9. april

Jeg var på DMJU udstilingen i Køge. Mange interessante ting og sager. Men jeg var helt ærligt en kende skuffet over kvaliteten og detaljerne i de modelbaneklubber, der udstillede. Men det er vel ikke så sært. De laver jo primært banerne for at have det sjovt, og ikke for at imponere. Hvis man vil det andet, skal man tage til Hamborg og se Miniatür Wunderland.

På udstillingen i øvrigt hæftede jeg mig ved disse ting:

Mck udstilledede røde Bn vogne, som vist nærmest er på vej hjem fra Kina. Desuden havde de en rå og umalet Bns (dvs. en styrevogn), hvor man kunne se lidt om lysfunktionerne. Han fortalte, at de en gang til efteråret vil komme med et belysningssæt til deres vogne inklusive en slæbesko til 3-skinne folket, og at dette belysningssæt allerede er indbygget i Bns vognen, som man derfor skal huske at bestille i AC udgave, hvis den skal være udstyret med slæbesko.

Derudover havde de en tidlig udgave af Q-maskinen, som blev fotograferet flittigt, men som han pointerede var en tidlig udgave – sikkert med masser af fejl.

Og endelig havde han et MR/MRD togsæt stående i en forkert grå/blå nuance. Men alligevel sikken en forskel på detaljeringen i forhold til den Lima model, jeg byggede om for nogle få måneder siden.

Märklin C skinner behøver ikke at larme. Både diverse klubber og Märklin selv havde tog kørende på C-skinner, der blot ligger løst ovenpå en spånplade, uden at de støjede af den grund. Måske bare fordi det var i en stor hal? Måske fordi der er forskel på lokomotiver? Eller måske fordi jeg bare skal have fundet ud af, hvad der er galt på min bane?

http://www.mollehem.se/ har nogen rigtigt fine danske og svenske signaler. Han har været så fiffig at lave hele signalet – både hovedet, masten (som er meget tynd – lige som den skal være) og foden som et sammenhængende print. Hovedet er så støbt ind i et plastikforstykke, der er en rigtig fin model af de rigtige signaler, og et plastikbagstykke, der blot er en pæn bagside, uden den helt store lighed med forbilledet. Masten er jo så i øvrigt også bare en sortmalet firkant. Vil man hellere have en gittermast skal man købe sine signaler hos Gentofte Togcenter. De ser bare lidt for tykke ud, synes jeg.

Samme sted har i øvrigt lavet nogle plaststykker til servoer, så de eromdannet til at kunne bruges sammen med vilkårlige sporskiftere. Ret smart. Og han sælger dem til 50 kroner. Derudover har han servodekodere og andet elektronik.

Togdillen var der også – bl.a. med de IC3 tog, som de har samlet af diverse hengemte dele fra Heljan. Jeg spurgte, om de kunne køre, og fortalte ham om mit togsæt. Han mente, at jeg bare skulle komme til dem. Så skal de nok få mit tog til at køre. Som han siger, så vil de helst have tilfredse kunder.

Lige før sengetid fik jeg rettet den XML fil til, hvori jeg for noget tid siden har defineret det nye layout i JMRI. Tilretningen gik ud på at substituere sensor navnene fra Loconet simulator syntaks til ECOS syntaks.

10. april

Jeg havde forventet en del problemer med at få layout XML filen med den deri indbyggede signal logik etc. til at fungere.

Men nej – overhovedet ingen problemer.

Derimod var der nogle få problemer med at få Warrants og mine Jython scripts til at fungere:

1. Der var et problem med SCWarrants, som var rigelig rundhåndet med at deallokere blokke for at undgå at den ene warrant spærrer for den anden. Så rundhåndet, så den blok, som et tog lige var kommet ind i, af og til blev deallokeret med det problem til følge at toget ganske enkelt stoppede midt i det hele.

2. Der skulle sættes debounce timere for alle ECOS sensorer. Jeg har sat det, så der er 25 ms delay, når en sensor går aktiv og 100 ms, når den går inaktiv. Der skal være en vis forskel for at undgå problemer med at sensoren for en blok, der forlades, går inaktiv lige før sensoren for den blok, toget kører ind i, går aktiv.

3. Den funktion, jeg har lavet til at Jython scripts kan afvente at toget kommer ind i næste blok, fungerede ikke hver gang, når en warrant afsluttedes.

Jeg har fikset disse småting samt omimplementeret mit Jython script for et af mine tog, defineret knapper i layout billedet til at starte/stoppe mine tog samt informationsfelter tilsvarende, og oprettet SCWarrants for dette ene tog – og brugt hele dagen på det.

Og JMRI rettelserne er naturligvis pushet ind, så de er med i næste release.

Og nu kører første tog ret så stabilt. Toget består af et gammelt Märklin Santa Fe (3060 for kendere) lokomotiv med motoren ombygget til 5-polet DC og isat en ESU dekoder, samt 3 stk. særdeles velbrugte Lima B-vogne. Se en lille film her.

Der sker lidt uheld indimellem, såsom at en vogn afsporer, eller bliver afkoblet. Eller ind imellem er der en sensor, der ikke reagerer korrekt. Og så går tingene naturligvis i “udu”. Men helt 110% bliver det nok aldrig. Og jeg har faktisk haft toget til at køre i en time uden nogen form for uheld. Men jeg går ud fra, at jeg sandsynligvis skal have en eller anden slags dobbelt sensor system, hvis tingene skal blive bedre.

Jeg forudser et problem, som jeg må have løst ret snart, hvis jeg vil køre med flere tog samtidig, hvilket jeg vil: Jeg bliver nødt til at sikre mig, at der findes en slæbesko bagerst på hvert tog. Og denne slæbesko skal bruge strøm, så JMRI kan detektere halen på toget. Som det er nu er bagenden usynlig for JMRI, som derfor frigiver blokkene for hurtigt, hvorved næste tog kan blive givet en blok, selvom halen af toget foran stadig befinder sig i blokken. Jeg bliver sandsynligvis reddet af signalsystemet, hvor det bagerste tog kommer til at holde for rødt. Men helt sikkert er det ikke.

11. april

Et enkelt sporskifte skulle lige justeres, idet servoen “sang” i den ene stilling. Det var nemt nok, idet det jo bare er et spørgsmål om at ændre den CV værdi i dekoderen, der bestemmer pågældende servo position.

Et andet sporskifte var en lidt større udfordring. Det handler om det ene af mine 3-vejs sporskifter:

Det opererer som to af hinanden uafhængige sporskifter. Men rent mekanisk er de ikke uafhængige, idet den ene lægger an på den anden. På billedet er det yderste sporskifte sat til “lige ud”, og det indre til “drej af”. Det går fint. Men hvis man nu også sætter det ydre til “drej af”, så vil det indre trykke så meget på det ydre, at der ikke skiftes ordentligt. Og så vil et tog afspore. Jeg forsøgte vha. at justere CV værdierne for begge servoerne, at få det til at fungere. Men uden held. Jeg har endda forsøgt forsigtigt at bøje det yderste sporskifte lidt, men det var heller ikke nok.

Jeg går ud fra, at hvis man bruger Märklins specialdekoder (74465) til dette sporskifte, så er det slet ikke en mulighed at sætte det ydre sporskifte til “drej af” uden at det indre samtidig går på “lige ud”. Og det er da også lige præcis den funktion, jeg nu har fremtryllet via Logix i JMRI. Denne logix reagerer, når det ydre sporskifte skifter til “drej af”. Og aktionen er at sætte det indre sporskifte til “lige ud”. Simpelt og effektivt. Da jeg nu var i gang, definerede jeg samme logix til begge 3-vejs sporskifterne.

Lidt research viser, at det ikke er Märklin 74465 dekoderen, der får 3-vejs sporskiftet til at fungere som ét sporskifte. Det er åbenbart ECOS’en, der kan det. Den er i stand til at bruge to på hinanden følgende sporskifte-adresser samlet, hvis man bruger 3-vejs sporskifteikonet.

Men det kan jeg ikke bruge til noget, for JMRI har ikke konceptet 3-vejs-sporskifte. I JMRI tegner og styrer man de to sammenbyggede sporskifter individuelt. Dvs., at min løsning med logix synes at være den rigtige.

15. april

Jeg fik defineret warrants for et par tog mere. Men uha o skræk. Den store katastrofe indtraf med alle vogne afsporet og styrtet ned. Jeg er nødt til at få gjort hele toget gjort detektérbart. Dvs. få sat slæbesko og lys på bagerste vogn, så den bruger strøm og/eller at få etableret noget med magneter og reed-kontakter.

Indtil videre kan det dog være, at jeg bare tager vognene af. Men det bliver altså hurtigt træls med lokomotiver uden vogne.

17. april

Det er blevet forår. Indkørslen er højtryksrenset. Men jeg har også fået kørt lidt tog via SCWarrants.

Det gav anledning til et par rettelser/forbedringer til SCWarrants (som endnu ikke er pushet til næste JMRI release):

1. Jeg har fjernet den funktion, der skal sørge for at frigive blokke længere fremme langs ruten, hvis de er optaget af et andet tog. Det bør for det første ikke være nødvendigt, og desuden er det sket, at funktionen er blevet udført i samme øjeblik som toget kørte ind i næste blok, hvorved den nye blok er blevet frigivet af warrant’en og optaget af toget – samtidig. Derved standser toget, dvs. alt går i stå.

2. Aldeles ved et uheld (eller mangel på omtanke) blev den første allokering af blokke foretaget af koden i Warrant klassen og ikke i SCWarrant klassen. Derfor moste den bare igennem og allokerede blokke, selvom de var optaget. Det var ikke helt heldigt i kombination med ovennævnte rettelse/ændring, idet et tog, der holder på ruten dermed ikke kan få lov til at køre vha. en (anden) Warrant / SCWarrant. Jeg har nu implementeret en noget simplere udgave af denne initielle allokering: Den allokerer kun start blokken. Og desuden sætter den hele listen af blokke. (Det var en skjult side-effekt i den originale funktion, som jeg var nødt til at beholde.)

Og så har jeg fiddlet lidt mere med debounce timere, fordi sensor 17 virker lidt ustabil, hvilket fik en warrant til at melde “LOST TRAIN”. Måske er skinnerne beskidte? Men jeg generelt sat timerne op fra 25 hhv. 100 ms til 50 hhv. 200 ms. Og specielt for sensor 17 til 100 hhv. 500 ms.

Desuden har jeg defineret signalmaster ved indkørslerne til vigesporene.

18. april

Mere højtryksrensning – nu terrassen.

Men jeg har da også fået lavet et par forbedringer på software siden:

1. Mit script til at køre tog / afvikle warrants havde den fejl, at throttle blev taget fra den af de warrants, der afvikles. Det betød, at lyset ikke blev slukket og motoren ikke standset ved enden af ruten.

2. SCWarrants kører nu langsommere i blokken før destinationsblokken.

3. Såfremt der blev modtaget to events om at destinationsblokken blev fri, og det ikke var lykkedes at allokere den, fordi den havde været optaget, så var der en race condition, som vist nok fik en tråd i programmet til at dø. Der var i hvert fald tale om en ikke-fanget null pointer exception. Og det er sjældent sundt.

4. Såfremt toget ikke bevæger sig (speed == 0) reageres der ikke længere på, at næste blok i ruten går aktiv. Måske var det i kombination med en af de andre rettelser, for jeg kan ikke fremprovokere det igen. Men i går var jeg ude for, at mit gamle Santa Fe i begyndelsen holdt pænt tilbage for et andet tog, som skulle passere i krydset. Men idet det andet tog havde passeret krydset med selve lokomotivet, men ikke med alle vognene, satte Santa Fe i gang og vædrede direkte ind i det andet tog, hvor den slog et hjul af. Ikke godt! Det må være fordi Santa Fe´s warrant fejlagtigt antog, at eftersom krydset var dets næste blok og eftersom det blev aktivt, så måtte det være Santa Fe, der nu var kommet derhen, og derved blev kontrolleret af næste signal. Men det er ikke helt forstået, hvorfor jeg så ikke kan få fejlreaktionen frem igen.

5. Jeg har sat tiden for at skifte et sporskifte op i ECOS. Før var alle sporskiftere sat til 250 ms. Nu er de sat til 2,5 sekund. Det passer meget godt med den tid, mine servoer er om at bevæge sig.

Derudover har jeg langt om længe fundet ud af, hvordan man skiller en Lima B-vogn ad. Jeg har forsøgt at google det uden held. Men ved at sidde og klemme lidt på den måske grimmeste af mine vogne fandt jeg ud af det: Tag og vinduer er støbt i et stykke og vognsider og vognbund i et andet. Så ved at vride lidt i side og vinduer, kan man hive de to stykker fra hinanden med den rette kombination af vold og forsigtighed. Ingen andre redskaber end fingrene:

Så kan jeg måske få sat slæbesko på og lys i.

