så få lagt skinnerne. Denne gang bliver der ikke et separat programmeringsspor. I stedet isolerer jeg både midterleder og begge skinner på en sektion fra resten af banen, og så monterer jeg en 2-polet omskifter på både dette skinnestykke og alle accessorydekodere, så jeg kan programmere det der skal programmeres uden hverken at skrue på ledninger eller flytte lokomotiver. Jeg har købt en stor bunke omskiftere, men har endnu ikke helt begreb om, hvordan jeg vil montere dem. Det bliver noget med at save et stort hul et eller andet sted og skrue en tynd plade på, som jeg så kan montere dem i.
I den forløbne uge har jeg lagt store planer med hensyn til signaler på banen. Og jeg har forsøgt at anbringe et par signaler i JMRI. Det gik rigtig nemt. Se separat side om danske signaler. Det er derfor der er placeret signaler på sporplanen ovenfor. Kun nogen af disse signaler bliver til virkelighed. De kræver fra 1 til 3 udgange på accessory dekodere pr. signal, og jeg har kun dele til 4 dekodere med hver 8 udgange. Og jeg har i øvrigt langt fra dioder nok. Så det trækker op til endnu en lille bestilling fra Reichelt.
Klog af erfaring gør jeg i øvrigt følgende anderledes denne gang:
1. Bruger tyndere pianotråd til sporskifterne. Jeg bruger nu 0,6 mm i stedet for 1,0 mm. Det gør det meget nemmere at arbejde med, og jeg håber, at det giver lidt mere fjedervirkning, så jeg ikke risikerer at knække noget i det ret spinkle mekanik i sporskifterne. Mekanik, der er lavet af plast. Min tidligere plan om at bøje lidt zig-zag former i tråden, for at øge fjedervirkningen, har jeg derimod droppet. Det er lidt svært at få plads til i sporskifterne.
2. Sætter større kondensatorer i Pacos 4-servo dekodere, så jeg undgår ustabilitet. Se første omtale af disse dekodere.
3. Bruger den nye software til servo dekoderne, så jeg kan justere de to endestop uafhængigt.
4. Sætter DCC indgangsspændingen til dekoderne lidt ned vha. 4 dioder (som i strømfølerne, hvor spændingen reduceres med et par volt).
5. Isolerer sporsektionerne fra hinanden på den hårde måde hele vejen, dvs. ved at knække kontaktflapperne af skinnerne i stedet for at bruge Märklins små dyre røde plastdimser. Det virker. Det er billigt (gratis). Og skulle jeg senere have brug for en almindelig skinne fremfor en hjemmegjort isoleringsskinne, så må jeg bare lodde en ledning mere i anlægget og derved strømføde et sted mere. Jeg vil dog ikke knække noget i sporskifterne. Men det behøves heller ikke. Der er kun et par steder, hvor to sporskifter er sat direkte sammen, og hvor de skal være elektrisk isolerede. Og der bruger jeg så Märklins små smådyre plastikdimser.
6. Ved opsætning af banen inde i JMRI får alt det navn det har i virkeligheden, dvs. jeg opfinder ikke et sigende navn for en blok. Den får det nummer som er adressen på den sensor, der bruges til at detektere om blokken er optaget af et tog.
7. (Som ikke har noget med erfaring at gøre – tværtimod): Hele tre sporskifter skal udstyres med lanterner – bare for at prøve det. Jeg har købt et stk. Märklin 74470, som er en lillebitte æske med nogle få bittesmå stykker plast og et par SMD lysdioder på små printplader – nok til at udstyre to sporskifter med lanterner. Jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt taget ved næsen: Det er godt nok en ordentlig kilopris! Og så skal man stort set samle det hele selv. Det tredje sporskifte, der får lanterne, er leveret med selve lanternen monteret. Det er en Märklin 64620, dvs. en “englænder” alias et kryds-sporskifte, men vel at bemærke i manuel udgave. Märklin har den kun i kataloget som 64624, hvor den er udstyret med elektrisk drev og lys i lanternen, men til dobbelt pris (mere eller mindre). 64620 leveres derimod kun som en del af startsæt eller skinneudvidelsessæt. Men heldigvis findes der gode forhandlere, som sælger disse sæt i småbidder. Og derved har jeg fået dette sporskifte, som jeg kan udstyre med servo og med en simpel SMD diode til at give lys i lanternen. Førstnævnte er som for andre sporskifter (se tidligere omtale) både langt billigere og langt bedre end Märklins elektriske drev og dekoder, ligesom Märklins forslag om at (mis-)bruge en af SMD dioderne fra 74470 æsken til 64620 økonomisk set ville være galopperende vanvid. 74470 koster 100 kroner. En SMD diode fra Reichelt koster €0,32 eller et par kroner. Og den lader sig nemt lodde på et lille stykke veroboard af samme størrelse som de små print med dioder fra Märklin 74470 sættet.
Så kom vi ind i 2015 og juleferien er slut. Men for en gangs skyld har jeg holdt ferie. Rigtig ferie, hvor jeg har haft en del futtogstid. Konen læser til eksamen, så jeg har kunnet bruge hele og halve dage. Sejrene er mangfoldige:
1. Jeg har fået dekoderprogrammering fra JMRI via IB-COM og Intellibox II til at fungere i samarbejde med en vis Alain Le Marchand fra Frankrig.
2. Samtidig har jeg fået rettet til, så sporskifter kan styres fra JMRI via IB-COM / Intellibox II samt fået en tidligere patch for tilbagemelding fra IB-COM / Intellibox II til JMRI, som fejlagtigt i sommers kun blev implementeret for Intellibox I, sneget med ind i JMRI kodebasen.