19. april

Flere JMRI forbedringer:

1. Den meddelelse, der vises i det vindue, der indeholder listen af warrants, når toget kører, har jeg gjort specifik og relevant for SCWarrants.

2. Editering af TimeToPlatform er nu gjort virkbar.

Desuden fik jeg pushet de seneste rettelser til JMRI på Github, så de kan komme med i næste release.

22. april

Forsøgte mig med 3 tog i automatisk drift. Og det gik galt. Denne gang fordi blok 11 meldte UNOCCUPIED, selvom der var et tog i blokken. Efter 375 ms meldte den igen OCCUPIED. Eftersom debounce timerne er sat til 50 / 200 ms, så må den have været “ude” i over et halvt sekund.

Jeg tror jeg vil forsøge med 25 / 1200 ms på alle blokke. For der skal reageres rimeligt prompte på et tog, der er kommet ind i en ny blok, mens det ingen hast har med at deallokere den blok, der er forladt. Måske lige med undtagelse af når det skal afgøres at hele toget er inde i destinationsblokken. Men det må komme an på nogle forsøg.

Se også siderne om planerne om den nye bane:

Layout
Landskab og bygninger (inklusive et vingesignal)
Træarbejde, kabelføring, udvidet kontrol m.v.

21. marts

Fremragende ide med at bruge sugerør til at sørge for at ledninger under øverste etage ikke rager ned og generer togkørslen nedenunder: http://www.niels-modeltog.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=53:det-ny-svenstrup-h-del-3&catid=5:anlaegsbygning&Itemid=8

Jeg har savet plexiglas stykker til de næste ti sporskiftere. Og denne gang lykkedes det at save med en elektrisk stiksav. Hemmeligheden er malertape henover det sted, der saves, at bruge et fintandet savblad (beregnet til at save i metal – der findes også nogen specifikt til plexiglas) samt allervigtigst at få stiksaven til at køre ekstremt langsom. På den måde lykkedes det at undgå at plexiglasset smeltede:

23. marts

Jeg er ved at line op til de næste sporskifter. Og oh ve – mit 0,6 mm pianotråd er ved at slippe op. Så jeg kommer nok til at bruge 0,5 mm tråd til de sidste sporskiftere. Jeg har 2 meter af det. Så må vi se, hvordan det fungerer.

Og så har jeg allerede glemt, hvor meget jeg afkortede servo hornene sidste gang. Men det kan man da heldigvis tage et billede af. Tråden sidder i hul nummer 2. Og der er skåret lige efter hul nummer 3:Jeg nåede så langt, at jeg fik fundet alle materialer frem og fik pakket 10 servoer ud og savet hornene til. Ved du, hvor lang tid det tager at pille 10 servoer med det ene horn og den ene skrue ud af deres plastikposer? Svar: Overraskende længe.

24. og 25. marts

Jeg mangler kun at samle to ud af ti sporskifter. Og at sætte lanterner i de fire af disse, der forbliver synlige.

Men undervejs er jeg løbet tør for både 0,6 mm pianotråd og dobbeltklæbende tape. Jeg har samlet et sporskifte med 0,5 mm tråd. det ser ud til at fungere fint. Og jeg har været i Bauhaus efter mere tape. Det ser i øvrigt sådan ud, og hedder “ultra strong”:

Derefter er de sidste to sporskifter samlet, og tilbage er at mærke op og save huller i tracéen. Eftersom nogen af hullerne kommer til at sidde meget tæt på kanten af tracéen, skal jeg have udtænkt en måde at forstærke den på. Sådan ser opmærkningen ud:

Det var en rigtig god ide at klippe hullerne i papir først. Et par af dem blev helt forkerte, men så kan man jo bare klistre et nyt stykke papir på og prøve igen. Det ville ikke være gået i krydsfiner.

27. marts

Det lykkedes at afse et par timer på en hverdagsaften til at save huller til de nye sporskiftere:

Næste skridt bliver montering af lanterner i de synlige sporskifter, skinnelægning, ledningsføring – inklusive at lime ledninger op under tracéen og finde plads til dekoderne, justering af højde og hældning samt understøttelse af de buede dele af det nye sporstykke.

28. marts

Jeg har sat lanterner i alle de synlige sporskiftere. Og så er jeg begyndt at lægge det puslespil det er at få genbrugt mine gamle skinner – især dem, hvor jeg har brækket kontakter af for at isolere dem fra naboskinnerne.

29. marts

Det blev ikke til noget i dag – udover lidt detail design:

For godt en uge siden skrev jeg, at jeg havde set niels-modeltog.dk bruge sugerør til at føre ledningerne under pladen, sådan at disse ikke generer et tog, der passerer nedenunder. Det synes jeg stadigvæk er en god ide. Eller man kunne gøre ledningerne fast med en limpistol.

Men jeg har alligevel tænkt mig frem til, at eftersom jeg har købt rigeligt med ret bredt velcrobånd, så sætter jeg nogen striber af det fast med hæfteklammer under pladen i stedet. Dermed får jeg en noget mere fleksibel løsning, hvor jeg bl.a. også kan gøre ledningerne til mine servoer fast. Stikkene ville ikke kunne komme igennem et sugerør.

Problemet er imidlertid at jeg godt kan gøre ledninger til skinner og sporskifter fast, men jeg ved endnu ikke, hvor jeg vil placere signaler og andre ting og sager.

Derfor overvejer jeg, at jeg i hvert fald ikke skal lime pladen fast til resten af anlægget, men kun montere den med en enkelt skrue i hver side – foruden de gevindstænger, der holder fronten.

Men skal jeg også sørge for, at kun en enkelt mangepolet stikforbindelse anvendes til at strømføde både skinner, sporskifter, signaler og hvad der ellers kommer til? Naaaarh:

Sporskifterne styres af to dekodere til de fem sporskifter på Skive H, og endnu to dekodere til sporskifterne på bagerste skyggebanegård, hvoraf kun halvdelen dog sidder i den aftagelige plade. Og hver af disse dekodere skal i forvejen udstyres med stik til krydsfeltet. Og de sporskiftere på bagerste skyggebanegård, der er forbundet til en dekoder, som sidder på en anden plade end den, de selv sidder på, er jo forbundet via et stik.

Så tilbage er indtil videre kun skinnerne. Mit programmeringsspor er i øvrigt spor 1 på Skive H. Og den skal også forbindes via et stik til krydsfeltet. Så der er ganske få ledninger, som ikke alligevel skal have stikforbindelser. Og dem kan jeg jo vælge at samle i en lille stribe kronemuffer. Derved vil jeg kunne afmontere pladen ved at skille denne kronemuffe ad og hive ikke ét men måske 10 stik ud. Det skal jo ikke ligefrem gøres til daglig.

30. marts

Bagsiden af pladen er plastret godt til med velcro:

1. april

Jeg er begyndt at lægge skinner på Skive H og bagerste skyggebanegård:

Denne gang gør jeg udstrakt brug af de små røde hundedyre (15 kroner for 8 stk., dvs. 4 samlinger) plastikdimser fra Märklin til elektrisk isolering mellem skinner.

Jeg har tidligere bitchet over, at de ikke rigtigt duer, og at det er meget nemmere bare at hive kontakterne af nogen af skinnerne.

Men på mit nye layout er der mange steder, hvor jeg i givet fald skulle volde skinner eller sporskiftere til en del penge, og som derved ville blive vanskeligere at genbruge.

Faktisk har jeg nogenlunde hittet ud af, hvordan man sætter plastikfætrene på uden at de revner. Hemmeligheden er sådan set bare, at man skal sørge for, at skinnerne ikke er helt nye. Har man en ny skinne lige ud af kassen, samler man den derfor med en tilfældig anden skinne og skiller det ad igen. Derved er kontaktfjedrene trykket lige nok sammen til, at plastikfætrene kan sættes på.

2. april

Alle Märklin skinnerne er nu lagt og tilsluttet på nær et enkelt sporskifte. Desuden har jeg lavet understøtning af den øverste tracee helt ude i begge sider, lige midt under buerne. Det løfter dem lige nok til at en lang Lima B-vogn kan snige sig rundt på vejen til og fra nederste skyggebanegård uden at støde ind i overetagen, selvom skinnerne ligger noget tættere end hvad godt er. Det kan anbefales ikke at ignorere Märklins foreslåede mindste afstand mellem parallelle skinner:

Det tog naturligvis sin tid, men det eneste der drillede, var en af dekoderne, som virkede ustabilt, dvs. at servoerne kørte uafbrudt og helt tilfældigt. Jeg ved ikke, hvad der var i vejen. Jeg forsøgte at genprogrammere PIC kredsen uden succes. Derefter skiftede jeg til en helt ny PIC kreds. Nu virker det.

Det næste spændende miniprojekt bliver at installere de to stykker flex-skinner, som skal gøre vendesløjferne komplette.

Jeg har overvejet, om det nu også er umagen værd med de flex skinner. Man kan sagtens lukke hullet vha. Märklin skinner:Men dels er der det problem, at det underlag, jeg allerede har lavet, ikke passer. Og desuden er de meget skarpe sving til begge sider nærmest at bede om problemer. Endelig er der ikke meget hul tilbage til at stikke hovedet op i, når jeg skal ind under banen for at sætte afsporede tog på plads. Så jeg holder fast i ideen med flex skinner.

3. april

Som forberedelse til lægning af flex skinnerne skal der tilføjes et ekstra lag 6 mm mdf til erstatning for den plastik-ballast, som hæver Märklin skinnerne 6 mm. Jeg har fået skåret noget af mdf’en til, lavet papirskabeloner til resten samt fjernet støjdæmpningen fra det pågældende område:

4. april

Jeg har skåret de sidste pladestumper ud fra papir skabelonerne. Jeg har også limet den første side, dvs. limet det ekstra lag plade oven på det eksisterende lag. Jeg har ikke skruer, der er korte nok, så jeg satser på, at limen er nok:
Jeg har ikke skruetvingere nok til at lime begge sider samtidig, så den sidste side bliver limet i morgen.

7. april

Så er der klar til flex skinnerne:

Jeg troede, at jeg skulle bruge kobbertråd fra et stykke installationskabel (1,5 mm2, dvs. 1,4 mm i diameter) som centerleder, men det er for stift. I stedet har jeg købt noget forsølvet kobbertråd i Panduro Hobby. De har forskellige tykkelser. Jeg har valgt 0,8 mm.

Nu ville jeg bare ønske, at jornebanen.dk, hvorfra jeg er inspireret, havde skrevet lidt mere om, hvordan han gjorde. Hvilken tråd? Et langt stykke eller mange korte? Hvad har han mon gjort på bagsiden?

8. april

Her er min metode:

Med regelmæssige mellemrum er der et hul midt i en svelle. Hullet er sikkert beregnet til at sætte skinnerne fast i underlaget med små søm. Men jeg bruger dem til at stikke kobbertråden igennem. Jeg klipper et stykke tråd, der er langt nok til at blive brugt fra et hul til det næste.

I den ende, der vender ind mod forreste skyggebanegård, har jeg blot bukket trådstykkerne rundt om svellen og dernæst loddet trådstykkerne sammen på bagsiden af skinnen. Desuden har jeg forsynet det sidste af disse trådstykker med et stykke ledning:

Resten af vejen fortsætter jeg lidt i samme stil, men her går tråden gennem huller  i underlaget, og jeg lodder på bagsiden af pladen:

Übung macht der meister, som tyskerne siger. Første skinne tog meget lang tid at lodde sammen. For jeg havde bukket hvert stykke tråd rundt, så den kunne loddes sammen på bagsiden. Men det er slet ikke det, det handler om. I stedet gjorde jeg stykkerne noget kortere på skinne nummer to, og bukkede dem i samme retning, så de ligger parallelt med hinanden – lige til at lodde sammen, så de alle får forbindelse til hinanden:

Om Piko flex skinnerne bemærkede jeg straks, at de gør en meget stor lydmæssig forskel i forhold Märklin skinnerne, idet et tog afgiver væsentlig mindre støj, når det kører på Piko skinnerne. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan komme i tanker om mindst disse forskelle mellem skinnetyperne:

Piko skinnerne har ikke det store plastik-stykke underneden, som I Märklin tilfældet oven i købet sidder godt sammen hele banen rundt, og på den måde muligvis udgør en resonnansbund. Jeg kunne prøve at lime Märklin skinnerne fast i underlaget (lige nu flyder de bare frit uden skruer eller noget som helst til at holde dem fast), eller jeg kunne prøve noget af det asfalt-agtige materiale, som jeg har i store plader, og som er beregnet til at støjdæmpe karosserier i biler. Jeg kunne skære nogle småbidder af det og lime op under skinnerne.

Midterlederen udgøres af små pigge på Märklin skinnerne, mens det jo udgøres af mine lidt større mere glatte trådstykker på Piko skinnerne. Måske er det simpelthen støjen fra lokomotivets slæbesko, der er mindre pga. den mere glatte midterleder? Det kunne afgøres ved et ekperiment, idet Peco har en midterleder i metermål med varenummer SL-17, som jeg kunne købe og afprøve. Men jeg vil jo ikke forværre Piko skinnerne. Hellere forbedre Märklin skinnerne.

Se også siderne om planerne om den nye bane:

Layout
Landskab og bygninger (inklusive et vingesignal)
Træarbejde, kabelføring, udvidet kontrol m.v.

14-16. februar

Det eneste modeltogsrelaterede nyt er, at jeg har debatteret med JMRI udviklerne – især ham, der har lavet warrants – om hvorfor mine Signal Controlled Warrants er blevet slettet.

Det lyder lidt som om det skyldes en kombination af:

• Uvilje imod at andre rører “hans” kode.
• Uvilje mod at strukturere koden i subklasser fremfor at smadre det hele sammen i en pærevælling, som dermed er dømt på forhånd til at være fuld af fejl og uforudsigeligheder.
• En misforståelse af hvad Signal Controlled Warrants egentlig er, nemlig op til flere tilpasninger, der gør, at man kan have flest mulige tog kørende på de mindst mulige layout, herunder:
  • Styret efter alle signaler undervejs, og ikke kun ved slutningen. Dette er i mellemtiden også gjort i Warrants.
  • Abrupte hastighedsændringer. Det mener han også, at han har indført som en option i de almindelige Warrants. Men det har bare rodet koden endnu mere sammen, og jeg stoler ikke på det.
  • Muligheden for at køre flere tog efter hinanden på samme strækning på samme tid. Selvom han godt kan se pointen, så mener han ikke, at det er definitionen på en Warrant. Han foreslår dog sikkert snart at indføre det som en option, der endnu engang komplicerer koden og dermed indfører nye fejl.

Jeg har i mellemtiden genindført Signal Controlled Warrants i min egen kode. Så må vi se, om JMRI samfundet vil have det. Hvis ikke, og såfremt nogen, der læser dette, alligevel er interesseret, så kontakt mig. Du kan sagtens få en kopi og prøve det af.

17. februar

Sidder lige og læser på, hvordan sikringspultene hos DSB eller Banestyrelsen, eller hvem det nu er, betjenes: http://www.blokposten.dk/sikr/elek/elek-dsb53-betj.htm – uundværlig viden n’est-ce pas?

19. februar

Debatten omkring SCWarrants fortsætter på Github. Mere nyt følger.

I mellemtiden er jeg gået i gang med at montere tracéen til Skive H. De dersens dimser, som jeg skruer ned i træet for at få M4 gevind til gevindjernet er ikke nemme at få skruet lige i. Men det er da så nogenlunde lykkedes med de første 5, så nu sidder tracéen næsten hvor den skal – måske stadigvæk lidt rigeligt højt:

21. februar

Skive H har fået parketgulvsunderlag på:
Og SCWarrants er jeg lige ved at få stoppet tilbage i JMRI. Men desværre ikke uden at jeg måtte hidse mig lidt op. Det var lidt svært at komme igennem med budskabet om at kun simpel kode med simpel funktionalitet er stabilt nok til, at jeg tør betro mine tog til det.

25. februar

I dag har jeg savet huller til kabelføring under min bane. Så nu er jeg klar til at påbegynde elektrikerarbejdet.

Og SCWarrants er lige blevet merget tilbage i JMRI.

26. februar

Nu er jeg nået så langt, at jeg i princippet skulle kunne køre et tog rundt i en cirkel. Men desværre kun i princippet: Skinnerne er beskidte – formentlig både af savsmuld og af fedt. To af skinnerne er uden strøm. Jeg ved ikke hvorfor. Og endelig står to af sporskifterne forkert, og jeg har ikke fået monteret dekoderne endnu.

Men jeg har fået monteret det mest basale og lidt til af elektronikken. Dels mine to S88-N moduler:

S88-N-P modulet sidder på den udtrækshylde, hvor ECOS’en står.

Testen af de nye strømfølere viste, at den højst nummererede indgang ikke fungerer. Jeg har ikke gjort noget for at finde fejlen, for jeg har ikke behov for den indgang lige nu. Og når jeg får behovet for flere indgange (når jeg tilføjer Skive -Spøttrup strækningen), får jeg alligevel brug for en ekstra S88-N med tilhørende 16 strømfølere.

Jeg har også fået skruet IB-COM og Raspberry Pi samt min Ethernet switch op, selvom kun sidstnævnte kommer i brug lige foreløbig:

Jeg har skruet en del velcrobånd på som ledningsholdere. Men der mangler stadigvæk mange flere:

27. februar

Jeg har støvsuget skinnerne fri for savsmuld, brugt min servo tester til at sætte sporskifterne og sluttelig udskiftet det isolerede stykke skinne, som jeg ved en fejltagelse havde fået anbragt midt inde i en blok.

Så nu kan mit tog køre rundt og rundt i en cirkel. I sig selv giver det begrænset underholdningsværdi. Men dermed har jeg nået det punkt, hvor jeg igen har et fungerende layout.

13. marts

Det er længe siden, jeg har bygget bane. Men i aften fik jeg set lidt på planer om de næste par tiltag, der skal gøres:

Der skal laves et krydsfelt for på den ene side tilslutning af programmeringsspor og dekodere til sporskifter og signaler, og på den anden side til begge kommandostationer – både programmeringsspor og kørestrøm – samt til sensor nummer 1.

Mht. signaldekodere er det især den dekoder, der skal styre vingesignalet ved Spøttrup station. De andre dekodere til signaler kan alligevel ikke programmeres, fordi de kommer til at dele strømforsyningsdelen.

Jeg havde egentlig i første omgang tænkt bare at skrue de enkelte stik direkte på elektronikpladen. Men det bliver lidt upraktisk at skulle kravle helt ind under layoutet for at flytte et stik i krydsfeltet. Så den skal nok bygges på sin egen lille plade, som så skrues op under layoutet enten helt bagude i det mest tilgængelige hjørne, eller et sted henne under ECOS’en.

Desuden skal trace’en til Skive H gøres fast, dvs., der skal sættes to gevindjern på i forkanten og også et par stykker rundt i hver bue.

Dem i forkanten bliver nok bedst anbragt ved at finde den placering længst fremme, som ikke er midt i en skinne i underetagen, og så sørge for, at den kun lige er lang nok til at gå op og understøtte den øverste tracé.

Problemet er nemlig, at der stort set er skinner overalt – enten på nederste eller på øverste etage. Der er dog en lille mulighed for at anbringe dem præcis 18 cm fra de bagerste gevindstænger. Men det er kun lige. Så derved skal de dels bøjes lidt og dels kommer de til at være klods op ad skinnerne på begge etagerne. Derfor ovennævnte konklusion.

18. marts

Jeg fik lavet krydsfeltet i dag. Jeg placerede alligevel stikkene på den generelle elektronikplade, dvs. bagerst inde under layoyoutet.

Samtidig fik jeg IB-COM bragt tilbage i live.

Jeg har endnu ikke forbundet noget (dekodere og programmeringsspor) til patch panelet.

19. marts

Jeg har tænkt en del over det med at opklodse tracéen for Skive H uden at bore gevindjernet igennem krydsfinérpladen. Men løsningen ligger lige for. Da jeg savede huller til ledninger rundt omkring på understellet, producerede jeg samtidig en masse træpropper:

Og hvis jeg forsyner dem med gevindstykker, så kan jeg oven i købet gøre højden justerbar.

Et voila! Endelig fik jeg mentalt overskud, så jeg kunne komme videre. Der er nu 10 cm fri luft mellem etagerne:Jeg har også fået monteret de første to servo dekodere. Så nu er alle sporskiftere i forreste skyggebanegård aktive. Og eftersom jeg også har monteret de to ekstra spor er hele forreste skyggebanegård reelt færdig.

Det ser ud til, at de stik og bøsninger, som jeg har købt til krydsfeltet er af dårlig kvalitet (for billige). Første gang et stik skal ind i bøsningerne er det nødvendig med intet mindre end rå fysisk vold. Og efterfølgende har det været nøsvendigt at bøje “skærmen” på stikkene lidt, for at skabe ordentlig elektrisk forbindelse.

 

Se også siderne om planerne om den nye bane:

• Layout
• Landskab og bygninger (inklusive et vingesignal)
• Træarbejde, kabelføring, udvidet kontrol m.v.

23. januar

Juhu og jubi. Nu kom endelig pakken fra NiceLED. Det tog “kun” tre uger og en dag.

Sammen med servoerne har jeg også købt en servo tester. Den kostede lidt vel meget (80 kroner, tror jeg). Og jeg kunne have bygget en selv, eller brugt min ECOS og en servodekoder. Det jeg skal bruge er et eller andet, som kan sætte en servo i midterpositionen.

Man kan sagtens bygge en servo tester af en 555 timer, som jeg har “på lager”:Men der er nemmere bare at købe sig fra det – lige undtagen, at jeg har lidt et problem med at forbinde min batteriholder til testeren. Jeg har ikke det rigige stik. Men det virker:Jeg har brugt to ledere i det patchkabel, der egentlig er beregnet til at forbinde I/O portene på en Raspberry Pi.

24. januar

Jeg har lavet en fin udtrækshylde til ECOS’en. Jeg ved ikke om jeg bliver træt af, at den kommer til at sidde forholdsvis lavt. Men til gengæld fylder den ingenting:

27. januar

Jeg har tænkt lidt over, hvordan jeg skal håndtere krydset i JMRI. Jeg har lavet et lille forsøg i Panel Editor, hvor jeg ganske enkelt har tegnet krydset som to skinneikoner, der repræsenterer samme OBlock, og hvor jeg drejer dem 45 grader i hver retning og lader dem stå på kryds:Signalet styres af Signal Mast logic. Og jeg har gjort forsøget med at “approach-blokken” skal være besat samt at de to krydsende blokke ikke må være det, for at få grønt. Det virker også – i hvert fald i simulatoren:Selvfølgelig skal masten ikke være både source og destination. Men nu prøvede jeg det altså bare lige hurtigt af.

I øvrigt er krydset så viseligt indrettet fra Märklins side, at de to retninger ikke er elektrisk forbundet til hinanden. (Der ligger en ledning i kassen, så man kan forbinde dem med hinanden, hvis man vil.) Jeg har tænkt mig at udnytte det til at have en sensor pr. retning, og lave noget Logix i JMRI, der hiver kørestrømmen væk, såfremt begge sensorer er aktive samtidig. Derved får jeg et nødstop, som forhåbentlig kan nå at forhindre, at de to tog kolliderer.

Umiddelbart ser det ganske vist ikke ud til at man kan slukke for strømmen fra Logix. Men man kan køre et Jython script. Og fra det script kan man godt slukkefor strømmen. Se https://github.com/JMRI/JMRI/blob/master/jython/AutoLayoutPowerOff.py

Hele krydset skal dog være én blok. For ellers vil to warrants kunne allokere hver sin retning i krydset samtidig.

Opdelingen i blokke er i det hele taget under overvejelse, så jeg kan komme i gang med sporlægningen:Signalerne på tegningen er de logiske eller virtuelle signaler – dem som skal bruges af JMRI til at få warrants til at fungere. De relativt få fysiske signaler, der skal anbringes på den virkelige bane er kun dem, der er på den synlige del, og måske endda kun nogen af dem. Endvidere kan nogen af de fysiske signaler måske være nogle helt andre end de logiske. F.eks. skal der kun være ét indkørselssignal til Skive H fra venstre mod højre, mens der er to logiske signaler – et til hver af de to spor (se det grønne og det grå spor ca. midt på tegningen).