3. Jeg har gjort et lille hurtigt forsøg med scripts i JMRI, nærmere bestemt en tilpasset udgave af BackAndForth.py.
4. Jeg har bygget et S88-N-P og et S88-N modul. Og de fungerer.
5. Mit gamle Märklin 3060 lokomotiv er ombygget til DCC / digital drift.
6. Jeg har fået sat strøm til et af mine indkøbte infrarøde diode / fototransistor par.
7. Jeg har lagt bedre og meget specifikke planer for udvidelsen af min prototypebane.
Ad. 1 og 2: Weekenden op til jul gik med at få implementeret så meget dekoderprogrammering i JMRI, som jeg kunne læse ud af RocRail kildeteksten. Men det var nok til at få det til at fungere – hul igennem -agtigt. Jeg indsendte det som en patch, og fik lynhurtigt respons fra Bob Jacobsen (som nok er den mest aktive person bag JMRI) og fra Alain Le Marchand.
Bob implementerede straks min patch og forbedrede den med hensyn til detaljerne i indpasningen i JMRI kodebasen. Derudover spurgte han tilbage, hvorfor jeg ikke havde enablet flere programmere i JMRI end tilfældet var – bl.a. PoM (Programming on Main), samt skrev, hvordan jeg kunne enable dette. Jeg var ikke klogere end at IB-COM og dermed Intellibox II ikke understøtter PoM. Men det kunne Alain oplyse, at i hvert fald Intellibox II gør. Det har dog vist sig, at Intelliboxen ganske vist kan PoM, men IB-COM kan ikke.
Henover julen (hvor jeg var på familiebesøg i Jylland) gjorde Alain nogle forsøg, hvor han vha. tasterne på sin Intellibox II og LocoNet monitoren i JMRI fik frembragt noget dokumentation for hvilke LocoNet meddelelser, der svarer til PoM – foruden at han testede min service track programmeringsfunktion. Vi var i livlig e-mail kontakt, og jeg kunne sidde hundredvis af kilometer væk fra min IB-COM og alligevel kun vha. en iPad nå frem til en fuld forståelse af, hvordan disse LocoNet meddelelser var sat sammen.
Mandag efter jul (den første af mine egentlige feriedage) og det meste af tirsdagen og onsdagen (nytårsaftensdag) gik med at få såvel PoM til at virke som at finde ud af, at service track programming ikke kun er en ting: Der er tre modes (direct byte, register og ?????????), som har hver sin underkommando i LocoNet. Jeg ved stadigvæk ikke, hvad forskellen på de forskellige modes er, men jeg tror, at register mode er til visse meget gamle dekodere.
Det var en ganske morsom proces, og det var et godt samarbejde med Alain, som sendte flere outputs fra LocoNet monitor, testede mine ændringer og sluttede af med at checke det hele ind i JRMI kodebasen. Alain er nemlig registreret som JRMI udvikler, selvom han ikke er nogen haj mht. Java. Dog var Alain sideløbende i gang med at få F9 – F28 til at fungere for både Intellibox I og II fra JMRI – en ting, som jeg slet ikke bidrog til, men som Alain gjorde grundarbejdet til, og Bob implementerede ud fra Alains mock-up kode.
Ad. 3: Det var ikke meget tid, der blev til Jython kode. Nærmere bestemt har jeg ikke skrevet en linie. Men jeg har dog fundet en time eller to til at prøve et par eksisterende scripts. Det fungerer generelt ganske fint. Jeg fik den både til at båtte i hornet og køre min BR216 frem og tilbage mellem to sensorer.
Når det skal blive til mere, skal jeg nok begynde med at bestemme mig for, hvad jeg vil opnå, altså skrive en kravspecifikation. Det er ikke helt klart for mig, hvad jeg vil. Vil jeg skrive noget specifikt til min bane, eller skal det være generelt anvendeligt? Og i sidstnævnte tilfælde, skal jeg så selv opfinde et dataformat til at beskrive banen, eller skal jeg bruge det allerede eksisterende i JMRI? Skal mit program køre tog på må og få? Eller skal det være ud fra en køreplan? Hvordan skal programmet håndtere, når jeg manuelt kører med et tog? I hvert fald skal programmet holde øje med alle tog og opdatere deres position på banen (i modsætning til RocRail, der kun opdaterer positionen for de tog, som programmet selv flytter rundt med).
Ad 4: Nytårsaftensdag, nytårsdag og en del af fredagen gik med at bygge S88-N og især S88-N-P modul. “Især”, fordi det tog meget lang tid at designe og implementere et veroboard layout og sluttelig måle det så godt igennem med et voltmeter som muligt, før indsætning af diverse IC’ere. Der var kun to problemer, før det hele fungerede: Der var en enkelt bane på veroboardet, jeg ikke havde fået afbrudt (hvilket jeg fandt ud af vha. voltmeteret), og jeg havde lidt problemer med at få programmeret PIC kredsene. Se mere under “Tilbagemeldingsmoduler”.
Ad 5: Lørdag før nytår var sidste åbningsdag hos Spor23 alias Taastrup Togcenter. Og jeg var lige forbi for at købe ESU LokPilot 4.0 dekodere til mit gamle Märklin lokomotiv og mit indkøbte Lima MR tog. Ikke fordi der just var ophørsudsalg – jeg betalte 50 kroner mere pr. stk. end jeg kunne have fået dem for hos LokDoc. Men til gengæld kunne jeg straks gå i gang med ombygningen: Det tog faktisk ikke mange minutter at skille Märklin lokomotivet ad og smide gearkassen i et glas terpentin, så al gammel olie kunne blive opløst. Største problem var at finde ud af, hvor de to skruer, der holder motorskjoldet, sidder. Til oplysning: De sidder for oven til højre og for neden til venstre, selvom de er dækket til af skidt og gammel olie.