29. januar

Jeg er begyndt på alle mulige småting. Lige nu er jeg ved at forberede montering af ledninger, i den forstand, at jeg ville ønske, at jeg havde købt sådan nogen klemrækker til mine strømfølere:Så kunne jeg nemlig nemt hive print med strømfølere af og sætte dem på igen, når de går i stykker. Men ikke noget piveri. Jeg laver bare selv sådan nogen dobbelte klemrækker ved at klippe nogen kobbertråde fra installationskabler i småstykker:Og så er jeg ellers gået i gang med støjdæmpningen. Jeg er næsten færdig med underetagen. Der mangler kun de to forreste hjørner samt der hvor de to flex-skinner skal være. Jeg skal dog lige huske også at støjdæmpe de klodser, som banetracéen hviler på:Jeg limer parketgulvsunderlaget fast med trælim. Jeg har købt en hel liter. Jeg forsøger ganske vist at smøre tyndt ud, men jeg bruger en del.

30. januar

Jeg er begyndt at definere banen i JMRI. Jeg har valgt at definere “hardwaren” som Loconet simulator i stedet for ECOS. På den måde kan jeg definere hele banen og prøve signalleringen af uden overhovedet at forbinde til ECOS’en. Ganske vist skal jeg ind og lave “global-search-and-replace” på alle sensorer på det tidspunkt, hvor jeg vil til at bruge JMRI sammen med den fysiske bane. Men det har jeg prøvet før, da jeg skiftede IB-COM ud med ECOS.

Indtil videre har jeg indtastet alle Sensors, Turnouts, OBlocks, Portals og Paths. Det har jeg gjort direkte ind i tabellerne i JMRI. Det er sådan set nemt nok. Men nu begynder det svære, nemlig at tegne layoutet i Panel Editor. Jeg undlader – i hvert fald i første omgang – at bruge Layout Editor:Det bøvlede er, at man kan vælge mellem flere forskellig ikonsæt, samt ikke mindst at Panel Editor ikke decideret er fejlfri. Man skal især være opmærksom på, at selvom man vælger et sporskifte og nogle paths i “indsæt” dialogen, så skal man ikke regne med, at man får hvad man beder om. Man skal højre-klikke op til flere gange på hver ikon og vælge “Edit”, for at få ikonen til at repræsentere det, den skal. Det er selvfølgelig en fejl i Panel Editor. Og selvfølgelig kan det løses. Men det må andre tage sig af.

4. februar

Så er det servo- og sporskiftetid, nu hvor lørdags-hovedrengøringen er overstået. Jeg laver kun de sporskiftere, jeg har brug for lige nu.

Til formålet har jeg savet nogle stykker af en 4 mm acryl / plexiglas plade. To stykker pr. servo, en på ca. 25×28 mm til at “klodse” servoen op på og en på ca 28×10 mm, som der er fræset et spor halvvejs igennem (med en almindelig vinkelsliber). Den lille klods og især fræserillen skal holde pianotråden (som jeg ikke har bøjet endnu) fast.

Jeg har endnu en gang forsøgt at bruge en stiksav til at skære i pladen. Det duer ikke. Ikke en gang en særlig lille og langsomt kørende stiksav med en fintandet klinge. Klingen bliver så varm, at pladen smelter. Og derved smelter den saverillen sammen igen lige bag ved klingen. Så jeg bruger en ganske almindelig nedstryger i stedet. Det bliver ikke kønt. Men pyt med det. Det hele bliver gemt væk under sporskifterne.

Derudover har jeg afkortet servohornene, så de kan være inden i sporskifterne. Jeg har endvidere linet dobbeltklæbende tape m.v. op:Et voila:Derudover er jeg nu færdig med at lægge parketgulvsunderlag på den første nederste oval. I morgen vil jeg lægge skinner på samme oval – inklusive at save huller i tracéerne, så servoerne under sporskifterne kan være der.

Dernæst skal tracéen til Skive H saves ud og monteres vha. gevindjern. Og så kommer kabeltrækning og elektronik. Men mere derom, når jeg når dertil.

5. februar

Det har taget det meste af dagen at lave huller til servoerne, samt at finde de rigtige skinner frem, så der er (rent elektrisk) delt op i de rigtige blokke. Derudover var der også lige et af de gamle sporskifter, som skulle have en 1,0 mm tyk pianotråd skiftet ud til en på 0,6 mm.

Men nu er den første oval på plads:Dagens sidste time har jeg brugt på at lodde de sidste 6 strømfølere sammen til S88-N modul nummer to, som indtil videre kun har været udstyret med 10 strømfølere. Jeg mangler stadigvæk ledningsføringen på printet til de 6 nye strømfølere. Så har jeg nok til fase 1 af den nye bane.

6. februar

Ledningsføringen til de 6 strømfølere fikset. Så mangler jeg kun en afprøvning af hele modulet med S88-N og 16 strømfølere. Men det må lige vente lidt.

7. februar

Jeg har fået tilføjet blok 27 og 28, jvf. sporplanen ovenfor (27. januar) i JMRI. Det var ikke nemt. For der er åbenbart en fejl i JMRI, der gør, at man ikke kan oprette en OBlock uden at man har hele banen til at hænge sammen med Portals og Paths.

Eller rettere: Det kan man netop godt. Og man kan gemme layout filen uden at blive advaret. Men under indlæsning af filen (dvs. når man igen starter JMRI), får man en meget lang og lige så kryptisk fejlmeddelelse, så filen ikke kan indlæses overhovedet. Dvs., at man har mistet hele layoutet.

Men heldigvis laver JMRI en serie backup kopier af layoutet. Så man kan kopiere en backup ind og prøve igen. Jeg fik det til at lykkes i tredje forsøg.

Derudover er jeg begyndt at fremstille en lille serie på 4 servo- / sporskifte-dekodere:

8. februar

Jeg har fået defineret alle signalmaster som virtuelle i JMRI. Og jeg har fået de første par stykker anbragt i panelet samt defineret signal mast logic for dem.

På et senere tidspunkt kommer jeg til de fysiske signaler. Den tid den glæde. Lige nu er formålet med de virtuelle master, at SCWarrants skal have noget at køre efter.

Derudover har jeg loddet lidt over halvdelen af lusene på de fire servo dekodere.

9. februar

Alle signalerne er nu anbragt på layoutet i JMRI. Derudover har jeg sat tekster på, så alle bloknumre og sporskiftenumre kan ses. Kun en lille del af signal logikken er defineret.

Derudover har jeg opdaget, at ham der oprindeligt lavede Warrants i JMRI har fjernet mine Signal Controlled Warrants. Det er jeg mildest talt begrænset tilfreds med. Men han ser ud til at have gjort de almindelige warrants “signal-aware”, så en test må afgøre om jeg skal være sur eller glad – altså om jeg skal på den igen for at få det til at virke igen. Jeg har en mistanke om, at jeg i det mindste skal ind for at rette, sådan at jeg ikke behøver at optage throttle kommandoer, men så toget alligevel rent faktisk kører, når nærmeste signal skifter til “kør”.

På servo dekoder fronten går det fremad. Jeg mangler at montere de aktive komponenter samt at programmere micro controllerne:

11. februar

De sidste komponenter er loddet på servo dekoderne. Nu skal der bare kodes microcontrollere og forbindes ledninger. Men det bliver ikke før jeg også får skruet en elektronikplade på.

I mellemtiden har jeg skåret pladerne til tracéen under Skive H. Jeg mangler bare lige nogen skruer til at sætte det sammen med:

12. februar

Jeg var et smut i Bauhaus for at købe lidt 3×13 mm skruer m.v. Det har sat mig i stand til at lime/skrue tracéen på billedet ovenfor sammen.

Derudover har jeg langt om længe skruet en plade til elektronikken bag på rammen. Det blev en bred men lav rest 9 mm krydsfiner. Jeg får se, om den bliver god at skrue elektronik fast i, eller om den er så tynd, at jeg ikke kan få skruerne til at holde i den. Men nu er den der i hvert fald, og derfor har jeg flyttet layoutet tilbage på plads i hjørnet af futtogsværelset:Ydermere har jeg været i gang med hulsaven og lavet et par huller til ledninger frem og tilbage mellem ECOS og elektronikpladen (eller bare mellem forsiden og bagsiden af layoutet). Og så har jeg sat en strømskinne fast.

Jeg overvejer, om jeg skal have fat i nogle kabelrender som disse, eller om jeg skal fortsætte med øskner/kroge eller måske lime ledningerne fast langs brædderne: https://www.elvvs.dk/c/ledningskanal-m-slids-3393/

I hvert fald skal det ikke have lov til at blive et spindelvæv af ledninger ligesom prototypebanen var.

Sidst på aftenen har jeg bestilt nogle kabelbinder holdere samt ikke mindst en rulle velcrobånd hos AV-CABLES. Så skal alle ledninger hænges op vha. velcrobånd. Kabelbinder holderne skal bruges sammen med kabelbindere (også kaldet strips) til at holde f.eks. transformatoren til ECOS, som ikke har huller eller lignende, så den dermed ikke kan skrues fast.

Se også siderne om planerne om den nye bane:

Layout
Landskab og bygninger (inklusive et vingesignal)
Træarbejde, kabelføring, udvidet kontrol m.v.

1. januar

Tidligt oppe, ude at gå tur, set nytårskoncert og skihop i fjernsynet.

Men der blev også lige tid til at bestille komponenter til dekodere m.v. hos Reichelt og servoer til de nye sporskifter hos NiceLED.

3. januar

Så er varerne fra Reichelt allerede kommet.

8. januar

Det tager sør’me tid det her! Jeg har brugt hele dagen på ganske lidt:

Formiddagen gik med at hente en hel plade 6 mm krydsfiner. For at få den hjem var jeg nemlig nødt til at låne en trailer. Og når vi nu havde traileren, så skulle juletræet på genbrugspladsen, så vi ikke skulle til at klippe det i småstykker. Derudover skulle traileren også leveres tilbage. Og eftermiddagen er gået med at save et stykke plade til forreste skyggebanegård og paradesporet samt at mærke op til de fire buede stykker i siderne:

Jeg er ikke god til buer, så jeg har brugt linealen for næsten hver eneste centimeter for at tegne en streg 4 cm fra selve skinnen. Men nu er der klar til stiksaven.

9. januar

Så er de 4 buede stykker savet ud.

NiceLED har stadigvæk ikke sendt servoerne. De er blevet fanget i tolden efter ankomst til Danmark.

14. januar

Så er det lørdag, og der er igen et par timer, hvor jeg kan slippe arbejdet. Så jeg er tilbage til tømrerarbejdet. Jeg har nu skåret paradesporet af skyggebanegården, fordi den senere skal bygges på som et aftageligt stykke:

De buede stykker, der skal forbinde fra bagerste skyggebanegård og op til Skive H, er midlertidig placeret i entreen. Det samme er paradesporet. Skive H skal skæres ud af den rest af krydsfinerpladen, som ses op ad væggen:

Nu kommer jeg til noget, hvor jeg ikke helt ved, hvad jeg skal gøre. Jeg skal nemlig for første gang samle to stykker krydsfiner. Jeg begynder med samlingen mellem forreste skyggebanegård og buen op til bagerste skyggebanegård:

Der er vel ikke andet at gøre end at save begge plader til, så de lige netop passer sammen:

Dernæst skrue dem sammen vha. et stykke plade på bagsiden. Jeg skærer først et stykke 10-12 mm spånplade fra den gamle prototype plade til og borer huller i krydsfineren:

Så limer jeg og sætter 3,5 x 15 mm skruer i. Spånpladen lapper 9 cm ind over krydsfineren. Det sidder udmærket. Nu håber jeg bare, at det ikke er hverken for stift eller for svagt. En færdig samling ser sådan ud på bagsiden:

Næste samling byder på endnu en udfordring. Her vil jeg nemlig samle en 6 mm plade og en 9 mm plade. Buerne mellem bagerste skyggebanegård og Skive H er 6 mm plade, mens skyggebanegården er 9 mm plade.

Jeg ved ikke, om jeg skal samle bagsiden med lim, plade og skruer som vist ovenfor, og sidenhen give den tykke plade en ordentlig tur med excentersliberen for at slibe overgangen jævn på oversiden, eller om jeg skal lægge et eller andet – f.eks. nogen spændeskiver – imellem ved den tynde plade, så det bliver plant på oversiden. Sidstnævnte metode kan jeg ikke gennemskue, hvordan jeg får gjort solid nok.

Det kan også være, at jeg bare skal udligne de 3 mm vha. noget polyfilla eller bare vha. den støjdæmpning, jeg alligevel skal have under skinnerne. Så kan det første lille stykke jo få et ekstra lag. Foreløbig har jeg savet, så pladerne passer sammen – bortset fra tykkelsen:

Bemærk, at den bagerste skinne skal gå nedad mod forreste skyggebanegård, mens de andre fire skal gå opad mod Skive H. Vha. to sporskiftere bliver de fire i øvrigt til to rundt i buen.

15. januar

Jeg fortsætter med tømrerarbejdet.

Nu har jeg samlet hele den nederste oval. Det tog lidt tid, for der var meget fintilpasning for at både den opadgående, (som ikke er monteret endnu), og den nedadgående bue kunne få plads i enderne af den bagerste skyggebanegård.

Jeg endte i øvrigt med at samle den tykke og den tynde plade ganske som jeg samlede de to ens plader. Så de får noget polyfilla eller lignende på oversiden på på et senere tidspunkt.

Næste projekt er vendesløjferne, dvs. krydset mellem de to skyggebanegårde. Her vil jeg prøve at bruge et par Piko flex skinner. For at sætte dem sammen med Märklin C skinner har jeg skåret enderne af to Märklin skinner vha. min Proxxon og forsynet disse ender med Piko lasker. Her er mine hjemmegjorte overgangsskinner:

Desuden har jeg skåret 4 strimler MDF plade på 7 cm bredde, som skal udgøre underlaget for krydset. De 4 strimler skal samles i midten. Det er måske lidt svært at se på billedet, for indtil videre bruger jeg resten af MDF pladen som arbejdsbord:

Jeg har lige målt højden på en Märklin skinne til 10,6 mm og højden på en Piko skinne til 4,6 mm. Piko skinnen har jo ikke ballast (dvs. plast) støbt under svellerne ligesom Märklin skinnerne har. Dvs., at det lige præcis passer at skære en ekstra strimmel 6 mm MDF, så det ligger dobbelt under Piko skinnerne.

16. januar

Selvom det er mandag, lykkedes det mig at holde fri til normal tid, så jeg er kommet videre med krydset. Jeg har fået det hele passet til, og har skruet/limet klodser under i de 4 “hjørner”, hvor krydset skal kobles på de to skyggebanegårde:

Centrum – selve krydset – er tilpasset og en klods er savet ud. Der skal blot bores, limes og skrues:

Og “hjørnerne” er endnu mere klar. Her er både tilpasset og klodsen monteret under skyggebanegårdene:

Men nu er klokken blevet fjernsynstid. Det er en hobby, og der skal også være tid til andet.

NiceLED melder i øvrigt, at han har været smart nok til at ringe til toldvæsenet for at spørge om, hvilke dokumenter de skal have. Og han har straks sendt disse, hvorfor der er håb om måske at se servoerne indenfor en ugestid. Jeg kunne godt have brugt dem for et stykke tid siden. Men det går jo nok.

En anden gang bestiller jeg dog hos nogen, der har varerne på lager indenfor EU. F.eks. Hobbyking. Det betyder ikke, at jeg på nogen måder fraråder at handle hos NiceLED. Tværtimod. Det stod meget klart på hjemmesiden, at servoerne ikke var på lager, og at leveringstiden derfor var uvis. Så man kan jo bare lade være med at bestille i det tilfælde.

17. januar

Så er krydset klar. Eneste lille problem er, at MDF pladen er så hård, at de undersænkede skruer ikke går ned i pladen, som de gør i krydsfineren. Nu får vi se, om det virkelig er et problem, når jeg kommer så langt, at jeg lægger skinner. På billedet ligger skinnerne bare løst. Der mangler både støjdæmpning, ledningsføring og fastgørelse:

Nu skal limen have lov til at hærde til i morgen. Og så er jeg klar til at få bagerste skyggebanegård op i kote 5, dvs. 5 cm højere oppe end forreste skyggebanegård. Eller rettere, så skal jeg have fundet ud af et eller andet med lægter, brædder og/eller strimler af spånplade, så jeg er klar til det. For den endelige fastgørelse må nok hellere vente til jeg har lagt skinner, så jeg kan prøvekøre stigningerne.

21. januar

Nu har NiceLED fået mine servoer hjem og straks sendt dem. I absolut misforstået godhed har han dog sendt dem med Postnord i stedet for GLS, som jeg havde bestilt. Så nu ser jeg dem ikke før en gang hen i næste uge.

Han har sendt dem i går fredag som quickbrev til en formue i den tro, at jeg så ville få dem i dag. Men Postnord deler intet ud om lørdagen – heller ikke quickbreve.

Havde han sendt dem med GLS, er jeg sikker på, at jeg ville få dem på mandag. Og jeg kan da selvfølgelig stadigvæk håbe, at Postnord denne ene gang overholder deres løfte, så jeg har dem på mandag alligevel.

Jeg skal til at have gjort de første tracéer fast. Men allerførst skal jeg have hældningerne på plads. Jeg har lynhurtigt smidt en lægte under bagerste skyggebanegård, som derved ganske vist er en cm for højt oppe, men vha. de skinner, der lige løseligt er sat sammen, kan jeg prøve mine forskellige tog af på hældningen. Foreløbig er det gamle Märklin 3060 Santa Fe, der er på prøvefart:Den klarer som forventet hvad som helst. Men hvad mon der sker, hvis jeg kobler 4 vogne på? Og hvad med Heljan IC3 toget? Og jeg har også et lokomotiv med lavtsiddende sneplove, der skal testes både med og uden vogne.

Næste test: 7 Lima B-vogne efter Santa Fe lokomotivet. Den klarer fint hældningen både fremad og “i bakgear”, hvor lokomotivet skubber vognene op ad bakken:

IC3 toget ser ud til at kunne “bestige bjerget”. Og når det kan, burde alt andet også kunne:

IC3 toget er dog ikke blevet mere stabilt end da jeg sidst behandlede emnet. Efter et par vellykede omgange både den ene og den anden vej rundt blev jeg modig. Og så satte jeg farten op. Det fik begge kardaner til at løsne sig helt ude i bogierne. Det kan måske fikses med en dråbe superlim. Men det er ikke godt nok, Heljan.

På den anden side set har det kun lidt med selve banen at gøre, så IC3 toget har jeg bare puttet tilbage i æsken. Efter at have klemt kardanerne fast, naturligvis. Så må vi se, hvad IC3 togets fremtid skal være. Måske sælger jeg det i den blå avis. Det er jo pænt og nyt. Og det fungerer sikkert fint på en større bane uden R1 kurver.

Jeg har som nævnt et andet lokomotiv med en lavtsiddende sneplov. Det kører fint rundt begge veje. Også med den ene kortkoblingsvogn, jeg har.

Men det kan ikke trække meget mere end den ene vogn. Der er nemlig ikke monteret gummiringe, og det trækker kun på to aksler på den ene bogie. Men jeg har to aksler med gummiringe. Og så er jeg sikker på, at det vil gå fint. Jeg skal alligevel aldrig op på mere end tre eller fire vogne. Det er mine blokke ikke lange nok til.

Det kører heller ikke med dette lokomotiv kombineret med Lima vognene. Men det fungerede heller ikke særlig godt på den flade bane. Problemet er, at koblingerne på Lima vognene sidder stift i forlængelse af boogierne – i øvrigt ligesom Märklin lokomotivet. Men på det andet lokomotiv og den ene kortkoblingsvogn, jeg har, sidder koblingerne i en skakt helt ude i yderkanten af selve vognkassen. Og kombinationen giver knas i de snævre R1 kurver.

Alt i alt konkluderer jeg, at 5 – 6 cm højdeforskel er det rigtige. Og så går jeg i gang med at skrue det fast. Nærmere bestemt, så skar jeg fem stykker ud af lægten, så de hæver banen de 5-6 cm, når de lægges under. Men nu, så selve skyggebanegården er vandret både i længderetningen og i bredden:

Og toget kan stadigvæk køre.

I løbet af aftenen fik jeg rettet et lille problem i JMRI: En anden JMRI og ECOS bruger undrede sig over, at han ikke kunne overføre definitionerne af de lokomotiver, som han havde uploadet fra ECOS til JMRI tilbage til ECOS, hvor han i mellemtiden havde slettet dem. Og det kan han jo have ret i. Så det har jeg ændret i JMRI, sådan at nu kan man downloade de lokomotiver, hvis DCC adresse ikke i forvejen bruges i ECOS.

22. januar

Jeg måtte lige prøve hældningen på banen af igen. Og pludselig kunne det gode gamle lokomotiv ikke bakke med 7 vogne. Ikke en gang med 5. De afsporer. Til gengæld kan jeg oplyse, at Lima vogne kan holde til at falde en meter ned og lande på gulvet.

Det viste sig dog, at ved at bytte om på vognene, så den forreste vogn blev den bagerste, så fungerede det stadigvæk. Gamle Lima vogne er nok ikke de mest stabile. Men i øvrigt kan jeg godt se, at med min størrelse bane skal der hverken være 7 eller 5 vogne i en stamme. 3 er nok maks. antallet:

Jeg er i fuld gang med at klodse banen op. Jeg gør ikke så meget ud af det som stahlbahn.de foreskriver. Så min bane kan ikke på en nem måde justeres i højden. I stedet har jeg beregnet, hvor det passer med 1×15 mm, 2×15 mm og 3x15mm rundt i buerne:

Det passer fint med 57×38 mm lægten på den høje kant under bagerste skyggebanegård, der hvor der ikke er klodser under til at samle den med andre pladestykker. Samme lægte men på den anden kant suppleret med en stump 6 mm krydsfiner passer ligeledes ude i enderne af skyggebanegården, hvor der er en spånpladeklods til samling med buen op mod Skive H:

Og så har krydset også lige fået sig en klods. Her passede 2 lag gammel spånplade:

Jeg har indtil videre kun skruet klodserne fast ned i rammen. Dvs., at selve tracéen stadigvæk ligger løst oven på klodserne. Jeg har egentlig ikke tænkt mig at fastgøre tracéen i mere end nogle ganske få punkter, f.eks en skrue i hver side af forreste skyggebanegård og en enkelt i midten af bagerste skyggebanegård.

På den måde er det nemt at skille ad igen. Og desuden kan jeg placere en rest parketgulvsunderlag under tracéen til støjdæmpning, uden at have en masse skruer, der alligevel overfører støjen.

EFTERSKRIFT (OKTOBER 2017): DET SKULLE VISE SIG, AT DETTE VAR AT HOPPE OVER, HVOR GÆRDET VAR LAVEST. FØLG DESIGNREGLERNE, SOM BL.A. DEFINERER EN MAKS. HÆLDNING PÅ 4%. MÅSKE KUNNE MAN GODT HAVE OPPET DETTE TIL 5-6%, SOM SVARER TIL 5-6 CM. MEN SÅ SKULLE DET FORDELES JÆVNT, OG ALT SKAL SKRUES FAST, SÅ DET IKKE GYNGER OG VIPPER OG BULER.

Se også siderne om planerne om den nye bane:

• Layout
• Landskab og bygninger (inklusive et vingesignal)
• Træarbejde, kabelføring, udvidet kontrol m.v.

25. november

Vha. SCARM har jeg printet første fase – dvs. de nederste 1 1/2 etage minus tre vigespor, som jeg sparer væk – ud i naturlig størrelse. Det giver lidt indtryk af, hvor svært eller nemt det bliver, at komme til de nederste spor nedefra. Og senere skal det bruges som skabelon, når jeg skal save de pladestykker ud, som sporene skal lægges på.

Desuden har jeg været i Silvan og købt et enkelt høvlet brædt på 21×98 mm, en rest 6 mm MDF plade og lidt gevindjern og nogle nippelskruer – begge dele i M4.

Jeg købte MDF plade i stedet for krydsfiner. De havde også en rest 9 mm krydsfiner. Men det buede fælt, hvorimod MDF pladen er snorlige og faktisk føles stivere / stærkere. Man kan sikkert godt købe krydsfiner i en bedre kvalitet til en højere pris et eller andet sted. Men hvorfor gøre det, hvis 6 mm MDF er mindst lige så godt?

Nu skal det selvfølgelig prøves først. Måske er MDF for hårdt? Eller måske er der andre ting i vejen. Det er derfor, jeg kun har købt en lille del af de materialer, der skal bruges. Nå ja – også lidt fordi de fleste brædder i stabelen ville være forholdsvis umulige at bruge pga. store knaster og manglende kanter. De er billige. Men det er også 6. sortering. Jeg tror, jeg skal en tur forbi Stark. Eller måske Bauhaus?

2. december

Nu har jeg fået købt 8 brædder. Silvan havde fået en ordentlig bunke hjem, hvor jeg købte alle de brugbare. Og det er lige nok til mit design:

Den lidt underlige plamage, der hvor tre brædder mødes, er en plade eller et stykke brædt, som dels skal gøre hele konstruktionen stiv, (idet der skal dybler og skruer i alle de retninger, som dækkes af plamagen), og dels er der, hvor benene skal skrues på. Der er kun indikeret et ben på tegningen, men selvfølgelig skal der være fire. Benene er i øvrigt genbrug fra prototypen. Det er højdeindstillelige runde stålben fra Ikea.