Det tog lidt længere tid at anbringe en lysdiode i stedet for den originale pære. Men skal jeg gøre det igen er det hurtigt gjort: En 5 mm lysdiode passer ganske fint ind i hullet fra den gamle pære, og skal bare lige have en lille klat klar lim og en 1 kOhm formodstand.
Søndag (sidste dag i ferien) fik jeg smurt gearkassen med en dråbe ny symaskineolie og samlet motoren med ny magnet, 5-polet anker og motorskjold inklusive andre kul. Det tog ikke mange sekunder. Alle delene kom fra det Märklin ombygningssæt, jeg købte i foråret 2014. Fra et MFX dekodersæt, jeg købte samtidig, kom et 21-polet print til dekodermontering. Selve dekoderen har jeg monteret i BR216. Der er ret mange ledninger på sådan et print. Men jeg loddede de ledninger, jeg ikke skulle bruge, af. Pålodning af de tilbageværende ledninger og fastgørelse af dekoderprintet tog lidt tid, fordi jeg aldrig har prøvet det før. Men dybest set er det ikke svært, og var da også overstået på en timestid. Og endnu en succes var en realitet: Lokomotivet kører fint. Dioden lyser meget hvidt. Men det er sådan set pænt. Den er på ingen måde blålig. Bare anderledes end de glødepærer, jeg er vant til. De er dog nok alt for gule.
LokPilot 4.0 dekoderen viste sig at fungere langt bedre på programmeringssporet end Märklin MFX dekoderen i mit BR216 lokomotiv. Märklin dekoderen er umulig at programmere, før man har slået MFX fra. Men der er overhovedet ikke noget problem med LokPilot. Dvs. lige med undtagelse af, at der ikke står i manualen, at de CV’er, der styrer hvordan lys og AUX udgange skal fungere, kun er tilgængelige, når man først skriver værdien 16 i CV 31 og 0 i CV 32. Men det gør ikke så meget, når man kan programmere fra JMRI: Den kender LokPilot og denne særhed, så man skal bare finde det rette faneblad, indlæse dekoderens indstillinger, ændre det man vil have ændret (vha. checkbokse m.v. med sigende labels i stedet for CV numre) og sluttelig skrive ændringerne tilbage. Et voila: Mit Santa Fe lokomotiv lyser ikke så skarpt, blænder ned når den holder stille, og har for øvrigt også en mere realistisk maksimal hastighed (den drønede af sted med hvad der svarer til 200 km/t, hvilket ikke er sømmeligt for et lokomotiv fra 1950). Og det hele er gemt som en backup inde i JMRI.
Ad. 6: Søndagen gav også lige lidt tid til at lege med CNY 37, som er en lille plastik kasse med en IR diode og en foto transister i hver sin side og med en luftspalte imellem. Cirka det samme som en optokobler, bare med mulighed for at stikke et stykke papir eller en tynd plade imellem lyskilde og detektor. Jeg regnede mig frem til en formodstand til dioden (5 V drift) på under 100 ohm, men besluttede mig for 330 ohm og dermed mindre strøm og formentlig længere holdbarhed. Og det fungerer fint. Det eneste, jeg ikke lige havde tænkt på, er, at denne detektionsmekanisme er inverteret: Når lysstrålen afbrydes går inputtet til tilbagemeldingmodulet højt. Og detektionen går på et lavt input. Så der skal en inverter ind et eller andet sted. Enten i hardware, i form af en opsætning i tilbagemeldingsmodulet, eller i software (dvs. JMRI). S88 modulerne har ikke den mulighed. Det kan dog (hard-)kodes – jeg har kildeteksten. Uhlenbrock LocoNet modulet har måske muligheden. Det har jeg ikke undersøgt. JMRI har helt sikkert muligheden.
Ad. 7: Ind imellem – især i aftentimerne – fik jeg lavet mig en indkøbsliste med sporskifter og skinner m.v., fik tegnet lidt flere sidespor på, samt udtænkt, hvordan jeg kan gøre en 55 cm forlængelse af prototypepladen fast. Næste weekend bliver indkøbsdag. Så er konens eksamen overstået og vi kan tage på udflugt til Store Heddinge og gøre mig 1000 kroner fattigere på sporskifter og skinner samt et par telex koblinger til BR216.
Jeg har stadigvæk ikke fået konverteret mit gamle lokomotiv. Jeg har heller ikke fået mit tredje sporskifte til at fungere 100%. Og RocRail er jeg blevet mindre glad for end tidligere. Det er ikke 110% stabilt, og jeg kan ikke få toget til at køre igennem en blok uden at tage farten af. Så det burde jo give mig dårligt humør. Men skidt-pyt. Det er en hobby og ikke et projekt med en deadline.
Lokomotivkonverteringen er sikkert hurtigt gjort, når først jeg kaster mig ud i det.
Sporskiftet skal jeg nok få til at fungere. Jeg har fundet en firmware til dekoderen, som giver mulighed for at justere de to stop-positioner for servoen uafhængigt af hinanden. Og skulle det ikke være nok, så har jeg købt noget tyndere pianotråd, så jeg kan lave en “trækstang” med indbygget fjedervirkning, så jeg kan lade servoen køre helt ud til enden uden at knække noget i sporskiftet. Efterskrift: Den nye firmware (version 3.5) ser ud til at have gjort tricket.
RocRail er straks værre. Jeg er noget nær nået til den konklusion, at jeg dropper det og går tilbage til JMRI eller måske ender med at købe et program. Se den separate side “JRMI eller RocRail“.
Jeg skal have loddet endnu et tilbagemeldingsmodul sammen. For at gøre det simpelt, billigt og hjemmebygget har jeg fundet frem til S88-N, hvor jeg har købt nogle prints samt en mini-søjleboremaskine for at bore huller i dem. Se separat side desangående. Jeg har ikke brug for flere tilbagemeldingsmoduler til den lille test oval. Men det får jeg, når den rigtige bane skal bygges.