Desuden har jeg købt nogle beslag, bl.a. et sæt udtræk, som indtil jeg købte dem var beregnet til et PC tastatur under et skrivebord. Nu er det beregnet til en ECOS under mit nye layout.

Som alle nok kan gennemskue, er det fortsat bare planer. Konkret sker der intet. Der er for travlt med arbejde, julefrokoster og alt andet.

18. december

Endelig kom der en dag med lidt futtogstid. Jeg har fået ryddet lidt op på prototypebanen og optaget en film, hvor togene kører rent computerstyret, dvs. JMRI / warrant styret kombineret med et simpelt Jython script.

Desuden har jeg haft gang i kapsaven og savet brædderne til i de rigtige længder. Nu skal der bare sættes skruer i. Så er jeg i gang med den nye bane:

Her er brædderne stillet på højkant cirka som den færdige ramme skal se ud:

For at skrue det hele sammen har jeg først målt ud, dernæst boret 2 stk. 3 mm huller for hver samling, i de lange brædder. Herefter sætter jeg brædderne sammen vha. nogle hjørnetvinger:

Hvorefter jeg borer så langt ind som muligt med et 2 mm bor og sætter 4 x 50 mm skruer i:

Da jeg samlede rammen, fandt jeg ud af, at det er bedst at begynde i midten med de 56 cm lange brædder og at tage de 23 cm lange brædder derefter og selvfølgelig slutte af med enderne (110 cm brædder).

I dag nåede jeg dog ikke at få de sidste 4 stk. 23 cm brædder og enderne på. Næste etape bliver forhåbentligt mellem jul og nytår.

28. december

I dag fik jeg skruet de sidste brædder på rammen. Nu skal der ben på, så jeg kan komme i gang med at bygge den nye bane. Det kræver dog, at jeg skiller prototypebanen ad, så jeg kan genbruge benene, skinnerne og elektronikken samt ikke mindst pladsen.

Her er et sidste blik på prototypebanen, før den bliver skilt ad:

Desuden har jeg været en tur hos Lokdoc i Brøndby, hvor jeg har købt de skinner, der – udover dem, jeg allerede har – skal bruges til fase 1.

29. december

Så er elektronikken og alle skinner afmonteret:

Nu skal det pakkes ned i kasser, så jeg kan komme til at fjerne det gamle møbel og stille det nye op.

Klar til at bære ud:

Og stille op. Nu er benene sat over på den nye ramme, som har fået pladsen. Benene er skruet på nogle små stykker plade savet ud af det gamle bord:

Så mangler der bare…… alt. Der skal laves en plade (af det gamle bord) til elektronik. Pladen skal skrues på væggen. Eller måske bag på rammen???  Og den skal designes, så elektronik og kabelføring bliver overskueligt. Der skal bygges flere dekodere og flere S88 moduler. Der skal trækkes kabler. Der skal laves traceer til skinnerne. Der skal bygges servoer ind i de nye sporskifter. Skinnerne skal lægges. Den nye bane skal defineres og tegnes i JMRI. Osv. osv. Men jeg er i gang.

Jeg skal have bygget følgende elektronik:

• 3 dekodere til sporskifter
• Et krydsfelt, så jeg kan koble en dekoder eller et ganske bestemt isoleret sporstykke til programmeringsspor udgangen fra ECOS. Dertil har jeg tænkt mig at bruge disse RCA bøsninger og tilsvarende stik.
• Resten af de strømfølere, der er plads til på det veroboard, jeg allerede har.
• Måske endnu et S88 modul med tilhørende strømfølere. Selvom en første opdeling i blokke siger, at det ikke er nødvendigt til fase 1 (23 blokke), så bliver det nødvendigt til fase 2 (yderligere 7 blokke, hvorved jeg nærmer mig de 32 indgange, der er på mine 2 S88 moduler). I hvert fald selve S88 modulet, som skal føle på reed switche / magneter i de bagerste vogne – med mindre altså, at jeg bruger mit LocoNet modul i stedet.
• Servoer i 12 sporskiftere, hvoraf den ene er en 3-vejs, hvori der skal 2 servoer.
• Fundet en type stik til de aftagelige moduler. Dem er der 4 – 5 stk. af. Man kan købe D-sub stik på print med skrueterminaler. Men de koster dyrt. Man kan også købe dem til “lakridskabler”. Men så får man udelukkende meget tynde ledninger. Det ender nok med D-sub med loddeterminaler.

30. og 31. december

Jeg fandt en lang og smal rest krydsfiner i Silvan. Jeg troede, at det var 6,5 mm, men det viser sig at være 9 mm. Jeg har skåret det i en 22 cm bred strimmel, så det kan bruges til den bagerste skyggebanegård. Det er sådan lige til den stive side, så jeg vil fortsat satse på 6 mm plade.

17. oktober

I aften læser jeg bare lidt på nettet. Jeg laver ikke noget selv. Men tjek lige ham her svenskeren ud: http://jorgenedgar.se/kurser/x10/start.html. Han laver lokomotiver m.v. på bestilling. Og han har lavet rigtig meget til sig selv. Bl.a. stort set alt i (overdele til) danske diesel lokomotiver i skala N. Og han gør det af plastfilm og karton. Det må godt nok tage tid…..

22. oktober

Det bliver vist ikke til meget modeltog denne weekend. De varer, jeg har bestilt hos NiceLED til at sætte lys i Lima B vognene, er ikke kommet. De holder sikkert efterårsferie.

Men jeg får da læst (og skrevet) lidt på nettet. Lige nu læser jeg på niels-modeltog.dk, hvordan han har bygget Svenstrup station af Heljan murstensplade og tagstensplade samt Auhagen rygningssten. Jeg forestiller mig, at resultatet vil blive noget pænere end at bygge af pap hhv. bølgepap, hvor konturerne på mur- og tagsten jo er ikke eksisterende hhv. forkerte.

Pladerne kan ganske rigtigt bestilles på Heljans hjemmeside (porto 85 kroner). Vinduer er så et andet problem. Mon man ikke stadigvæk kan lave dem i pap? Eller skal man finde nogen i plast? Lokdoc har tilsyneladende et stort udvalg i vinduer, tagrender m.v. fra Auhagen. Men det er naturligvis tysk. Og jeg kan ikke lige få øje på rygningsstenene. Men de kan jo nok skaffes. Alternativt kan det købes direkte hos Auhagen. Men det koster 17 Euro i porto.

Jeg er ikke helt klar over, hvordan han får hjørnerne på sit hus samt vinduesåbningerne til at se pæne ud, men det lykkes tilsyneladende fint.

Se også Sydvestjysk modelbaneklub fra Ølgod. De har selv lavet paphuse. De har samlet papsamlesæt fra Epokemodeller og de har modificeret Faller plast byggesæt.

Jeg vil gerne på sigt bygge nogle huse fra Spøttrup – stationen (se denne film fra Spøttrup lokalhistorisk arkiv), Nymølle Teglværk (Sydvestjysk Modelbaneklub har bygget noget lignende, der fås en skorsten fra Faller), måske Spøttrup Borg?

23. oktober

Der skal ikke altid være lige langt fra tanke til handling. Så nu har jeg bestilt Faller 130507, som er to plast huse som samlesæt, der skal males fuldstændig om for at komme til at se danske ud.

Og planen er at købe Heljan murstensplader på Hobbymessen i Rødovre om to uger. Det virker nemlig lidt dumt at give 85 kroner i porto for et par plader til 75. Måske kan man få sin lokale model-handler til at tage pladerne hjem, men lige umiddelbart ser det ikke ud til, at nogen i nærheden har dem på lager.

Dvs., at jeg holder fast i at bygge i pap for pudsede huse, mens murstenshuse bliver af plast. Måske skifter jeg helt over til plast, hvor jeg så bruger billigere glatte plast plader (fra modelskibet.dk) til de pudsede overflader + tagpap tage + kobbertage.

24. oktober

Jeg var hos Togdillen i Vanløse her til aften for at købe et par pølsevogne og så’ent. De har en hel del varer, som ikke kan findes i deres WEB shop. Bl.a. et meget begrænset udvalg i små trælister, messingrør m.v. Og så har de et større udvalg i diverse (meget tynde – 0,5 mm) profil-plast-plader, bl.a. fortovfliser, ståltag m.v.

De havde ingen Heljan murstensplader, og jeg kunne heller ikke umiddelbart finde glatte plast plader til husbygning. Men det har de dog muligvis. Efterfølgende har jeg læst her, at Evergreen plader m.v. åbenbart er det bedste. Og jeg er ret sikker på, at det er netop det mærke, de har. Jeg så nemlig en salgsopstilling som denne:

Evergreen plader og profiler kan også købes på nettet hos På Sporet. De vil dog have hele 100 kroner for at sende, med mindre man selv afhenter i Fuglebjerg i Sydvest Sjælland.

Togdillen har i øvrigt en masse fine udgåede ting og sager – f.eks. pølsevognene. Og en fin egenproduktion. F.eks. en del huse fra Korsbæk / Matador. Såmænd om de ikke også stadigvæk har nogle IC3 tog m.v., som de har produceret ud af Heljan dele.

5. november – Hobbymesse m.v.

Jeg var på hobbymesse i Rødovrehallen i dag. Det blev mest til en indkøbstur, hvor jeg bl.a. købte et byggesæt fra Faller med 2 frisiske huse, som vha. noget maling (som ikke lod sig opdrive på messen) skal komme til at se danske ud.

Endvidere købte jeg nogle plastikplader, som ikke er Evergreen, men som var en billigere kategori fra Witzel Hobby. Nu må vi se, om de duer. Ellers fandt jeg ud af, at Kystbanen i Charlottenlund har hele sortimentet fra Evergreen – dog ikke medbragt på messen.

Heljan murstenspladerne købte jeg hos RC Kongen, som deler adrese med Heljan, men sælger pladerne billigere og har lavere porto.

Det lykkedes mig også at tale med en fra Risløv Hobby om airbrush. Det skal ikke bruges indendørs, med mindre man har en effektiv malekabine, fordi der i flere meters omkreds bliver spredt en ganske fin tåge af maling, som sætter sig på alt.

Efterfølgende var jeg til frimærkeudstilling i Birkerød. Og der var 3modul.dk klubben med en større bane. Jeg fik en længere snak med en af klubmedlemmerne, som fik mig til at overveje at melde mig ind i klubben (100 kr om året).

Men mere vigtigt, så lærte han mig, hvordan man monterer 4 lysdioder i en bil: Man sætter dem i serie og forbinder dem direkte til en 5 volt strømforsyning, såsom en USB lader.

Og der er to muligheder:

Enten har man en bil med for-/baglygter med “rigtigt glas”, hvor man kan sætte dioderne bag glasset.

Eller (og det er næsten nemmere) man borer et 1 mm hul og anvender en af de helt små dioder, som købes med påmonterede kobbertråde, og som er mindre end dette 1 mm hul. Dioden stikkes ganske enkelt ud gennem hullet og får en klat glasklar lim, som dækker både hul og diode. Denne lim skal være af typen Micro Kristal Clear, som fås hos bl.a. Togdillen.

Han mente endvidere, at det billigste sted at købe dioderne er hos ledbaron.de. Webshop: http://stores.ebay.de/ledbaron Og jeg kan i øvrigt se, at de også har det tynde ledning samt nogen helt ekstremt små stikforbindelser.

17. november

Jeg har lige set en listesnitter fra Faller, model 907004, til ikke ret meget. det skal nok udforskes nærmere på et tidspunkt. Se her.

Derudover sker der for tiden absolut intet på modelbanefronten. Der er lynende travlt på arbejdet. Og hjemme er der gang i forberedelserne til årets svigerfamilie-julefrokost.

24. november

Nu har jeg solgt mit MR tog, som ellers var blevet ganske pænt og velfungerende med korte tynde ledninger til at forbinde de to dele med hinanden. Desuden har jeg renset hjul, smurt tandhjulene med Trix fedt og sat nye hæfteringe på. Men det var selvfølgelig stadigvæk et Lima tog fremstillet helt i plast, så jeg kunne dårligt forlange rigtigt mange penge for det.

Den nye ejer bliver forhåbentlig glad for toget. Og så køber jeg måske et nyt, når Mck begynder at producere de lovede MR/MRD modeller.

Derudover er jeg ved at se på træ til understellet til min nye bane, foruden at jeg printer mit nye layout ud i 1:1, så jeg kan få påbegyndt byggeriet. Jeg har ikke bestilt skinner m.v. endnu. Men mon ikke jeg skulle sørge for at have i hvert fald træet købt før jul, så jeg kan begynde at bygge mellem jul og nytår?

Slut september 2016:

Det er godt at lægge planer. Og jeg har planer både på længere sigt og for den sæson, som snart begynder.

Lang sigt – Layout

På længere sigt handler planerne om et større anlæg. Jørnebanen er stadig den store inspiration. Jeg har på ingen måde plads til hans nye bane, jornebanen.dk. Men den gamle kamstrupvej.dk kan måske presses ind. Dog vil jeg gerne have en vej til min Faller bil, og dog skal mine huse være i en helt anden stil. Og mon man ikke også kan gøre den modulopdelt, så man kan hive toppen af i f.eks. fire dele, så man kan komme til at bygge detaljer samt lave diverse reparationer?

Udover inspirationen fra Jørnebanen tænker jeg også på, om jeg skal lade banen bestå af Århus H på kryds af den synlige del af banen, og lade en vendesløjfe strække sig hen ad en hylde langs væggen og rundt om et hjørne og ned under et skrivebord og lade den anden ende af banegården forsvinde nedenunder til en skyggebanegård? Skyggebanegård er måske meget godt, men bliver det ikke lidt tamt med bare en stor banegård som det centrale?

Kort sigt – Layout

Men en ny bane bliver ikke i den kommende sæson. Jeg er ikke færdig med at lave prototyper. Men derfor kan det godt være, at jeg udvider min prototype bane med en overetage, samtidig med at jeg gør det modulopdelt – igen som en prototype. Det er noget med 25 polede stik, oversavede skinner og et eller andet, der er præcist nok til at togene kan køre hen over samlingen mellem moduler.

I forbindelse med at bygge i flere etager skal jeg have hittet ud af, hvor meget hældning jeg tør lave på skinnerne. Hvis jeg f.eks. vil have højst 2% hældning, og der skal være 10 cm niveauforskel (tog og skinner er ca. 6 cm, og der skal også være plads til lidt krydsfiner og en servo eller en ledning, der stikker neden ud af overetagen) skal jeg bruge 10 cm * 100 / 2 = 5 meter skinne.

En halvcirkel med R1 buede skinner er kun pi gange 360 mm eller ca. 1,13 meter. I virkelighedens verden er hældninger over 1,8% kun for bjergbaner. Men modeltog har så vidt jeg kan læse mig til ingen problemer med 2%. Man kan også gå højere op – især på en lige strækning, hvor man skulle kunne gå op til 5%.

Ny beregning: Lad os nøjes med 9 mm krydsfiner og derved komme ned på 8 cm niveauforskel. Ved 3% er der så behov for 2,7 meter. Ved 4% 2 meter lige ud. Men det er stadigvæk rigtig meget til en lille bane. Det kræver forsøg i massevis. Og det kræver sikkert også, at der hvor to niveauer skal krydse hinanden, skal det ene niveau være “på vej ned” og det andet “på vej op”.

Det er sikkert ikke helt tilfældigt, at kamstrupvej.dk opererer med både kælderetage, stue etage og første sal. Det er i virkeligheden halve etager, altså f.eks. 4 eller 5 cm niveauforskel. Og så vidt jeg kan se, bruger han næsten 3/4 cirkel på at komme op eller ned, dvs. ca. 1,6 meter skinne. Ved 4 cm niveauforskel giver det 2,5 %. Ved 5 cm er det lidt over 3%.

Jeg kunne bruge det endespor, der lige nu er i den ene ende af banen, til at lade togene køre opad, hvis jeg samtidig lader det hjørne, som det skal op over, gå nedad fra begge ender, så det er faldet f.eks. 4 cm, der hvor de kommer til at krydse. På den måde kan jeg for så vidt lave mig en helix, som bare fortsætter opad så langt jeg lyster.

Og hvis jeg sænker hele den bagerste langside de 4 cm kan jeg lave samme trick i den anden ende. Det kunne være lidt sjovt. Endnu sjovere, så kunne jeg erstatte samme bagerste langside med en sløjfe, der fortsætter fulde 10 cm nedad, hvis jeg lader enderne krydse hinanden på midten.

Så kan jeg lave skyggebanegård, nedadgående helix, vendesløjfe eller hvad jeg vil. Så skal den opadgående bagerste langside blot være en simpel endestation med et enkelt eller to vigespor. Måske Spøttrup station lidt forsimplet. Så kunne jeg have Skive H i en lidt udvidet version i forgrunden.

Men nu blev det igen langsigtet…. Jeg må nok hellere nøjes med at lave en bakke med justerbar hældning – både et lige stykke og en bue. Måske bare lade et rangerspor hæve sig opad? Det må kunne gøres nemt vha. Woodland Scenic stuff: http://lokdoc.dk/risers-420

Tid og sted

Jeg har lagt mig fast på, at tiden er 1987 +/- 5 år, dog med et enkelt damptrukket museumstog.

Stedet er Danmark, dog med besøg af endnu en museumsgenstand, nemlig mit gamle amerikanske Santa Fe tog.

Og så er der selvfølgelig også lige afstikkeren med Skive Vestsalling Jernbane, hvortil jeg har en skinnebus, og hvor jeg både har tænkt mig at bygge Spøttrup borg og Spøttrup station. Den blev nedlagt i 1966, men skal bringes til live igen på min bane.

Ønskværdigt materiel

Som nævnt er min bane dansk anno ca. 1987. Dvs. at mit materiel skal være:

• Grøn og/eller rød/sort MH/MT til rangering og godstog.
• Rød/sort ME/MY/MX/MZ til især intercity tog, men de kan også bruges til andre passager- såvel som godstog.
• Røde MR/MRD. MR toget blev ikke hvidt før i 1995 eller senere. Og de blå/grå IC3 og MR tog var helt op i midten af 0’erne.
• Rød MA (uden vingehjul, men med hvidt DSB logo – blev malet sølvgrå og derved omdannet til “staniolekspressen” i 1984. Men den røde er pænere)
• A og B vogne samt en enkelt Ag, som kørte i intercity tog helt op i 1990’erne
• Det hvide IC3 tog, der blev leveret i 1989/1990

Godstog siger mig ikke så meget, men en enkelt tidstypisk vognstamme skal jeg vel have på et tidspunkt.

Og måske også en meget ældre vognstamme – helst personvogne, så mit litra N damplokomotiv kan få noget at køre med. Det var godt nok et godslokomotiv dengang det fandtes. Men havde man bevaret et eksemplar som museumstog, havde man sikkert anvendt det med personvogne.

Kort sigt – Software

På kort sigt vil jeg erklære mine “Signal Controlled Warrants”, som jeg implementerede i JMRI i sæsonen 15/16, for en succes, og derfor ikke lave mere styrings software.

Derimod mangler jeg at gøre noget ved de lokomotivlyde, som på sin vis også er en del af JMRI. Udover at skrive noget dokumentation for filformatet med lydene i for virtual sound decoder, har jeg tænkt mig at tilføje lyde for mit MH lokomotiv og måske også til MR toget. Santa Fe og BR216 kan nøjes med de eksisterende JMRI lyde indtil videre.

Problemet er at skaffe lyde uden at overtræde nogens rettigheder. Det må der arbejdes på. Lydene skal gerne bestå af motorlyde ved forskellige omdrejninger samt overgangene både under positiv og negativ acceleration. Og derudover f.eks. hvinende bremser, dørlyde, stationsmeldinger osv. Motorlydene er det største problem. De andre findes på nettet i udgaver, som alle frit kan gøre brug af.

Kort sigt – Modelbygning

Og så er der mine signaler, hvor jeg ikke er helt tilfreds med den prototype, jeg fik lavet i 15/16. Jeg har tænkt mig at prøve igen med en mere realistisk mast, tynde kobbertråde ned langs masten og de grimme modstande væk fra bagsiden af signalhovedet.

Om jeg får min Faller bil ud at køre? Det vil vise sig. Det afhænger noget af, om jeg kommer så langt, at jeg får anlagt en vej.

Først og fremmest skal sæsonen handle om modelbygning. Jeg vil bygge huse af papir. Først nogen af de huse, som kan hentes på http://www.solvangprivatbane.dk/ og dernæst et jeg selv designer.

Fremgangsmåden kan man læse om på modelbane-piger.dk, hvorfra jeg også har købt en CD-ROM med lidt mere på end der ligger på deres hjemmeside. Jeg skal bruge nogle materialer:
– Pap/karton på 1,5 mm. Er købt i Bog & Ide.
– Noget lim til at lime udprintede facader m.v. på pappet. Første forsøg gøres med en UHU Photo Stick (en syrefri limstift) købt hos Bog & Ide.
– Almindeligt hvidt hobbylim / trælim til at lime de forskellige dele af huset sammen. Witzel hobby foreslår dog noget andet i deres byggevejledninger.
– En skalpel og et skæreunderlag. Konen påstår, at det har vi. modelbane-piger foreslår en hobby kniv.
– Stål lineal til at skære efter.
– Bølgepap med 2 mm bølger. Jeg vil kigge i Panduro Hobby
– Noget akvarel maling (tempera blokke) til at male tag. Fruen påstår, at vi har det. Ellers bliver det Panduro.
– Mat spraylak til at gøre udprintninger eller akvarelmaling mere stabilt.
– Farveprøver på almindelig vægmaling, såfremt noget skal klistres rigtigt til i maling.
– Klar plast eller PVC plade 0,2 – 0,3 mm til vinduesglas. Det kan købes hos modelskibet.dk.
– Træ eller plastlister på 1 x 1 mm svarer til 10 x 10 cm (helt præcist 8,7 cm) stolper i virkeligheden. Måske 1,5 x 1,5 mm svarende til 13 x 13 cm i virkeligheden. Modelskibet.dk er nok bedste bud.
– Vatpinde eller sugerør (halveres for at blive til tagrender). Ellers kan styrenprofiler købes hos modelskibet.dk.
– Stift kobbertråd (fra ledning) som gelænder, nedløbsrør m.v.
– Mærkelige småting.
– Jørnebanen laver et fint fortov. Hertil bruges plasticcard og brosten, som måske også kan være denne.
– Asfalt skulle kunne laves af sort sandpapir. Men det vil nu nok ødelægge Faller bilerne. En glat malet overflade er nok mere til “their liking”.

Måske skal mit første selvdesignede hus være Borgen trinbræt. Se http://evp.dk/index.php?page=svj—stationer

Dernæst vil jeg bygge det hus jeg bor i. Og det skal være inklusive haven, indkørslen, drivhuset, møblering inde i huset, lys osv. osv. Modeltoget kommer ikke til at kunne køre, men derfor kan der alligevel godt være et rundt om juletræet.

Udover husene skal der laves lidt forskellige overflader, såsom fortov, grus, vej osv.

Og jeg vil have både rust og ballast på en lille del af mine skinner. Jeg har købt lidt ballast, men mangler maling. Og jeg skal nok også bruge en Roco skinnerenseblok http://lokdoc.dk/roco-185/roco-10915-p1675

Desuden skal der sås græs. Jeg vil bygge en elektrisk fluesmækker om til Grassmaster og “så” noget Noch græs.

Det er vist rigeligt med planer for én sæson…………

Og dog…..

Måske skulle jeg begynde med at lave det hele om forfra. Hvorfor ikke lave en tillempet kopi af kamstrupvej.dk. Den kan næsten være på samme plads som min prototypeplade. Den skal bygges op på en ramme, men med toppen delt op i moduler ligesom byen og/eller bjerget på jornebanen.dk. Måske skal det ydemete overvejes at have endnu et kælderniveau med en yderligere vendesløjfe eller lignende. Man skal dog kunne komme til alle ikke-synlige skinner nedefra, så det skal overvejes meget nøje.

Jeg har fundet denne opskrift på rammen på http://www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/Byg.htm, som jeg fandt som et link på http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=191&Itemid=127

Og jeg har også tegnet lidt i SCARM:

Hvis man “folder tegningen ud”, så det ikke er i flere etager, kan man bedre se princippet. Det orangeagtige er bjergbanen, dvs. øverste etage. Det hvide nederst er “stueplanet”, og så bevæger man sig nedad via det øverste hvide og videre ned til det blå:

Eller i 3 dimensioner:

Den synlige del af banen ser sådan ud (dog skal det måske ikke være helt og aldeles symetrisk – måske skinnerne skal forsvinde ind i en viadukt eller lignende i den ene side?):

Det burde give plads til et par byer, en landevej (til Faller bilen) og lidt marker, søer, campingplads m.v.  Men det er ikke designet endnu.