Og så har jeg tænkt mig at udbygge test ovalen en smule. Så skal pladen bare lige forlænges en lille halv meter, hvilket giver mig anledning til at finde en løsning a la en modulopbygget bane. Derom mere senere.
Plan for udvidelse af prototype oval (tegnet i Scarm).
Det ser ud til at RocRail er meget mere stabil. Med de nye skinner tog det ikke lang tid at få RocRail til at automatisere togdriften.
Det virker dog ikke med lange tog endnu. Kun med meget korte, og selv der er det meget tilfældigt hvor i en blok, lokomotivet stopper. Og indimellem kommer der en afsporing, fordi et tog sendes gennem et sporskifte, der er i gang med at skifte.
Flere sporskifteproblemer:
Og så har jeg lige et mekanisk problem med et af mine tre sporskifter: Pianotråden til servoen hopper af.
Det med pianotråden må løses. Jeg hiver nok servoen af, bøjer et nyt stykke tråd og monterer det hele forfra. Så virker det vel? Update: Jeps. Det virker.
Det er åbenbart vigtigt, at øjet på tråden i sporskifteenden sidder i forlængelse af selve tråden som på den nye tråd (den gamle tråd ligger ved siden af på billedet nedenfor. Den kan vippe af, fordi øjet er bøjet ud til siden af tråden.)
Sporskifte med ny tråd + den gamle tråd på bordet ved siden af
MEN: Der er stadigvæk et problem med det samme ene sporskifte. Selvom tråden nu bliver siddende, så skifter sporskiftet ikke helt perfekt. Til den ene side mangler den lige at bevæge sig den sidste millimeter. Og så afsporer toget.
Problemet er tilsyneladende, at mekanikken er en anelse anderledes i lige præcis dette sporskifte, idet det kræver en lidt større vandring på servoen, så skiftemekanismen presses helt ud i endepositionen. Det sammenholdt med at Paco’s dekoder kun tillader, at man indstiller servoens totale vandring, og ikke position A og B som to separate størrelser, giver et krav til at jeg får tilpasset længden af tråden og placeret servoen “lige i midten”, så servoens to endepositioner præcist svarer til sporskiftets to endepositioner.
Dette problem forstærkes af, at min pianotråd ikke har indbygget fjedervirkning. Den er lige til den tykke og dermed stive side med sin 1 mm og der er ikke bukket i zig-zag, så der kan fjedres lidt, hvis servoens endestop går lidt for langt i forhold til sporskiftets endestop.
Indtil videre har jeg fiddlet det på plads ved at finjustere længden af tråden, så sporskiftet lige akkurat fungerer. Jeg skal have fundet en bedre og nemmere løsning, før jeg går videre med at “servoficere” flere sporskifter.
Men det bliver senere. Foreløbig virker alle mine tre sporskifter. Jeg har tænkt mig både at bruge tyndere tråd, bøje en zig-zag fjederform samt modificere dekoderen eller bruge en anden type dekoder, som f.eks. denne: http://digital-bahn.de/bau_servo/sand4.htm eller denne: http://wiki.rocrail.net/doku.php?id=mgv136-en. Jeg har også spurgt Paco, om en modificeret udgave af hans dekoder.
Han henviser til denne hjemmeside: http://www.fucik.name/masinky/servo/. Derudover har Paco offentliggjort kildeteksten, og jeg tror godt, at det lader sig gennemskue, hvordan man kan indføre den ekstra opsætningsmulighed. Og jeg har også spurgt fyren bag fucik hjemmesiden, om han også vil indvie mig i sin kildetekst.
Hvordan får jeg toget til at standse samme sted hver gang?
RocRail standser tilsyneladende toget et ret tilfældigt sted i den blok, hvor der skal standses.
Jvf. RocRail manualen kommer det nok til at kræve en sensortype mere pr. blok. Og dermed mange flere sensorer og indgange til samme. Det skal lige overvejes nærmere. Og ikke mindst skal RocRail manualen studeres nærmere.
En anden fejlmulighed er, at mit testlokomotiv har en ret primitiv Marklin FX dekoder. Måske skal jeg bruge en rigtig DCC dekoder?
Ultimo oktober 2014:
Nu er FX dekoderen erstattet af en MFX, som også kan “tale” DCC. Det betyder, at jeg kan programmere dekoderen og dermed lave nogle bedre forsøg med RocRail.
Og det betyder, at jeg pludselig har 128 speedsteps i stedet for 14. Lige et godt råd, som det har kostet mig en del tid at nå frem til: Slå FX og MFX protokollerne fra, hvis du har en Märklin MFX dekoder og en kommandostation som f.eks. IB-COM, der kan tale flere protokoller, men i virkeligheden er et DCC apparat.
Det lykkedes mig kun at læse CV værdier en ud af ti gange, indtil dette gik op for mig.
Jeg er blevet helt glad for RocRail. Selvom det stadigvæk ikke er helt gennemskueligt for mig, hvad der sker, så er jeg i løbet af en enkelt aften blevet en hel del klogere af at læse om blokke, ruter og lokomotiver i RocRail manualen samt af at sætte både accelerations- og bremse-forsinkelser i MFX dekoderen til 0. Det giver nogen unaturligt abrupte fartændringer, så på et tidspunkt skal der nok lidt forsinkelse på igen. Men nu kan jeg se, hvad der sker:
RocRail bruger 3 forskellige hastigheder, som man sætter op i lokomotiv property dialogen. Jeg har sat dem op som km/h tal, fordi jeg tror, at det giver mig bedst mulighed for at justere forskellige lokomotiver (når jeg kommer til det punkt, hvor jeg kan forsøge med mere end et enkelt) til at stoppe der hvor jeg vil have dem til at stoppe ud for perron.