Oktober 2016:

6. oktober:

Jeg er begyndt på at bygge et hus. Dvs., at jeg har opskaleret og udprintet et ledvogterhus fra solvangprivatbane.dk samt udskåret og limet murene på kartonen. Og så er det foreløbig strandet der.

Derudover har jeg købt ind til konvertering af mit Lima MR tog: Sidste år købte jeg både en ESU LokPilot v.4, fine LED’ere fra NiceLED.dk (til for- og baglygter), LED bånd til loftslys i Jem & Fix m.v. Jeg har også lakeret kobbertråd, forholdsvis tynd ledning og mere til. Og nu har jeg så også købt et NEM652 stik med påloddede ledninger, så det hele skulle være lige til at gå til. Der bliver forhåbentlig tid i den kommende weekend.

9. oktober:

Lima MR ombygningen er godt i gang:

Jeg mangler at få limen til at tørre i lokomotivet, så jeg kan få den skruet sammen.

Bivognen er ikke skilt ad endnu. Men indmaden er næsten klar. Kun et par ledninger mangler at blive loddet på. Og så skal dioderne limes fast og vognen samles igen.

11. oktober:

MR (lokomotiv delen) er nu ombygget:

Nu mangler jeg at blive færdig med lyset i MRD (bivogn i modellen).

14. oktober

Indmaden til bivognen gjort færdig og monteret untagen de to nederste forlygte-dioder. I morgen er det lørdag og drivhuset skal tømmes for tomatplanter. Så der blivet ikke meget futtogstid. Men mon ikke der bliver tid til at klistre de sidste to dioder fast, så bivognen kan samles på søndag?

Det går godt nok ikke hurtigt, for jeg må stjæle 1/2 time her og der. Der er meget andet at se til med arbejde, drivhus osv.

Men nu er jeg da i gang med at bygge tog fremfor elektronik. Så kommer turen snart til huse og landskab. Det bliver rigtig modelbygning.

Jeg er jo også i gang med ledvogterhuset. Det lugter endnu mere af “rigtigt” modeltog.

16. oktober:

Så er MR toget ombygget og endnu en weekend er gået – mest med drivhus, rengøring osv.

Udover MR færdiggørelsen har jeg også været i gang med at skære første ydermur til ledvogterhuset ud. Jeg er noget i tvivl om, hvorvidt solvangprivatbane opskriften holder vand. Jeg er noget nervøs for, at jeg ender med nogen meget grimme hushjørner. Modelbane-piger skriver, at man skal sørge for, at murstenspapiret dækker vindueshuller og går en papbredde længere ud en pappet, så det kommer helt hen til husets hjørne. Det virker helt rigtigt. Men det kommer ikke til at ske på den måde, jeg nu er begyndt. Det er dog ikke for sent at skifte metode, så jeg tror, jeg hopper over til modelbane-pigers opskrift og skærer papdelene ud først, dernæst beklæder med papir, og så samler.

17. oktober:

Og nu tilbage til togvogne: Jeg har også nogle B-vogne fra Lima, der trænger til noget lys. Det er jo nemt nok ifølge digitaltog.dk. Eller måske er det lidt overfortolket. Nu har jeg i hvert bestilt endnu tyndere (0,04 mm2) ledning, mindre stik og en funktionsdekoder fra niceled.dk. Og derudover har jeg tidligere hamstret et par (Märklin) slæbesko og (noname) strømoptag fra lokdok.dk. Så må vi se, hvordan det kommer til at fungere. Går det godt, så får MR toget nok også de tyndere ledninger og mindre stik.

Med hensyn til B-vognene, så er det planen at udstyre én af dem med loftslys, slutlys, funktionsdekoder, strømoptag, slæbesko og en ledning til næste vogn (kun til loftslys) og at udstyre en anden vogn med loftslys og ledninger i begge ender.

Jeg bruger Lima B-vognene, fordi de kan skaffes i hobetal til beskedne summer. Ikke fordi jeg i længden vil satse på dem. For i modsætning til mit MR tog (som er godt og pænt, men naturligvis brugt), så er mine B-vogne bedre betegnet som godt brugte.

Hvis jeg senere laver en lignende ombygning af vogne med NEM skakte vil jeg nok overveje at bruge strømførende koblinger frem for ledninger og stik mellem vognene. F.eks. Viessmann 4-polede koblinger. Men jeg ofrer altså ikke penge på at udstyre Lima vognene med hverken NEM skakte eller koblinger.

Se denne video om Warrants. Han foretrækker dog de originale warrants og ikke mine signal styrede, men konceptet er det samme: https://youtu.be/50pplyRUfdc

Medio januar 2016: Plan for implementering af ny type warrant

Beslutningen er truffet: Jeg laver en specialudgave af Warrants, som ikke ramper farten op og ned, men som til gengæld styres 100% af signaler, sensorer og muligheden for at allokere blokke.

Algoritme:
WHILE start blok er fri
….wait()
fyr FORWARD kommandoen af
WHILE stop blok er fri
….juster hastighed efter signaler samt efter om næste blok kan allokeres og er fri
….wait()
stop toget

wait() kaldene afbrydes af events fra signaler og sensorer. Ved disse lejligheder opdateres current blok, hvorefter notify() eller notifyAll() afbryder wait() kaldet.

Objekter:
Der skal en tråd til at udføre while løkkerne og en anden til at lytte på events. Men betyder det to forskellige objekter? Det tror jeg ikke nødvendigvis.

Ny klasse eller attribut på Warrant?
Ideen er at lave meget få (helst slet ingen) ændringer i den eksisterende warrant implementering og lave en ny parallel implementering, der så til gengæld skal være meget simpel og kompakt ved ikke at understøtte mørke blokke, speed ramping eller andre specialiteter. I første omgang skal ikke engang bruge kommandolisten til andet end FORWARD/REVERSE.

Det virker renest at lave en ny klasse, der arver fra Warrant og bare overrider de metoder, der starter et tog, og som lytter på events. Men så skal WarrantManager.java, skrivning/læsning til/fra XML filer, diverse UI ting m.v håndtere to klasser.

Måske kan man i første omgang undlade at ændre i UI, og lade WarrantManager have både den ene og den anden klasse i samme liste af warrants? Så kan man jo omdanne nogle warrants til den nye klasse bare ved at editere XML filen. Det prøver vi.

Ultimo januar 2016: SCWarrants er nu en realitet

Efter et par uger med sammenlagt måske ti eller tyve timers indsats har jeg lavet SCWarrants. De kører og de kan gemmes i og hentes fra JMRI’s XML filer. Kun 500 linier Java indtil videre – inklusive kommentarer, tomme linier, log statements etc.

Jeg mangler dog stadig følgende i prioriteret rækkefølge (har kun tænkt mig at lave prioritet 1 – 7, for jeg vil hellere i gang med at bygge banen videre med signaler, biler, huse osv.):
1. Få bygget et Control Panel færdigt. Det er næsten gjort. Det passer sammen med warrants i modsætning til Layout panelet. DONE.
2. Mit Python script skal laves om til at anvende SCWarrants i stedet for Dispatcher. Påbegyndt. Men den skal lytte på warrant state og ikke på sensorer.
3. Jeg skal have lavet editor-delen til SCWarrants, så jeg kan få dem ind i JMRI.
4. Af samme årsag skal jeg have skrevet lidt om dem i HTML siderne for JMRI.
5. Tilføj (I ….\JMRI\Jython\) og forklar RunMyTrains.py som eksempel. Men ryd op I den først.
6. Tilføj evt. noget brug af Audio til RunMyTrains.py. (Platform Announcement). Eller henvis bare til Audio siden og eksemplet http://jmri.org/help/en/html/tools/Audio.shtml og http://jmri.org/jython/AudioExample.py
7. Samtidig kunne det nok være en god ide at få lidt flere af de eksisterende sider om Warrants og om Jython scripts til at fremgå af TOC: http://jmri.org/help/en/webtoc.shtml
8. Diverse throttle kommandoer, som almindelige warrants fyrer af for at styre lys og lyd i toget kunne også implementeres i SCWarrants. Jeg har det dog allerede i Jython scriptet. Men jeg kunne måske kort beskrive i HTML dokumentationen, hvordan jeg gør.
9. Speed ramping kunne implementeres. Men det kompromitterer ideen med hurtig reaktion i små blokke. Jeg kunne jo skrive i dokumentationen, at man kan programmere sine lokomotiver til at accelerere blødt.

Og dernæst skal der loddes igen. Jeg skal have bygget et par signaler.

Efterskrift: Januar/februar fik jeg inkluderet SCWarrants i JMRI inklusive dokumentation, editor ændringerne og også en udvidelse af automation klassen, så man kan bruge Warrants fra Jython scripts.

Men så gik der arbejde i den. Så udover lidt pilleri med fysiske signaler blev det ikke til meget futtog i første halvdel af 2016. Så ikke før til efteråret…….

Status sommeren 2016

Nu fungerer den automatiske styring af tog, takket være SCWarrants.

Signaler fungerer rent softwaremæssigt og dekodermæssigt (Paco’s dekoder).

De fysiske signaler fungerer, men er ikke pæne nok. Se de første prototyper her.

Så alt i alt er jeg så småt i gang med at overveje nogle elementer, som skal få det hele til at ligne en rigtig (model-)bane, f.eks. huse, græs, veje, biler, figurer, gadelygter osv. osv.

Og forresten – Faller bilen: Den er stadigvæk ikke pakket ud.

Det er atter sommer og drivhus-tid. Så ingen modeltog før en gang til efteråret.

Jul og nytår 2015 – 2016:

Jeg har defineret layoutet i form af OBlocks inklusive portaler, paths osv. Det var sådan set hurtigt og nemt. Så nu kan jeg også bruge Warrants til at køre mine tog.

De tidligere overvejelser, hvor jeg gik Dispatcher vejen, fordi Warrants ikke spiller godt sammen med Layout editor er sådan set stadigvæk valide. Men det er ikke værre end at hvis Warrants fungerer, så kan jeg nok lave et Control Panel for mit layout på en aften.

Årsagen til, at jeg er i færd med at droppe Dispatcher, er, at der er rod i trådmodellen. Jeg tror ikke som sådan, at det skyldes den måde jeg (mis-)bruger Dispatcher på, nemlig ved at kalde dybt ind i den fra Jython. Men det gør det nok ikke bedre. I hvert fald er det sådan, at jeg godt kan få Dispatcher til at køre med et tog. To samtidige tog kan nogen gange klares i en halv til en hel time. Med tre tog går det hurtigere i skuddermudder. Og når det sker, så er det uforudsigeligt, om der er autotrains, der ikke termineres, om et tog stopper midt i en tur eller om der sker sammenstød eller noget helt andet. Men Dispatcher er ude i tovene og hele JMRI skal genstartes for at komme tilbage til en stabil tilstand. Det minder faktisk lidt om mine forsøg med RocRail sidste år.

Kodeinpektion viser, at Dispacher er bygget op med en ugennemskuelig mængde af meget lange metoder, der eksekveres i mange forskellige tråde. Og det går f.eks. helt galt, når en tråd forsøger at håndtere et event fra en sensor, mens en anden f.eks. starter et tog, når de så begge går i gang med at allokere eller deallokere blokke.

Koden i Warrants er meget bedre organiseret, og eksekveres stort set i en tråd pr. Warrant. MEN. For selvfølgelig er der et men:

Warrants sikrer ikke, at togene stopper for rødt. Dvs. hvis et signal er rødt, når Warrant koden checker den, så venter koden med at starte toget til signalet skifter aspekt. Men hvis signalet er grønt, når det checkes, så ses der bort fra det efterfølgende.

Derudover (eller derfor?) drøner togene af sted på de forkerte tidspunkter, f.eks. før sporskifterne er sat, og nogen gange er det set, at et tog venter på et signal, som det allerede har passeret.

Desuden er det ikke helt gennemskuligt hvorfor, men nogen Warrants starter slet ikke toget.

Endelig er der en vis grad af tilfældighed over, hvor der ventes på signaler, samt hvor i destinationsblokken et tog vælger at standse.

Men Warrant koden er pænere end Dispatcher, og Warrants er mere integreret i JMRI, kan bruges fra Logix og lader sig muligvis (men det er ikke prøvet endnu) bedre bruge fra Jython.

Jeg kunne forestille mig, at den største chance for at komme i mål, ligger i at indføre en mode i Warrants, hvor der hele tiden er et signal, som toget adlyder (det er det gode ved Dispatcher, at den opfører sig sådan).

Jeg tror, at Warrants ville fungere en del bedre, hvis mine blokke var flere meter lange i stedet for mellem 20 og 50 cm. Men Dispatcher kan godt finde ud af at manøvrere i korte blokke. Så kan Warrants vel også bringes til at kunne?