Man kan derefter sætte op, hvilken af de 3 hastigheder, der skal bruges hvor. Det sættes op i blok property dialogen.
Dog har jeg ikke fundet ud af at få et tog til at starte med andet end cruising hastighed endnu.
Men jeg er nået så langt, at det nu er rimeligt forudsigeligt, hvor i en given blok toget standser – og det er stadigvæk med min opsætning med kun en enkelt sensor pr. blok, som så til gengæld er i hele blokkens længde.
Speed Curve opsætning:
Som det næste skal jeg have justeret mit BR 216 lokomotivs SpeedCurve, sådan at lokomotivets reelle hastighed passer med virkeligheden og dermed med de km/h angivelser, som jeg indstiller i RocRail.
Ved at gøre det samme med alle ens lokomotiver og ved at lade alle lokomotiver anvende samme hastighed i de blokke, hvor de skal standse, tror jeg, at jeg kan få alle lokomotiver til at standse det samme sted i en blok.
Det samme vil muligvis kunne opnås ved at beregne et lokomotivspecifikt delay, der svarer til det enkelte lokomotivs individuelle hastighed. Men nu satser jeg altså på at gøre alle lokomotivers “speedometere” ens.
Data på et fuldskala BR 216 lokomotiv hos DB er i øvrigt maks. hastighed 120 km/h og march hastighed 80 km/h. Så det skal mit lille futtog selvfølgelig også sættes op til.
Og så skal jeg lige være sikker på, at motorreguleringen er rigtigt indstillet, jvf. http://tonystrains.com/download/BEMF_PID_Intro.pdf. På sidste side er det gode råd at kontrollere dette ved at lade lokomotivet køre på laveste hastighed, stoppe det ved at lade det køre ind i en finger, som sættes ned på sporet, kontrollere at hjulene spinner videre med uændret hastighed, fjerne fingeren og igen kontrollere, at hjulene fortsætter med uændret hastighed. Hvis hastigheden kortvarigt går op og ned, er der noget, der skal justeres.
Hmmmm. Det er åbenbart ikke helt som beskrevet:
RocRails hastighedsmålinger fungerer nemt og giver rimeligt ens værdi hver gang jeg bruger samme speedstep – i hvert fald ved lavere hastigheder. Og tonystrains opskrift på BEMF bestemte jeg mig for ikke at bruge tid på.
Opskriften på at stoppe lokomotivet med fingeren så ud til at fortælle, at motorreguleringen fungerer rimelig godt.
Men en bestemt værdi i CV 67-94 er åbenbart IKKE ensbetydende med en bestemt hastighed i en tilsvarende speedstep. Sådan forstod jeg ellers patentopskriften i dccwiki. Men jeg fandt f.eks. ud af, at speed step 17 ud af 28 svarede til 120 km/t og den syttende CV (dvs. CV 83) havde værdien 111. Jeg gik derfor ud fra, at hvis jeg i stedet satte CV 94 til værdien 111, så ville speedstep 28 komme til at svare til 120 km/t. Men sådan spiller klaveret bare ikke. Der virker i øvrigt også forkert, hvis CV 94 ikke skal være 255. Hele skalaen skal vel bruges for at definere kurven så godt som muligt?
Dekoderens speed tabel (CV 67-94) er nu stillet tilbage til default værdier, og maksimal hastigheden er justeret til 120 km/h ved hjælp af trim CV’erne 66 og 95. Værdien 60 viste sig at passe.
Problemet er dog, at throttle skalaen på ingen måde er lineær, altså at halv throttle giver langt under halv hastighed.
Jeg prøver en ny beregning i Excel. Denne gang ud fra dcc-mueller opskriften, dvs. cirka samme kurve som før i CV 67-94, dog nu skaleret op, så den går op til 255, mens CV 66 og 95 begrænser maksimalhastigheden. Ikke fordi kurven i første omgang gav en lineær throttle. Men med den nye fremgangsmåde virker det meget tæt på perfekt.
Med lokomotivets properties i RocRail sat til 128 speedsteps, maksimal hastighed 120 km/h og visning i km/h, så passerhastighederne på throttlen med det målte indenfor ganske få procent.
Så hermed har jeg lært, at før et lokomotiv kommer på min bane gøres følgende:
1. Sørg for, at lokomotivet er udstyret med en dekoder, som har en programmerbar speed tabel.
2. Find ud af lokomotivets maksimale hastighed og dets marchfart i den virkelige verden.
3. Indstil throttle til 28 speedsteps og mål lokomotivets hastighed ved alle speedsteps op til dens virkelige fætters maksimale hastighed.
4. Læs de originale værdier for CV 67-94.
5. Indstil CV 66 og 95, så lokomotivet for fuld throttle lige netop kører med sin virkelige fætters maksimale hastighed.
6. Brug et regneark til at udregne hvilke CV værdier, der vil give en lineær hastighedskurve og sæt disse i dekoderens speed tabel.
7. Indstil RocRail med så mange speed steps som muligt (dvs. 128 med en ordentlig dekoder) samt med det virkelige lokomotivs maksimale og march hastigheder. Brug de samme tal for Vmid og Vlow for alle lokomotiver – f.eks. 35 og 10.
8. Indstil dekoderen til et lille delay for både acceleration og opbremsning. Det kan ikke være godt for tandhjul m.v. at de er sat til 0. Jeg har sat begge (dvs. CV 3 og 4) til 2. Så giver det ikke et skrald hver gang lokomotivet sætter i gang eller standser, så man tror, at alle tandhjul er på vej ud.
Update vedrørende punkt 5: Med mit næste lokomotiv kunne jeg ikke få det til at fungere ordentligt. I stedet lod jeg CV 66 og 95 have værdien 0 og så bare give CV 67 – 94 tilsvarende lavere værdier.
Blok timere og sporskifte delay i RocRail:
Nu kan jeg komme videre med at fiddle med timer værdier og andre opsætninger i blokkene, så jeg får lokomotivet til at holde, så det er kørt helt ind i hver blok, dvs. der hvor udkørselssignalet skal anbringes. Jeg har læst, at man burde kunne opnå en nøjagtighed på +/- 2 cm. Så det må være målet.
Et lille fif: Mine sporskifter er jo servostyrede, og der er ingen feedback på, hvornår de har nået deres position. Det betyder, at man i RocRail skal sætte kryds ved både “Switch time” og “Synchronize” samt sætte f.eks. 4000 ms i feltet ud for “Switch time” i Interface fanebladet i Switch property dialogen.
Med den indstilling holder toget pænt stille og venter i 4 sekunder, så sporskifterne står rigtigt, før lokomotivet sætter i gang.
Hvad skal vi nu lege? Lyde? Mere automatisering? Digitalisering af lokomotiver?
Hvad med lidt sjove lyde? RocRail kan læse tekster op. Hvad med en afgangsmelding a la “Toget på perron 1 er BR216 mod blok 4. Toget kører om 2 sekunder”?
Det burde faktisk kunne lade sig gøre jvf. “Speak to me” afsnittet lidt nede på denne side http://wiki.rocrail.net/doku.php?id=text-en&s%5B%5D=espeak. Der er et antal ekstraprogrammer, der skal udforskes: espeak, playwav og balabolka inklusive Microsoft Speech Platform. Bemærk links nederst på siden til espeak og playwav.
Eller hvad med at sætte et lokomotiv i fast rutefart, mens andre køres manuelt og atter andre med RocRails tilfældigheds-automatik?
Først skal jeg så lige have mere end det ene lokomotiv. Jeg har faktisk købt et mere. Og jeg har også købt et konverteringssæt til det bedste af mine gamle Märklin lokomotiver, så det kan blive udstyret med 5-polet DC motor og DCC dekoder. Men det var derfra, jeg lånte MFX dekoderen til BR216.
Derudover har jeg et par gamle Lima lokomotiver (dvs. allerede udstyret med DC motorer), hvoraf det ene er bygget om til 3-skinne drift. Så der er snart basis for endnu et dekoder indkøb. Men skal det nu være den dyre løsning med lyd, eller er det ligegyldigt? Det skal jeg lige i tænkeboks omkring.
Måske skal jeg lige lege lidt med RocRails muligheder og/eller overveje en løsning, hvor lokomotivlydene genereres af en stationær lyddekoder? Det koster nemt 1.000 kroner at udstyre et lokomotiv med lyddekoder. Og for MFX dekoderen gav jeg ikke mere end 215 kroner. Det er immervæk en forskel. Og vel at bemærke en forskel, der skal ganges med antallet af lokomotiver. Jeg vil gerne have en interessant og flot togbane. Men det er ikke meningen, at jeg skal ende på fattighuset af den grund.
Hvorfor bøvle mere med at få servoerne til at fungere med blikskinnesporskifterne?
Min bane skal jo alligevel ikke bygges af blikskinner. Så nu har jeg købt skinnerne fra et startsæt med Märklin C-skinner. Lige præcis nok til min oval med vigespor og et enkelt rangerspor.
Styring af Märklin C-skinne sporskifter med servo:
Ved hjælp af lidt plexiglas, et stykke 1 mm (senere skiftet til 0,6 mm) pianotråd (modelskibet.dk) og noget dobbeltklæbende tape (det bedste Tesa tape fra Bauhaus) var det faktisk overraskende nemt at få servoerne til at drive sporskifterne:
Billede af sporskifte med servo
Pianotråden får servoen til at trække på den samme lille tap som Märklins originale klak-klak sporskiftedrev. Servoen gør det bare langsomt, lydløst og meget meget mere naturtro – og til en brøkdel af prisen.
Tråden bøjes, så den er i zig-zag form i servoenden, og så den udgør en meget lille cirkel i den anden ende. Sørg for at cirklen vender rigtigt, og at den sidder lige for enden af tråden. Sidder den på den ene side af tråden, duer det ikke. Se her.
Der er to stykker plexiglas: Det ene sidder under servoen for at give servoen en smule afstand til selve sporskiftet. Det andet (og mindre) er der slebet et spor i, så det kan sidde hen over pianotråden og styre denne og holde den fast i tappen på sporskiftet.
Den rest plexiglas, jeg har fundet, er 3 mm tykt. De to stykker er begge firkantede, hhv. ca. 10 x 25 mm og 20 x 25 mm. Pianotråden sidder i et hul ca 7 – 8 mm fra centrum af servoen.
Før servoen monteres i sporskiftet skal den tilsluttes dekoderen. Eller for at gøre operationen nemmere, så køb eller byg en servotester (stort set et potentiometer og en 555 timer). Først centreres servoen og hornet monteres, så det peger lige nedad. Dernæst køres servoen ud i den endeposition, hvor tråden er længst ude af selve skiftemekanismen. Derefter monteres tråd og servo i én arbejdsgang.
Det hele er gjort fast med dobbeltklæbende tape (den dyre og gode fra Tesa), fuldstændig som jeg gjorde i mine unge dage, da jeg byggede fjernstyrede biler og både. Det har mange fordele. Bl.a. er det nemt. Det er renligt. Ingen farlige kemikalier (selvom der godt nok lige skal affedtes med rensebensin).
Og frem for alt kan det hele skilles ad igen, uden at noget tager skade. Alt dette i modsætning til epoxylim, som det ellers ser ud til, at mange sværger til.
Man fjerner i øvrigt ikke dobbeltklæbende tape med vold dvs. bare ved at flå i de sammenføjede emner – i dette tilfælde sporskifte og servo. I stedet stikker man en skruetrækker ind midt i tapen og vrider centrum af tapen (en art skumgummi) i stykker. Derefter kan tapen nulres / rulles af de to sammenføjede emner. Og man har på ingen måder flået i eller brækket med hverken sporskifte eller servo.
Parketgulvsunderlag i stedet for kork:
Med mine nye C-skinner skal der også lige prøves en anden ting af: Støjdæmpning.
Ud i Bauhaus og købe den mindst mulige pakning parketgulvsunderlag. Dvs. 15m2. Så nu har jeg 14-komma-et-eller-andet m2 gulvunderlag liggende klar til en enorm bane. Nå det kan måske bruges til at lave en mur eller et bjerg eller et hus eller noget syvende. Det er et dejligt letformeligt og let materiale for en landskabsbygger, som jeg forhåbentlig kan kalde mig selv næste år.
Sådan ser min prototypeplade ud klar til C-skinnerne. Der er mærket op til huller til servoer og ledninger:
Oval med støjdæmpning
Nu skal det være en smal sag, at få sådan en smule futtog til at køre – og nu med fjernstyrede sporskifter. Men ak og ve. Den ene servo dekoder fungerer ikke. Tilsyneladende er selve PIC kredsen defekt. Det kan selvfølgelig ske. Men så er det jo rart med et lille lager og en PIC programmer, så man kan komme hurtigt videre. Husk altid at købe ekstra PIC’er. Man må åbenbart regne med en vis spildprocent.
Isolering af midterleder på Märklin C-skinner:
Næste problem: Velfungerende strømfølere og tilbagemeldingsmodul gør det ikke alene. De nye C-skinner er væsentligt vanskeligere at få isoleret midterlederne fra hinanden på end tilfældet er med de gamle blikskinner.
De gamle kan let isoleres med et lille stykke papir, mens C-skinnerne tilsyneladende kun kan isoleres ved hjælp af de små røde plast dimser fra Märklin.
Disse er uforskammet dyre, meget vanskelige at montere, og en del af dem revnede for mig, så de alligevel ikke isolerer.
Jeg vil forsøge mig lidt frem med alligevel at bruge papir eller tape. Ellers må jeg simpelthen skære midterlederen over på nogle af skinnerne.
Skinne med rød dims
Skudsikker, gratis, nemt: Bare knæk kontaktflapperne af på den ene skinne. Papir duer ikke. Og det gør Märklins røde dimser heller ikke. I hvert fald ikke 100%.
Næste delprojekt: Hvor er mit tog? Med andre ord: Tilbagemeldingsmodulet fra Uhlenbrock er ikke sådan lige kompatibel med Märklin M-skinner. Enten skal man bruge magneter og reed kontakter, eller man skal isolere den ene skinne fra den anden på en sektion. Førstnævnte er vist ikke nemt at få til at fungere. Og sidstnævnte kan ikke lade sig gøre med M-skinner. Mere søgen på nettet. Jeg endte med at sidde med valget mellem spændingsfølere eller strømfølere. Jeg valgte sidstnævnte, selvom det betyder mindre spænding til lokomotiverne, af flere årsager:
1. Min transformer har en rigelig høj spænding og kan give masser af strøm, så en smule spild gør ikke noget.
2. Jeg kunne ikke finde noget sted at købe de spoler, der kræves for at bygge en spændingsføler.
3. Jeg fandt en virkelig billig måde at bygge strømfølerne, hvor jeg oven i købet allerede havde komponenterne til et enkelt eksemplar, som fungerede med det samme.
Jeg kunne måske også bare have fået byttet Uhlenbrock tilbagemeldingsmodulet. Der findes en model beregnet til 2-skinnedrift, som har indbygget spændings- eller strømfølere. Men den er næsten dobbelt så dyr og har kun 8 indgange mod min 3-skinne udgaves 16 indgange, så altså 4-dobbelt pris pr. indgang. Jeg kunne også gå hele vejen og have bygget tilbagemeldingsmodulet selv. LocoBOD projektet på SourceForge fungerer sandsynligvis lige så godt og ville sagtens kunne kombineres med mine billige strømfølere. Men det er lidt af en mundfuld med både en programmer til Atmel microcontrollere og et WinAVR udviklingsmiljø (man kan vist nok ikke distribuere binær LocoNet kode uden at overtræde Digitrax’s rettigheder) for at kunne oversætte kildeteksten og downloade den til microcontrolleren. Og med kun et enkelt modul indtil videre, og med en større trang til at lege med applikationskode til at styre mine tog end til at lege med microcontrollere og embedded kode, så holder jeg indtil videre fast i Uhlenbrocks 3-skinne modul.
Selvbygger elektronik til strømfølere, sporskifter m.v.:
Parallelt med at få tilbagemeldingen til at fungere, var jeg i gang med at undersøge, hvordan jeg kunne bygge dekodere til mine sporskifter og til de signaler, som min bane selvfølgelig også skal udstyres med. Jeg nåede frem til en accessory dekoder fra OpenDCC til signalerne og til Paco’s official website og hans 4-servo dekoder til sporskifterne. Dette førte til næste bølge af indkøb:
1. Nogle micro servoer, egentlig beregnet til modelfly (rc-netbutik.dk), men hos mig beregnet til sporskifter og måske en gang til at levendegøre en skøjteløber, en båd på en sø eller en port i en remise eller noget helt andet, der skal kunne bevæge sig.
2. PIC programmer, PIC kredse, sortimenter af kondensatorer og modstande, en større mængde kraftige dioder m.v. – nok til både strømfølere og et par dekodere af hver af de nævnte typer. (reichelt.de)
Med dette i hus blev strømfølerne kombineret med Uhlenbrock tilbagemeldingsmodulet på et veroboard:
Uhlenbrock tilbagemelding samt en masse strømfølere på veroboard
Hver enkelt strømføler består af disse få komponenter. Og de virker meget pålidelige. Kondensatoren har jeg i øvrigt sparet væk. Den var til for at undgå prel. Men i Uhlenbrock modulet er der en timerfunktion, der ikke clearer signalet, før der er meldt fri i et konfigurerbart antal milisekunder. Og det giver nøjagtig samme funktionalitet):
Diagram af en strømføler
Pacos 4-servo dekoder var uhyre nem at bygge. Men det kræver, at man har en PIC programmer, som f.eks. den, jeg lige har købt. Og noget ordentligt loddeudstyr naturligvis. Og et pålideligt multimeter. Og lidt elektronikværktøj. Men så kan man også sagtens nå frem til et godt resultat.
Jeg har flikket dekoderen sammen på et lille stykke veroboard:
Paco’s 4-servo dekoder på veroboard
Senere erfaringer har vist, at Paco har sparet lidt for meget på kondensatorerne. En af mine dekodere har været ustabil i en periode. Dvs. at CV værdier pludselig ændrer sig selv og at den ikke skifter sporskifterne, når den bliver bedt om det.
Dekoderen er derfor nu blevet udstyret med større kondensatorer, end dem Paco foreskriver, og som er vist ovenfor. Paco foreslår 100 uF mellem ensretter og 7805 spændingsregulator og 100 nF på den anden side af regulatoren. Jeg har sat 470 uF før regulatoren 100 uF efter og 100 nF til at tage de sidste transienter helt henne ved PIC kredsen mellem dens spændingsforsyning (dvs. ben 1) og stel.
JMRI – mine første erfaringer med PC software til styring af modeltog
Med spørgsmålet om hvor mit tog befinder sig besvaret, kunne jeg gå mere i clinch med software’n. Jeg har besluttet mig for at forsøge mig med JMRI. Det er open source og dermed lige i stilen med selvbyg elektronik.
Og derudover er min uddannelse og profession at frembringe software, så mon ikke det nok skal gå, selvom de første erfaringer ikke lige netop siger, at det virker sådan lige med det samme: Som det første har jeg kunnet konstatere, at lige netop IB-COM interfacet i JMRI ikke virker pålideligt med hensyn til at holde rede på, hvor mit tog befinder sig, og sådan set slet ikke duede til at styre sporskifter. Men begge problemer har jeg løst og indsendt rettelser på til communitiet.
Jeg er dog ikke nået til for alvor at prøve JMRI af. Dvs. jeg aner ikke, hvilke yderligere problemer, der dukker op, før jeg får automatiseret togdriften. Men jeg har en fornemmelse af, at der godt kan ligge rigtig mange problemer gemt i JMRI.
Det er meget svært at forstå dokumentationen. Det hele virker – pænt sagt – halvfærdigt. Og for overhovedet at få hul igennem var det som nævnt nødvendigt at installere et Java udviklingsmiljø inklusive debugger og så ellers gå i gang med almindelig software fejlsøgning.
Omkring april måned og dermed havesæsonen var jeg dog stødt ind i et mekanikproblem: Jeg havde bygget Paco’s servo dekoder uden problemer. Men det ville ikke rigtigt lykkes at få selve mekanikken til at fungere. Så ingen servostyrede sporskifter. Kun drivhus, græsplæne og tomater. Men dekoder og servo fungerer fint, så det skal nok lykkes.
Indtil videre har jeg ikke tilladelse til at inddrage store dele af et værelse til en togbane. Så jeg begynder med en lille plade, der lige præcis kan proppes ind under en gæsteseng. Ikke stor nok til at bygge noget som helst realistisk, men stor nok til en oval med et vigespor, så jeg kan prøve noget teknik af.
Første indkøb i nyere tid:
1. Uhlenbrock IB-COM (Gentofte Togcenter)
2. Uhlenbrock LocoNet tilbagemeldingsmodul til 3-skinnedrift (Gentofte Togcenter)
3. Märklin BR216 tysk diesel lokomotiv (Lokdoc.dk)
4. Diverse lysdioder, 555 timerkredse, ensrettere, 7805, 7812 osv. samt ikke mindst en ordentlig motherfucker transformer, som var en hel del billigere end den Uhlenbrock og Gentofte Togcenter nok synes, jeg skulle have købt (Mouser.com)
Billede af det nye lokomotiv
Lysdioderne m.v. skal bruges til både huse, de lokomotiver, jeg stadig har planer om at ombygge, og meget andet. Men i skrivende stund (oktober 2014) ligger de stadigvæk trygt og godt i deres poser. Flere af de andre komponenter er dog kommet i anvendelse.
I Silvan blev indkøbt noget spånplade, der som det første blev omdannet til et “møbel”, der lige passer ind under sengen i gæsteværelset. Møblet har dog befundet sig inde i stuen lige siden det blev bygget, og kommer nok ikke under sengen, før det skal give plads til juletræet anno 2014 med tilhørende blikskinne togbane.
På møblet blev der opbygget en prototypebane, så forsøg med elektronik og computerstyring kunne komme i gang. En simpel oval med et vigespor og et par planlagte rangerspor – bygget med de gamle blikskinner. Det helt basale virkede med det samme. Dog var der lige lidt bøvl med at få Uhlenbrock software til at køre på Windows 7 64-bit. Men Uhlenbrock support var søde til at hjælpe, så der gik under en uge, før det nyindkøbte lokomotiv futtede rundt på ovalen:
